Min historie - og hvad gør jeg nu?

[MineBørnsMor]

Hej allesammen. Nu har jeg læst med herinde længe, men det er vist på tide at jeg melder mig på banen, så jeg kan få nytte af alle jer kloge hoveder.

Vil lige starte med at ridse min historie op. Undskylder på forhånd hvis det bliver lidt langt eller rodet.

Jeg er en 33årig kvinde, der har været sygemeldt med stress siden julen 2006, dog afbrudt af en barselsorlov. Jeg arbejdede i det specialpædagogiske felt, men en dag brød jeg helt sammen. Kunne ikke huske en samtale jeg netop havde haft, sad i min bil og anede ikke hvordan man kører sådan en osv. Her mere end 2 år efter er den stadig gal med hukommelsen/koncentrationsevnen/evnen til at skabe overblik. Ved en lillesmulle travlhed eller sygdom bliver det værre. Derudover døjer jeg med D-vitaminmangel (og deraf ekstrem træthed, sover 2-3 timer hver dag imens mine børn er i institution), muskelsmerter/kramper ved let arbejde. Jeg er pt henvist til gigtlæge (men med mange måneders ventetid fik jeg henvendelsen retur fordi de ikke kunne hjælpe mig indenfor rimelig tid)og neurolog (pga hukommelse/koncentration). Går til psykolog og har jævnligt kontakt med min læge.


Mine SDP slipper op her i slutningen af denne måned, og for at sikre forlængelse gik jeg i samråd med min fagforeningsmand med til at deltage i et individuelt planlagt forløb med fokus på hel eller delvis raskmelding, stressmestring mm. Forløbet køres af psykologer, pædagoger, vejledere, sagsbehandlere, kostvejledere mm. Fint nok, jeg var indstillet på at prøve. Kan ikke noget 5-6 timer om dagen i en uge. Jeg kan enten 1-2 dage af den varighed, eller flere dage få timer om dagen. Men det måtte jeg jo så melde ud.

Men så idag (!!) kom indkaldelse til et forløb med start på mandag kl 9. Hvis jeg har spørgsmål må jeg ringe mandage til fredage 9.30 til 16! Men det er ikke et forløb til sygemeldte. Det er et intensivt jobansøgnings og afklaringsforløb. Med fokus på at skrive bedre ansøgninger, strukturere jobsamtaler, 'komme ud af sin sygdomsidentitet' osv.

Det er jo helt hul i hovedet. Jeg skal ikke igang med det nu. Både min læge og psykolog mener det er alt for tidligt til nogen form for aktivering, men har sagt god for netop det forløb jeg snakkede med min sagsbehandler om først, fordi det tilsyneladende er meget rummeligt og kan tage individuelle hensyn, og fordi det jo retter sig til folk der stadig er syge og måske kan blive raske.

Jeg har jo ikke brug for det her. For det første fordi det vil stresse mig yderligere, uden at det reelt kan gøre en forskel her og nu. Jeg skriver i øvrigt fine ansøgninger og har aldrig skrevet en uden at komme til samtale på den også. Og der er masser af jobs jeg kunne søge hvis jeg var klar til et arbejde, men det er jeg jo netop ikke!!!!

Min dag kan netop lige hænge sammen med børnepasning osv når jeg kan aflevere dem i institution omkring kl 9, lave lidt husligt, indkøb mm indtil middag, sove i 2-3 timer og så hente unger igen 15.30...Jeg kan ikke pt varetage noget som helst, og gik jo kun med på det forløb, fordi jeg skal være imødekommende og fordi et igangværende afklaringsforløb kan forlænge mine SDP.

Men hvad gør jeg så lige nu???? Hjælp modtages gerne!

På mandag er jeg nødt til at tage derned, for der er jo mødepligt. Så må jeg prøve at forklare. Måske printe det her, for min formuleringsevne er ringe, fordi jeg mister overblikket (her på skrift kan jeg jo læse igennem og rette og slette...det kan jeg ikke i samtaler!). Jeg skal vel ringe til min sagsbehandler? Og sige at det er noget lort? Og hvad med fagforeningen? Dem skal jeg også ha fat i for at de kan tale min sag eller hvad?

Og hvad med på længere sigt? er der nogen, der udfra det jeg skriver kan sige noget om jeg er på vej ud af systemet eller om jeg kan søge om flex eller pension eller noget???

Jeg er helt på herrens mark her, så alle gode råd er meget velkomne...

[Suncil]

Ja den var træls. Men det er desværre typisk det kommunale, at sende brev ud til folk i weekenden, hvor man ikke kan få svar på en disse.

Jeg håber du finder en løsning du kan føle dig tryg ved. Og godt du har din fagforening og læge med. Alt muligt held og lykke for dig.

Der skal nok komme nogle, som kan give dig nogle gode råd.

Du får et kæmpe

Suncil

[Kohai]

Hej,

Jeg har selv en lang sygemelding med stress bag mig, og det lykkedes mig at komme til hægterne igen. Jeg tror det er individuelt hvordan man hver især kan komme over det "STOP SÅ NU!" signal kroppen sender når man går ned med stress.

Først og fremmest synes jeg du skal møde op til første dag i det kursus, du er blevet anvist, og så forklare hvordan din situation er (evt. skrive noter så du ikke glemmer noget vigtigt). Hvis du er heldig lytter de, og der kan tilrettelægges noget som passer til dig. Hvis du er uheldig er det et at der fuldstændigt ufleksible 9-14/5dage om ugen kurser, som udløser den magisk refusion fra staten. Så må du bare sygemelde dig så snart det bliver for meget. Det skal være noget der hjælper dig - hvis det ikke gør det, så sygemeld dig så snart du får problemer.

Du skriver at det er siden 2006 at du har været sygemeldt med stress - under antagelse af at du ikke har en psykisk sygdom eller kronisk sygdom - så er det meget lang tid - og jeg synes det er meget meget for dårligt at din læge ikke har hjulpet dig mere. Jeg var selv omkring flere forskellige psykologer og psykiatere - og intet hjalp. Det lyder til at det har været det samme i dit tilfælde.

Jeg synes du skal tale med din læge om at få en henvisning til en ny psykolog / psykiater. Det er ikke umuligt at har en depression sideløbende med din stress - og den kan måske behandles medicinsk. Kognitiv terapi hos en god psykolog kan også anbefales.

Flex og førtidspension synes jeg ikke lyder som det rigtige for dig - da stress jo er tilstand man kan komme ud af, og som ikke invalidere for livet. Det handler om at komme på fode igen, så man kan komme oven på og nyde livet igen. Det lyder langt væk og umuligt. Jeg har selv været der - og ved hvor utopisk det lyder. Men jeg kan også love dig at det er muligt - og at der er lys for enden af tunnellen. Det kan bare være rigtig svært at finde vej derhen.

[MineBørnsMor]

Oprindeligt indsendt af Kohai

Hej,

Jeg har selv en lang sygemelding med stress bag mig, og det lykkedes mig at komme til hægterne igen. Jeg tror det er individuelt hvordan man hver især kan komme over det "STOP SÅ NU!" signal kroppen sender når man går ned med stress.

Først og fremmest synes jeg du skal møde op til første dag i det kursus, du er blevet anvist, og så forklare hvordan din situation er (evt. skrive noter så du ikke glemmer noget vigtigt). Hvis du er heldig lytter de, og der kan tilrettelægges noget som passer til dig. Hvis du er uheldig er det et at der fuldstændigt ufleksible 9-14/5dage om ugen kurser, som udløser den magisk refusion fra staten. Så må du bare sygemelde dig så snart det bliver for meget. Det skal være noget der hjælper dig - hvis det ikke gør det, så sygemeld dig så snart du får problemer.

Du skriver at det er siden 2006 at du har været sygemeldt med stress - under antagelse af at du ikke har en psykisk sygdom eller kronisk sygdom - så er det meget lang tid - og jeg synes det er meget meget for dårligt at din læge ikke har hjulpet dig mere. Jeg var selv omkring flere forskellige psykologer og psykiatere - og intet hjalp. Det lyder til at det har været det samme i dit tilfælde.

Jeg synes du skal tale med din læge om at få en henvisning til en ny psykolog / psykiater. Det er ikke umuligt at har en depression sideløbende med din stress - og den kan måske behandles medicinsk. Kognitiv terapi hos en god psykolog kan også anbefales.

Flex og førtidspension synes jeg ikke lyder som det rigtige for dig - da stress jo er tilstand man kan komme ud af, og som ikke invalidere for livet. Det handler om at komme på fode igen, så man kan komme oven på og nyde livet igen. Det lyder langt væk og umuligt. Jeg har selv været der - og ved hvor utopisk det lyder. Men jeg kan også love dig at det er muligt - og at der er lys for enden af tunnellen. Det kan bare være rigtig svært at finde vej derhen.

Tusind tak for dit svar!

Ja, det er meget lang tid jeg har gået med det, men har nok også været stress-belastet i mange år inden det kom så vidt. Jeg skal starte ved ny psykolog her i denne måned, og skal også til den neurolog, som jeg er henvist til.

Jeg har en lille mistanke om at det kunne være noget ME/CFS, for der er ting der ikke stemmer i forhold til 'bare' stress. Fx burde motion være gavnende, men jeg bliver derimod kørt helt ned af det. Min læge har taget alle mulige prøver i den sammenhæng, og hun forventer at D-vitaminbehandlingen vil hjælpe en del, men tvivler på at det 'bare' er det.

Derfor er det meget frustrerende, fordi hvis nu alle disse test skulle vise at det er ME/CFS, så er det jo netop vigtigt at jeg ikke belastes yderligere...og det er jeg jo så på vej ud i nu imens jeg ikke ved om det er det!

[MineBørnsMor]

Oprindeligt indsendt af Suncil

Ja den var træls. Men det er desværre typisk det kommunale, at sende brev ud til folk i weekenden, hvor man ikke kan få svar på en disse.

Jeg håber du finder en løsning du kan føle dig tryg ved. Og godt du har din fagforening og læge med. Alt muligt held og lykke for dig.

Der skal nok komme nogle, som kan give dig nogle gode råd.

Du får et kæmpe

Suncil

Og også tak for dit indlæg!

[Ninja]

Du spørger, hvad med på længere sigt..

Til det vil jeg blot svare, at det er de ting dit behandlende netværk skal finde ud af. Men som jeg forstår det, så har du en teori hængende i luften og endnu ikke en egentlig diagnose. Den skal de jo også finde frem til, så der ikke længere hersker nogen tvivl.
Stress og D-vitaminmangel er jo alvorligt nok, men der findes jo netop som du selv påpeger, andre diagnoser der kan ligne til forveksling...eller du kan have træk af andre diagnoser/problemstillinger....

Jeg er enig med Kohai! Og synes bestemt også du skal møde op på Mandag, og derefter ringe omgående til din sagsbehandler.
Det du er blevet kaldt ind til nu, lyder unægteligt som ganske almindelig 'standartprocedure' som ALLE får tilbudt. Det plejer at være ret nemt at forklare, at man pt ikke liiige er med i standartproceduren. Skulle de mod forventning stille sig uforstående, så kan du nok få din læge til at sygemelde dig indtil 'det rigtige kursus' er indenfor rækkevidde.....men de plejer altså at være forstående nok.

Hvis det er ME/CFS så er man altså MEGET syg, og 3 timers søvn om eftermiddagen kan SLET IKKE gøre det - de fleste sover mellem 15 og 20 timer og kan hverken passe børn eller noget. Så lad os da for Gudsskyld ikke håbe det er det!
Jeg kender en der har det, efter at være blevet smittet med noget parasit i udlandet, og hun kan dårligt gå ned og købe ind uden hun falder om, bliver svimmel, kaster op osv. Og begge børn er blevet fjernet fra hjemmet (frivilligt)da hun på ingen måde kan passe dem .Og nu er hun på 5 år med førtidspensionsansøgningen, de bliver VED at give afslag og vil ikke godkende sygdommen

[Morgause]

Jeg er enig i det, de andre skriver i forhold til det kursus, du er blevet bedt om at starte på.
Og så vil jeg tilføje, at en i min nære familie også har lidt af ekstrem D-vitaminmangel, som gav sig udslag i stor træthed og smerter + kramper. Efter et års behandling med D-vitamin indsprøjtning er hun nu ved at være tilbage på sit tidligere aktivitetsniveau, selvom der er lidt vej igen. Med det in mente tror jeg ikke, der er nogen læger, der vil støtte op om pension eller fleks, før din D-vitamin er kommet i niveau, og man kan udelukke det som årsag til din træthed, smerter og kramper. Og slet ikke, når mistanken er ME/CFS, som jo er meget omdiskuterede diagnoser. Det er svært nok med 'gamle', gennem lang tid dokumenterede lidelser.

Sygedagpenge kan jo forlænges, hvis der er mulighed for, at din tilstand kan forbedres, så det er da oplagt at slå på det. Sørg for at skub på hele tiden, så der sker noget, så du ikke falder for en dum tidsbegrænsning - det har jeg selv prøvet, og står nu på 3. måned helt uden indtægt, da jeg heller ikke kan få kontanthjælp.

Hmm havde lige en masse at sige om det her emne men men ,.. kan ikke lige få det helt ned som jeg ville ....

Så siger bare

Stress igennem lang tid kan sætte sig på mange forskellige måder, jeg er visiteret til fleks grundet stress...

På det tidspunkt jeg blev visiteret til fleks kunne jeg muligvis have klaret en uddannelse mht smerter...

MEN da stress ofte sætter sig som udmattelse , træthed, opgivendehed og dårlig hukommelse og koncentration så viste en undersøgelse ved psykiater og psykolog at min evne til at koncentrer mig og huske var så dårlig at jeg ikke ville kunne tage en uddannelse ..

Derfor fik jeg fleks da de smerter jeg havde ikke kunne matche et ufaglært marked ...

Og jeg har også d vitamin mangel fik at vide at de der sprøjter ville hjælpe meget . men men nu er jeg for andet år i gang med sprøjter og tager hver dag ti d3 piller og det bliver ved med at falde ned igen og sprøjter er jeg begyndt at reagere negativt på .. så lige nu ved de ikke hvad de skal stille op...

Jeg lider af kronisk migræne af flere forskellige slags .. flere er udløst af myoser der kommer af spændinger pga stress ..

Jeg er så nok lidt mere "heldig" end flertallet da jeg også har borrelia og det kan jo så måles i blodet , så der er ikke så meget mistro omkring mig og mine diagnoser har faktisk aldrig mødt hverken læger eller kommunal der virkede som om de mistroede mig , tværtimod ..

Men det jeg ville frem til var at jeg for ½ år siden fik diagnosen sekundær fibromyalgi, som man mente var udløst af de mange år med stress og smerter ...

Min stress tilstand hedder kronisk stress og udbrændthed i følge mine papir og jeg kan da også mærke det i min hverdag , der skal ikke komme for mange u forudsete momenter ind i min hverdag , så kokser det ...

Så det jeg vist bare ville sige var at man kan ikke sige at stress er noget der kan vil forsvinde igen , det kommer an på rigtig mange ting ...

Jeg har læst til jeg var grøn i hovedet om d vitamin mangel og jeg er efterhånden nået frem til den overbevisning at stress kan påvirke det negativt (egen teori ) men man skal huske at kroppen kan sige fra i forhold til det hele ...

Alle jeg kender er efterhånden tjekket for d vitamin mangle og største delen af dem har det .. så mon ikke det er en folkesygdom som vi har her til lands men som vores politikkere ikke gider tage alvorligt ?

Husk at netop d3 vitaminet opføre sig som et hormon i vores kroppe og påvirker rigtigt mange ting ....

og så lige til sidst ...

ME/CFS kan opføre sig forskelligt hos mennesker nogen er mere mærket end andre nøjagtigt som med fibromyalgi Så ikke alle bliver så dødsyge som Helenekr`s veninde ...

Nå det var lige det der lå mig allermest på sinde vender tilbage til det andet i morgen .. når jeg har fået noget ro på ....


PS til dem der ved det så er d vitaminpille eller piller med d vitamin ikke dem man bruger ved såkaldt d vitamin mangel , de skal hedde d3 vitamin...

Mine unger tager det alle sammen , en fordi han har intet d vitamin og to for at forbygge ... tror ikke på den med kosten og solen .. det hjælper alt sammen men med så mange med d3 mangel så kan det ikke kun være det ....

[MineBørnsMor]

Oprindeligt indsendt af helenekr

...
Jeg er enig med Kohai! Og synes bestemt også du skal møde op på Mandag, og derefter ringe omgående til din sagsbehandler.
Det du er blevet kaldt ind til nu, lyder unægteligt som ganske almindelig 'standartprocedure' som ALLE får tilbudt. Det plejer at være ret nemt at forklare, at man pt ikke liiige er med i standartproceduren. Skulle de mod forventning stille sig uforstående, så kan du nok få din læge til at sygemelde dig indtil 'det rigtige kursus' er indenfor rækkevidde.....men de plejer altså at være forstående nok.

Hvis det er ME/CFS så er man altså MEGET syg, og 3 timers søvn om eftermiddagen kan SLET IKKE gøre det - de fleste sover mellem 15 og 20 timer og kan hverken passe børn eller noget. Så lad os da for Gudsskyld ikke håbe det er det!
Jeg kender en der har det, efter at være blevet smittet med noget parasit i udlandet, og hun kan dårligt gå ned og købe ind uden hun falder om, bliver svimmel, kaster op osv. Og begge børn er blevet fjernet fra hjemmet (frivilligt)da hun på ingen måde kan passe dem .Og nu er hun på 5 år med førtidspensionsansøgningen, de bliver VED at give afslag og vil ikke godkende sygdommen

Jeg håber du har ret i at det bare er en standardprocedure. Men samtidig, så synes jeg stadig det er hul i hovedet, hvis jeg bliver tvunget til noget der stresser mig mere, og ikke gavner spor på nuværende tidspunkt - if ever! Men jeg har bestemt tænkt mig at møde op i morgen!

Jeg ved at der er mange grader af ME/CFS, og jeg er heldigvis ikke så syg som din bekendte. Det er jo heller ikke sikkert det er det jeg lider af. Men der er som sagt mange ting, der kunne tyde på det...

Oprindeligt indsendt af Morgause

...
Sygedagpenge kan jo forlænges, hvis der er mulighed for, at din tilstand kan forbedres, så det er da oplagt at slå på det. Sørg for at skub på hele tiden, så der sker noget, så du ikke falder for en dum tidsbegrænsning - det har jeg selv prøvet, og står nu på 3. måned helt uden indtægt, da jeg heller ikke kan få kontanthjælp.

Se det havde jeg slet ikke tænkt på! Jeg skal selvfølgelig sige at jeg måske kan blive rask når D-vitaminniveauet er normalt, og dermed få forlængelse ind til videre...Tusind tak for det råd! :-) - og jeg har så også udsigt til at være alene mor til to små børn, uden indtægt overhovedet....hvis/når jeg ryger af SDP!!!

Oprindeligt indsendt af Hejdien

MEN da stress ofte sætter sig som udmattelse , træthed, opgivendehed og dårlig hukommelse og koncentration så viste en undersøgelse ved psykiater og psykolog at min evne til at koncentrer mig og huske var så dårlig at jeg ikke ville kunne tage en uddannelse ..
...
Og jeg har også d vitamin mangel fik at vide at de der sprøjter ville hjælpe meget . men men nu er jeg for andet år i gang med sprøjter og tager hver dag ti d3 piller og det bliver ved med at falde ned igen og sprøjter er jeg begyndt at reagere negativt på .. så lige nu ved de ikke hvad de skal stille op...
...

Min stress tilstand hedder kronisk stress og udbrændthed i følge mine papir og jeg kan da også mærke det i min hverdag , der skal ikke komme for mange u forudsete momenter ind i min hverdag , så kokser det ...

Så det jeg vist bare ville sige var at man kan ikke sige at stress er noget der kan vil forsvinde igen , det kommer an på rigtig mange ting ...

Også mange tak for dit indlæg! Jeg har jo alle de typiske stresstegn som du nævner. Men da der ikke er sket nævneværdig bedring i løbet af 2 år til trods for at jeg ikke længere er i arbejde, så har jeg da mine tvivl om det nogensinde bliver bedre. Jeg håber det, men realistisk, så er jeg bange for at noget af skaden er permanent.

Mht D-dråber, så sagde min læge også at det virker lynhurtigt og jeg godt kunne glæde mig til et energikick...det er så ikke lige kommet endnu, men jeg er jo også lige startet. Så det kan jeg jo være heldig med endnu.

[Enteneller]

Hej MineBørnsMor,

Sikke hårdt du har det, jeg føler med dig. !!

Det er så vigtigt at du hurtigst muligt sørger for at forlænget dine sdp. Kommunen cutter en så hurtigt de kan, så man kan blive sendt på kontant hjælp og så bliver man skubbet rigtigt ned i bunken som syg.

For at forlængelsen af sdp kan ske, kan de kun ske i flg. § 27 som flg..:

§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

4) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,

5) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

6) der er påbegyndt en sag om førtidspension

Der hører du vel under 3)eren ? Sørg for at så det på plads hurtigst muligt i forbindelse med at du naturligvis siger til din sagsbehandler, at det der fuldtidskursus kan du jo overhovedet ikke klare. !!

Jeg har selv været syg med stress i 3 år. og forinden nok yderligere 3 uden at have gjort noget ved det. Derefter er jeg også blevet diagnosteret med generaliseret angst, neurosteni og i foregårs ADHD med tryk på HD. Jeg røg ud af arbejdsmarkedet i 2006, nu søger jeg førtidspension og har efter 2 arbejdsprøvinger været nede at bide totalt i græsse og måtte overdrage mine 2 børn til deres far. Det er sindssygt hårdt at have børn når man er syg. Det kan godt være at mine er store og kan klare sig selv, men der er en verden til forskel på mit helbred når jeg har dem og ikke har dem. Jeg vil naturligvis helst have mine børn, men er i den grad også glad for at jeg ikke har dem fuldtid, for det ville smadre mit fuldstændigt.

Du bliver da nødt til at have hjælp til at klare dine børn så du kan restituere og komme til krafter, jeg er sikker på at dette også ville hjælpe dig meget. Har du ikke nogen i familien der kan hjælpe dig ?

Udover at få en anden strategi med kommunen så ville jeg hvis jeg var dig, få din læge til at give en henvisning til en psykriater, så I kan finde ud af om du evt. skal have lykkepiller for din stress. Psykologerne taler jo slet ikke om medicin og mange læger tror at en psykolog er nok af behandling. Jeg har gået til psykolog i 3 år og er meget glad for dette, men det kan ikke stå alene, der skal medicin til for at man kan heles bedre. Jeg er stærkt smerte ramt og meget træt i forbindelse med min stress. Lykkepilllerne (cipralex) tager en del af smerterne og giver mig overskud.

Jeg håber for dig at du kommer på rette spor, får forlænget dine sdp, kommer til psykiater og får hjælp til at passe dine børn, så du kan få restitueret og plejet dit helbred.

Held og lykke.

KH. EE