Psykiske patienters erfaring med somatiske smerter og behandling heraf.

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af annagw

Nensypigen - Beskæftiger Stolpegården sig med det som Enteneller efterspørger: Behandling af fysiske smerter forårsaget af psykiske problemer?

Enteneller - Det jeg hovedsageligt hæfter mig ved i dit indlæg er, at du ikke er meget for at komme i behandling. Det kan jeg simpelthen ikke forstå. Du går jo åbenbart allerede hos en psykiater, og du er selv meget bevidst om, at dine fysiske smerter kommer på grund af psykisk pres. Hvorfor så ikke tage imod al den hjælp du tilbydes, så du kan komme fri af det der forårsager dine problemer?

Hej Annaw,

Jeg har gået til psykolog siden 2006, 2 forskellige, den sidste som jeg har nu har jeg gået hos siden 2007 med en pause på 1 år. Jeg vil rigtigt gerne hjælpes. Det er dog meget op og ned hvordan jeg har det, hertil morgen har jeg det indtil videre super. Når jeg er alene er der næsten ingen belastninger, jeg ved min datter kommer i eftermiddag, jeg har bare planlagt og få gjort lidt rent, men ellers har jeg det fint og glæder mig til vi skal være sammen igen.

Jeg ved dog, at jeg måske efter 30 min her ved computeren kan "brænde sammen" og må over på sofaen så det er med at passe på ressourcerne.
Smerterne ligger og lure, men de er under kontrol. Når de ikke er under "kontrol" så er det at jeg ryger ned i det sorte hul. Min psykolog har været god for mig, men hun har ikke meget forstand på smerter relateret til psykiske problemer. Dog ved vi begge nogenlunde hvornår de kommer, bare ikke helt hvorfor, derfor søger jeg folk med mere indsigt heri, så jeg kan være endnu bedre til at leve med dem og parere dem.

Jeg medicineres pt. med lykkepiller 40 mg. cipralex dagligt. Jeg skal ikke højere op i dosis, men sidst foreslog min psykiater noget medicin, der vidst hedder Lyrica, og bla. er til patienter med epelepsi, det skulle også være godt mod angst!? Jeg er ikke meget for at få mere medicin, men vil hellere have noget professionel hjælp. Afdelingen på Bispebjerg lød god, jeg er dog ikke interesseret i at blive indlagt nogle steder, men vil gerne komme i behandling som jeg er ved min psykiater og psykolog. Nu må jeg se om det bliver til noget, hvis der er lige så meget venteliste som på Stolpegården. Det er sku da utroligt, godt at man evt. som fysisk syg ikke skal venter månedsvis på at få behandlet et brækket ben.

Jeg er meget interesseret i at få en mere målrettet behandling, selvom min situation meget op og ned. Det er blevet bedre når jeg har børnene, men jeg vil jo bare at det skal være ligeså godt som når jeg ikke har dem og slet ikke at jeg ryger ud over kanten når de er har. Jeg ved ikke lige hvad det er, men min krop og dermed også min psyke går nogle gange i baglås når de er her og det bliver jeg naturligvis meget meget ked af.

Ved min egen psykolog har de også en psykolog, der behandler folk med smerter, hvis jeg får bevilling fra min forsikring til yderligere behandlinger skulle jeg måske starte op hos ham. Min tidligere psykolog kender dog hele min historie og jeg er ikke så glad for at gå i gang med noget nyt når jeg er nede, men når jeg er oppe, så kører toget og så er det bare derud af. Måske er det derfor at der også ligger noget ADHD og personligheds forstyrrelser i mine diagnoser men det er da dejligt at man også kan have det godt ind i mellem.

Jeg hader også hvis min "gamle" psykolog bliver sur over at jeg evt. skifter psykolog inde ved hende. Hun, min psykolog er hende der ejer stedet og har ca. 10 - 15 psykologer ansat, men jeg er vel i min ret til at vælge og få ny inspiration.

Måske skulle jeg også høre min psykiater om han har fået hørt Bispebjerg om muligheden for at komme til der, for hvis der er venteliste, vil jeg heller komme igang hos min egen psykolog, bare evt. ved en ham med forstand på smerter.

Kender I også det er man er bange for at gå igang med noget nyt, selvom man gerne vil hjælpes ? Min tilstand kan brat forværres hvis jeg går for "hårdt" til den, altså siger, så gør vi lige det og det. Psyken er i fuld firspring, men kroppen "fryser" lige én totalt. Nogle gange tænker jeg om jeg også har PST, men vi har ikke kunnet finde frem til nogle traumer eller lign. Så egentligt har vi aldrig fundet den præcise "årsag" til at jeg er syg. Kun at jeg har kørt mig selv ned på arbejdsmarkedet, levet for mange år med en mand som jeg ikke har elsket siden vi fik børn. Min barndom var foruden kys og kram, så det kendte jeg ikke meget til, men har heldigvis naturlig trang til det overfor mine egne børn. Der har været nogle angst perioder i min barndom, men ikke noget overdramatisk, dog generelt mangel på at udtrykke følelser.

Jeg er nok bare udbrændt og bruger nu mit liv til at komme tilbage og være der for mine børn og livet.

Knus EE

[nensypigen]

jeg har været i gruppetarapi i bispebjerg de behandler folk med alle mulige problemer jeg er jo os kronisk smertepatient. der sidder man i en gruppe og snakker om hinanden problemstillinger.

tror på stolpegården såvel som bispebjerg det meget med depression, angst, stress, spiseforstyrrelser osv. alt det man ka få af fx og ha smerter hele tiden.. tror ikke de direkte har målrettet behandling mod psykosomatiske smerter men hvis man får det bedre psykisk ka det jo måske hjælpe på de psykosomatiske smerter... mine smerter blir feks værre hvis jeg er i rum med mange mennesker blir så let stresset. det kan måske bearbejdes sådan et sted...

[Enteneller]

Ja, jeg håber nok også bare der er noget der er skræddersyet til mig , men sådan er det jo ikke altid. Det er jo en process hvor man hele tiden arbejder med sig selv og grænsesætning. Mit problem er nok også at det er så hårdt at opleve at det netop er når jeg har mine børn i længere tid ad gangen, så bliver det hårdt og smerte fuldt. Så samtidig med at man har smerter, er det utroligt hårdt at konstatere hvad det er der forårsager det.

Hvordan har I det med løbende behandlinger ved psykolog, gruppeterapi og lign. er det fornuftigt at holde pause eller bør man have en generel kontakt. Jeg syntes det kan være svært og meget op og ned samtidig med at man lever sit liv i uvished for fremtiden med spørgsmålet om man får ftp. Det alt sammen må jo også give noget ro på, men jeg har nok meget godt af at starte behandling igen så jeg har et sikkerhedsnet af kaste mig over når jeg er nede.

Har din kæreste fundet ud af med Stolpegården hvornår du kan komme til derude ?

Kh. EE

[nensypigen]

ja jeg skal stoppe min ansøgning om ftp for det må man ikke søge for at komme derud, hvis jeg gør det ka jeg få en plads hvor jeg blir indlagt de 6 uger... håber bare det ok med kommunen at min ansøgning går standby mens jeg skal behandles.....

[Enteneller]

Det er jeg sikker på er ok med kommunen, de går jo netop op i at alle behandlingsmuligheder skal være udtømte før de bevilger ftp.

Jeg må følge med i din anden tråd hvornår du skal starte derude mm.

[Zania]

Nogle mener, alle fysiske lidelser er psykisk betinget, tror dog ikke, min ryg kan rettes, når den er skæv på røntgen.

Men ville bare sige, at jeg har den omvendte erfaring. Altså at det psykiske kan påvirke det fysiske (lindre). Kræver man har en stærk psyke.

Har været med i et hypnose projekt og kom i MR scanner (projektet var i tv) pga. store kæbesmerter. Jeg fik dem ned fra 8-9 på 10-skalaen til ca. 6. Kan få en kæbeoperation, hvis jeg vil, men hypnose og til dels meditation kan lindre nogle af mine smerter lidt. Og det er værd at tage med.

Lone

[Enteneller]

Hej Zania,

Ja meditation og ro gør også meget for mig. Hypnose har jeg endnu ikke prøvet. Motion er også en af mine store smerte lindrende beskæftigelser. Jeg er i vildrede hvad jeg skal igang med, jeg afventer stadig svar fra min psykiater mht. Bispebjerg og fra min forsikring for yderligere behandlinger ved egen psykolog, så det bliver en af de to. Det er nok bedre end ingenting.

Kh. EE