Gratis sunde glæder til fattigrøve

[Gadefejer]

Nå, der overraskede du mig så en smule

Jeg er nu heller ikke ortodoks i nogen særlig retning, men optager gerne hvad der nu viser sig at fungere i praksis omkring metoder, livsanskuelser, videnskaber eller kunstarter fra andre kulturer så som diverse former for asiatisk livsfilosofi og gymnastik.

Men ellers er alt vel på et eller andet plan muligt/umuligt. Men også lidt usandsynligt og fantastisk, at vi skulle leve netop her og nu på dette sandkorn i denne del af universet som sprøjtet ud af big bang.
Ville dog nok tvivle på mine sanser, hvis Jesus gik igen og ringede på døren for sukker til kaffen eller der pludselig indgik dobbelt pension på kontoen.


__________________

Apropos gratis fornøjelser er det måske værd at lægge vejen forbi den berømte Københavner gruppe.

[Ninja]

Ùha dobbelt pension på kontoen må nok henhører under mirakler!
Så er der nok større chancer for at støde på Jesus....i en eller anden form.

Oprindeligt indsendt af Gadefejer

Helene - hvis du kender buddhister, som hævder de rejser på lyset udover landets grænser og kommunikerer direkte med lamaen, så taler en del måske til deres fordel mht en ansøgning om førtidspension?

”Dårlig karma” pga offentlige ydelser lyder som den fremherskende kultur herhjemme, og måske er der et hinduistisk ideologisk slægtskab mellem kontanthjælps straffe og bureaukratiske kors pga opførsel i tidligere liv?

Alvorlig talt, så har det på et tidspunkt mere end strejfet mig, hvordan jeg ville have oplevet det som borger i et buddhistisk uland. Der havde jeg formodentligt uden langvarige problemer, uvished og tovtrækkeri på kontorerne med mistænkeliggørelse, skrækscenarier, problemer omkring forsørgelse, forværrelse af sygdom etc, omgående have rykket i tempel, og gået morgenrunder med madskålen, mødt dyb respekt og tak fra det omgivende samfundet samt kunnet arbejde med min personlige udvikling og lykke frem for at slås imod et system.

Razmo, Det får mig umiddelbart til at tænke på nogle paradokser. Jeg tror ikke der findes eviggyldige sandheder, men retfærdighedskampe for rettigheder og bedre vilkår fører for mig at se desværre ofte til, ja konstante kampe, utilfredshed, øje for flere uretfærdigheder og ikke psykisk uafhængighed, dybere tilfredshed og ro. Men nej, jeg er ikke fortaler for regeringen, og det er selvfølgelig en balancegang.

Det andet paradoks er generelt hvornår man skal følge love? Dine links med gratis musik vil jeg checke ud senere, men hvordan mon det står til med gratis ulovlig download og kopiering af musik og film? Men så er vi måske tilbage til karmalovene?

Det er korrekt at det tit føles som at banke en død hest, når man kæmper for sine rettigheder, men man skal huske på, at hvis ingen protesterer, så samtyger man meget hurtigt... at banke den døde hest, sikrer da at den for i det mindste forbliver død ... så jeg mener bestemt at man skal fortsætte med at kæmpe for de rettigheder vi trods alt har via lovgivningen, samt kæmpe for at de love der netop GØR, at vi i et rigt land som DK, er tvunget til at rende i skoven hver gang vi skal have ferie, bliver afskaffet.

Skoven kan være meget god... en tid... men så kan man altså heller ikke rende rundt ude i naturen længere... børn skal stimuleres med den verden de skal leve i i fremtiden, og det er en hulens svært for dem at lære "chagonen", hvis de ikke får mulighed for at deltage i den på bare minimal vis... og det koster altså penge, ligegyldigt hvor lang tid vi sider i rundkredsen og synger "coombayah" omkring lejrbåket i skoven

Hvad angår "gratis" musik og film på nettet... nu er jeg selv musiker, og mit syn på netop piratkopiering er MEGET ambivalent. På den ene side kan jeg godt forstå at mange fattige downloader både musik og film ulovligt, og på den anden side er den mentalitet der er i nogle grupper fuldstændig selvoptaget... nemlig at kunst er information, som man ikke skal betale for.

De små uetablerede kunstnere piver... og de har grund til det... men de store multimillionære pladeselskaber og populære kunstnere piver også, og det er ynkeligt.

Men uanset, så opfatter mange fattige, piratkopiering som eneste vej til bare en smule deltagelse i kulturen... musik og film er jo unægteligt noget af den moderne kultur, og specielt for netop børn og unge... det samme med computerspil, og for at være ærlig, så er jeg glad for, at fattige's børn har muligheden... det er da en anden måde at få skovlen under det uretfærdige system som VKO har skabt med ulighed i DK.

Men dette er vidst lidt for politisk til denne afdeling hehe, så tilbage på sporet omkring gratisglæder... det var bare en reminder om, at vi ikke skal lade os kue, og føle os tilfreds med at være nødt til at gå efter gratis glæder hele tiden... SLET IKKE som førtidspensionister!

Kunne dog være godt at se eksempler på ting man kan foretage sig, som ikke blot er gratis, men også nogle ting der er ekstremt billigt f.eks... det vil udbrede viften LIDT mere.

[Gadefejer]

Om at banke døde heste:
Retfærdighed eksisterer ikke, har aldrig gjort det og vil aldrig komme til det.

Mit udgangspunkt med tråden var bl.a. at påpege, at mulighederne for at forbedre ens lykke ved f.eks. at arbejde konstruktivt med eget selvværd, velvære, indstilling, vaner, indgroede opfattelser, motivation etc., er langt større end gennem den berømmede indflydelse i ”verdens bedste” demokrati og bureaukrati.

Hvad angår lovene generelt, så lader det til at alle har hver deres undskyldning som passer præcis til deres behov og selvskabte billeder. Skatten er for høj, politikken forkert, priserne urimelige, andre er storsvindlere, det er i orden at cykle på fortovet, operere med egne hastighedsbegrænsninger, tage stoffer, gå med kniv osv. Selv de kristne kan som gruppe betragtet ikke overholde ti sølle regler, men gradbøjer dem i det uendelige og tror sig lukket ind i næste liv med kirkeskatten som adgangsbillet.

Okay, tilbage på sporet. Hvis jeg kan være lykkelig som førtidspensionist/kontanthjælpsmodtager på et ultralavt forbrug, hvorfor skulle jeg så foretrække en tilværelse som kronisk utilfreds protestsanger? For at leve op til normerne i overforbrugssamfundet? Er det lidt provokerende sagt, så dermed ikke at piske sig selv og sine børn?

Men som tidligere sagt: Det er en hårfin balance, og selvfølgelig kan der være meget fornuft i at arbejde for klarere minimumsgarantier, som er til at forstå og administrere (borgerløn måske) – og have følelsen af at kunne gøre noget, hvilket kan være ganske gratis - eller påpege, når lovene ikke bliver efterlevet fra myndighedernes side uanset borgernes enorme mængder af ulovlig download, sorte arbejde eller skattefifleri.

Forresten ja.
Billige forslag til er selvfølgelig også yderst velkomne!

Oprindeligt indsendt af Gadefejer

Om at banke døde heste:
Retfærdighed eksisterer ikke, har aldrig gjort det og vil aldrig komme til det.

Mit udgangspunkt med tråden var bl.a. at påpege, at mulighederne for at forbedre ens lykke ved f.eks. at arbejde konstruktivt med eget selvværd, velvære, indstilling, vaner, indgroede opfattelser, motivation etc., er langt større end gennem den berømmede indflydelse i ”verdens bedste” demokrati og bureaukrati.

Hvad angår lovene generelt, så lader det til at alle har hver deres undskyldning som passer præcis til deres behov og selvskabte billeder. Skatten er for høj, politikken forkert, priserne urimelige, andre er storsvindlere, det er i orden at cykle på fortovet, operere med egne hastighedsbegrænsninger, tage stoffer, gå med kniv osv. Selv de kristne kan som gruppe betragtet ikke overholde ti sølle regler, men gradbøjer dem i det uendelige og tror sig lukket ind i næste liv med kirkeskatten som adgangsbillet.

Okay, tilbage på sporet. Hvis jeg kan være lykkelig som førtidspensionist/kontanthjælpsmodtager på et ultralavt forbrug, hvorfor skulle jeg så foretrække en tilværelse som kronisk utilfreds protestsanger? For at leve op til normerne i overforbrugssamfundet? Er det lidt provokerende sagt, så dermed ikke at piske sig selv og sine børn?

Men som tidligere sagt: Det er en hårfin balance, og selvfølgelig kan der være meget fornuft i at arbejde for klarere minimumsgarantier, som er til at forstå og administrere (borgerløn måske) – og have følelsen af at kunne gøre noget, hvilket kan være ganske gratis - eller påpege, når lovene ikke bliver efterlevet fra myndighedernes side uanset borgernes enorme mængder af ulovlig download, sorte arbejde eller skattefifleri.

Forresten ja.
Billige forslag til er selvfølgelig også yderst velkomne!

Er som sådan enig i dine filosofier her, men jeg mener bare, at vi som mennesker alle bør forlange respekt fra hinanden, fattige som rige... det er trods alt ikke min overbevisning, at dem med flere penge, og mere magt af en eller anden selvopspunden ide skal eje denne jord og dens kultur, normer, ret osv. osv. og hvis vi ikke kræver respekt og indflydelse... så får vi det dæleme heller ikke, hvilket er meget tydeligt. Retfærdighed eksisterer desvære kun fordi den ifølge lovgivning er en ret, og absolut ikke fordi dagens liberalisme synes det er noget alle fortjener.

Historien om hvad der giver livskvalitet er vidt forskellig fra person til person, og måske nogen har nogle interesse-ting i livet der kan gøres gratis, og hurra for det da, men nogle af os har også interesser og livsværdi i ting der koster lidt penge... jeg har f.eks. ikke tænkt mig at side og slå med en bambuskæp på nogle hule træstammer ude i skoven, for at få et "gratis instrument"... jeg har interesse i elektronisk musik der desvære koster penge, og som førtidspensionist mener jeg det er HELT RIMELIGT at forvente at man kan have bare LIDT økonomisk råderum, så hele resten af livet ikke skal handle om gratis-glæder og naturoplevelser infinitum.

Så længe vi ikke kan få en fattigdomsgrænse i DK, der svarer til de tal andre lande arbejder med, så mener jeg der er god grund til at kæmpe for respekt og fair behandling i dette land... men sådan er vi så forskellige.

[Gadefejer]

En fattigdomsgrænse ville da være ganske fremragende, specielt med udbetaling af et sådant minimum til alle uanset deres personlige forhold, tidspunkt i livet, valg af samlevere, helbred, eventuelle øvrige indtægter, nullermænd på kistebunden etc., og som afløsning for mange statsansatte kontrollanter der bedriver tiden med at lyse ind af folks brevsprækker og i deres sjæles dyb – for ikke at sige som afløsning for summen af flere årtiers lapperier, studehandler og tovtrækkerier med en ganske uoverskuelig og pebret millimeter (u)retfærdighed til følge i både skattelovgivning, socialjungle samt ikke mindst i krydsfelterne imellem. Mange kunne i flere henseender bruge deres tid mere fornuftigt på begge sider af skrivebordene, og nogle vælge at stige af og på når dette ansås for påkrævet af dem selv i stedet for at skulle bruge deres sidste ressourcer på at beskæftige systemets ansatte.

Naturligvis er vi som mennesker forskellige (!), men det er vel stadig fornuftigt også at vælge et positivt fokus ud fra hvad der nu er muligt. Kalkulerer personligt ikke selv med at skulle lide de helt store tab i selvrespekt eller livskvalitet, når jeg med tiden af økonomiske årsager må vinke farvel til fladskærm og computer.

Oprindeligt indsendt af Gadefejer

En fattigdomsgrænse ville da være ganske fremragende, specielt med udbetaling af et sådant minimum til alle uanset deres personlige forhold, tidspunkt i livet, valg af samlevere, helbred, eventuelle øvrige indtægter, nullermænd på kistebunden etc., og som afløsning for mange statsansatte kontrollanter der bedriver tiden med at lyse ind af folks brevsprækker og i deres sjæles dyb – for ikke at sige som afløsning for summen af flere årtiers lapperier, studehandler og tovtrækkerier med en ganske uoverskuelig og pebret millimeter (u)retfærdighed til følge i både skattelovgivning, socialjungle samt ikke mindst i krydsfelterne imellem. Mange kunne i flere henseender bruge deres tid mere fornuftigt på begge sider af skrivebordene, og nogle vælge at stige af og på når dette ansås for påkrævet af dem selv i stedet for at skulle bruge deres sidste ressourcer på at beskæftige systemets ansatte.

Naturligvis er vi som mennesker forskellige (!), men det er vel stadig fornuftigt også at vælge et positivt fokus ud fra hvad der nu er muligt. Kalkulerer personligt ikke selv med at skulle lide de helt store tab i selvrespekt eller livskvalitet, når jeg med tiden af økonomiske årsager må vinke farvel til fladskærm og computer.

Nej selvfølgelig skal man ikke vælge et negativt liv, blot for at kæmpe imod... tror også at de fleste ville vælge at have det godt først, inden man begynder at kæmpe imod noget som helst. Der er jo heller ingen der siger, at man bliver kørt ned, blot fordi man kæmper for de svages og fattiges ret her i samfundet.

Der er heller ikke noget galt i at gå efter gratis glæder, selv om man enda så HAVDE råd til noget der koster, for det handler vel om at lave det man gerne vil.

Min oprindelige mening med første indlæg var snarere, at man selvfølgelig skal prøve at få så meget som muligt ud af så lidt som muligt, når resourcerne er små... det gør jeg også selv, men jeg kæmper bare også for at gøre resourcerne større, nøjagtigt lige som alle andre, syge som raske. Ellers ender det med, at vi en skønne dag må side og være "selv healende" og i "harmonisk ballance" med os selv ude i skoven, uden tag over hovedet og kradse af, når vi ikke længere kan finde føde... for jeg tror, at er der ikke nogen der kræver respekt for de svageste, så ender vi bare med at blive overladt til os selv til sidst. Skal vi fortsat atter være på finansloven i en fjern fremtid, så tror jeg ikke på det kommer til at ske, hvis ikke vi selv kæmper for det, og så nytter det ikke noget bare at smile og være glad for at blive beskåret mere og mere og mere, ligegyldigt hvor lidt vi så kan leve af.

Tror at det der provokerer MIG lidt i denne tråd er den der med "lad vær at pive over at du ikke har råd til dit og dat, der er nok af gratis glæder!"... for nej... der ER ikke nok gratis glæder synes jeg, eller endnu være; ikke ret mange billige glæder heller, og JEG kan ikke leve resten af et liv på gratis skovture og mystiske amuletter og meditation.

Bør nok for god orden skyld tilføje, at jeg IKKE føler mig fattig heller... heller ikke engang økonomisk faktisk... jeg føler at det sådan lige hænger fint sammen, men husk også at jeg aldrig har haft andet end kontanthjælp. Hvad med dem der har knoklet hele livet, har skaffet sig et lille hus, bil, vovhund og alt det der... ikke det helt vildt store, men blot det samme som de fleste andre normale? Jeg tror ikke de ville finde satsen for en FP til at leve for... ja jeg har hørt nogle af dem klage over det faktisk, så jeg ved det.

At overgå til FP, er for mange en nedgang i livskvalitet, udsprunget af at måtte flytte, sælge bil og mange andre ting, og jeg forstår godt at disse må kvie sig over den måde de finder ud af, at de nu kun bliver opfattet som noget der "lige skal kunne overleve", og ingen respekt får for alle de år de har stridt på arbejdsmarkedet og bidraget til samfundet.

Var det mig, ville jeg nok også blive skuffet over at få at vide, at jeg ikke skal pive, og at der er gratis glæder... tror mange føler det som en samfundsmæssig "degradering" af deres livsværd.

Ikke skrevet for at diss'e ideen med gratis glæder, det er ikke det der er min mening... min eneste pointe er at sørge for at man stadig kæmper for retten til at blive respekteret, og ikke skal stille sig tilpas med et minimum af et eksistensgrundlag når man bliver syg og FP'er.

Det var altså et "addendum" til tråden, og ikke en rettelse

[Gadefejer]

Ligesom flertallet af landets borgere nærmest er vaneforbrydere, så kæmper majoriteten, som du antyder, også for at gøre deres ressourcer større. Men heri ligger jo netop nogle af de lidelser, jeg påpeger.

Jeg forstår skam udmærket, at der er noget som kan virke provokerende, men mener dog ikke at have udtrykt mig i retning af, at folk bare skal lade være med at pibe eller opfordret til et liv på bare tæer som tiggere og uden tag over hovedet!

For resten tror jeg heller ikke der er den store fare for at civilisationen eller specifikke grupper bukker under som følge af et mere positivt livssyn eller at den kristne empati, som den kan opleves omkring juletid, pludselig skulle fordampe. Og tværtimod er det vel bl.a. den opreklamerede forbrugsspiral, som på mere end en måde udgør et problem?

Omkring nødvendige retfærdighedskampe, så mindes jeg ofte en gammel ven og studiekammerat, der brugte det meste af hans voksne tilværelse på at "sidde efter" med ekstra timer i sociallovgivning og harcelering over fjenderne på modsatte fløj, på sammensværgelsesteorier og kontant jamren over hoben af onde sagsbehandlere, der forfulgte ham personligt. Desværre viste det sig ovenikøbet, at det forblev umuligt at kommunikere om andet end den slags. Risikoen er for mig at ikke, om der fortsat vil være plads på finansloven eller politikere, der appellerer til deres særlige grupper (hans parti bukkede imidlertid under) - langt mere håndgribelig er trusselen og fælden, som systemet lokker med via sin tåbelige indretning, hvor mange ender med at gå til grunde, ikke bare i de nødvendige kampe og de mange oplevede uretfærdigheder, men indimellem også i selvdestruktivt vanepineri og offerdyrkelse.

At overgå til FP fra en tidligere løn på direktørniveau blev for mig det bedste jeg nogensinde har oplevet. Mulighederne var pludselig uendelige, og hvis nogen, som du siger, ikke respekterer mig af den grund, så er det deres negative følelser – ikke mine.

Oprindeligt indsendt af Gadefejer

Ligesom flertallet af landets borgere nærmest er vaneforbrydere, så kæmper majoriteten, som du antyder, også for at gøre deres ressourcer større. Men heri ligger jo netop nogle af de lidelser, jeg påpeger.

Jeg forstår skam udmærket, at der er noget som kan virke provokerende, men mener dog ikke at have udtrykt mig i retning af, at folk bare skal lade være med at pibe eller opfordret til et liv på bare tæer som tiggere og uden tag over hovedet!

For resten tror jeg heller ikke der er den store fare for at civilisationen eller specifikke grupper bukker under som følge af et mere positivt livssyn eller at den kristne empati, som den kan opleves omkring juletid, pludselig skulle fordampe. Og tværtimod er det vel bl.a. den opreklamerede forbrugsspiral, som på mere end en måde udgør et problem?

Omkring nødvendige retfærdighedskampe, så mindes jeg ofte en gammel ven og studiekammerat, der brugte det meste af hans voksne tilværelse på at "sidde efter" med ekstra timer i sociallovgivning og harcelering over fjenderne på modsatte fløj, på sammensværgelsesteorier og kontant jamren over hoben af onde sagsbehandlere, der forfulgte ham personligt. Desværre viste det sig ovenikøbet, at det forblev umuligt at kommunikere om andet end den slags. Risikoen er for mig at ikke, om der fortsat vil være plads på finansloven eller politikere, der appellerer til deres særlige grupper (hans parti bukkede imidlertid under) - langt mere håndgribelig er trusselen og fælden, som systemet lokker med via sin tåbelige indretning, hvor mange ender med at gå til grunde, ikke bare i de nødvendige kampe og de mange oplevede uretfærdigheder, men indimellem også i selvdestruktivt vanepineri og offerdyrkelse.

At overgå til FP fra en tidligere løn på direktørniveau blev for mig det bedste jeg nogensinde har oplevet. Mulighederne var pludselig uendelige, og hvis nogen, som du siger, ikke respekterer mig af den grund, så er det deres negative følelser – ikke mine.

Tjaa... det handler vel i bund og grund om at kæmpe til stregen... altså til den streg hvor det går ud over ens psykiske tilværelse... hver især kæmper man det man kan, vil og har lyst til.

Jeg tror bare ikke på, at alle, når de ikke kan kæmpe længere og følge med psykisk, bare kan vende "negativiteten" ryggen og overgi' sig til spirituel harmoni og gratis glæder, og så vil alt være fryd og gammen. Som jeg skrev tidligere, er det temmelig svært at "integrere" bla.a. børn i vores samfund, hvis de aldrig får muligheden for at deltage på lige fod med deres "rige" kammerater... så kan vi tage dem nok så meget i skoven de har lyst til, det hjælper nada.

Der vil stadig være mennesker der tvinges i offensiven, fordi deres egne (og deres børns) behov ikke bliver stillet via gratisglæder og meditation, og derfor er tvunget til at "pive" over deres situation.

Så jeg er enig i din tråd, på den måde, at HVIS man KAN og VIL få et mere positivt livssyn på tilværelsen, så er der nogle muligheder... UDEN TVIVL!!! ... men det gælder bare ikke for alle (specielt ikke dem med børn), og de skal ikke side og føle, at det er dem selv der ikke kan finde ud af at se de "virkelige værdier i livet" fordi de ikke kan se en frelse i skovture og gratisglæder synes jeg... i hvert fald ikke så længe vi ikke kan få en fattigdomsgrænse indført i dette land, som kan vise, om de ER regulære sociale fattige på en førtidspension.

Og undskyld debatten blev så politisk... kan se at vi nu røg over i den politiske del ... jeg ER slem... ved det godt

[Gadefejer]

Oprindeligt indsendt af Razmo

Og undskyld debatten blev så politisk... kan se at vi nu røg over i den politiske del ... jeg ER slem... ved det godt

Du er måske slemmest for dig selv og minder umiddelbart lidt om tidligere nævnte studiekammerat

Anyway, som musiker og protestsanger på konstant overarbejde kunne du måske kæmpe med at producere en ørehænger til utube?

Måske en satirisk udgave af ”Det samfundets skyld” med nogle ministre som backing. Omkvædet kunne eventuelt være ”Det er kommunernes skyld” – måske variere det lidt med finanskrisen, skatten, oppositionen, pressen, islam, Nyrup, Jelved osv.