Kræft og smerter.

[Karo]

Oprindeligt indsendt af Andepigen

Så jeg kan kun sige: er der noget, du gerne vil sige og tænker, at hun vil blive glad for at få at vide - så skriv og send det nu! Vent ikke. Lige pludselig er det måske for sent og dét er altså en bitter pille at sluge, kan jeg hilse og sige.

Andepigen, jeg ved udmærket hvordan du har det men man må ikke gøre en som skal snart dø urolig. Et mennesker som skal dø sanser alt, din angst, din vrede osv......

[Andepigen]

Karo, jeg ved ikke hvor du fik "urolig" fra?? Jeg har skam ingen intentioner haft om at gøre nogen urolig, jeg har skrevet helt almindeligt og dagligdags-agtigt at jeg savner hende til træning, hvor jeg savner vores grin og skarpe humor, og den slags.

Det var min måde at give hende et smil på læben ved tanken om, hvor sjovt vi har (haft) det i omklædningsrummet. Fortælle hende, at jeg tænker sådan på hende.
Mind you: jeg anede ikke, at hun snart skulle dø. Jeg ville bare sende hende en kærlig tanke - og det brev, jeg har formuleret men aldrig fik sendt, udtrykker lige præcis det. Det er ikke noget farvel-brev, men et varmt og kærligt brev. Hvilket også er hvorfor jeg skriver det på et pænt kort, lægger det i en konvolut og tager det (sammen med blomster naturligvis) med til begravelsen på tirsdag.

[Andepigen]

Nå okay Karo, du skriver til/om Enten-eller der, går det vist lige op for mig....sorry
Naturligvis skal man ikke skrive noget hverken surt eller vredt eller lignende. Igen: det kommer an på HVAD, man skriver, og HVORDAN man skriver det. Har en person betydning for én er det da okay at sige lige præcis det, samt at man tænker på vedkommende o.lign.

[Andersine85]

Der er jo ingen der siger, at man behøver at skrive "jeg er sørme ked af, at du er ved at dø".
Men som der er blevet snakket om en del gange herinde tidligere, at hvis man har det svært, så har man ikke brug for at blive ignoreret eller gået udenom!!

Men heller ikke altid brug for den helt store opmærksomhed.

Jeg synes, at man bør vise folk, at de er i ens tanker, og at man er klar hvis de har rbug for noget, og det synes jeg sådan set også fint at man kan skrive i en sms.

Så får folk tankerne og en mulighed for selv at vælge til, hvis de har brug for mere kontakt!

[Karo]

Det er ikke det jeg mener med at gøre en dødende urolig.
En dødende blive urolig af de bedste nyheder, de skønneste ord osv.
Som rask tænker man ikke sådan, som rask blive man glæd fo det, men dødende blive urolig og mere bange.

[Karo]

Oprindeligt indsendt af Andersine85

Der er jo ingen der siger, at man behøver at skrive "jeg er sørme ked af, at du er ved at dø".
Men som der er blevet snakket om en del gange herinde tidligere, at hvis man har det svært, så har man ikke brug for at blive ignoreret eller gået udenom!!

Men heller ikke altid brug for den helt store opmærksomhed.

Jeg synes, at man bør vise folk, at de er i ens tanker, og at man er klar hvis de har rbug for noget, og det synes jeg sådan set også fint at man kan skrive i en sms.

Så får folk tankerne og en mulighed for selv at vælge til, hvis de har brug for mere kontakt!

Hmmm... men du glæmer at hun/den syge veninde ønsker det ikke, er det ikke nok for dig.

[Andepigen]

Oprindeligt indsendt af Karo

Det er ikke det jeg mener med at gøre en dødende urolig.
En dødende blive urolig af de bedste nyheder, de skønneste ord osv.
Som rask tænker man ikke sådan, som rask blive man glæd fo det, men dødende blive urolig og mere bange.

Dét er ikke rigtigt.
For nogle måske - men bestemt ikke alle.

Meget enig i Andersines indlæg. At opleve stigmatisering og undvigen fra omgivelserne er et udfald af det tabu, der for mange ligger omkring død. Og det er ærlig talt ærgerligt.

[ticka]

Hej....
Jeg vil lige beskrive lidt om vores lille familie som er ramt af kræft
Vores lille barnebarn på 4år fik sidste år konstateret leukemi, har nu været i behandling siden August måned sidste år, som er gået rigtigt godt.Men helt klart har det også været meget dårlige tider hvor vi har været ved at miste hende....det er som regel ikke kræften de dør af, men bivirkninger af medicinen. vi har nu støttet vores datter og svigersøn, så godt vi kunne og som vores kræfter er til.Følelserne sidder ude på tøjet hele tiden, og vi har også været det igennem med at folk omkring os har undgået os i perioder da de har svørt ved at tackle hvordan de skal kontakte os.....Det er nok det værste man kan gøre for hvor har man brug for lidt snak,trøst,omsorg og hygge fra andre.
Vi håber og ber til at vor Herre lader hende få lov til at blive hos os, og som det ser ud nu tror jeg det lykkedes, men der skal ikke meget til før læsset vælter, da de ingen imunforsvar har når de er i kemobehandling.Nu er 1 år gået og så er der stadig 1,5 år tilbage med behandling og først efter 5 år er hun rask. lidt meget fra mig men skulle lige ha lidt luft da nu emnet var på banen.
Hilsen Ticka.

[Karo]

Andepigen,
Hvis det var sådan, at kun nogle af mennesker skulle dø og andre ikke, folk ville være totalt ligeglæde med døden, hvis de viste at de selv skal ikke dø.

Jeg ved ikke om du har passet et dødende menneske og har set døden i øgene.
Men jeg kan fortale dig at døden for en syg person er lige med fred som man har fortjent efter kampen med angsten for at dø, som hos den dødende er meget ægte.

Vi ved intet om entenellers veninde, men jeg forholder mig til hendes ønske, som for mig er meget klar.

[Enteneller]

Det værste er at for bare 3 - 4 uger siden, vidste hun intet om at hun var syg med kræft.

Hun har så været alle undersøgelserne igennem. Pludselig opstår der også gevaldige smerter og hun lod sig indlægge på et hospital nær Kbh, dette skete så her i weekenden. Det værste er nu at hun ikke ved hvornår hun kan komme i behandling, hospitalet hvor hun er startede endda ud med at sige at de ikke vidste hvilken smerte stillende behandling hun skulle have !!! For der var ikke nogle læger på hospitalet i weekenden. ?? Så de havde endt med at give hende et par sove piller!!

Nu er det med at få fat i "undersøgelses hospitalet" for så at finde ud af hvornår behandlingen kan starte, for det er jo at komme igang så hurtigt som muligt. Hun skal både have kemo og stråler, men er det så ikke med at få det sat igang omg. eller kan man ikke det i bureaukratiske DK.??

Har lige aftalt med eksen om at sende blomster igen, hun bliver måske flyttet til andet hospital i aften, så vi vil lige se ad. Har også lige sendt hende en sms med gode ord.

Der må da være noget styring omkring hendes behandlinger og hvornår de går igang, det er vel skema lagt efter de undersøgelser hun fik foretaget for ca. 2 uger siden ?? Manden (hendes) er ved at undersøge pt. Burde han måske også indvolvere Kræftens Bekæmpelse på et tidspunkt eller NU ?