Urent trav i statsforvaltningen?

[L.S.]

Oprindeligt indsendt af einstein

Jeg er kommet frem til at al den snak i medierne om at der ikke findes lov
ang."lægekonsulenter" er en stor løgn! FORDI at ALLE mennesker i danmark
SKAL overholde loven også "lægekonsulenter" begrebet "lægekonsulenter findes simpelthen ikke i lægeloven det betyder at man kan IKKE skrive en lægefagelig udtalelse som "lægekonsulent" for det er der ikke noget der hedder i følge loven man kan derved kun skrive en lægefagelig erklæringenten som læge og så skal man overholde autorisationsloven!!
ELLER som ikke læge og så er det alligevelle ulovligt.(kvaksalveri)
et menneske har IKKE ret til at overtræde gældene lov bare fordi at personen
har en stillingsbetegnelse der ikke er direkte beskrevet i loven(den sad)
i øvrigt så har jeg fundet ud af at når kommunen begrunder en afgørelse med at deres konsulent har vurderet lægeligt det ene eller det andet så er afgørelsen direkte ulovlig

fordi at en afgørelse skal have hjemmel i lov og det har den kun hvis den lægefagelige påstand er autoriseret ! , og det er IKKE tilfældet hvis den er kreeret af en "lægekonsulent" da en lægekonsulent IKKE har autorisation overfor en person som ikke er vedkommenes patient og sundhedsstyrelsen siger at klienten IKKE er patient hos lægekonsulenten

DERFOR har "lægekonsulenten" IKKE nogen autorisation overfor klienten i feks.pensionssager, i de tilfælde hvor konsulenten ikke har undersøgt borgeren. det er primært deri at bedrageriet ligger!!!!

konsulenten er måske autoriseret i sig selv,MEN konsulentens udtalelser er derimod IKKE autoriserede i de tilfælde hvor der ikke er et læge/patient forhold og det er der IKKE i de tilfælde hvor konsulenten hverken undersøger eller behandler borgeren .(se Autorisationsloven §20Stk. 2) SÅDAN!!
end.

Tror sgu du har fat i noget her Einstein!

Loven må stå over alt og alle.

Kan du få det efterprøvet et eller andet sted med noget juridisk pondus?
Vi har brug for Principafgørelser.

Er bisidder i en sag lige nu, hvor en socialrådgiver mener at have lovhjemmel til at 'vurdere', at noget der er lægedokumentation på nødvendigheden af, blot kan erstattes med 'noget andet' - (der i øvrigt ikke bliver nærmere defineret af pågældende SB!).

Det mener jeg simpelthen er at smykke sig med lånte fjer - hun gør sig jo til dommer over et lægefagligt skøn uden selv at være autoriseret - socialrådgivere hører ikke til gruppen 'Sundhedspersoner'.

Jeg var også ude at google på Kvaksalverloven, som før har været diskuteret på k10 - den er vist desværre afskaffet?

[MarianneNM]

Det kunne være spændende at få noget pressedækning på denne sag.

Vi er mange med dårlige erfaringer med lægekonsulenter og deres kompetencer - eller mangel på samme.

Marianne

[østerbro]

Kvaksalveri
1. Generelt
2. Behandling af syge
2.1 Begrebet syge i kur
2.2 Almindelige gode råd
2.3 Nødvendige handlinger
3. Brug af lægetitlen
4. Alternative behandlere
5. Operative indgreb og smitsomme sygdomme
6. Markedsføringslovens betydning
7. Overtrædelsers strafferetlige konsekvenser

1. Generelt
Efter Lægelovens §23 er det kun personer med lægeautorisation, som må udføre lægevirksomhed: Den, der uden at have autorisation som læge, betegner sig som læge eller på anden måde, der er egnet til at vække forestilling om, at han har sådan autorisation, straffes med bøde.

Mens det sjældent giver anledning til diskussion om en person har autorisation som læge, er det springende punkt ofte om personer uden en sådan autorisation forsøger at fremstå som læger.

2. Behandling af syge
Et helt afgørende begreb indenfor kvaksalveri – behandling af syge uden at have de fornødne forudsætninger – er syge i kur. Et begreb som fremgår af Lægelovens §24, 1. pkt.:
Tager en person, der ikke har autorisation som læge, syge i kur, og udsætter han derved nogens helbred for påviselig fare, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Bestemmelsens grundtanke er helt klar. Kun personer med en lægelig autorisation må drive lægevirksomhed. Alle andre skal afstå herfra – uanset hvor gode eller dårlige forudsætninger man mener at have for behandlingen.

2.1 Begrebet syge i kur
Et meget væsentligt begreb indenfor vurderingen af om der foreligger kvaksalveri er ”syge i kur”. I begrebet ligger, at en person der tiltaltes for kvaksalveri skal have udført egentlig lægelig behandling. Eksempelvis hvor den tiltalte uden at have de nødvendige lægelige forudsætninger behandler patienter som har et reelt behandlingsbehov. Domspraksis indeholder en række eksempler på denne problemstilling, og blandt de væsentligste afgørelser indenfor området kan nævnes domme fra 1955 og 1986.
Den ældste afgørelse omhandlede en situation, hvor en person uden lægelig uddannelse behandlede et polioramt barn med bønner og andre religiøse ritualer. ”Behandlingerne” af den polioramte medførte yderligere risiko for alvorlig sygdom hos barnet, hvilket var blandt Højesterets årsager til at dømme den tiltalte for kvaksalveri. Afgørende var samtidig, at den tiltalte var af den opfattelse at hans ”behandlinger” hjalp det syge barn til at slippe for polioens konsekvenser.
I afgørelsen fra 1986 forelå en ganske anden situation, hvis problemstillinger dog dagligt må antages at have betydning. En akupunktør behandlede en række patienter hos en autoriseret læge, som bistod akupunktøren med behandlingerne og i det hele taget måtte anses for at føre tilsyn med behandlingerne. Af samme årsag frifandt Østre Landsret akupunktøren for overtrædelse af kvaksalveribestemmelsen, da der havde været reel lægelig bistand.
Overføres afgørelsernes principper bør det betyde, at personer uden lægelig autorisation kun kan udføre egentlige sygdomsbehandlinger hvor det sker under lægelig supervision. I modsat fald vil der være afgørende risiko for at behandlingerne anses for kvaksalveri med efterfølgende risiko for strafansvar.

2.2 Almindelige gode råd
Formålet med Lægeloven er ikke at gå ind og forbyde hvad man kunne kalde gode råd, eller hvor personer uden lægelig autorisation skrider ind i et egentligt nødstilfælde og efter bedste evne forsøger at begrænse skaderne. Eksempelvis hvor en gravid begynder at føde, og hvor der ikke er mulighed for anden hjælp end nabokonen indtil en ambulance når frem. Tankegangen er dog at ramme den eller de personer, som udføre sygdomsbehandling på andre uden de nødvendige lægelige forudsætninger.

2.3 Nødvendige handlinger
I specielt fjertliggende egne kan det ved akut sygdom, at en eller flere må træde til og foretage hvad der må anses for nødvendige. Efter omstændighederne vil sådanne handlinger ikke være at anse for overtrædelse af kvaksalveribestemmelserne – først og fremmest dog forudsat at der ikke i den pågældende situation var andre muligheder. Samtidig må det også være et krav at de udførte behandlinger var kontrollerede og på anden måde at anse for fornuftige. Overholdes bl.a. disse forudsætninger vil der efter betragtninger om nødværge/nødret kunne ske ansvarsfritagelse. Desuden bør det dog være et krav, at der afventes en egentlig lægelig behandling og der sker tilkaldelse af en sådan inden behandlingerne påbegyndes.

3. Brug af lægetitlen
I Danmark er der i princippet kun én lovlig lægetitel – den som er opnået ved at tage en embedseksamen fra et universitet som udbyder lægestudiet. Under visse forudsætninger kan personer med lignende eksaminer fra anerkendte udenlandske universiteter opnå ret til at kalde sig læge, men dette forudsætter en forudgående tilladelse fra Sundhedsstyrelsen/Sundhedsministeriet. Af samme årsag er den udbredte brug af titler som fx naturlæge normalt i strid med kravet om, at det kun læger som må betegne sig som sådan. Af samme årsag er det uden betydning på hvilken måde lægetitlen indføjes i benævnelsen. En række domme har taget stilling til problemstillingen, og på trods af at de efterhånden er af noget ældre dato bør deres principper stadig finde anvendelse. Den klassiske dom indenfor området går tilbage til 1936, hvor en person var tiltalt for at anvende titlen ”fodlæge”. Det til trods for, at han ikke havde nogen relevant lægelig uddannelse, og af samme årsag ingen lægelig autorisation. Dog anså retten det ikke for strafbart at samme person havde omtalt sig som fodspecialist, eftersom vurderingen var, at det var op til patienter selv at vurdere denne benævnelse.
Samme betragtninger går igen i en dom fra året før, hvor en person havde brugt benævnelser som ”kræftforsker” og ”naturhelbreder”. På trods af, at retten anså disse benævnelser som noget tvivlsomme eftersom han ikke kunne fremvise troværdig dokumentation for sine evne og forudsætninger, anså man ikke brugen som en overtrædelse af Lægelovens krav.
Med risiko for at der kan være sket en holdningsmæssig ændring til brugen af lægetitlen siden midten af 30erne, bør der af dommene kunne udledes en grundsætning om, at enhver uberettiget brug af lægetitlen er strafbar. Ved uberettiget bør i denne sammenhæng forstås personer uden lægelig autorisation, og hvor der ikke er indhentet forudgående tilladelse fra de officielle sundhedsmyndigheder.

4. Alternative behandlere
I forlængelse af dommen fra 1986 om akupunktøren rejser der sig det afgørende spørgsmål på hvilken måde sygdomsbekæmpelse udført af såkaldt alternative behandlere skal vurderes. Specielt hvor der ikke er nogen lægelig overvågning af behandlingerne og hvor man forsøger at afhjælpe ofte alvorlige sygdomme som kræft og aids.
Ofte vil der være tale om væsentlige overtrædelse af bestemmelserne om kvaksalveri, eftersom de alternative behandlere er uden efter danske forhold autoriserede behandleruddannelser, som gør dem i stand til at vurdere behovet for traditionel lægelig assistance. I denne forbindelse er det dog værd at skelne mellem hvad der kan kaldes for afhjælpende (ekstra) behandling og den egentlige sygdomsbehandlende.
Mens den sygdomsbehandlende ofte vil være en overtrædelse af kvaksalveribestemmelserne vil den ekstra og afhjælpende sjældent være det. Først og fremmest fordi det ligger i ekstra begrebet at det er behandlingsformer som patienten ønsker ud fra mere velværebetragtninger end sygdomsbehandlende. Eksempelvis hvor en person over en længere årrække har lidt af gigt og derfor søger afhjælpning af de værste gener hos en massør, som på den måde ikke tager gigtpatienten i egentlig sygebehandling. Omvendt bør det forholde sig, hvor massøren en egentlig sygdomsbehandling, eksempelvis fortæller hvilken medicin gigtpatienten skal tage, uden at der konsulteres med en autoriseret læge og hvor behandlingen udsætter patienten for egentlig sygdomsfare.
I denne forbindelse er det værd at bemærke at de forskellige (ofte udenlandske) titler, som mange alternative behandlere smykker sig med ikke kan overføres til Danmark, med mindre der er givet tilladelse fra offentlige myndigheder som Sundhedsstyrelsen. En række forskellige alternative uddannelser oplyser samtidig, at eksaminationen er sket under lægelig overvågelse, hvilket på ingen måde kan sidestilles med lægelig overvågning af det udførte arbejde. Af samme årsag vil sådanne titler normalt heller ikke medføre fritagelse for overtrædelse af Lægelovens kvaksalveribestemmelser.

5. Operative indgreb og smitsomme sygdomme
Et af de væsentligste områder for kvaksalveri er idømmelse af straf for personer uden lægelig autorisation der udfører operative indgreb på patienter eller hvor de forsøger at behandle smitsomme sygdomme. Sådanne situationer vil, medmindre der er tale om reelle nødværge/nødretlige situationer, næsten altid i sig selv være en overtrædelse af Lægeloven og dermed blive anset for kvaksalveri. Specielt hvor behandleren uden lægelig autorisation på egen hånd og uden at indhente reel lægelig bistand udfører opgaverne alligevel.

6. Markedsføringslovens betydning
Det er dog værd at bemærke, at Lægeloven ikke er isoleret fra resten af den danske retstilstand. Af samme årsag er der en række love og bekendtgørelser man skal være opmærksom på, hvis man udbyder tjenesteydelser indenfor sundhedssektoren. Blandt disse er markedsføringsloven som rummer en række bestemmelser med betydning for markedsføringen.
Først og fremmest gælder princippet om god markedsføringsskik – dvs. princippet om, at uønskelig adfærd kan straffes. Eksempelvis hvor en person uden at overtræde Lægeloven oplyser, at han er specialist indenfor bestemte områder uden at være det, vil han efter omstændighederne kunne dømmes for overtrædelse af Markedsføringsloven.
Derfor kan man ikke som udbyder af sundhedsydelser føle sig på sikker grund alene fordi man overholder Lægelovens regler om fx (mis)brug af lægetitlen.

7. Overtrædelsers strafferetlige konsekvenser
Lægeloven foretager inddeling af de strafferetlige konsekvenser for kvaksalveri alt efter hvilke overtrædelser der er tale om. Opgørelsen kan ske på denne måde:
1. Manglende autorisation men betegner sig som læge – normalt bødestraf,
2. Syge i kur – normalt op til 4 måneders fængsel men under skærpende omstændigheder går strafferammen til fængsel indtil 1 år,
3. Behandling af veneriske sygdomme i smittefarligt stadium, tuberkulose eller anden smitsom sygdom enten bøde eller ved skærpende omstændigheder fængsel i indtil 1 år,
4. Operative indgreb, iværksætter fuldstændig eller lokal bedøvelse eller yder fødselshjælp enten bøde eller ved skærpende omstændigheder fængsel i indtil 1 år,
5. Anvender lægemidler, der kun må udleveres fra apotekerne mod recept enten bøde eller ved skærpende omstændigheder fængsel i indtil 1 år, og
6. Røntgen- eller radiumbehandling eller behandlingsmetoder med elektriske apparater, mod hvis anvendelse af uautoriserede personer sundhedsministeren har nedlagt forbud på grund af behandlingens farlighed enten bøde eller ved skærpende omstændigheder fængsel i indtil 1 år.


Det fremgår af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 73, at en person, der ikke har autorisation efter denne lov, godt må behandle syge. Den pågældende må dog ikke i den forbindelse udsætte nogens helbred for påviselig fare.

Som undtagelse til § 73 skal nævnes, at nogle af de autoriserede sundhedspersoner er autoriseret til at udføre bestemt sundhedsfaglig virksomhed (jf. § 74 i samme lov). Man må således ikke behandle syge med en behandlingsform, der er forholdt autoriserede sundhedspersoner.

Sundhedsstyrelsen kan på baggrund af henvendelse fra en borger, sundhedsperson eller anden myndighed foretage en vurdering af en behandling, givet af en ikke autoriseret sundhedsperson.

Sundhedsstyrelsen vil foretage en vurdering af, om der vedkommendes helbred har været udsat for en reel og konkret faresituation. Finder Sundhedsstyrelsen at dette er tilfældet, vil sagen blive sendt til politiet med henblik på retsforfølgelse.

Brud på §§ 73 og 74 i autorisationsloven straffes med op til fire måneders fængsel under normale omstændigheder eller op til et år under skærpende omstændigheder.
Relevant lovgivning
Bekendtgørelse af lov nr. 877 af 4. august 2011 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
Kontakt Sundhedsstyrelsen...

Tilsyn & Patientsikkerhed

Axel Heides Gade 1
2300 København S
Telefon 72 22 75 71
E-mail [email protected]

[Webmaster]

Der skal link til alt det der er kopieret da det ellers vil blive slettet