Sygedagpengereform hvornår ?

[popiae]

At sætte varighed ned til 26uger, med få enkelte diagnoser, som undtagelser, er helt absurt, og vil ramme rigtig mange.

Selvom, de der er samlevende, bliver undtaget forsøgerpligt, bør dagpengesatsen opretholdes.
Ellers vil de enlige, uden børn, igen rammes alt for hårdt, fordi man gå fra løn niveau 25.000-40.000 i løn, til 10.500(før skat), oveni sygdom, skade.

Det er især de sygdomme, som kan tage lang tid at udrede, dernæst forskellig behandling, der selvsagt rammes urimmelig hårdt.

Her er udredning/behandlingstid, ofte ikke under 1-2år. Ofte den tybe sygdomme/skader, som kun giver forværring over tid.

Så er der de der skal opereres, og genopereres, som ikke kan nås inden et halvt år.
Mit postulat er, at de alvorlige sygdomme-skader, tager langt ud over det halve år, mange er dårlig igang med udredning, da disse ofte er vanskelige at udrede.

Her hverken kan, eller er de i målgruppen, for ressourceforløb, fordi der skal kunne ske en forbedring, hvilket jo ikke kan lade sig gøre med prograsive sygdomme.

Ressource forløb, vil jo absolut ikke hjælpe, og i værste fald forværre.

F.eks. Inden for forskellige tybe bindevævslidelser, er nogle direkte livstruende(men ikke omfattet af diagnoselisten), og behandling, hvor immunforsvaret fjernes, betyder, at den syge skal isoleres, for selv alm. virus kan derefter betyde at de er livtruede.

Jeg synes, at man skal have sygedagpenge så længe man er syg, indtil man bliver rask, er udredt, og indtil afklaring, hvis der er tale om nedsættelse af arbejdsevnen, efterfølgende.
Dette skal selvsagt afklares, på sygedagpenge, og ressourceforløb, bør, hvis der er mening med det, tildeles, hvis det giver mening, på dagpengesats.

Inden fratagelse af sygedagpenge bør, revalidering, fleks eller førtidspension være tildelt.

Der er ingen der bliver mere raske, af, at blive ramt økonomisk oveni, slet ikke, der hvor bolig er truet, tværtimod.

Det giver istedet ofte andre problemer, som stress, depression, angst o.a. hvilket igen dels forhaler et sygdomsforløb, og dels koster yderliger behandling.

Der er derfor intet belæg eller ide med, ikke at gøre det rigtige, hvis der på sigt skal spares penge.

VH Popiae

[Sanne33]

Hej og tak for alle jeres svar,jeg har læst med men ikke fået svaret.

Ja ved godt ingen bliver raske på 26 uger,og nu hvor jeg er i systemet,hold da op en gang rod,ventetider,sagsbehandler går kun op i refussion ,status attest bliver lavet så den burde gå igennem,for man må jo ikke skrive at patienten har brug for langvarig hjælp,så bliver kassen lukket.

Går stadigvæk og venter på svar ang forlængelse-er det 14 dage før stop man senest burde høre noget?

Der hvor jeg går i behandling vil se om de engang i fremtiden kommer til at blive en del af ressourceforløb -så føler jeg falder ned mellem alle reformer.

Jeg har mange psykiske diagnoser og det kommer til at tage tid,min kæreste er ikke indstillet på at forsørge mig gennem flere år,så jeg gruer for 2014 hvis jeg står helt uden penge.

Jeg er vokset op med misbrug og stoffer og senere boet sammen med en voldelig kæreste,og det er jeg bange for vil gentage sig hvis jeg ender på gaden.

Føler at jeg på trods, alligevel har skabt mig et godt liv og brudt meget af den sociale arv,men nu styrter jeg mod bunden og alle beklager og siger det ikke er deres bord.

Kan man skrive en mail til politikkerne,de mener jo at kontanthjælps reformen skal få folk i arbejde,men hvad med alle dem der ryger ud,hvad skal de?

Jeg har talt med psykiater,psykolog,læge der siger at en del af deres arbejde går med at "kæmpe" mod kommunen for deres patienters ret-jammen det er jo helt forkert-og rigtig mange patienter frygter reformerne.