Psykiske patienters erfaring med somatiske smerter og behandling heraf.

[Enteneller]

Hej,

Jeg vil høre om der er nogle her på K10, der vil byde ind med erfaringer omkring psykiske problemer/lidelser og fysiske smerter og spændinger forårsaget heraf.

Dernæst kunne jeg også godt tænke mig at høre om jeres erfaringer med behandling heraf ?. Er der f.eks. nogle der kender til eller har stiftet bekendtskab med Bispebjerg hospital og deres afsnit for behandling af psykisk syge med fysiske smerter ?.

Jeg er selv generelt i smerte, mere eller mindre, jo mere stress, uoverskuelighed og angst, jo mere smerte. Det kommer specielt når jeg møder mine grænser i daglig dagen og de er for almindelige mennesker meget snævre. Jeg har et udemærket liv, men ville selvfølgelig gerne finde vej til at løsne op for de fysiske smerter og spændinger jeg dagligt frygter og døjer med.

Min psykiater vil undersøge om jeg kan komme i dags behandling på Bispebjerg, men da jeg kan forestille mig, at det også kan blive svært at komme til, vil jeg høre om der måske er andre, der har erfaringer med andre steder primært på Sjælland/Stor Kbh.

Jeg er ikke meget for at komme i "behandling", men det skader jo ikke at undersøge.

Kh. EE

[Webmaster]

Ang Bispebjerg hospital....så skal du nok lige være opmærksom på om du får noget at gøre med Morten Birket Smith som er psykiatrisk overlæge ved Bispebjerg Hospital...

Han er en ret speciel fyr...og du kan læse lidt mere om ham på følgende link http://www.k10.dk/showpost.php?p=32648&postcount=5

Der er også noget om ham her http://www.k10.dk/showthread.php?t=5...n+Birket+Smith

Han har Liaisonpsykiatrisk Enhed på Bispebjerg hospital...

Skal du have noget med ham at gøre...så sørg lige for at vide hvem han er og hvad han står for...

Jeg ved ikke om de evt har flere forskellige afd på Bispebjerg hospital der behandler folk inden for psykiatrien...

[Ninja]

Da jeg gik til ambulant behandling på Bispebjergs psykiatriske havde jeg Morten Birket-Smith som psykiater, og på mig virkede han lidt fjern, men jeg kan måske have overreageret.....jeg havde på ingen måde lyst til at deltage!

Generelt deler jeg mange af Morten Birket-Smiths holdninger omkring psykiske sygdomme, han har skrevet meget jeg kan nikke genkendende til, specielt omkring depression og dét at holde sig i gang. Men hans rapporter/vejledninger til kommunen er blevet misfortolket (tror jeg), for sagsbehandlerne bruger rapporterne meget stift, hvor jeg mere læser dem som et bøjeligt værktøj.

Bortset fra dét, så har jeg ikke selv erfaringer med psykiske lidelser der sætter sig som smerte.

[Enteneller]

Hej Web og Helene,

Web jeg syntes det er et lidt hårdt indlæg du kommer med omkring den offenlige person MBS, håber ikke det bliver en af de kedelige tendenser på K10 .

Ej det var squ lidt hårdt at læse, at min evt. mulige vej til folk der kan hjælpe mig til et bedre liv er dd på forhånd.

Helene, jeg er også klart af den holdning at man skal holde sig igang. I starten blev jeg diagnostiseret med en A-typisk depression, da jeg ofte reagere modsat en depression. Selvom jeg har det dårligt så bryder jeg mit mønster og skal ud at handle, skal til motion og skal se mine børn. Desværre har jeg nogle gange "kunnet" lidt for meget og så får det konsekvenser i form af smerter, brænden sviden og flået hed specielt på hele over kroppen og blære betændelses fornemmelser (som jeg har lidt af i 15 - 17 år, men heldigvis sluppet da jeg i stedet fik smerter).

Jeg kan leve med at det sker når jeg overskrider grænser, for jeg kan ikke ret meget. Skal jeg handle den ene dag, jamen så skal det tilrettelægges så jeg kan få en time eller 2 herefter på sofaen. Det værste er når jeg har mine børn over, jeg bliver træt og har også smerter, dog i mindre forstand, men jeg vil jo så gerne at mine børn også kan have den glade mor, der kan have dem i uanede tid og grine med dem og bare være.

Jeg ved godt, at det hele ikke kommer på en dag eller et år, men jeg kan stadig blive chokeret, når jeg efter min datter er kørt i skole om morgenen, efter at have sovet hos mig, må kravle ind på sofaen og bare ligge og prøve at få mine smerter, spændinger og krampagtige holdning til at slappe af. Jeg kan mærke der er en angst, men den sætter sig i smerte, da jeg ikke var på medicin og fx. i arbejdsprøvning, kom der endnu mere angst følelse oveni og den er jeg selvfølgelig glad for at være foruden.

Smerterne fortager sig når jeg får slappet af, men jeg er stadig banket tilbage til en meget lav smerte grænse og evne til at formå. Når min børn ikke har sovet hos mig, har jeg det bedre og det er jo lidt ærgerligt at det er sådan, men man kan jo ikke det hele. Jeg ser dem dog hverdag, så det går også.

Det har hjulpet meget, at jeg kan indrette min egen hverdag og kun se have min datter sovende ca. 2 dage om ugen og det er dejligt, det hjælper også at vi laver noget sammen, tager på rideskolen og deslige. Jeg kan også mærke ,at min krop reagere meget mere kærligt og længselsfuldt på mine børn end den gør på andre og det er jo rigtigt dejligt og super godt, det gør det nemmere for mig at kramme dem instinktivt. Kroppen kan jo huske som det siges, men hvad smerterne bunder i har vi ikke lige fundet ud af.

Jeg håber at kunne finde frem til nogle "eksperter", der vil kunne forstå og hjælpe mig til løsne op for de fysiske reaktioner som klart er psykisk relateret. Jeg har ikke fibromyalgi og fejler ikke noget fysisk overhovedet. Det har hjulpet meget ved min "tidligere" psykolog, som jeg holder pause ved, men endnu ikke helt. Om det nogensinde bliver helt godt, ved jeg jo ikke, men det kunne være rart med noget mere viden og hjælp til selvhjælp på området.

Tak for jeres indlæg, ser frem til at høre mere :-)

Kh. EE

[Enteneller]

[QUOTE=Enteneller;99001]

Web jeg syntes det er et lidt hårdt indlæg du kommer med omkring den offenlige person MBS, håber ikke det bliver en af de kedelige tendenser på K10 .
/QUOTE]

Det var ikke så hårdt ment som det var sagt. Øv, når man har de ad H til så syntes man bare at der er for meget navnepilleri i samfundet (og nogle gange på K10 som vel afspejler samme) engang i mellem.

Når man har det øv, er man ligeglad med om man får ftp. eller ej.

Når man har det øv, er man ligeglad med god who knows what.

Nå men jeg holder sku af K10, og det er vel derfor jeg er her

Det var bare lige det jeg ville sige selvom jeg har det øv.


Knus fra EE

[nensypigen]

der er stolpegården i gentofte

[FrkNorden]

Jeg er selv ved at afvente behandling på Gentofte Psykiatriske Afdeling. Fik også først henvisning til Stolpegaarden - de har derefter videresendt til Gentofte Hospital.

Jeg har kun været til første samtale/orienterende samtale hos overlægen derude. Han var yderst sympatisk og meget meget venlig at snakke med. Ville gerne hjælpe med det samme, men der er jo desværre meget lange ventetider.

Jeg har generelt hørt meget positivt og godt om bla Gentofte Psykiatri og Stolpegården, men jeg ved også at det er HÅRDT! De er venlige, hjælpsomme og kontante... Bispebjerg ville min læge have mig på, men som sagt blev jeg sendt videre til de "rigtige", dog ad lidt omveje :-)

Jeg kender desværre ikke noget til smerte afdeling... Held og lykke


Og forresten kære Enteneller... Åhhh, hvor jeg kender de dage... Jeg tror ikke vores gode Web, eller nogen andre for den sags skyld har taget dit indlæg forkert. Vi har alle de dage, hvor alt bare ses fra den mindre positive vinkel, og vi SKAL have lov til at reagere, så vi ikke brænder mere inde end vi i forvejen gør. Håber dagen i dag har været lidt bedre - så er kærlig tanke til dig

[Enteneller]

Tak for jeres indlæg.

Har stolpegården også med psykisk syge patienter at gøre der døjer med det i form af fysiske smerter ?.

Jeg har det godt igen i forhold til i morges, har lige været til træning, dejligt. Min nedtur i morges er bag mig, men jeg var dælme ved at køre på psyken og det er bare ikke godt, at det går den vej, så jeg skal i behandling igen. Enten ved min egen psykolog, Bispebjerg eller stolpegården. Har kontaktet min forsikring for, at få bevilling til yderligere psykolog behandlinger i første omgang.

Så ringer eksmanden, jeg har min datter 2 dage om ugen, han skulle måske have været væk et par dage, det er aflyst, men måske får jeg dem lige lige lørdag. Så skal jeg droppe min træning søndag, jeg nævner at nu kan jeg snart få boligsikring, da jeg har min datter 3 dage om uge min. det syntes han er for groft at jeg nævner dette. Det handler jo bare om penge, at jeg kan få fuld bolig sikring hvis jeg har min datter på min adresse, han syntes stadig at jeg bare tænker på penge og ikke børnene. Hvad faen skal man gøre, man tænker jo i overlevelse, specielt når man er ovenpå. Men når jeg er nede, begrænser jeg mig og tør ikke tage "ansvar" for at have min datter fast på adressen også selvom det er 2 - 3 dage om ugen. Det er sku svært at finde balance.

Er stolpegården indvididuelle eller grupperede samtaler ?

Kh. EE

[nensypigen]

på stolpegården tilbyder de 2 ting

1, gruppeterapi hvor man kommer et par gange ambulant om ugen, indelt i en gruppe med andre i ens situation

2, indlæggelse i 6 uger med intensiv terapi i grupper hvor man bor derude med efterfølgende 4 ugers ambulant opfølgelse.

har selv lige fået afslag man må ikk søge pension og komme derud, de vil jo ha folk ud på arb markedet.

[annagw]

Nensypigen - Beskæftiger Stolpegården sig med det som Enteneller efterspørger: Behandling af fysiske smerter forårsaget af psykiske problemer?

Enteneller - Det jeg hovedsageligt hæfter mig ved i dit indlæg er, at du ikke er meget for at komme i behandling. Det kan jeg simpelthen ikke forstå. Du går jo åbenbart allerede hos en psykiater, og du er selv meget bevidst om, at dine fysiske smerter kommer på grund af psykisk pres. Hvorfor så ikke tage imod al den hjælp du tilbydes, så du kan komme fri af det der forårsager dine problemer?