Anti-depressiv medicin - daglig dosis.

[gh72]

Jeg er ked af at sige det, men sådan foregår det altså ikke. Selvfølgelig får man ikke at vide, at man får placebo, HVIS altså man er med i et forsøg, hvor man ved, det er en del af det.
Psykiaterne udleverer altså ikke placebo til folk, der tror, de får en reel behandling. Synes simpelthen, det er FORKERT at skrive sådan noget Helene, for følsomme og/eller paranoide gemytter kan altså få den tanke, at de ikke kan stole på lægen.
Det er ULOVLIGT at bilde en patient ind, at vedkommende får noget medicin, hvor det i virkeligheden er placebo, MEDMINDRE det er en del af et forsøg, som man skriftligt og mundtligt har accepteret at være en del af.
Der uddelses altså IKKE bare "fakepiller" for at se, om patienterne reelt er syge. Det passer altså simpelthen ikke.

[Ninja]

Jo men folk her læser jo indlægssedelerne, og så er den jo ikke længere! Så kan de jo se hvad de tager, længere er den da ikke. Så der er da ikke noget at blive 'nervøs' over. Det er jo ikke sådan at indlægssedlen siger det ene og pillen så indeholder noget andet.
Som jeg skrev, så er det MANGE år siden jeg fik de piller, så måske gør de det anderledes i dag??!
Og jeg har ikke mistet tiltroen til lægerne af den grund, tvært imod. Synes da det er enormt dejligt/vigtigt at få afklaret om man er syg eller bare tror man er det. Det må da være lykken at få at vide,, jamen du har kun spist kalk og er nu kureret''.....dén har jeg da drømt om hele mit liv. Og SÅ kan man da arbejde på, hvorfor det er man tror man er syg....

Men placeboeffekten (som jo er noget helt andet) er enormt høj når folk tager lykkepiller, og det er en alm kendsgerning. Og heller ikke noget at være bange for.

Dette link er GULD værd, og fortæller - som jeg selv har erfaret, at lykkepiller ikke kan hjælpe ret mange (men de TROR det gør). Det handler en del om placeboeffekten.

http://www.psykoweb.dk/fakta/ssri_1.htm

[gh72]

Synes du modsiger dig selv lidt, for før skrev du, at man ikke får at vide, at det er placebo, og dernæst at man bare kan læse indlægssedlen?
Jeg vil bare slå helt fast, at man IKKE kan risikere at få placebo, medmindre man er med i et forsøg!! Det bruges altså ikke for at se, om man er syg eller ej, og jeg må indrømme, at jeg heller ikke tror, det har været brugt sådan for flere år siden.

[Ninja]

Jamen hvis man står med en indlægssedel i hånden, så kan man jo se hvad pillerne indeholder - dette er UDELUKKENDE skrevet til alle dem du nævner nu sidder og er nervøse og mister tiltro til lægerne.

Selv, personligt, har jeg aldrig haft behov for at læse de sedler, og skrev, at MÅSKE er det derfor jeg aldrig har opdaget det. De piller jeg fik i hånden af psykiateren, lå bare i blisterpakninger, helt uden indlægsseddel. Og dem fra apoteket har jeg aldrig tjekket.
Dette ligeledes skrevet til de nervøse.

Selv har jeg altid været kold overfor sådan noget. Men tænkte ikke lige over, at andre måske ikke er....

[Enteneller]

Halløj,

Godt vi kan få noget debat på indlæggene

Nu du siger blisterpakning, Helene, så er det ikke andet en i maj sidste år, at jeg af den psykiater, der skrev min special læge erklæring til kommunen, fik udleveret en pakke, tror jeg med blister card med modiodal piller for ADHD.

Jeg tog jo lykkeligt i mod disse for at få det bedre, men efter at have talt med min psykolog herom, røg de retur, hun kaldte dem "speed". Jeg tænkte, at jeg bare kunne returnere dem til apoteket som gammel medicin, men psykiateren ville skam have dem retur !! Så der er måske nogle, der har lidt i "skuffen" hist og her.

Nå men jeg havde jo fat i min psykiater idag om evt. nedtrapning og da jeg sendte mailen fik jeg ret kolde fødder. Jeg turde ikke tænke på hvad der ville ske hvis jeg ikke fik nok medicin osv. Han skrev så også tilbage til mig, at det ville være noget vi skulle snakke om på vort næste møde, da evt. nedtrapning skal ske rigtigt langsomt. !. Endvidere sagde han at man med angst medicineres højere end det der står på indlægsnings sedlen, foreskrifterne der gælder som oftest for depressioner.

Dog står der samme medicinering for social og panik angst, men måske er det som Helene siger at man ikke kan forholde sig til indlægnings sedlerne, de er måske for standard for reelle patienter. !?

Hvad går man egentlig op i når man medicinere, er det virkning eller bivirkning, jeg syntes/tror, at mit virker og at jeg umiddelbart ikke har nogen bivirkning, jeg ved dog ikke om jeg ville have det på samme måde som ved den halve mængde og så er det jo spørgmålet om jeg tør prøve dette og hvornår. Pt. er jeg ikke klar, tror jeg.

Kh. EE

[Ninja]

Hvis man går og tror kommunerne er skumle, så tør jeg slet ikke fortælle hvordan det er med medicinindustrien, lægemiddelstyrelsen, rigtig mange læger, apotekere oa. For jeg vil meget nødigt få at vide én gang til, at jeg skræmmer. Så hellere tie.

Men Enteneller, jeg vil med garanti forsikre dig, at hvis du får medicin mod angst, så fortsætter angsten med dobbelt styrke når du holder op med pillerne!! Sker der ikke en bedring efter ca 3 år, så skal du have pillerne resten af livet!!

Læs evt dette, og lov mig du læser det godt igennem!!

Artiklen hedder : Medicinen virker ikke, men bivirkningerne er gode nok.

''Ond cirkel. Mange af de mennesker, der får lykkepiller, sovemidler, beroligende og angstdæmpende midler, har i virkeligheden slet ikke brug for det eller nogen effekt af det. En uheldig bivirkning ved ophør med pillerne er dog, at man kan få nøjagtig de lidelser, man i første omgang blev behandlet for!!''

http://www.information.dk/print/204341

[gh72]

Vil indrømme, at min holdning er, at man, hvis man vil, altid kan finde artikler, der er imod det ene eller det andet. Men en artikel imod, siger ikke noget om, hvor mange der er for.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at medicinen hjælper nogen, og andre hjælper den ikke, og sådan vil det altid være, uanset hvilken medicin der er tale om. Ligesom at nogen dør af kræft, andre gør ikke, selvom de har fået nøjagtig den samme behandling for den samme lidelse.

Jeg synes selvfølgelig at man skal have en kritisk holdning til medicin indtagelse i det hele taget, men man må også bare acceptere, at nogle altså har brug for medicin.
Har selv haft brug for det og stoppede uden problemer for 1 år siden, efter en neptrapningsperiode.

Og har så også den holdning, at hvis man vil fraråde nogen at tage medicin, eller sige, at den med sikkerhed gør sådan og sådan ved dig, så skal man have et indgående kendskab til det, herunder have læst videnskabelige artikler og undersøgelser og ikke bare et par artikler fra en avis.
Tager i øvrigt afstand fra påstanden om, at apotekere, visse læger og lægemiddelindustrien er skumle; synes i den grad, det er en udokumenteret påstand.

Betyder alt det, at der ikke er for mange, der får udskrevet antidepressiv medicin? Nej, overhovedet ikke, og der skal selvfølgelig være fokus på diagnosticeringen, behandlingen og udskrivning af medicin, men fordi nogle måske får en medicin, der ikke er nødvendig, behøver det ikke at gælde for alle.

Det er meget tit, at man kan læse om, indenfor psykiatrien, at så tror folk, at lægerne og videnskaben pr. definition er ude efter patienterne, giver dem for meget, forkert og virkningsløst medicin, men jeg personligt tror altså ikke på konspirationsteorierne, og regner med, at langt størstedelen af lægestaben gør, hvad de kan for at behandle folk hæderligt og med et ønske om, at vedkommende skal få det bedre. Der må jo være en eller anden grund til, at man i første omgang havner hos en psykiater, ikk??

[Enteneller]

Hejsa,

Jeg fik læst lidt af artiklen, men har ikke lige tålmodigheden til at læse det hele. Det er helt sikkert at der altid vil være for og i mod medicin og læger af den ene eller anden art. I 2006 blev jeg af min læge henvist til psykolog, desværre ikke også til psykiater. Dengang havde jeg ikke forstand på at der var forskel og at man altså ikke får medicin ved en psykolog!!.

Først i 2007 var jeg var hos en psykiater for at få lavet en speciallæge erklæring til kommunen og der blev jeg sat på lykke piller og med beskeden om at trappe op til 40 mg. Der var jeg så 1 år og fik det noget bedre følte jeg.

Så i foråret 2008 trappede jeg sammen med min læge ud af lykkepillerne, jeg følte mig klar til at være foruden!!. Det skulle jeg aldrig have gjort, det har blot hevet mig endnu længere ud i torvene. Så jeg holder mig til det jeg får idag, jeg undrede mig bare lige over min dosis, men da jeg nærmest ingen bivirkningerne har er det måske ikke det værd at lave om på noget overhovedet.

Há en god kold dag.

Kh. EE

[Ninja]

Der er ingen der skriver ALLE, der er 'kun' tale om 200.000 danskere, der af psykiatrifonden er vurderet til IKKE at have brug for medicinen. Så kan man jo så inkluderer sig selv sammen med de andre 200.000 tusinde der mener man har god gavn af medicinen.....

Nu har jeg taget alle mulige former for psykofarmaka gennem 15 år i streg!! Og er nu kommet ud på den anden side, godt nok med tungere diagnoser end da jeg startede, men clean. NOGENLUNDE problemfrit. Der er visse ting der er skadet for livstid som jeg bare må leve med efter års indtagelse af medicin. Men der er da ingen tvivl om, at mine forværringer af diagnoserne skyldes medicinen. Så hvis jeg læser noget 'negativt' så ved jeg på egen krop, at det er korrekt information, jeg ved det fra de netværk jeg er i forbindelse med, som har fået det på samme måde efter 15-20, 25 års brug af medicin. Jeg ved det fra mine kontakter via psykiatrifonden, fra forskningen jeg følger ect.

Man må ikke være blå-øjet når man taler psykofarmaka!
Og havde jeg vidst hvad jeg ved i dag, så var jeg aldrig startet. Det er jo også underligt i sig selv, at jeg nu på 10'ende år - medicinfri, aldrig har haft det så godt. Diagnoserne er der jo stadigvæk, men kan meget bedre tackles og holdes på afstand via alm naturmetoder som fred, stabilitet, kost, vand, motion osv. Hvor jeg med medicin oplevede forværringer, underlige bivirkninger, nye diagnoser og en slags filter der blokerede almindelige sunde reaktioner, som gråd, orgasme (sorry), hyggestunder, naturlig glæde, undren mm. Da min Far døde i 93' kunne jeg stort set kun trække på skuldrene og til hans bisættelse fik jeg grineflip fordi hans kone sang pivende falsk.
8 mdr efter og jeg stoppede medicinen, så kom reaktionen!! Og satte mig helt ud af spillet i flere måneder efter, for så tynget af sorg var jeg, og den dårlige samvittighed over at jeg 8 mdr tidligere kun kunne trække på skuldrene, gjorde ikke sorgen mindre....

Der er noget unaturligt ved de piller! Jo de hjalp på noget i begyndelsen, men efter mange år gik det drastisk ned af bakke. Og i dag tager jeg dem kun hvis jeg bliver psykotisk og elektrochok ikke er en mulighed. Mine depressioner skal også være i den voldsomme ende før de hjælper. Og med voldsomme, mener jeg de perioder hvor jeg ikke kan komme ud af sengen og må ligge og tisse i et bækken fordi jeg ikke kan overskue at komme på toilettet...
Alle de der små drepressioner hvor jeg stadig kan stå oprejst hjælper de ikke på.

- og så må jeg lige ps'e og indskyde, at jeg i perioder kunne trappes uf af medicinen uden problemer (på forskellige mærker) men at udtrapningen på andre mærker, fik mig endnu længere ud i problemerne end da jeg oprindeligt startede, så jeg måtte genoptage medicinen.

Den gang jeg besluttede mig for, at medicinen skulle lægges væk for evigt, troede jeg nærmest jeg skulle dø. Jeg fik tankemylder, blev moody, endnu mere angst en nogensinde, deprimeret, utilregnelig, aggressiv, opfarende, halv psykotisk osv...og jeg kunne kun tænke på at tage medicinen igen, så alt kunne blive 'normalt'. Men efter mange måneder begyndte det at hjælpe, men det tog fandeme tid at finde mig selv igen og lære at skulle tænke, føle og reagerer. Og i dag har jeg det jo langt bedre end nogen sinde, og har ikke på ét tidspunkt haft det så godt på piller, som jeg har det nu, uden piller.....

[Enteneller]

Hej Helene,

Der vil nok altid være "dengang da" eller "det skulle jeg aldrig have gjort".!

Min største bekymring den dag idag er hvis jeg igen skulle blive indlagt eller ikke være i stand til at klare mig selv og være der for mine børn når de har brug for mig. Det er rart, at vi hver i sær kan finde den balance i livet det holder os oprejst og det være sig med og uden medicin.

Jeg giver dig 100% ret i at det er vigtigt med den rigtige kost, motion og ikke mindst hvile, det er utroligt vigtigt. Overblik i hverdagen og ikke mindst over den uge man er i eller går i møde er for mig en prioritet. I morgen vil jeg gerne ud at løbe en tur om morgenen på ca. 30 min. Dog skal jeg også op at handle og passe mine børn hos deres far om aftenen, det bliver en heftig dag, men jeg må se om jeg ikke kan klare det alligevel. Der må times nogle pauser et sted og ellers må jeg kommer over til børnene sidst på eftermiddagen. Det er med at kende og respektere sine egne grænser, for det er jo kun en selv der i sidste ende står til ansvar for ens helbred og eksistens.

Hvis først man overskrider sine egne grænser så opstår problemerne og det er vigtigt at man hvad enten man medicineres eller ej respektere dette.

Sikke en forelæsning, men det er fordi at det er vigtigt for mig, og sådan har vi jo alle forskellige indgangsvinkler til vores liv og til hvad der er idet det.

Kh. EE