Når alle ressourcer er væk , hvad så ?

[TinaB]

Jeg har tidligere beskrevet min situation herinde , hvor jeg kæmper mod kommunen som ikke engang vil gi`mig et flexjob , men mener jeg kan magte et ordinær job med OCD , depression,Panikangst , hypermobilitet , og slidgigt i højre skulder, den sag køre så i åbenrå nu .... Men.... hvad når alle ens ressourcer i hjemmet også er væk .
Jeg er alene med min pige på 7 år og hun slider mig ganske enkelt op og jeg orker snart ikke mere .
Hun er hyper aktiv hele tiden , hun har ingen respekt for mig som mor .. eller ganske enkelt for nogen voksen individer.
Dagligt bliver jeg slået på ,sparket på , revet ,spyttet osv Jeg bliver kaldt ****ing svin , spasser og meget andet, gansk enkelt har hun ingen respekt og jeg kan intet stille op . Hendes temperament er meget voldsomt og jeg må erkende at jeg snart ikke magter hende mere Det slider mig op ganske enkelt.Jeg har snakket med lægen om det , og hun er indstillet til psykiatisk men der er meget lang ventetid. Jeg mener selv at der må være noget "galt" med hende for synes ikke at hendess opførelse er " normal" for en 7 årig.
Jeg ved at kommunen ganske enkelt vil kræve mig i arbejdsprøvning nok inden så længe , men hvordan skal jeg kunne klare det , når jeg ikke engang kan lade op herjemme , som efterhånden er et helvede for mig at være i , så jeg magter ganske enkelt intet mere. Jeg har ingen familie her hvor vi bor , de bor i jylland . Min datter har ikke kontakt til sin far, så jeg står alene med det hele.Så rent ud sagt , hvad fanden skal jeg snart stille op Jeg har forsøgt at få en aflastningsfamilie til hende , men kom igen steder med det igennem kommunen , men tør heller ikke rigtig lukke op til kommunen om hvad der virkelig foregår herhjemme, fordi min tiltro til kommunen ligger på et lille sted efterhånden. Men jeg dør langsomt inden i og kommer længer og længer væk fra et muligt arb.marked
Jeg har brug for hjælp , men ved ikke hvor jeg skal få den , jeg har brug for ro , men hvordan ?
Min tanke har kræset omkring pension , dels pga min diagnoser , og pga det sociale , men orker ikke engang at søge for orker ikke et afslag igen.
Ved ikke hvad jeg vil med det her indlæg , andet end jeg bare skulle ha`noget luft inden jeg bliver kvalt helt

[Tanja]

Skal din datter snart starte i skolen, og har hun gået i børnehave,
måske kan du via. den kanal finde nogle personer, som kan hjælpe
dig videre.

[Henrikxxxx]

Hej TinaB.

Lyder ikke som den bedste situation du befinder dig i.

Jeg er uddannet pædagog og for mig lyder det meget som de datter har brug for massiv og hurtig hjælp.

Jeg er lige nød til at spørge ind til et par små ting.

Hvilket undervisnings tilbud modtager din datter? Hvordan fungere hun socialt og fagligt i skolen?

For mig lyder det som hun har brug for meget faste rammer med struktur.

Har du prøvet at kontakte PPR i kommunen?

En anden mulighed er du kan kontakte børne/unge rådgivningen i kommunen og forlægge dem problemerne og bede om en akut indsats.

Jeg prøver lige om jeg kan komme i tanke om flere muligheder.

De bedste hilsner

Henrik

Hvis jeg ikke husker helt forkert bor du i Odense. Hvis jeg husker rigtigt kan du tjekke dette link ud.

http://odense.dk/Topmenu/Børn/Råd%20...og%20unge.aspx

Lige et link mere hvor du også vil kunne få rådgivning.

http://www.bornsvilkar.dk/ForForaeldre.aspx

[TinaB]

Min datter går i alm. folkeskole og skal starte i 1 klasse her efter ferien . Fagligt fungere hun godt , er meget dygtig allerede. Med hensyn til det sociale går det rigtig skidt nu , hun har ikke flere venner tilbage dels tror jeg , fordi de ser hvor dårligt hun opføre sig herhjemme og dels fordi hun altid råber og skriger af dem og bliver meget vred . Hun slår sjælden dem , men tit og ofte (næstenhver dag) mig , hvilket er meget uholdtbart . Hun indeholder meget vrede , meget hidsig temperament.Hun kan vende på en tallerken , når hun føler/mærker der er obs på hende , så er hun sød og rar og meget opmærksom, så snart hun føler "faren" er drevet over , så vender hun blad igen , og kan være yderst ubehagelig. Vi har været tilknyttet psykolog i børne og ungdomsforvaltningen, uden resultat , hun fejler intet , er bare kvik Vi har gået i familiehuset , hun fejler intet , er bare kvik Og sådan lyder meldingen allesteder fra , men de oplver ikke hverdagen herhjemme og derfor famler jeg rundt efter hjælp

[futtefreja]

Hej Tina B.

Det er godt ikke en nem situation du er i.
Men jeg vil sige lige som Peter B. Har du kontakt med dit barns insttution?
Hvordan oplever de hende?
PPr. der står for psykologisk pædagogisk rådgivning, kan være en god hjælp for dig. De kan være med til f.eks. aflastning, støtte dig m.m.
Du kan også tale med egen læge om din situation omkring din datter, der så kan henvise jer videre til børneambulatoriet, hvor de lave videre udredninger på hende.
Det har jeg selv været igennem, her var det børneambulatoriet, der sørgede for at mit barn blev udredt.
Håber det hjalp dig lidt, kan godt forstå at du har brug for at lette dit hjerte. når du er helt alene omkring datteren.
Mange kærlige tanker og knus til dig

[c.l.e.o.]

Hej TinaB du må sempelhen gøre noget for at endre på jeres situation der skal ænders adfær og der er kun en der kan begynde og det er dig selv Det er dig der er den voksne så det er dig der må tage sken i den anden hånd og det kan være svært når du selv har det dårligt og meget at slås med . Nogle børn reager volsomt når de oplever krise og måske er det "nemt" at køre på sin mor som er syg ikke for hun er ond men måske for hun også har det svært ..DET er helt forkert at hun slår og sparker Du kan hvis hun har en sfo tale med en der du må lægge kortene på på bordet som man siger det er da muligt at hun her adhd eller lindene.. skolen starter snart måske kan du tale med en der jeg syntes det er vigtigt at du finder ud af hvordan andre lærer og pædagoger opfatter din datter jeg har på fornemlse at hun nok har problemer med venskaber når hun kan ager som hun gør Du kan også ringe til børnetlefonen de råder også forældre jeg brugte dem da jeg havde problemer med min 15 årie og det var rigtigt godt at få snakket og få sat ord på følerserne så er det også nemmer at evt tale med komunen i børen&unge afd. jeg håber du kan bruge overstående til noget og jeg håber det bestefor jer

[futtefreja]

Hej Tina B ( Igen ).

Hvem har opdaget din datter fungerer dårlig socialt?
Er det skolen ? sfoen ?
For så burde de kunne hjælpe dig. Det bliver jo ikke nemmere jo ældre hun bliver.
Jeg er helt overbevist om du kan få hjælp, både af hensyn til dig men så sandelig også af hensyn til datteren.

Som jeg skrev tidligere der er fler muligheder , hvor du kan få hjælp.
Skolen.
Sfoen.
Ppr.
Egen læge.
Børnetlf.

[Trold]

Jeg vil ikke gøre mig alt for klog på på dig og din datter.
Men jeg har en datter på 12 år, som her "en snert af" ADHD, og hun reagerer MEGET på ændringer der sker omkring hende, også når ændringerne sker med/i mig.

Hun opfanger det lige med det samme, hvis jeg i en periode ikke har det sædvanlige overskud, sådan at det for mig tit føles som om, at hun nærmest udnytter hver en lille brist der opstår hos mig.
Men fakta er jo, at det er fordi hun selv bliver usikker, og derfor reagerer med at blive grænsesøgende.

Og når først man mangler overskuddet, så er det dælme sejt at få sat de grænser, som for en ADHD'er er så pokkers nødvendige.

Jeg har lige været i praktik i 3 mdr., hvor det herhjemme har sejlet gevaldigt, og den måned der nu er gået, efter at jeg stoppede med praktik, er især blevet brugt på at sætte grænser.
Og jeg kan nu begynde at mærke effekten, tøzen er faldet lidt til ro, jeg kan ligefrem mærke på hende, at hun har savnet en stabil voksen "at spille bold op ad".

[Ninja]

Hvis børn kan mærke man er svag, så kan de kamme fuldstændigt over og blive noget så grænsesøgende, at man føler man er landet lukt i helvede!

Som Mor til 4 meget forskellige børn, tror jeg faktisk ikke det er din pige der er noget galt med, men mere måden du opdrager hende på (eller ikke opdrager hende på!) der er noget galt med. Det her er velment og ikke en anklage!

Men hvis du er i underskud og din datter føler hun ikke får Mor nok, og grænser nok, så bliver hun præcis som du beskriver hende. Strid, ond og grænsesøgende!
Ved at sende hende til psykolog, giver du hende følelsen af at hun er unormal, forkert og at hendes følelser er forkerte, og det er efter min mening rigtig synd. For børn er jo som kalkérpapir, der afspejler den voksnes mood.
Hvis du er opgivende, så føler hun det med det samme, og bliver rasende på dig og udvikler sådan et had/kærlighedsforhold til dig. Og specielt hvis hun er godt fremme i skoene og kvik, så aflæser hun dig inden du når at åbne munden - og hun ved garanteret også hvad du vil sige, inden du siger det!!

Hvis der skal ske noget med din datter, så skal det ske sammen med dig! I skal begge i terapi. Du skal have tjek på opdragelse og grænser, og finde en måde at formidle på, som ikke pisser din datter af og gør hende til et monster!!

Jeg ved godt man ikke kan sammenligne mennesker med dyr. Men for at forklare det her, så gør jeg det alligevel. Har du set de der programmer om adfærdsvanskelige hunde som pisser og skider på gulvene, bider ejerne, jumper deres ben, indtager sengen, gøer af de andre hunde, æder møblerne og teer sig fuldstændigt sindssygt??
Det er ikke hunden den er gal med. Det er opdragelsen, de manglende regler, gentagelserne der ikke er eksisterende, rutinerne der er en by i Rusland og dét at den voksne begynder at tage ansvaret for hunden istedet for at lade hunden være føreren i herakiet.

Det samme gælder i samspillet mellem barn og voksen!!!

Børn skal jo se OP til sine forældre i respekt, og ikke NED på sine forældre i mangel på respekt...

Kender du Marte Meo? (du kan evt google det - og jeg har en bog jeg gerne sender til dig). Den handler om nemme opdragelsesmetoder der giver pote, næsten øjblikkeligt. Du må gerne få den bog, for jeg tror den vil kunne hjælpe dig/jer...

[helle4]

Kan kun sige" Helene, du har´fuldstændigt ret.. Når alt kører forkert" i ens eget liv, så reagerer ungerne, jo også.

Håber du får hjælp til dig selv, og dit barn, sender mange Helle.