Havnet i "nowhere"...

[Pussi83]

Nogen der ved, om man kan blive deltidssygemeldt igen efter ca. 2 mdr. på fuldtid?

For 2 mdr. siden stoppede Jobcentret sygedagpengeudbetalingen - ikke pga. varighedsbegrænsningen, men fordi de mente min tilstand var stationær og for "der ikke var noget til hinder for, at jeg kunne starte på fuldtid" (på trods af min læges udtalelser, at jeg skal have skånehensyn i form af nedsat arb.tid).

[Marolle]

nu har jeg ikke læst hele tråden igennem, men har læst 1. side.
jeg er havnet samme sted som dig. De siger min tilstand ikke er varig, men samtidig siger de også jeg ikke kan arbejde. Men jeg kan hverken få revalidering, ftp eller fleks. Så jeg sidder også her i no-mands land.
Jeg er så heldig at jeg har en god fagforening (det faglige hus), som sjovt nok er MEGET billigere end HK, men deres service er bare helt i top. De har været med mig lige fra starten (2½ år siden) og hjælper mig stadig, har været med til møder, og vi ringer næsten dagligt osv.
Jeg er glad for jeg har fagforeningen som hjælp nu til at hjælpe med at klage over sygedagpenge stop, og måske til at søge om ftp.
Jeg synes det er flot du kan magte det selv, det tager jeg hatten af for

det jeg ville sige var bare, at du ikke er alene.

[Pussi83]

Hej Marolle

Ja, det er hårdt når kommunen ikke vil hjælpe. Og HK - jeg har faktisk sendt en "klage" til afdelingsformanden på mail i søndags. Har ikke hørt fra ham endnu.

Men jeg tænker også bare, hvis ikke de vil hjælpe mig nu, hvornår vil de så hjælpe? Så hvis ikke der sker noget nu, skifter jeg også fagforening.

[Pussi83]

Der skete lige pludselig en masse hos HK og i går fik jeg sammen med deres socialrådgiver skrevet en anke, så min flekssag kan ryge videre i systemet.

Det var en lettelse at få anken afsted, så kan jeg holde påske uden den bekymring.

[Suncil]

Så må du have en god påske Pussi83

Håber det bedste og skal nok krydse fingre for din anke går igennem.

[Pussi83]

Tak og i lige måde til jer alle :-)

Jeg håber også Ankestyrelsen vil se på sagen - gøre noget ved det eller sende den tilbage til Jobcentret med "en ommer".

[Pussi83]

Uhh, det er længe siden I har hørt fra mig.

Meeen jeg har desværre ikke godt nyt fra min sag. Ankestyrelsen ville ikke behandle sagen, så nu skal jeg nok til at starte forfra med at søge fleksjob ved kommunen.

Jeg har endelig fået HK mere med ind over sagen og skal til møde med HK om en uge.

[LUM]

Oprindeligt indsendt af Pussi83

Hej Zuza

Ja, det er en god idé. Men jeg har skrevet dagbog i en periode fra december til og med januar. Men hverken kommunen eller beskæftigelsesankenævnet gør noget ved dét som jeg ikke kan derhjemme, selvom min dagbog har været med begge steder... De fokuserer kun på timerne på jobbet.

Men ja, jeg vil prøve at give det til lægerne.

Det gør de ikke fordi det er indarbejdet i loven at man kan få hjælp til at passe ens hjem (så man kan passe sit job) det er lov om social service du skal have fat på der, med at søge hjælp.
I teorien er det lavet sådan at du bare skal kunne holde til at komme ind af døren og ramme din seng, resten akn di få hjemmehjælp tilskud og jeg skal komme efter dig, til. I teorien altså, for at få hjæmmehjælp "bare for" at man så kan passe sit job, er så godt som umuligt, for man er ikke dårlig nok, når nu man kan passe et job.

Men derfor ville jeg alligevel vælge at se på hvad der er mulighed for at søge, og søge det, ikke så meget for at få det (hvilket du jo så heller ikke skal regne med) men for at sætte en tyg streg under at du ikke er rask. Få evt din læge til at hjælpe med at finde frem til dine behov.
Der skal du selv huske at sørge for at der bliver lagt noget ind i din syge-sag, for det er 2 forskellige afdelinger og de snakker ikke bare automatisk sammen, om end de falktisk SKAL! samarbejde, din sagsbehenadeler skulle ifg loven for længe siden have vejlet dig i hvad der er af andre mulighedder end KUN beskeftigelsfremmende.

Personligt ville jeg vælge at langtidssygemelde mig, af 2 årsager... klart en der arbejder ikke også kan være syg, systemet er MEGET 4-kantet, du klarer mere end et deltidsjob og er derfor heller ikke beretiget til noget fordi du ikke bare kan forsørge dig selv (og man er selvforsørgende når man klare et deltidsjob eller mere) men gør det. Den anden årsag er:
Den gang jeg selv valgte at langtidssygemelse mig var jeg i lære manglere kun lidt over 6 måneder i at blive udlært, men havde længe døjet hovedsagligt med mit venstre knæ (det højre snakkede bare) jeg gik til mester og foreslog at jeg fik en fast måtte (dem havde man som lærling IKKE ret til, hvis der var nogle tilbage når de ansatte havde taget kunne vi få ellers ikke og tillidsmanden samt fagforening var ligeglad) en stol så jeg kunne aflaste knæene, tage elevatorene (dem måtte vi lærlinge ikke tage) ol aflastende forslag. Men mester var værgen til at hugge eller stikke i, øverste chef var ikke stort bedre, jeg var bare pylret det skulle bare arbejdes væk (jeg har en HØJ smærtetærskel og anses ikke for pylret, med det stik modsatte alle andre stedder hvor jeg kommer) Jeg kæmpede min sag for sys da det var tosset at stoppe så kort før jeg var fertig, men ak.
Det skal siges at jeg ville vidre udd mig til noget ikke så belastende for kroppen.

Efter en ferie hvor mine knæ smærtede som efter en arbejdsdag trods ferien, blev jeg enig med mig selv om at jeg altså ikke var der for at havne som en grøntsag, der skulle bæres på WC, som 30´årig, KUN fordi min arbejdsplads ikke gad tage nogle små hensyn, som de i hverdagen ikke ville mærke det mindste til. Et fornuftigt valg, bare taget 6 måneder for sent, det viste sig at jeg er hypermobil (og derfor har svage led) og hvis bare jeg havde lyttetpå min kropp noget før ville jeg med stor sansynlighed ikke døje med mine knæ i dag (og til jeg dør) jeg ville stadig kunne spille fodbold med ungerne i haven, hoppe på trampolinen i mere end 5 min, dyrke løbe-sport (hvilket jeg rigtig gerne vil, men ikke kan) gå på trappe uden at få (mere) ondt og mange mange andre ting.
Jeg har IKKE fortrut til trods for mit hårde forløb med/mod kommunen, kommunen er "bare" et sted at bo og mad i munden, jeg kan godt klare mig uden tag over hovedet, men jeg kan altså ikke klare mig uden en krop der fungere. Det er en hård opstilling, men sådan er man nogle gange nød til at gøre. Naturligvis er det ikke helt så 4-kantet jeg har 3 små børn er gift og holder klart på at også jeg har rettighedder (hvilket man ikke må i systemet, så får man høvl) men helt grundlæggende er det vigtigste altså at man kan holde sig selv og evt smærter ud, resten skal man nok klare, men man er altså nød til at have en krop der fungere for at kunne klare det. (forstår du hvad jeg mener?)
Der er kun EN!! til at passe på dig, og det er ski dig selv, kommunen er ligeglad, din nabo er ligeglad, din hund er ligeglad, alle er ligeglade, der til er der kun dig til at mærke hvornår din krop er ved at blive ødelagt, signaler du gør klogt i at høre efter, hvis du stadig vil kunne bare lidt om 10 år, også selv om at det gør din økonomiske og boligmessige siturtion meget usikker, hvad er værst at havne på et oplegehjem som 35-årig, eller kæmpe kampe med kommunen? Jeg vælger kampene, og stadig være i stand til at lege med mine børn.