Hvordan får man at vide, hvem ens sagsbehandler er - og om man har en.

[vasen]

Jeg er selv ledig flekser i København.
Er dog i hele forløbet blevet indkaldt til regelsmæssige samtaler med ca. 3-4 mdr. mellemrum.
At så samtaler ikke har ført til job eller til ro er dog en anden historie.

Har du nogensinde selv søgt pension?

Synes du uanset skal overveje, at søge på det foreliggende grundlag.

Der er desværre ikke den store forskel på KH og ledighedsydelse, når man er over en vis alder.

I min optik er fleks for mange bare en uvis fremtid, og når du endnu ikke har været i noget job og du har svært ved at navigere i det rod, som kommunen har udsat dig for.


Jeg bliver vred over din behandling set i lyset af, at du aldrig har haft en tilknýtning til arbejdsmarkedet.

Kommunen erkender jo, at du har en svær problematik, når de tilkender dig en hjemmvejleder.
Det vil de godt bruge penge på, men det er nok ligeså dyrt, hvis ikke dyrere, som at tilkende dig pension, så du kan få lidt fred.

Mit bud er at du uanset altid optager møder, så de ikke kan nægte hvad de har sagt.

Sig, som sandt er at du er så angst, at du ikke kan holde rede i din sag.

[mukke]

Vi to har jo set hinanden ved en demonstration - og jeg ved, at din sag også hele tiden har kørt ad helvede til.

Ja, det var jo min pensionsansøgning, der førte til fleks. "Vi ved godt, at vi burde, men vi kan ikke-..." var meldingen.
Jeg er nok min nuværende sagsbehandlers mareridt, fordi jeg tager ham i småløgn gang på gang. Det kan godt være, at han er på min side og bare må tale sagsbehandlersprog - men når han igen og igen lyver åbenlyst og oven i købet siger ting som - "Indsatsklar (en nødvendig formalitet, ved jeg) og tilføjer - "om så indsatsen er et forløb hos psykiater (tak, jeg har det efterhånden skidt nok til det) - FOR AT UDVIKLE DIG!"
HVAD? Han ved sgu godt, at man ikke "udvikler" sig ud af asperger - og jeg er 63.....altså ældre end ham.
Hele tiden sagsbehandlersprog - iblandet små dryp af ærlige ord.

Det kan være, han er nødt til det - for han virker mere desperat, hver gang jeg går i kødet på noget, han har sagt.

Nu går mentor med til lægen (hun tog selv initiativet og bestilte en tid hos ham) og jeg har fået navnene på nogle psykiatere, der er gode til kvinder med asf. Så får vi se.

Imens noterer jeg og formulerer, hvad der sker hen ad vejen, så jeg ikke går blank, når vi skal til samtale.

[vasen]

Ja, vi havde en hyggelig dag på en trist baggrund.
Nu er det jo et definitions spørgsmål hvad der er små løgne eller store løgne.

Min erfaring er, at jeg har fået mundtlige beskeder ved møder, som jeg efterflg. har undret mig over. Når jeg så har bedt om at få det på skrift, så blæser svaret i vinden.
2 af disse har haft fatale følger for mig, og derfor betragter jeg det ikke som små løgne.

Som udgangspunkt tror jeg på folk, men tilliden er i dag ikke eksisterende i forhold til jobcentret.
Måske kan det hjælpe din sag, at gå til læge, men da jobcentret jo selv siger at det drejer sig om funktionsevne og ikke diagnoser er det tvivlsomt.

Og- ja, at en på 63 år skal udvikle sig ud af asberger problematikken er jo dybt naivt, og det ved de godt.

Undrer mig ofte over, at de kan holde deres job ud, men jeg kan jo ikke se ind i deres sjæl.

[mukke]

Der var også en sagsbehandler, der i en nu lukket side formulerede: "Hvorfor får vi besked på at hindre borgerne, når vi kunne hjælpe dem videre?"
Det må også være meget lidt rart at skulle arbejde imod sine principper. der er mange, som forlader jobbet, går ned med stress osv.