Børn, angst og medicinering.

[Enteneller]

Hej,

Jeg vil høre her om, der er nogle, der har erfaringer med deres eller deres venners børn eller families børn m. angst.?

Min datter på 10 år har desværre de sidste par uger døjet med noget angst. Vi havde hende ved en børnepsykolog for ca. 2 uger siden og fik talt om den udløsende hændelse.

Psykologen mente derefter at der ikke var behov for yderligere samtaler og at det hele blot skulle "bundfælde" sig. Efter at det er blevet sommer ferie er det hele dog blevet omend værre og vi opstarter nu psykolog igen andetsteds via min eksmands helbredssikring.

Jeg vil høre om der er nogle her på K10, der har erfaringer med børn og angst. Jeg lider selv af generaliseret angst og kan følge min datter i mangt og meget. Jeg er dog i tvivl om vi også skal til psykiater for evt. medicinering. Findes der mon specielle børnepsykiatere ?? Og hvad med medicinering af børn. Jeg er naturligvis ikke meget for det, men jeg ønsker jo heller ikke at hun skal have det dårligt.

Puha det er ikke nemt når det er børnene, og der er bestemt heller ikke bare lige at få en tid hos sin læge for at få en henvisning, det var sku nemmere hvis hun havde brækket benet vil jeg mene!!. Ja undskyld, men jeg syntes nu nok at det burde rykke noget stærkere når det er børn man har med at gøre, jeg kunne først få tid 4 dage efter jeg ringede og bookede, bare for en henvisning til psykolog.

Ser frem til at høre om erfaringer og råd. PFT.

EE

[Ninja]

Selvfølgelig findes der børnepsykiatere, præcis som der findes børnepsykologer - er der nogen særlig grund til i ikke vælger skolepsykologen gennem PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning)?
De er SUPER dygtige.

Jeg var jo selv psykisk syg som barn, og ærger mig da over at der ikke blev skredet ordenligt ind evt med medicin som kunne have afhjulpet mange af de lidelser som jeg stadig plages af i dag.
Psykiske vanskeligheder skal nappet i opløbet inden de når at manifesterer sig.

Som udgangspunkt vil jeg altid helst anbefale en psykolog. Men viser det sig at de psykiske vanskeligheder bundælder sig i signalstofferne i hjernen, jamen så må psykiateren ind.......

[Enteneller]

Hej Helene,

Jeg ville tro at skole psykologen har ferie nu ?. Men ellers vil jeg da undersøge det straks i morgen. Og ja selvfølgelig findes der børnepsykriatere, og hvis der er for meget ventetid, så må hun sku med til min i næste uge.

Ja det er bare med at skride ind i tide og det er jo en process, men vi har heldigvis været hurtige til at få sat den i gang føler vi. Dog er der jo også mange der siger, at man jo heller ikke skal himle for højt over det med børn, de skal bare "lære" at sådan er livet. Men skal de have lykkepiller oveni terapi, ja så er det jo det. Jeg læser ingen steder, at der er dokumenteret bivirkninger ved dette hos børn !!.

Jeg har selv ingen bivirkninger (andet end nattesved (måske er det alderen) ved mine 40 mg. om dagen. Dog må jeg hellere få det ordineret gennem en psykiater. Åhh det er hårdt når børn oveni skal være tålmodige og enddog har svært ved at finde tryghed ved deres forældre. Vi må støtte hende så godt vi kan, spørgsmålet er om min eks kan acceptere at hun evt. skal have medicin, han må bare med til psykiateren også så han er inddraget hele vejen.

Det menes også at min tilstand den dag idag er grundlagt af en længere varende angst oplevelse jeg havde som preteenager, men den blev der vidst ikke snakket meget med mig om. Vi snakker meget med vores datter og prøver, at hjælpe så godt vi kan, jeg ved ikke om jeg ligefrem skal trøste hende med at hun måske får noget medicin også. Hun har selv spurgt om jeg fik noget for min stress !! ?

Jeg må hellere være tålmodig, men det er svært.


Mvh. EE

[Enteneller]

Jeg har lige fundet deres nr. på PPR. Tænk sig min egen læge, en ung vikar, som jeg selv var hos i forrige uge sagde at de "jo" nok også havde ferie, det er sku ikke ret meget de ved om det psykiske de læger der. Godt vi har K10.

Jeg skal bare ringe i morgen kl. 9.00 og så kommer min datter og jeg så hurtigt de kan. Tusinde tak for rådet Helene. Jeg holder dog fast i vores tid senere på ugen hos min læge så vi evt. også kommer deromkring. Ved ikke om man også skal nuppe en privat psykolog også til evt. senere brug når nu den evt. kan dækkes af forsikringen.

Åhh tak til Helene og K10.

[hr.luko]

Vi har selv haft vores til psykolog. Han var dog ikke meget for at skulle give medicin, da man ikke helt har styr på hvad antidepressiver (og andre psykofarmaka) gør ved børn.

[Bodil]

Hej Enteneller !

Jeg har et langt livs erfaring, har selv problemer og får medicin, men har ikke et barn med behandlingskrævende psykiske problemer, men et barnebarn der har døjet meget ( cutter ) .

Men angående dit barn Enteneller, så tænker jeg på om i og det gælder både barnet far og du har anelser om årsagen; for det er det allervigtigste at finde den, hvis det er muligt.

Der sker rigtig meget i hovedet og faktisk også med kroppen i den alder hun har.

Kan hun, som så mange andre børn, gå rundt med tanken at det kan være hendes skyld at hendes forældre ikke er sammen mere.------------- Kan det være noget i skolen---------- er der kommet en ny elev, eller en ny lærer,-------- er det sket pludselig, eller er det kommet over længere tid------- har hun venner/veninder----- bli´r hun påduttet at hun skal være stor,---- du skal selvfølgelig ikke svare mig på spørgsmålene, de er kun stillet for om muligt, at i forældre selv kan finde årsagen, ved at i snakker med hinanden om hende og til en vis grad også med barnet, hun må endelig ikke føle det er et problem for jer, for så bli´r det for alvor et problem for hende, men hun skal jo også vide at i bekymrer jer om hende.


Jeg har selv ingen bivirkninger (andet end nattesved (måske er det alderen) ved mine 40 mg. om dagen. Dog må jeg hellere få det ordineret gennem en psykiater.


Denne sætning fik mit hjerte til at slå ekstra hårdt, for du kunne vel da ikke komme i tanke om bare at give dit barn af din medicin------ nej selvfølgelig ikke, det gør en ansvarlig mor ikke, men sætningen fik mig til at advare dig. For jeg fornemmer du er desperat over den situation i er i, og i den tilstand kan man komme til at gøre noget der er helt galt.

I øvrigt ved du jo også som selv bruger af medicin at det ikke virker med det samme.

Mit barnebarn blev hjulpet hos en privat psykolog med det samme, da ventetiden var ½ år, og med naturmedicin vi selv fandt frem til, og så var der et fag i skolen hun blev fritaget fra, da læreren i faget moppede hende.

1½ år efter kom hun på efterskole og og blomstrede op og har fået fine karatere også i det fag hun var fritaget fra i folkeskolen.

Håber mit indlæg kan bruges til noget for jer, ønsker virkelig din datter får det bedre, med eller uden medicin.

Venlige tanker fra Bodil

EE du skriver ikke meget om din datters problemer andet end at det er angst .

Du skal huske på at din datter er en pre teenager dermed ikke sagt at hun ikke skal have hjælp men det er du jo så også godt igang med i form af ppr , medicin ville jeg slet ikke tænke på lige ..

Jeg har haft psykolog til min søn og datter igennem ppr og det var en god erfaring , men det endte med at min søn og datter ikke gik til psykolog det gjorde jeg , det blev simpelthen vuderet at min datter ikke havde brug for det og min søn ikke ville det og derfor ikke samarbejde (han var så 14 år ) men da de mente at kunne spore at min søn muligvis led af ptsd så var det vigtigt at de hold hånd i hanke med ham ...

Derfor snakkede jeg med psykologen om hvad jeg oplevede i forhold til min søn hvordan han reagerede på daglige situationer , hvornår han var bange osv ..

I min søns tilfælde var det udefra kommenede ting der triggede angst og stress , desværre ting som vi ikke kunne gøre noget ved (som hvis det feks havde været inden for familien der havde været problemer ) Og da min søn nægtede at samarbejde var det næstbedste et samarbejde med mig sådan at jeg havde professionel hjælp i forhold til de problemer der var mht hans angst og stress ...

Vil bare sige at der er mange måder at komme det til livs på , medicin tror jeg er noget af det sidste der tages stilling til , samtale og terapi er nok første skridt ..

Min datter havde samme alder som din (et år yngere ) da vi havde en hændelse i vores liv der gjorde at hun kunne udvikle angst hun havde heldigvis ingen symptomer men de var meget obs på hende i årene der fulgte men hele tiden fik jeg også at vide at psykologen at jeg skulle huske at som pre teenager kunne der være mange andre grunde og fik værktøjer til at takle det ..

Min søn er i dag 19 år min datter 13 år (i dag ) og vi kan ikke mærke de problemer i dagligdagen , men kan tydeligt mærke at jeg har en meget stresset søn , alt for stresset af sin alder , men sådan oplever jeg nu også mange af hans venner , han har accepteret at han har ptsd og at der er erhverv som han gerne ville have været inde for (politi og militær ) som han har måtte opgive men i det store og hele føler jeg at vi er kommet igennem det med hjælp fra ppr og psykolog teamet der , og det på en måde så min søn ikke skulle til psykolog og jeg fik så lige lidt terapi samtidig og hjælp til takle mine børns problemer ...

nu ved jeg ikke hvad det er med din datter andet end at du skriver angst men det kan jo være mange ting , og kan være udløst af mange ting , nogen kan have angst som en kemisk ting andre igen kan have fået det udløst af en hændelse eller flere ..

Og er det som med min søn en hændelse eller flere der har udløst det så kan det være helt andre værktøjer end medicin der skal til , for så er der en årsag til problemet og så er det årsagen der skal fjernes ... og det kan ikke mediciners væk ...

Håber ikke du tager det som en kritik bare min mening , og så skal man også huske at nogen børn er mere følsomme end andre .. da min søn fik problemer havde han aldrig oplevet det før han var den mest selvsikker teenager jeg nogen sinde har mødt , havde succes alle steder i livet var populær var en af de dygtigste til sport og skole i hele sin årgang , han var slet ikke gearet til at takle et problem ..

[cl8]

Min 10 årige har også angst... jeg døjer selv med det (stressrelateret) og er medicineret, dog mod depression. Lægen har tjekket ham for astma og henvist til børneafd. hvor han også er tjekket (to gange). Ingen har så meget som tænkt på at rådgive mig mht. PPR (var det ikke sådan det hed??) så jeg er MEGET glad for tråden her....og undrer mig over lægens manglende råd...

TAK!!

[Ninja]

Jo det hedder PPR, og jeg har rigtig gode erfaringer med dem! De har også været med inde over min ældste søn, da 'nogen' mente han havde autistiske træk da han gik i børnehaveklasse. Det kunne de så finde ud af at han absolut ikke havde, men snarre røvkedede sig i skolen og ikke fik en disse ud af at være der.....
Der kunne de så gå ind og få trumfet nogle ting igennem, så skoleperioden blev lettere.

Og de er bare ØRNE til alt vedrørende angst, fobier, sorgbehandling (hvis et familiemedlem dør), eller hvis børn har været udsat for mobning osv.....

Så jeg kan kun anbefale PPR!!!
Som jo, for god orden skyld, er ganske gratis og et tilbud til alle skolebørn med psykiske vanskeligheder.....

[cl8]

Tusind tak!