Gen- og vedligeholdstræning

[phhmw]

VISITATION
Der er foretaget en justering af specialhospitalets visitationskriterier, navnlig vedrørende vedligeholdende efterbehandling og træning i motionscenter og bassin.

https://www.specialhospitalet.dk/nyh...4d0_-iPhSRIVTg

Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter oplever ligesom i det øvrige sundhedsvæsen, at patienttilgang og -kompleksitet øges. Det gælder alle vores diagnosegrupper.

Specialhospitalet har en fast økonomisk ramme. Det betyder, at vi ikke får yderligere midler i takt med øget patienttilgang. Konsekvensen har hidtil været markant øgede ventelister.

Vi har i to år været i dialog om udfordringerne med Region Hovedstaden, som hospitalet har driftsoverenskomst med, og som fører tilsyn med hospitalet. På baggrund af disse drøftelser er der foretaget en justering af vores visitationskriterier, navnlig vedrørende vedligeholdende efterbehandling og træning i motionscenter og bassin.

Justeringerne indebærer, at patienter som udgangspunkt skal afsluttes fra specialhospitalet efter den specialiserede sundhedsfaglige indsats. Kun undtagelsesvist, hvor patienten er særlig udfordret, visiteres patienter til længerevarende vedligeholdende træning i specialhospitalet.

Det betyder desværre også, at nogle patienter, der har været i vedligeholdende træning mv. i mange år, afsluttes i vores regi.

Disse patienter må fortsætte deres træning i kommuner eller på anden måde. De berørte patienter får individuel besked i løbet af efteråret. Alle får et varsel på tre måneder. I den periode drøfter patienter og kontaktfysioterapeuten behov og muligheder efter afslutning i specialhospitalet.

Vi bemærker, at de pågældende patienter ikke stilles ringere end andre patientgrupper med alvorlige kroniske sygdomme, ligesom de ikke stilles ringere end andre polio- eller ulykkesramte i de dele af landet, der ikke har umiddelbar adgang til specialhospitalet.

Såfremt patientens situation ændres (forværres), kan patienten altid genhenvises af egen læge.

Det er et helt afgørende mål, at vi står til rådighed med en højt specialiseret rehabiliteringsindsats for alle målgrupper, og at den enkelte patient kan komme til os hurtigt, når behovet er der.

Hilsen Peter

Bilag

Vedligeholdelsestræning defineres som målrettet træning for at forhindre funktionstab, fastholde eller forbedre den hidtidige funktionsevne. Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske som psykiske funktioner og færdigheder.

https://www.scleroseforeningen.dk/de...delsestraening

Genoptræning og vedligeholdelsestræning

KORT FORTALT
Regionerne og kommunerne har ansvaret for at tilbyde relevante indsatser til borgere, som har brug for genoptræning eller vedligeholdelsestræning.

Definitioner og ansvar
Genoptræning defineres som en målrettet og tidsafgrænset træning af en erhvervet funktionsnedsættelse mhp. at reetablere patienten eller borgerens funktionsevne til hidtidige eller bedst mulige niveau. Både bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt.

Vedligeholdelsestræning er træning, der ydes for at forhindre et funktionstab.

Genoptræning kan foregå under indlæggelse, efter udskrivelse og også uden forudgående indlæggelse på et sygehus.

Genoptræning efter sygdom - uden forudgående sygehusbehandling
Hvis du har brug for hjælp til træning i forbindelse med en fysisk nedsat funktionsevne, der følger af en sygdom, som ikke behandles på hospitalet, skal kommunen tilbyde genoptræning (servicelovens § 86, stk. 1).

Der kan fx være tale om genoptræning efter længere tids sengeleje i hjemmet på grund af influenza eller et fald, som har medført en sådan fysisk svækkelse, at genoptræning er nødvendig.

Vedligeholdelsestræning efter serviceloven
Hvis du har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har kommunen pligt til at tilbyde vedligeholdelsestræning med henblik på at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder (sevicelovens § 86 stk. 2).

Endeligt har kommunen også pligt til at tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov for det på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller som har særlige sociale problemer. Der kan også være tale om personer, der har brug for et længere rehabiliteringsforløb som følge af en sygdom eller en ulykke (servicelovens § 85).

Hvordan får du hjælp?
Hvis du har behov for genoptræning – uden forudgående sygehusbehandling, vedligeholdelsestræning eller anden hjælp, kan du henvende dig til visitationen i din egen kommune, som vil vurdere dit træningsbehov og iværksætte den nødvendige træning.

Det er kommunen, der afgør, om du har behov for genoptræning eller vedligeholdelsestræning efter serviceloven - og i hvilken form. Der er ikke krav om, at der skal udarbejdes en genoptræningsplan. Du skal modtage skriftlig besked om afgørelsen, som skal være begrundet, så du kan se hvad kommunen har lagt vægt på og så du kan klage, hvis du ikke er tilfreds.

Genoptræning efter endt sygehusbehandling
Det er din behandlingsansvarlige læge, der tager stilling til, om du har brug for genoptræning ud fra en sundhedsfaglig vurdering.

Genoptræningsplan
I forbindelse med udskrivning fra et sygehus skal lægen tage stilling til, om du har behov for genoptræning.

Vurderer lægen, at du har behov for genoptræning, har sygehuset pligt til at udarbejde en genoptræningsplan, før du udskrives fra sygehuset. Dette gælder også hvis du har været indlagt på et af de to sclerosehospitaler.

Genoptræningsplanen fungerer som en lægehenvisning og betyder, at genoptræningen efter udskrivning er gratis, uanset om genoptræningen skal foregå på et sygehus eller i kommunen.

Genoptræningsplanen skal udleveres til dig senest ved udskrivelsen og sendes til din kommune, hvis genoptræningen skal foregå i kommunalt regi. Kommunen vil så tage kontakt til dig for en nærmere aftale om genoptræningen.

Specialiseret eller almindelig genoptræning?
Genoptræningen kan enten foregå på sygehuset, mens du er indlagt eller efter at du er udskrevet (specialiseret genoptræning), eller i kommunalt regi (almindelig genoptræning).

I følgende to situationer skal genoptræningen være specialiseret og foregå på sygehuset:

Hvis du har behov for genoptræning, der kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau med henblik på en tæt koordinering af genoptræning, udredning og behandling
Hvis du har behov for genoptræning, der af hensyn til din sikkerhed forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi.
I alle øvrige situationer skal genoptræning foregå som almindelig genoptræning i kommunalt regi. Det er lægen, som beslutter, om genoptræningen skal være specialiseret eller kan foregå som almindelig genoptræning.

Frit valg mellem genoptræningstilbud i kommunalt regi
Vurderer lægen, at du har behov for almindelig genoptræning efter udskrivning fra et sygehus, har du ret til at vælge mellem de genoptræningstilbud, som kommunen har til sine borgere og som er fagligt relevante for dig, eller som bopælskommunen køber sig til via private leverandører.

Du har også ret til at vælge genoptræningstilbud i andre kommuner, dog ikke genoptræningstilbud som kommunen har købt sig til hos private leverandører og tilbyder egne borgere.

Bopælskommunen skal ved den første kontakt til patienten informere om muligheden for frit valg mellem genoptræningstilbud i egen og andre kommuner.

En kommunes genoptræningsinstitutioner kan af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage patienter, der har bopæl i en anden kommune, hvis institutionen har væsentlig længere ventetid til genoptræning end andre kommunale genoptræningsinstitutioner, og hvis væsentlige hensyn til patienter fra egen kommune ellers vil blive tilsidesat.

Frit valg ved specialiseret genoptræning på sygehuset
Hvis du ifølge genoptræningsplanen har behov for at modtage specialiseret genoptræning på et sygehus, har du ret til selv at vælge på hvilket sygehus i egen eller andre regioner, du vil modtage genoptræningen.

Det sygehus, du vælger efter reglerne om almindeligt frit valg, kan afvise at modtage dig, hvis de har væsentlig længere ventetid end andre sygehuses genoptræningsenheder.

Vær opmærksom på, at du selv skal arrangere og betale transporten frem og tilbage fra genoptræningen, hvis du vælger et andet hospital end det, du normalt ville være blevet henvist til.

Mere information om genoptræning
I vejledningen om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner (se nedenfor) kan du læse mere om reglerne for genoptræning, herunder finde oplysninger om retten til at modtage en genoptræningsplan ved udskrivning fra sygehus samt om transport, frit valg, klageadgang mv.
Kilder/læs mere her:

Sundhedsloven,
kapitel 18
og
kapitel 39

Serviceloven kapitel 16, § 85 og 86

Bekendtgørelse nr. 918 om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
.

Vejledning nr.9538 om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner

[phhmw]

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...erationer.html

Skrevet af Maria Cuculiza d. 15. september 2022

DOKUMENTAR. TV2´st nye dokumentarprogram ´Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer´ er et skoleeksempel på, at public service-dokumentarer fortsat har en vigtig rolle at spille i ved at tilbyde befolkningen betydningsfuld og redelig information om væsentlige forhold, som sundhedsvæsnets aktører måske ikke altid selv er så hurtige og villige til at kaste kritisk lys på.


Når man lancerer ny medicin, skal man vise, at medicinen er sikker og virker, men det skal man ikke, når man indfører nye kirurgiske procedurer. Så selv om videnskaben for eksempel mangler evidens for gavnlig effekt af stivgørende, men smertereducerende rygoperationer, bliver tusinder af danskere opereret hvert år. Også selvom indgrebene kan skade de smerteramte mere, end de gavner.

Det fremgår af TV2’s nye, super interessante dokumentarprogram ´Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer´ med den stadigt dygtigere og kompetente journalist Morten Spiegelhauer i front.

Hvor mange andre dokumentarer i disse år måske har en tendens til at jage det eksotisk marginale tilsat bling og kulørte effekter, så går Morten Spiegelhauer i stigende grad efter det alment vigtige, hvorefter han stille og roligt går til benet for at finde frem til sagens kerne.

Denne gang handler det så om sundhedsvæsnets mulige kirurgiske overbehandling af mange, mange tusinder af smerteplagede danskere hvert år. Og en af dem, som i programmet kritiserer Danmarks måske alt for flittige brug af de stivgørende operationer, hvor kirurgen ved hjælp af skruer og titaniumstave stabiliserer en del af rygsøjlen for således at lindre eller fjerne vedvarende og betydelige ryg- og især bensmerter, er Karsten Juul Jørgensen, professor ved forskningsinstituttet Cochrane Danmark, som indsamler og analyserer sundhedsvidenskabelige data:

”Det er usandsynligt, at de her behandlinger har en væsentlig gavnlig effekt. Men som al anden medicinsk behandling har de væsentlige skadevirkninger,” siger Juul Jørgensen og slår hermed tonen an i programmet, som er et fremragende eksempel på, hvorfor public service-TV er så vigtigt i et samfund som vores.

Jan Hartvigsen, der har beskæftiget sig med sygdomme i muskler og led i 25 år og er professor på Forskningsenheden Klinisk Biomekanik på Syddansk Universitet, er enig i, at sundhedsvæsnet har et problem. Han kritiserer, at der ikke bliver stillet dokumentationskrav til operationer, som der bliver gjort til medicin og opfordrer til, at danske smertepatienter i langt højere grad bliver tilbudt systematiseret og evidensbåren kognitiv og fysisk træning fremfor operationerne.

”Problemet er, at der er for få alternativer til operation, der er tilrettelagt ud fra den bedste evidens. Der mangler strukturerede tilbud til patienter, der kan tilbydes tidligt i deres forløb, for at optimere chancerne for, at patienten får det bedre uden operation,” siger Jan Hartvigsen, der ikke er i tvivl om, at han selv ville vælge genoptræning fremfor den stivgørende operation, hvis han fik valget.

Karsten Juul Jørgensen fra Cochrane supplerer og bekræfter, at undersøgelser har vist, at patienterne oplevede samme bedring af deres smerter, uanset om de fik operationen eller gennemgik forløbet med træning og terapi.

Én af de patienter, som har måttet betale en høj pris for sin stivgørende rygoperation i form af fatale bivirkninger, er Gitte Stein, der i 2015 døde på grund af operationsfejl kort efter, at hun var blevet opereret for rygsmerter.

Og ifølge Morten Spiegelhauer, der har været med sit hold i Norge for at besøge den norske ryglæge og forsker Jens Ivar Brox, som står bag et af de mest omtalte og anerkendte studier (fra 2009) om stivgørende rygoperationer, så viser Brox’ studie, at rygpatienter, der fik en operation, ikke klarede sig spor bedre end studiets øvrige patienter, som fik et tre uger langt målrettet forløb med træning og smertehåndteringsterapi.



Af programmet fremgår desuden, at selvom videnskabelige studier altså således igennem en årrække har sat spørgsmålstegn ved effekten af smertereducerende rygoperationer, så udfører danske hospitaler mange flere smerteoperationer end vores nabolande. Det er blandt andet såkaldte stivgørende rygoperationer, kikkertoperationer i knæet og indoperation af stents i blodårer på patienter med smerter, som eksperterne mener har tvivlsom effekt. Operationer, som vi samlet udfører over 10.000 af om året i Danmark. Og programmets eksperter mener desuden, at selv om undersøgelser tyder på, at nogen kan have gavn af operationerne, så er antallet af operationer for højt i lyset af de potentielle skadevirkninger og den ringe evidens for gavn.

Mikkel Mylius Rasmussen, formand for Dansk Rygkirurgisk Selskab, er mindre kritisk og forsvarer sine medlemmers mange årlige stivgørende rygoperationer efter bedste evne og henviser blandt andet til, at operationerne kan være til gavn for patienter med kræft i rygsøjlen. Men erkender også, at der foregår en debat om værdien af disse operationer til især patienter som eksempelvist har rygsmerter på grund af aldersbetinget slitage og isolerede rygsmerter.

Det er svært ikke at aflæse Mikkel Mylius Rasmussens kropsprog samt i øvrigt meget velovervejede, forsigtige og udglattende udtalelser, som at han godt er klar over og sådan set også enig i, at nogle af hans medlemmer nogle gange kan være for ivrige med kniven, men også at han ikke ved, hvad han skal stille op med det så længe, at det ikke er en kontraordre fra væsnets top.

En anden, der tilsyneladende heller ikke ved, hvad hun skal stille op, men som i stedet vælger at sige ting, der notorisk ikke er i overensstemmelse med Gitte Steins forløb, er Lonnie Froberg, cheflæge på Odense Universitetshospital, der for åben skærm forsøger at bilde Morten Spiegelhauer ind, at nu afdøde Gitte Stein blev anbefalet operation på grund af smerter i benene samt en ryg, der havde brug for at blive afstivet.

Cheflægens forklaringer er forkerte fremgår det af såvel Gitte Steins journal som fra nærmeste familie. Og da flere internationalt anerkendte eksperter i programmet herefter fastslår, at Gitte Stein netop hørte til dem, der aldrig skulle have været opereret, forsøger Lonnie Froberg sig blot med nye og endnu mere usammenhængende bortforklaringer, som Spiegelhauer får dygtigt afdækket ved hjælp af sin altid venlige, men i virkeligheden også altid meget skarpe og præcise måde at interviewe sine medvirkende på.

Hvorfor det er Lonnie Froberg så meget imod, at hospitalernes flere end 3.000 årlige rygafstivende operationer bliver set efter i kortene i lyset af Danmarks nordiske rekord, at evidensen er tvivlsom, og at eksperter og undersøgelser vifter med de røde flag, virker besynderligt og forbliver uafklaret.

Men programmet giver et muligt fingerpeg til forståelse af cheflægens ageren, for filmholdet har været i England, hvor en britisk forsker og hjertekirurg, Rasha Al-Lamee fra hospitalet Imperial College i London, har gennemført et studie af en af de smertereducerende operationer, som eksperter udpeger som tvivlsomme. Rasha Al-Lamee fortæller nemlig, at hun blev udsat for stærk vrede fra kolleger efter, at hun havde påvist, at indopereringer af små metalstents hos patienter med smerter i brystet for at smertereducere ved at øge gennemstrømning i forsnævret blodåre, ikke mindskede patienternes smerter sammenlignet med en placebogruppe af patienter, som blev snydeopereret. Studiet viste altså, at det ikke var selve operationen, der virkede – men patienternes forestilling om den.

Resultat var et massivt personligt chok fortæller Rasha Al-Lamee, der selv havde troet på, at hun hjalp sine patienter, når hun gav dem en stent.

”Jeg vidste, at der var mange hjertekirurger, der ikke ville blive glade for det resultat,” siger hun og fortæller om læger, der har råbt ad hende i det offentlige rum, efter at studiet udkom.

Karsten Juul Jørgensen forklarer om reaktionerne:

”Det er klart, at de her kirurger vil det bedste for deres patienter, og de tilbyder operationerne, fordi de er overbeviste om, at de har en effekt. Men det er nødvendigt, at vi får set kritisk på nogle af de her behandlinger og vurderer, om det er noget, vi skal fortsætte med, eller om vi stiller alle bedre ved at bruge ressourcerne på noget andet,” siger han.



´Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer´ er et dybt troværdigt, dygtigt gennemarbejdet og mere end almindeligt relevant dokumentarprogram, som der er al mulig grund til at se, inden man kaster sig op på et operationsbord, for måske er der andre, billigere og bedre veje til smertehåndtering.

Og hvis vi vitterligt udfører for mange smertereducerende operationer, som blot medfører, at patienter i bedste fald ikke har gavn heraf eller i værste fald, at de får det værre, end de havde inden, så argumenterer programmet overbevisende for, at sundhedsvæsnet og dets politikere bør tage sig en seriøs og fordomsløs diskussion af, hvad der tjener de berørte smerteramte patienter bedst samt herefter muligvis anvise nye og mere præcise retningslinjer, bedre patientinformation og alternative behandlingsstrategier.

´Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer´blev sendt 15. september på TV2 og kan nu streames på TV2 Play

Hilsen Peter

[Ida]

Det er min erfaring, at vederlagsfri fysioterapi er en meget velfungerende ordning. Det tager 5 minutter hos lægen at få en henvisning - og man har frihed til selv at vælge fysioterapeuten. Der er ingen opslidende sagsbehandling. Det svære kan være at finde en god fysioterapeut - Jeg har prøvet nogle stykker før jeg fandt 2 gode.

Ridefysioterapi er også en god mulighed.
Se mere på www.ridefys.dk

[jsn]

Oprindeligt indsendt af Ida

Det er min erfaring, at vederlagsfri fysioterapi er en meget velfungerende ordning. Det tager 5 minutter hos lægen at få en henvisning - og man har frihed til selv at vælge fysioterapeuten. Der er ingen opslidende sagsbehandling. Det svære kan være at finde en god fysioterapeut - Jeg har prøvet nogle stykker før jeg fandt 2 gode.

Ridefysioterapi er også en god mulighed.
Se mere på www.ridefys.dk

Dog skal man være klar over at hvis f.eks. piskesmæld nævnes kan du have nok så mange andre handicap, for så afviser de det på det punkt.!

Jeg har selv en hofte og en skulder / arm, som ikke er mange potter pi. værd. Søgte efter vederlagsfri fysioterapi på baggrund af netop disse ledelser, men fik brev tilbage med afslag om at der ikke gives vederlagsfri fysioterapi til piskesmældsramte.

2.3 Diagnoser eller tilstande, der ikke er omfattet af
ordningen
Følgegruppen har vurderet en række diagnoser, som man ikke har fundet berettiget
til ordningen. Følgende diagnoser udgør de vigtigste og største
diagnosegrupper/tilstande, som ikke er omfattet af ordningen:
• Artrose, diskusdegeneration/diskusprolaps, osteoporose, ablatio mammae,
whiplash, bækkenløsning, hypermobilitet, fibromyalgi, myoser, Mb.
Scheuermann, kroniske, erhvervede lungesygdomme som fx KOL.
Funktionsnedsættelse som følge af generel udviklingshæmning samt som følge af
smerter alene er ikke omfattet af ordningen.

http://www.sst.dk/publ/Publ2006/PLAN/Fysvejl/frifys.pdf


Det er også værd at huske disse 2 paragraffer

Servicelovens §86
Kommunen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysiske fundktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandelse tilknytning til en sygehusindlæggelse.
stk. 2 siger.
Kommunen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psysiske færdigheder til personer, som på grund af fysiske eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.

Aktivloven § 82. Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet.

Jeg har på min blog skrevet et indlæg om netop fysioterapi via disse 2 paragraffer.

Forsat god jul

Mvh.
Jsn

[phhmw]

http://www.k10.dk/showthread.php?t=15141

Hilsen Peter

[phhmw]

http://www.frederikssund.dk/content/...ldende_traning

Borgere, der vurderes at have behov for målrettet vedligeholdende træning, for at hindre at funktionsnedsættelser fører til tab af akltiviteter.
Borgere, der har behov for, at træningen finder sted under supervision af faglig ekspertise fra ergoterapeut og/ eller fysioterapeut, evt. via Dagaktivitetens Social- og Sundhedsassistenter. Det vil sige, at borgeren ikke kan få sit træningsbehov opfyldt i fx et motionscenter.
Borgere, der er motiveret og kan deltage aktivt i træningen.

Hilsen Peter

[phhmw]

http://fysio.dk/org/nyheder/Flere-ry...fa-operation-/

"Privathospitalerne skal operere mindre og medvirke til, at flere rygpatienter får tilbudt træning. Det står i en ny aftale mellem Danske Regioner og Brancheforeningen for Privathospitaler og klinikker."

Men her ser vi arbejdsskader og discus-prolapser genoptræning stoppes da de kommunale ikke kan magte opgaven. Hverken med ekspertise eller længden af denne vigtige genoptræning.

Hvad skal der så tilbydes disse borgere?

Jobcentre og SB presser jo borgeren op i timer eller vil bare have dem i arbejde, ellers bliver der truet med kontanthjælp eller stop af sygedagpenge. Noget er galt!

Hilsen Peter

[phhmw]

http://www.gigtforeningen.dk/nyheder?newsid=8833

I forbindelse med offentliggørelsen af nye visitationskrav, udtalte sundhedsminister Bertel Haarder (V):

"For nogle ryglidelser ved vi, at hvis to patienter har haft ondt i ryggen, og den ene får en operation, og den anden ikke gør, så kan man ikke se forskel på de to ét år efter, den ene fik operationen. De nye retningslinjer vil være med til at sikre, at man i sundhedsvæsenet nu bedre kan vurdere, hvilke patienter der skal tilbydes operation, og hvilke patienter der evt. skal have en anden behandling. Det vil gavne patienterne."

Gigtforeningen:

""Problemer med ondt i ryggen bliver selvsagt ikke mindre for den enkelte rygpatient, blot fordi regeringen og regionerne ændrer i krav og regler. Derfor er det vigtigt at få andre gode behandlingsformer på plads, før politikerne fører sparekniven over rygoperationerne," siger Lene Witte, som understreger, at "Gigtforeningen naturligvis bakker op om, at der skal være klare faglige retningslinjer for, hvornår en patient tilbydes en operation."

Fra en tilfældig K10 tråd.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=16440

"Genoptræning stand by pga. øget smerter. " " Sundsheds centeret i Sorø kommune har midlertidigt indstillet træning grundet stærkere smerter i ryg knogler(mislyde) og nervesmerter i ben efter minimal bevægelse."

Hilsen Peter

Tak, Mollys for svar på #14....ja, man skal ikke være ingeniør for at forudsige at her er noget der giver problemer i fremtiden.

[phhmw]

http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Su...injer_ryg.ashx

Det rykker for ryggene …
http://www.danskreumatologiskselskab...er/drs4_04.pdf

Hilsen Peter

[phhmw]

Fra Muskelsvindfonden og DHF.

http://www.muskelsvindfonden.dk/Hand...sioterapi.aspx

"Nu har imidlertid også Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer skrevet forslag til en kvalitetsreform, der i stedet tager udgangspunkt i patienternes behov for optimal behandling, og på et møde i Sundhedsministeriet er de første skridt nu taget, så der kan komme gang i arbejdet med kvalitetsreformen."

Temasider.

http://www.handicap.dk/politik/sundh...ri-fysioterapi

Hilsen Peter