Utryg på job...

[Yasmin]

Jeg er startet i virksomhedspraktik 20 timer om ugen. Vi havde idag samtale med vejledere på job og min vejleder fra det firma der har ansvar for min nu.

Vi fik talt som hvordan det gik og fik udredt en del misforståelser....men noget jeg blev meget ked af det var da min vejleder sagde....
"du er dårligere / har mere med i bagagen end jeg havde regnet med."

Jeg er lige gået fra en kæreste der er alkoholiker...det er et helt nyt liv jeg har. Jeg jeg kommer hjem, og fredag aften er bare helt anderledes end den plejer at være. Jeg har freden og roen og kan gøre hvad jeg vil, men jeg har en tristhed og en tomhed inden i som jeg ikke ved hvad jeg skal gøre ved.

Vi har aftalt at jeg skal til nogen samtaler med min vejleder, det kan måske hjælpe på det. Men jeg tror jeg skal snakke med nogen der ikke er involveret i det her system.

Hilsen Yasmin.

[LUM]

Din tid har været opfyldt af SÅ mange ting, mange tanker bekymringer, og ikke mindst har du været "mor" for et andet voksent menneske, m.m. så at du føler et tomrum er HELT naturligt, som du selv skriver; "det er et helt andet liv"

Du skal lære at leve på en ny måde, med en anden form for frihed og fritid, måske du også skal til at samle på nye venskaber, det er HÅRDT arbejde og tager altså tid, og det er vigtigt du lader osten stike den tid der er brug for det
Men samtidig er det heller ikke godt og side alene i sin sofa og ikke vide hvad man skal gøre af sig selv FOR meget, det er en rød tråd du skal have fundet. Altså jeg tror det kun er sundt lige at give sig selv fred til at bearbejde, men samtidig ikke lukke sig selv inde.

Du skal lære at være "alene" men samtidig bør du finde noget at udfylde din ny vundende (det kan jeg ik stave til *gg*) tid med, og der er jo et ton af muligheder, det kan være du vil begynde at gå op i en ny livsstil (motion, gerne cykkel løb, (måske sang??) ell hvor du både kan tænke og komme udenfor uden at være afhængig af en bestemt tid, så nu netop kan lade tankerne flyde) Men det kan også være at du føler et større behov for en ny omgangskreds, og der er det bedste altså at melde sig ind i en stikkeklup, blive frivillig i en eller anden organnation (selv er jeg frivillig i beredskabet og får SÅ meget godt ud af det, mest fordi jeg til en hver tid kan sige: "jeg gider ik" uden nogle bliver sur over det, det s q da fedt ikke at bære bundet til at man SKAL, bare fordi man har sagt ja til gerne at ville når det passer ind i ens eget kram) eller blive bestyrelsesmedlem, ell hvor du "tvinger" dig selv til at arbejde sammen med andre.
Det kan også være noget pårørende tam tam til Alkoholigere vil være godt for dig, der er nogen der forstår, du kan tale med. Eller måske du vil være genial som besøgsven?
Måske du er mere ovre i at du bare ikke vil side for meget alene, men uden at behøve binde dig for meget til andre, der er div kursuser fx madlavning, akvarel... ja hvad ved jeg (jeg skal ikke mere d 7 km for en malerforening som maler året rundt)

Hvad der er bedst for dig ved du bedst selv Men det kan stadig være SUPER svært at komme i gang, måske du har en god veninde mor kusine ell (man kan nemt blive overrasket, ofte er den bedste og nærmeste ven, den man venter mindst af ) du kan lokke til at tage med til et eller anden for DIN skyld, bare et par gange så du kan få startet.

Hvor nemt jeg end, får det til at lyde, det er IKKE nemt, jeg ved det alt for godt *ss*... spring ud i livet, det kan kun leves EN gang, og det er lige NU, lev det *ss* nogle gange er man bare NØD til at tage en chance hvor svært det end er... det er ikke så længe siden jeg selv tog en SVÆR chance, og jeg er stadig helt høj over hvor godt det gik, og om muligt endnu mere høj over at jeg fik det gjort Stil dig op forand knap 150 mennesker på en scene, med vildt fremmede mennesker (en kender jeg af navn, en har jeg sagt dav/hej til ikke mere, og en var en vindinde resten kendte jeg overhovedet ikke) og have social angst, det er alligevel noget af en præstation men jeg sprang ud i det, jeg VIL leve lige nu, mens jeg kan det skal systemet min krop min psyke, eller noget som helst andet bestemme om jeg skal have lov til (så godt jeg nu kan med de skavanker jeg nu en gang har) jeg skal nok SELV bestemme om jeg vil leve, slut (ja jeg er stædig)

[Zastrow]

At der findes netværk for pårørende til alkoholikere.
Ved ikke om det kunne være en ide for dig - for der ved de garanteret ALT om, hvordan du føler og lige nu har det.
Bare et lille forslag fra mig. Håber alt det bedste for dig, og at du må blive lykkelig i dit liv fremover.
Knus og hilsner fra mig

[Ingrid]

Der findes netværk for pårørende til alkoholikere. Det gælder også for "tidligere" pårørende.

Google Al-anon og det vil poppe op med muligheder. Og er man under 35 år og har haft forældre der drak, så kan man google Tuba.

Det er vældig godt også, at bruge en psykolog/terapeut som er eksperter i pårørendeproblematikker.

Men google endelig, så man ser at man langtfra er alene - og samtidig kan det hjælpe på, at man får viden om - at det man føler er helt "normalt" når man er pårørende/ex-pårørende.

[Yasmin]

Tak for svar...jeg det var jo netop det. At hun fik mig til at føle at jeg ikke var normal...

Jeg har gået til nogen samtaler hos en forening ....da jeg var i forholdet. Jeg er klar over at det er dem jeg skal have fat i.

Til dig der foreslå alle mulige foreninger...jeg orker ikke andet end jobbet og så at få det her hjemme til at fungere indkøb, rengøring, diverse breve fra kommune og så viddere, i det daglige.

Nå, jeg ikke skal noget sover jeg. Jeg har meget glæde af at finde venner på nettet, www.livsnettet.dk har været min redning nogen dage.

Yasmin.