Psykiatere og medicin karusellen.

[anniss]

Hejsa Enteneller.

Jeg er en kvinde som har lidt af on/off stress og depression. Og genereliseret panikangst i ca. 15 år. Har fået medicin i ca. 11-12 år. Og har været sygemeldt i 2½ år, og bliver nok "tvunget" udi pensionssøgning, da de nok stopper sygedagpengene snart....suk...
Jeg har haft en rimelig god og en rigtig god psykiater. De arbejder på det sygehus jeg tilhører, det vil sige de er under uddannelse, men det gør ikke noget.
Den første var rigtig sød at snakke med, men det rykkede ikke rigtig noget.
Den næste var rigtig god, han var god at snakke med og kom med nogle rigtig gode input, som jeg kunne bruge til noget. Han mente ikke, vi skulle koncentrere os om at medicinere mig mere end jeg var pt., måske senere. (Jeg får også Cipralex/Seroplex 20mg, har fået 30 mg. men syntes ikke det var godt) Han var god til samtalerne.
Nu er han desværre overflyttet til et andet sted, så nu går jeg ved en psykolog, også på sygehuset. Hun er også god, og jeg skal samtidig med samtalerne også i noget kunstterapi og måske senere også "motionsterapi".
Sygehusene har mange gode behandlingsmuligheder + de koster ikke 800-1000 kr. i timen.

Held og Lykke med det hele.
anniss

[Ninja]

Oprindeligt indsendt af Supercarla

Hmmm tja... hvad skal man sige?

Jeg ved det heller ikke... Jeg har mistet en del tillid til min psykiater...

Jeg startede der pga jeg har ADHD.(i meget svær grad) Derfor skulle jeg medicineres...

Det gik fint i starten! Jeg fik meget uf af medicinen, Men blev intollerent og skulle have en anden slags... Så fik jeg modiodal... Dem kunne jeg ikke rigtig mærke... Så prøvede jeg andet og til sidst fandt vi frem til det jeg har i dag...DEJLIGT! Jeg ville på INTET tidspunkt undvære min dexamphetamin! Det har givet mig et HELT andet liv!

Desværre røg min tillid da han begyndte og sige at jeg har OCD, borderline og evt noget mere (kan ikke huske)

Kan da godt se jeg har nogle træk af hver, men har alle mennesker ikke næsten det?

Jeg er ikke i tvivl om at jeg har ADHD- ikke et sekundt! meeen de andre? Jeg synes godt nok det var en stor mundfuld..

Specielt når jeg læste om dem blev jeg skræmt..

Jeg er generelt imod lette diagnoser(dvs, at jeg er imod at man bare kan få klistret diagnoser i panden uden og blive testet i hoved og r**)

Jeg er træt af at mennesker kan få fx en ADHDdiagnose så nemt... Det betyder jo, at folk som ikke har fx ADHD får den.....

Det er ikke sjældent jeg hører denne: Ja vil man fejle noget, kan man altid få ADHD.

Det gør mig så rasende, for det går ud over os, som har store problemer pga vores ADHD. Folk kan jo ikke forstå, at jeg er nødt til og være FP når de jo har en ven der er chef, som også har det... Når en diagnose bliver 'alle-mands-eje' som ADHDen jo nærmest er blevet, har folk ingen forståelse/ accept (kald det hvad du vil) for os der virkelig har handicappet og behøver meget hjælp...

Også derfor jeg stejlede sådan da min psykiater sagde borderline, OCD osv...

Jeg mener det er respektløst overfor alle dem, der har den diagnose, og som invaderer deres liv...

Men jeg ved det ikke...

Noget af det første jeg tænkte var også "ikke flere diagnoser, så tager de dine børn!'
Jeg ved ikke hvor meget der skal til, men læste jeg om en person med ADHD, Borderline og OCD, ville jeg da også være ret bekymret om denne person kunne varetage opgaven som forælder.....

Min advokat sagde også at fik jeg endelig min pension, kunne de godt sætte alt mulig i værk ang mine børn, for kan man ikke have et arbejde, hvordan skal man så passe børn? Det er vidst en ret brugt hævn fra kommunens side, fik jeg afvide..

Det gjorde det heller ikke bedre, at i starten af min sag, sagde min daværende sagsbehandler, at hvis jeg ikke kunne passe et arbejde, kunne jeg vel heller ikke passe mine børn.... Så jeg knoklede jo rø*** ud af bukserne, for de skulle jo ikke tage mine børn!

Jeg ved det ikke... Men jeg tror man skal være lidt en stærk person, og stille sig skeptisk overfor alt mulig medicin psykiateren vil proppe i halsen...

Men igen, er det det rigtige medicin, er det en mirakel-kur! Jeg siger altid, at det bedste der er sket for mig er :Mine børn, Min medicin og min pension....

Pu det blev vidst lidt langt;-) Sorry-ss-

Heldigvis er det uhyrre svært at ramme børnene. Min forrige sagsbehandler truede også med en 'børnesag' men da jeg gik i dybten med det, så røg hendes trusler jo til jorden med et knald. For det første er det ikke 'bare' noget sagsbehandler eller kommunen kan iværksætte. Der skal ligge anmeldelser fra børnenes institutioner og/eller skole hvor de udtrykker bekymring, eller ligge anmeldelser fra bekymrede naboer ect.
Da min sagsbehandler havde sagt sådan, så strøg jeg jo lige ned i insitutionen og fortalte dem det, og de sagde at mine børn er nogle af de mest velfungerende i børnehaven, og at jeg bare skulle ignorerer truslen.
Mine ældste børn går også på privatskole, og det er nogle helt andre børn de er ude efter (når de altså gør truslen til alvor!). Det er udelukkende børn der lider under omsorgssvigt grundet sygdom/alkohol/narko og som ikke trives i børnehave og skole, har et dårligt fremmøde, ikke rigigt socialiserer med andre børn, ikke deltager i fælles arrangementerne, har forældre der udebliver fra forældremøderne, børn der ikke får ordenlig madpakke med, ikke har den rigtige påklædning til årstiden osv osv....
Det er udelukkende den slags familier de går efter - og det er jo egentlig fair nok, hvis der er børn i klemme.....

Men jo, de truer med det, og selv blev jeg så rasende at jeg trak Overborgmester Ritt Bjerregaard med ind i sagen..

Endvidere havde min psykiater og min læge også skrevet at mine diagnoser
INTET havde at gøre med mine børn som er sunde, raske og veltilpassede på trods af jeg har tunge diagnoser (som kun kommer i udbrud når Feks kommunen presser mig!) eller jeg stresses.

Så alt deres ævl skal man ikke tage så tungt. Og når man ved hvor meget det koster i kontanter, så kan man som sagtens spørge hvilken hjælp de så kan tilbyde. For en børnesag har jo ikke noget med tvangsfjernelse at gøre (som mange fejlagtigt tror) men handler kun om hjælp til rengøring, indkøb, madlavning, hentning og aflevering af børnene, god støtte i hverdagen, mere struktur, ekstra penge til Feks udflugter, legater til tøj til børnene osv osv....
Og man skal VIRKELIG være noget nær bunden før end de bevilger alle de der ting som en børnesag føre med sig.......

Så de spiller udelukkende på folks frygt og uvidenhed.
Kommer man selv og siger man synes de skulle starte en børnesag, så kan du edderhakkeme tro de trækker sig! Man skal nærmest stå mede kanylen i den ene arm og barnet i den anden.....