Kan en "moderne" politiker være et godt menneske?

[Tante Ana]

De følgende overvejelser havde jeg brudt hovedet med allerede før folketingsvalget i 2007.... Jeg har overvejet tingene til bevidstløshed - uden at kunne få øje på et parti jeg mente var værd at ofre en stemme på. Det gik endda så vidt, at jeg var begyndt at overveje denne skøre (mis)tanke, at Helle Thorning Smith var reelt skaffet ind i Socialdemokratiet som Femte Kolonne af den borgerlige lobby, for netop yderligere at svække partiets omdømme indefra og desillusionere dem, der endnu havde gejsten til at arbejde politisk for at bevare den socialistiske modvægt til den borgerlige egoisme og snæversyn.... Tavsheden og inaktiviteten var så øredøvende, at jeg til sidst ikke kunne finde en logisk forklaring på Socialdemokraternes passivitet.... Nåh, men det er en helt anden historie...

Forundret og..... forundret.... begyndte jeg at fundere over om politikerkvaliteter, der udspringer fra vedkommendes partipolitisk tilhørsforhold ikke efterhånden var et for ringe og for upålideligt grundlag hvorpå man kunne finde en værdig anvendelse for sin valgstemme....

Hvad med at forlade den sædvanlige måde at vurdere en politiker på og i stedet, på tværs af politiske partier - blot at stemme på gode mennesker? Hvordan kan man se, om en politiker er et godt menneske eller er det nemmere at se, når han/hun ikke er det?

Politikere er jo mennesker af kød og blod, præcis som vi andre.... hvorfor så ikke betragte dem som vi betragter hinanden - afvise de dumme svin og holde af dem, der ikke har problemer med at udrette gode gerninger, selv om de er politikere.... Jo, jo... der står allerede de første 200 politikere i kø for at pege fingre af denne (min) grænseløse naivitet, hvormed jeg netop sætter den menneskelige godhed foran alt andet.

Vi får ørerne tudet fulde med de nationale, de globale, de økonomiske og de "overordnede" hensyn, der efterleves så grundigt, at vælgerne og deres skæbne bliver til et sekundært ærinde fordi man kan der ikke bare være et godt menneske når man er politiker....vel? Når man er politiker er man altså.... politiker. Et særligt ophøjet væsen, der fordrer en ganske speciel respekt.... helst in blanco - dvs. en politiker bestemmer selv hvad der er rigtigt og hvad er forkert; hvad er etik (moral) og hvad ikke er det..... Alt andet er dumme dagdrømme uden værd og uden betydning. Men altså disse "dagdrømme" kræver jeg retten til at have, beholde og anvende til at vælge hvem er værd at ofre en stemme på.... Partipolitik har fjernet sig i den grad fra hvor vælgerne lever (og lider), at dette er ikke længere et værdigt grundlag at træffe en beslutning på... Nej, lad mig nu finde de gode mennesker i stedet.

Og så er det, at jeg gik i gang med at lede efter de gode mennesker, en definition på det gode menneske og oplysninger om, hvordan man finder dem, om de skiller sig ud og bliver nemmere at få øje på.... Og om et svar på spørgsmål om, hvordan man bliver et godt menneske og hvad der skal til selv at blive et godt menneske - findes eller ikke, hvis det skal være entydigt og fri for religiøse aspekter.

Et godt menneske i hverdag og til fest, som ven eller familie, som repræsentant for andre og et homogent menneske, med integritet og styrke til at fastholde sit syn på andre, politik, samfund og alt det andet, der udgør et liv - en tilværelse - kollektivt og individuelt. Findes de? De gode mennesker?

Ser jeg på samfundets institutioner og den lovgivende forsamling - må svaret være et rungende NEJ! Godhed er øjensynligt ikke et egenskab, der dyrkes ved driften af det store statslige apparat, der er fuld til randen med godheds-korrumperende remedier og som tilbyder de svage-i-ånden folkevalgte et uendeligt sortiment af undskyldninger og bortforklaringer på fraværet af godhed i deres virke, og til (deres) selvforsvar: "Jeg kan ikke bare være god fordi......" og så er den grav velforvaret, eller er den?

Hvorom alt er bestemte jeg mig frejdigt for at google mig frem til både definition og eksempler på gode mennesker. Uhadada! Sikken skuffelse! Der var ikke meget at finde og det der var - var hovedsagelig intelektuelle og skolastiske ubrugeligheder, almindelige mennesker med en frisk forstand - ikke kunne bruge til noget. Please! Hvor er det? Hvor svært kan det være? Jeg vil bare gerne vide hvad er et godt menneske? Hvorfor bliver man et godt menneske? Og hvad er godhed i det hele taget?

Meget gerne uden komplicerede udredninger og noget enhver kan forholde sig til.... Kunne det ikke tænkes, at vi kan slet ikke finde ud af at stemme på gode mennesker, fordi vi ikke aner hvad det er at være et godt menneske? Det kan da for pokker ikke kun være præsterne, der skal have monopol på at kunne besvare den slags spørgsmål. Og ej heller sofistikerede filosoffer ingen jævne menneske nogensinde har hørt om? Hvorfor er den slags tanker forbeholdt alle andre end dem, der har allermest brug for at vide det? For når man først ved det - ja, så ved man også hvad man selv bør gøre for at komme videre med sit liv, hvis man der gerne vil være et godt menneske.....

Der er forudsætninger og anlæg for godhed i ethvert menneske, men dette er den "hemmelighed", der bliver pillet af een undervejs i opdragelsen i de unge år. Og at finde tilbage til de oprindelige anlæg for godhed forudsætter, at man er klar over de findes i een og kan hentes frem. Hvis man tør vedkende sig sit eget ønske om at være et godt menneske, hvilket nemlig ikke er en selvfølge....

.....fordi at dømme efter de mange forskellige små og store "nyheder" i pressen og andre medier - kunne man nok komme i tvivl om det gode menneske er i højt kurs i dagens samfund, hvor mediefolk og politikere = rollemodellerne vælter over hinanden i kapløbet om deres 15-minutters-fame, over stok og sten, snublende over egne ben for at udmærke sig foran alle de andre i kunsten at være egoist, egennyttig, hensynsløs (læs: "resultatorienteret") og kunsten i at løbe fra alle løfter, der i skæbnens time er blevet afgivet på samlebånd, for at opnå sine egne, personlige mål.

Jamen, det er næsten slet ikke til at finde ud af efterhånden.... og at dømme efter de barberede hits på Nettet - er der ikke meget at gå efter når man gerne vil finde ud af hvor man kan finde spor man kan følge til den kilde, hvor gode mennesker omtales og defineres - frit for højtidelighed, frit for hovmod og frit for over-intelektualiseret volapyk. Der er i den grad brug for, at gode mennesker bliver synlige hvorend vi går og er. Men hvor i alverden er de alle blevet af?

[Ninja]

Mit bedste, og i øvrigt eneste bud, på et godt menneske, må være Jesus. Jeg ved af gode grunde ikke om han har eksisteret eller hvordanhan har eksisteret, men når jeg læser Bibelen, så synes jeg helt klart han er et godt menneske. Jeg kan lide fyren, og har også grædt med ham. Og for ham (uden i øvrigt at være religiøs).
Så måske bliver man et mere godt menneske af at være religiøs? Eller blot ved at gøre som han gjorde, elske sin næste som sig selv, vende den anden kind til hvis man får en flad, elske sin fjende, drage omsorg for denne, og kunne tilgive. Ikke blot dem der gør én uret, men menneskeheden generelt.....som jo ER meget ond.

At finde de egenskaber i politik og/eller politikere, er nok at stramme den en kende. De, måske gode, må forhandle med de mindre gode, og bliver derfor både utroværdige, men kommer også til at føre en politik, der kan sidestilles med egoisme, hvor det pludselig er bedre kun at få 'noget' igennem og beholde magten, i stedet for at være tro mod de gode idealer der er gode for de mennesker, der har det værst. Lidt som Jesus og luderen (der salvede hans fødder) - hvor man kan tage de fordømte, udstillede, og knapt så (for nogen) rene mennesker og ære dem, i stedet for at foragte dem.......

Men ak, der er ingen Jesus at spore i Dansk politik, blot en masse mennesker med sabler til at skære befolkningen ned. Politisk er spørgsmålet mere, om sablen er skarp eller sløv.
Nogle partier bruger lang tid på at save folk i stykker - med store lidelser til følge, hvor andre måske gør det hurtigt og mere humant med mindst mulig lidelse.

Så nej, jeg kender ingen gode mennesker, jeg ser heller ingen gode mennesker, og tror faktisk heller aldrig jeg har mødt nogle gode mennesker - altså gode, på den fuldstændig uselviske måde der udelukkende handler i andres interesser og dermed fuldstændig tilsidesætter sig selv. Og desværre må jeg gå 2011 år tilbage i tiden, for at komme i tanken om bare én.......