Pårørende stemmer mod vores bedste.

TJA og jeg kan så i mit stille sind glæde mig over de mennesker det trods alt er lykkedes at omvende og nogen er der jo (rødt flertal i dag ) og ikke mindst alle de mennesker der sidder og kigger med her på K10 og som får en lidt anden ide om hvordan bagsiden af minimal staten er ...

Og ja hold da op hvor er det gået godt for usa hva ?

for slet ikke at tale om at når den røde regering kommer til , ja så vil de få et kæmpe arbejde med at rette op på den egoistiske politik der er ført,, jeg tvivler ikke på at de vil rette op på noget ...

men jeg tvivler heller ikke på at vi til den tid vil sidder her endnu og brokke os over regeringen

[Hexi]

Oprindeligt indsendt af Hejdien

for slet ikke at tale om at når den røde regering kommer til , ja så vil de få et kæmpe arbejde med at rette op på den egoistiske politik der er ført,, jeg tvivler ikke på at de vil rette op på noget ...

men jeg tvivler heller ikke på at vi til den tid vil sidder her endnu og brokke os over regeringen

Ja selvfølgelig vil vi stadig brokke os over regeringen selvom den bliver rød ellers var der jo noget galt... men måske lige knap så meget som før i tiden, efter den forskrækkelse den nuværende sorte regering har givet

[popiae]

Jeg ved fra egen omgangskreds 0g mine forældre, at det har stor betydning med skattestop, og dermed sikring af rentefradrag og ejendomsværdiskat.
men det ser jo ud til, at det IKKE overholdes i ny skattereform, hvorfor vi kan håbe, at grundladet for at stemme VKO bortfalder.
Har selv ejerbolig, men tror ikke på at S,SF og RV vil ændre så meget, uden at tage hensyn til de svage.
vh popiae

[Stinschen]

Uh, gammel tråd, men jeg vil lige svare alligevel. Min mand er super-hyper-liberal, det samme er størstedelen af vores vennekreds og familiemedlemmer. Jeg kunne aldrig drømme om at cutte eller minimere kontakt med en ven eller et familiemedlem med anden politisk overbevisning end min egen - vi er alle forskellige; dog forsøger min mand ihærdigt at gøre mig blå. Jeg kan iøvrigt se både fordele og ulemper ved rød politik og det samme ved blå politik. Alle partier har, efter min mening, deres dårlige og gode sider. Man skal også huske på, at medierne er særdeles effektive til at hive ting frem, som har samme effekt på folk som benzin på bål.

[Tante Ana]

Oprindeligt indsendt af Tante Ana

Har vi ingen indflydelse på vores pårørendes politiske holdninger?

Hvordan føles det, når vores venner eller familiemedlemmer stemmer på de partier, der ødelægger vores liv?

Tilgiver vi og elsker dem alligevel?

Er der slet ingen konsekvenser i familien/vennekredsen?

Hvis svarene er: "nej", "ved ikke", "ja", "nej" - er der så noget at sige til, at det går ad pommern til?


Der er SÅ mange pårørende til syge og handicappede, der har stemt på "dem", at man kunne passende begynde med at konfrontere de pårørende med effekterne af deres naivitet.

Har vi slet intet ansvar for, hvordan vores pårørende skaber sig politisk?

Oprindeligt indsendt af Tante Ana

Mine svar er: "ja", "tænk dig om eller ud af vagten", "nej" "ja".

Kan ske, at det lyder uforsonligt og brutalt, og det er det også. Det vil jeg gerne forklare...

For mig, i min verden - hænger politik uløseligt sammen med min tilværelse. Og alle andres, jeg føler med eller føler noget (godt) for. Eller er solidarisk med. Eller deler et fælleskab med....

Politik er den faktor, der har magten til at forvandle livet fra lort til lykke, eller omvendt. For selv det lykkeligste fattige liv kan kun tåle forringelserne ned til en vis grænse, før lykken tager benene på nakken og efterlader os i ruiner og forråelse.

Derfor er det slet ikke ligegyldigt, hvem bidrager til det ene eller det andet politiske billede, der jo har en direkte indflydelse på hver eneste af vore levedage. Det mener jeg.

Når jeg så har en ven, eller et familiemedlem, der har poltiske holdninger, hvis effekt efter valget rammer mit eget liv og smadrer det til atomer... og selv om jeg ved at han/hun ikke var den eneste, som stemte i boksen - kan jeg altså ikke abstrahere fra, at han/hun har bidraget til min elendighed i dag.

Eller andres elendighed.... eller værre... eller selvmord... af fortvivlelse eksempelsvis. Det kan også være forringelser af vilkår for børn, for skolebørn, for lavtlønnede eller for de gamle på plejehjemmene osv. Alt hører med i samme gryde, hvor livet koges til enten gourmetmåltid for nogen eller vandgrød for andre.

Jeg kan ikke se over med det og drikke min kaffe sammen med den/de, som har politiske holdninger dikteret af grådighed, af fordomme, af social diskrimination, af egoisme og beslægtede personlighedsbrist.

Jo! Netop: personlighedsbrist gældende både på det overordnede og på det private plan. En pårørende eller "ven", der netop giver udtryk for sine egne personlighedstræk ved at stemme på "det", der afspejler tilsvarende træk hos ham/hende selv - vil jeg ikke acceptere!

Og jeg vil IKKE slå mig til tåls med, at han/hun nu er en man kender, er i familie med osv. Og nok gør en undtagelse overfor mig, og vuuupti - lige mens vi er sammen er han/hun både et "godt menneske" og tager hensyn til mig og min situation, vil gerne lytte, holder af mig - øh - så meget - indtil han/hun er ude af døren, hvorefter han/hun går direkte til stemmeboksen og krydser dem af, hvis politik senere skydder mit liv i stumper og stykker.

Sådan lyder piben ikke her. Enten er man et godt menneske, eller er man det ikke! Et "godt menneske" på den anden side af vejen, stemmer for et parti, der vil deltage i krig langt herfra, der to år senere dræber mit barn? Og så er vi jo fortsat perlevenner og så kommer dette "gode menneske" til gravøllet og trøster mig? Og jeg så tager imod med tårevæddede øjne? Nope!

Der er tusinder og atter tusinder af gode eksempler på, hvordan vi hver eneste dag og nærmest hver en time af det vågne liv - tilgiver og bærer over med eller ignorerer den kendsgerning, at vore pårørende og venner styrker og understøtter den politik, der underminerer, ruinerer eller tager vores liv. Og alligevel inviterer vi dem til børnefødselsdage, andre runde dage, sølvbrylupper eller selv drager afsted på besøg hos, fejrer juleaften og spiser påskefrokost... Fordi politik er lissom noget andet.. og skal ikke blandes ind i privatlivet... vel?

Den oftest brugt vending er "det er ikke det samme" eller "det er noget andet" Gu er det ej!

Alle, selv de mindste aspekter af tilværelsen er resultat af den politk, der bliver ført og støttet. Om vi har råd til en liter mælk eller skal nøjes med postevand - har politik bestemt. Om vi kan købe nødvendig medicin eller må nøjes med at bide i knoerne - har politik bestemt. Om vi ses ned på eller respekteres - har politik bestemt. Alt vi kan eller ikke kan - har politik bestemt...

... derfor kan man ikke bare afvise politik som værende "ikke det samme" eller "det er noget andet" og dermed burde man ej heller acceptere de mennesker i vores nærhed, der frejdigt først gør os syge eller fattige ved at sætte deres kryds, som de gør - og bagefter, lige så frejdigt pudser deres glorie når de svulmende af stothed over deres eget "gode hjerte" stikker os en almisse i hånden, så vi kan købe den kop kaffe, et stykke brød eller andet vi ikke har råd til, som følge af den selvsamme politik de havde stemt for!

I min egen verden hedder det derfor: enten finder du NU ud af, hvad det er, du i virkeligheden gør, eller er det ud af vagten, og det kan kun gå for langsomt!

Hvad hedder det i jeres verden?

Oprindeligt indsendt af Stinschen

Uh, gammel tråd, men jeg vil lige svare alligevel. Min mand er super-hyper-liberal, det samme er størstedelen af vores vennekreds og familiemedlemmer. Jeg kunne aldrig drømme om at cutte eller minimere kontakt med en ven eller et familiemedlem med anden politisk overbevisning end min egen - vi er alle forskellige; dog forsøger min mand ihærdigt at gøre mig blå. Jeg kan iøvrigt se både fordele og ulemper ved rød politik og det samme ved blå politik. Alle partier har, efter min mening, deres dårlige og gode sider. Man skal også huske på, at medierne er særdeles effektive til at hive ting frem, som har samme effekt på folk som benzin på bål.

Hmm... hvad er det så, der står skrevet i din signatur, Stinschen? "Enhver er sin egen lykkes smed"?

Nu handler tråden mest om at omgås dem, der stemmer den politik ind, som skader andre inkl. deres egne pårørende og venner. Det kunne for den sags skyld gælde blå eller røde - et fedt... principielt.

Men som tiderne er - er det nu de borgerlige, der regerer og bestemmer gennem deres repræsentanter, andre borgerlige har stemt ind i de bestemmende samfundsinstitutioner. Derfor mener jeg, at når en borgerlig "ven" stemmer på den politik, der tager f.eks. mit liv fra mig - billedligt talt eller direkte - er denne "ven" ikke min ven. Og ud af vagten med ham/hende i en fart. Det er min ret og så spørger jeg blot om, hvad andre mener om det.

I min verden kan man ikke mene det ene ved valgurnerne, og det modsatte - privat. Enten er man et godt menneske, eller er man det ikke.

At være et dumt valgsvin på valgdagen og en sød, hensynsfuld, forstående ven/familie derhjemme i resten af valperioden, hænger lissom ikke sammen, uanset alle de gode, rationelle og opfindsomme (bort)forklaringer folk disker op med, når de stilles disse spørgsmål.

[Stinschen]

Tanta Ana.

Mine venner ser jeg som venner - uanset hvad de stemmer... og det uanset hvordan det påvirker min hverdag... jeg ville miste ret mange venner, hvis jeg skulle skille mig af med de, der ikke stemmer på samme parti som jeg selv gør. Mine venner har deres ønsker og mærkesager - jeg har mine; dette er vel reelt nok, synes jeg. Ved Europa-parlamentsvalget stemte jeg blankt, af ren og skær mangel på information om de opstillede kandidater.

Min far er arbejder, men stemmer blåt. Min mor er sagsbehandler og stemmer blåt/rødt. Vi diskuterer ofte livligt i min familie, men er aldrig uvenner af den grund

Ana, jeg ved ikke helt, hvad jeg vil sige med dette, andet end der skal være plads til alles meninger og politiske holdninger.
Mht. min signatur, så er jeg opdraget under "du er din egen lykkes smed", da mine forældre mente og stadig mener, at det er mit eget ansvar at få et godt liv.

Med ønsket om en GOD solrig weekend!!!

[Tante Ana]

Oprindeligt indsendt af Stinschen

Ana, jeg ved ikke helt, hvad jeg vil sige med dette, andet end der skal være plads til alles meninger og politiske holdninger.

Det er helt OK. Jeg er helt enig i, at der skal være plads til alles meninger og politiske holdninger. Men disse har konsekvenser og en af konsekvenserne (for dem) kan være, at dem som stemmer en politik ind, der skader mig og mine - gør, at jeg vil ikke kunne være deres ven.

Der hersker en underlig kollektiv spaltning blandt mennesker, hvor det er helt i orden at være et menneske privat, et andet menneske på jobbet og et tredje menneske politisk.... Og ingen af disse "versioner" behøver at hænge sammen følelsesmæssigt, praktisk eller bare etisk. Mit liv er for kort til konstant at skulle hitte rede i, hvilken ad dem er ægte, hvilken af dem er falsk.... så hellere ud af mit liv. Det er så min holdning.

[Stinschen]

Det slog mig lige, at jeg yderst sjældent snakker politik med mine venner. Manden derimod, ih, du vilde.... hehe... der eksisterer kun to farver hos ham, blå og ultramarine!

Kan du have en dejlig dag!

Der skal være plads til alle slags mennesker ja... men det gælder også den type der som Tante Ana, er mere konsekvent i at fravælge pga. politiske årsager...

Jeg selv er en mellemting... jeg disser ikke mine venner eller familie, fordi de er blå, men jeg skal ærligt indrømme, at finder jeg ud af at nogen af dem er blå, så går jeg lynhurtigt i "mistænkeligheds mode"... for jeg er vandt til at blå er selvoptagede, fordomsfulde og meget lidt rummelige for andet end deres egen overbevisning... det er så bare MIN vinkel på sagen.

Jeg ville ALDRIG kunne indfinde mig i at en kæreste f.eks. var andet end rød, for jeg tror simpekthen ikke på at en blå, vil kune acceptere mig og min situation, og jeg ville ALDRIG kunne dele de inderste tanker med en blå, så enkelt er det.

Alle andre nære, vil bare være "bekendte" i mine øjne hvis de er blå, lige til de har bevist at de er "sympatiske blå"... men skal indrømme, at jeg ALDRIG... og jeg gentager ALDRIG, har mødt en blå der forstår mig 100%... de kan til nød acceptere, men forstået har de godt nok aldrig.

Pointen for mig er, at så snart politik bliver blandet ind i venskabet eller relationen, så bliver jeg selv meget sort/hvid, så skal man forsøge at holde mig som ven når man er blå, så bør man kort og godt holde sin kæft med sine politiske meninger og holdninger, for man bliver placeret bagerst i rækken øjeblikkeligt, da jeg tager en blå holdning op, som at man har noget imod mig pr. definition.

Det er muligt at det lyder overilet, og forudindtaget, men når man til dato ikke har mødt en eneste blå, der når de har debateret politik med mig har kunnet andet end at udvise fordomme overfor mennesker der sider i min situation, så er det "Peter og Ulven" der regerer i mit sind.

Er man blå, og fortæller mig det, så har man omgående givet sig selv den opgave, at bevise man ikke er "kriminel"... sådan er det bare.

[gh72]

Jeg tror, at uanset hvem der sidder ved magten, så vil den førte politik gå ud over nogen. Det er aldrig godt for alle. Under Nyrup regeringen var der virkelig mange forringelser og besparelser inden for feks ældreplejen.

Kunne virkelig aldrig nogensinde drømme om at dømme mine venner for at have en anden overbevisning end mig! Vi lever altså i et demokrati! Jeg forstår godt, at man kan blive bitter på systemet osv., men at begynde at vælge venner fra, fordi de ikke stemmer det samme som jeg selv, det synes jeg er for langt ude.

Synes som Stinschen at der skal være plads til forskellige meninger og holdninger