Hmm

[Dorthemusen]

Ved egentlig ikke hvorfor jeg skriver... Trænger nok mest bare til at komme af med noget!
Er ved at gå helt ned med flaget.. Sover a h til, er træt og helt uden glæde.. Trænger såds til en afgørelse, så jeg ved om jeg har et liv eller hvad.. Klager min nød til borgmestere og bliver spist af, med det er forståligt.. Ja og hvad så.. Ingenting.. Vente vente.. Ville ikke ønske dette for min værste fjende.. Græder hver dag og tænker bare, gad vide om nogen ville savne en, ville jo nok nærmest være en tanke om så var der en færre i køen

[Ole-Oliver]

hejsa dorthemusen
jeg kan sagtens forstå dig at det tit kan være svært at holde til alle de nederlag man får kastet i hovdet men der er kun 2 ting at gøre.
1 kæmp og giv aldrig op uanset hvor svært det hele ser ud det vil på et tidspunkt blive godt
2 tænk på at vi er mange tusinde der kæmper for sagen
og her har vi muligheden for at læne en skulder at læsse af ved

så et kæmpe knus og
mvh ole oliver

[Vim]

Hej Dorthemusen - sender dig masser af - det trænger du til.
Det er nok en ringe trøst, at vi er mange, der har det ligesom dig, men man får let en følelse af at være den eneste, der ikke kan få lov at få lidt ro i sit liv.
Jeg sidder også med en sag, der bare trækker ud og trækker ud, så intet i resten af ens liv fungerer. Og sidder også med tanker om, at de kan trække det ud så længe, at man ikke kan holde til det længere, og så er de sluppet for det problem.
MEN - sådan må det ikke ske! Vi bliver nødt til at holde ud, for ellers er det systemet der har vundet! Og vi ved jo, at vi ikke er blevet syge med vilje eller for at genere systemet eller at det bare er noget vi bilder os ind eller faker. Det er reelt og så længe vi har et samfund, der kaldes et velfærdssamfund, så skal der også tages hånd om dem, der ikke kan klare sig selv.
Derfor bliver vi ved - også selv om det er en hård og ulige kamp. Du skal også blive ved. Og ja, det er hårdt og der er tider hvor man er helt nede og ligge, men du kommer op igen, og når det hele er afgjort vil du også få et liv igen.
Ventetiden er ulidelig og man går med angst for hvad der kommer til at ske og hvordan ens fremtid vil komme til at se ud. Jeg kan desværre ikke komme med de gyldne ord der kan hjælpe dig, men må nøjes med at sende dig lidt flere og ønsker om at du snart må få en god afgørelse.

[LUM]

Åhe ja den følelse / de tanker kender jeg alt alt for godt... hvis jeg ikke er her, ville alle problemerne og bøvlet forsvinde i graven med mig, sikke en lettelse det må være for min familie. Til tider er den så dyb at intet kan overbevise mig om at jeg er nødvendig for mine børn.

Når jeg har det sådan begraver jeg mig gerne under dynen, der kan jeg sove fra det hele, eller begraver mig i et spil, der undgår jeg at tænke sådan, jeg er NØD til at flygte fra virkeligheden, ellers gør jeg bare noget virkelig dumt (det ønsker jeg jo heller ikke, tænk sig at gøre mine børn moder løse sikke kujon agtgigt, ikke?) forsøger manden at holde mig fast i virkeligheden... det har han kun gjort en gang, og jeg tror ikke han tør forsøge det en gang til, klog af skade, jeg tager den tid jeg tager, og dog for jeg kan godt "rives" (det lyder langt voldsommere end det er) ud af den der jeg begraver mig tilstand, kun en ting kan få mig ud af den... beredskabet, laver de et eller andet, gælder det bare om at komme af sted, der har jeg ikke tid til at være i den tilstand, samtidig er det helt ok at jeg ikke springer glad rundt, har jeg brug for at side og stene i egne tanker, er det helt ok, der er nogle andre som tager hånd om mig, der får jeg vist at der er mennesker som kan bruge mig til noget, ligegyldigt hvor nede jeg er, eller hvor meget jeg dummer mig, og jeg får vist at jeg kan bruges til noget fornuftigt, det giver en god selvfølelse at kunne hjælpe andre mennesker i nød (om end vi for det meste kun øver til det, heldigvis) jeg bliver mindet om at der er mennesker rundt om i verdenen som har det langt værre end jeg, mindet om at mennesket er langt stærkere end det tror det er. Det er en hjælp for mig.
Det er faktisk også (ikke kun) derfor jeg er så glad for K10... jeg kan side i mit stille sind og trøste mig med at der findes nogle som har det langt værre end jeg har det, hvis sager er langt mere grotæske end min, nej det er ikke pænt *gg* men det er nu en gang en måde, jeg kan overleve på, det er ikke mangel på medfølelse, jeg forstår udmærket hvad folk går i gennem, det er ren overlevelse fra min side.

Jeg har lige haft et par måneder med nedtur, meget tæt på den tilstand hvor jeg ikke bare kunne nøjes med at begrave mig i en times tid eller to, tæt på det der med at begrave mig nærmest i døgndrift (det kan jeg bare ikke for har en lille en på snart 11 måneder her hjemme, hvilket nok også er sundt nok) Heldigvis er nedturen vendt (igen igen) ikke at jeg er på toppen, det er jeg langt fra, men de grimme tanker holder sig på afstand, det i sig selv er en kæmpe befrielse.

Nu har jeg så endnu en mulighed for at tage et par skridt endnu længere væk fra nedturen, og samtidig prøve mig selv lidt af, bare med den forskel, fra normen at jeg i aften ikke må dumme mig, eller bakke ud, det er lige i dag ikke plads til. Jeg skal undervise ungdombrandkorpset, og min "makker" er blevet syg, så hendes mand er blevet makker i stedet for, dvs jeg er den eneste der har det udd inden for det fælt, oven i er det ikke lige min kop te, jeg er ikke særlig stærk i det, så jeg er både død nervøs, men samtidig glæder jeg mig helt vildt til at se om min hjemmestrikkede udd-plan holder (det bliver brugt som en del af mine overvejelser om at blive hjælpeindstruktør, dvs at jeg kan og må undervise voksne i alle mulige fag, jeg er meget i tvivl om, om det er mig, og om, om jeg kan klare selve udd´en, og heldigvis er der plads til at prøve sig lidt frem) og glæder mig til bare at være sammen med de unge mennesker, for de er så fulde af livsglæde og livs energi, at man ikke kan undgå at blive smittet, samtidig er det lidt sjovt at gå og sparke til dem, for de er trods alt dovne teenagere *gg*

Har du ikke mulighed for at finde noget, der kan fange dig, alla den måde jeg er fanget af beredskabet? for mig har det været (og er stadig) en KÆMPE hjælp mod mine nedture, men så sandelig også i forhold til at holde mig i gang (det vil kommunen ikke at jeg skal have lov til, men lige med det her er jeg altså ligeglad med hvad de vil og ikke vil, det skal jeg nok selv bestemme) og holde mig i gang har jeg virklig behov for, jeg elsker at lave noget, samtidig giver det selvværd, fordi man kan bruges til noget... for mig er det en del af kampen.

[annasen]

Må jeg sætte det du skriver på min hjemmeside? - anonymt selvfølgelig.

Det fortæller jo i hvor høj grad systemet svigter.

Du må IKKE lade dem gøre det mod dig. Du er et smukt unikt menneske, og de skal behandle dig med respekt.

Der er ingen i denne verden der er bedre end andre. HUSK DET:

Mange

Annasen

[Dorthemusen]

VIM: Er selvfølgelig klar over, at jeg ikke er den eneste med det problem.. Men som sagt, er man jo sig selv nærmest, og man har selvfølgelig ondt af sig selv, når man føler ingen andre har.. Kommunen er ikke særlig god til at holde en orienteret om hvad der sker og hvorfor tingene går så langsomt.. Kan jo ikke sige til kreditorer, at ja, kommunen giver nok snart besked i flere måneder (8 måneder nu), bare for en revalidering..
Langt de fleste herinde kæmper mod systemet og ikke med, desværre..
Kan tit tænke, at hvis jeg nu havde en sygdom som var synlig, så kan man da ikke behandle folk på den måde.. Havde jeg manglet en arm, så kan man se, at jeg er syg..
Men håber da, at du også får afklaring på din sag og et nyt og bedre liv

ANNASEN: Ja, endelig, hvis det kan være med til at nogle får øjene op..

LUM: Ville ønske jeg havde overskudet til at gøre noget med mit liv.. Har før været frivillig, men har hverken energien eller overskudet til at komme ud blandt andre mennesker.. Har min familie, og er helt sikker på, at havde de ikke været her, så var jeg heller ikke her.. Uhh, kan ikke engang skrive uden at begynde at græde.. Dælme for galt, at de kan drive folk rundt sådan.. Oh håber sådan, at der snart kommer en afgørelse på din sag, som selvfølgelig skal falde ud til det der er bedst for dig

Er nået til det punkt hvor jeg har fået nok... Ville gerne se, at de kan finde et job, som ikke er stessende og hvor man ikke har menneskelig kontakt i en grad som er normalt for et arbejde... Og hvor man ikke kan kræve at skulle kunne se småting.. Ifølge kommunen er der masser.. Jeg har endnu ikke fundet det..

Håber, at alle herinde snart får en afklaring og alle kan få en god jul

[Kjersti]

Åååå hvor jeg føler med dig, har jo selv stået i samme situation, hvor jeg til sidt røg ned med flaget og måtte have sovepiller da jeg ikke kunne hænge samme af træthed og spekulationer..
Man blir bare mere syg af al den uklarhed der er...

De skal ikke få dig ned med nakken, gå til din læge og fortæl hvordan du har det.. kan være du også kan have gavn af noget afslappende i en periode.. for det blir kun værre hvis man ikke får sin søvn i længere tid... det dræner en totalt...

Pas godt på dig selv... ville ønske jeg kunne give dig et stor KRAM og fortælle dig, at det nok skal blive godt..

Tusinde af varme tanker fra Kjersti

[gh72]

Hej Dorthemusen,

har det ligesom dig, ved godt andre kæmper også, men det trøster mig ikke.
Heller ikke jeg kan lige pt tage mig sammen til noget, trænger bare så meget til en afgørelse.

[annasen]

Når jeg har det som jer, så skriver jeg. Jeg hamrer løs på de her uskyldige tangenter. Jeg skriver f..... og sq og får det hele ud mellem sidebenene.

Nogen gange sender jeg det til alt og alle, og nogen gange gemmer jeg det til et andet tidspunkt.

Jeg får bearbejdet det jeg ikke selv forstår, og de følelser der overrumpler mig i depressive stunder. Prøv det, og læs dagen efter jeres egne tanker.
Det sætter ligesom tingene lidt på plads.

Mange tusinde til jer.
Annasen.

[Dorthemusen]

Åhhh.... Bliver snart sindsyg af den kommune... Papirerne skulle været kommet tilbage fra lægekonsulenten d. 18 november, og så er der ikke sket mere... Og de er aaaldrig til stede... Man kan kun komme i kontakt med dem mellem 9 og 10.. Men de er der aldrig..

Havde forresten lige et spørgsmål.. Er der nogen herinde som har prøvet at søge kommunen til at betale for synstræning?? Altså hos disse synstræningsklinikker, hvor man efter min menning, skal give en masse penge for igen at kunne se på begge sine øjne, hvis man ikke har samsyn??