Snart 5 år på kontanthjælp og ingen ændring i sigte - HJÆLP!

[Maro]

Hej med jer

Jeg er ny bruger her på K10. Jeg fandt frem til siden, da jeg sad og googlede efter, hvordan man klager over en sagsbehandler og fandt et par fornuftige svar her, så nu vil jeg prøve, om i, der selv har været/er en del af systemet som brugere, kan være mere behjælpelige, end systemet selv magter. Jeg krydser fingre...

Det hele drejer sig faktisk om min kæreste, som kom ud for en ulykke på sin praktikplads, mens hun var i lære som kok i 2004. Hun blev ganske simpelt udsat for psykisk terror af stedets indehavere og endte med at besvime af ren og skær stress midt i køkkenet, hvor hun knaldede hovedet ned i betongulvet for fuld kraft.
Siden den dag har hun lidt af daglig migræne, som varierer i styrke fra "forholdsvist almindelig" migræne, til meget voldsom migræne, til besvimelsesanfald af ren og skær smerte.
Hun forsøgte efter et stykke tid at tage en uddannelse som køkkenassistent i stedet, men måtte falde fra pga. smerterne. Hun har ikke været i arbejde eller uddannelse siden slutningen af 2004.

Efter en masse undersøgelser ved neurologer, MR-scanninger osv., kommer de frem til diagnosen "postcommotionelt syndrom" (følgeskader efter hjernerystelse) og Arbejdsskadestyrelsen fastsætter et varigt mén på 10% i 2005. Samme år bliver hun gravid med sin daværende kæreste og i 2006 får hun en søn.
Både før, under og efter graviditeten oplever hun pludselig at besvime uden varsel og der er mange komplikationer og megen angst forbundet med graviditeten pga. hendes helbred. Drengen kommer dog uskadt til verden.
Indtil for ca. et år siden blev hun stadig ved med at falde uden varsel, men har nu lært nogenlunde at mærke, hvornår det er på tide at sætte/lægge sig, inden skaden sker. I al den tid, hvor hun IKKE havde lært dette, har hun pådraget sig andre skader pga. de mange fald. En af årsagerne til de mange skader er (er det endelig gået op for en læge for nyligt, trods det faktum, at jeg har forsøgt at råbe utallige læger op i snart 2 år), at hun er ekstremt hypermobil. Hun har bl.a. pådraget sig en såkaldt springhofte, hvilket jeg OGSÅ har forsøgt at forkalre lægerne i snart 2 år, men som de først har konstateret for nyligt!

For at vende tilbage til sagen, så har hun nu været på kontanthjælp siden 2005 i henholdsvist Assens, Fredericia og Middelfart kommuner.
Da barslen er overstået og sagen har stået i stampe i et stykke tid, vælger Fredericia Kommune i 2006 at sende hende på Idrætsdaghøjskole, hvor det er meningen, de skal afklare, hvad hun kan rent fysisk. Her er bl.a. en fysioterapeut, som forsøger at hjælpe, men grundet de mange fald pga. hovedet, bliver hun ved med at pådrage sig nye skader.
Da postcommotionelt syndrom er en ret abstrakt størrelse og er svær (for ikke at sige næste umulig) at måle på, er hun selvfølgelig frustreret over, at ingen kan hjælpe hende af med hendes smerter og at hun i en alder af kun 22 år, står overfor muligvis at skulle affinde sig med aldrig at komme til at have et "normalt job". Som mange gør, når de er en del af det kommunale system, udvikler hun en depression.
Trods det faktum, at der ligger en diagnose og at man skulle mene, at kommunens tilbud med Idrætsdaghøjskolen jo gerne skulle være til for at hjælpe, så vælger hendes kontaktperson på skolen gang på gang at spæde til depressionen ved at drage tvivl om, hvorvidt hun i virkeligheden fejler noget og "om det ikke bare er noget psykisk". Hun går sågar så langt som til at skrive sine formodninger og antagelser i de officielle rapporter til kommunen og kommunen behandler nærmest de rapporter som om, de var skrevet af en psykolog eller psykiatrer og tager dem for gode varer. Det hjælper jo ikke ligefrem på depressionen, hvilket så bare styrker kontaktpersonens og dermed kommunens formodning om, at der er tale om en rent psykisk tilstand.

Hun kommer endelig væk fra Idrætsdaghøjskolen og får lov at komme i arbejdsprøvning i et supermarked. Her starter det fint med 4 timer om dagen, men allerede efter en uge, må hun tage sin første sygedag og det går kun ned ad bakke. Hun ender efter 4 mdr. med, at måtte sige stop. Kommunen mener imidlertid ikke, at de 4 mdr. giver nogen form for afklaring ift. hendes arbejdsevne (tilsyneladende gundet det lave timeantal) og dømmer mere eller mindre, at tiden har været spildt! I løbet af dette forløb er hun og den tidligere kæreste gået fra hinanden og jeg er kommet ind i billedet.

Vi ender med sammen at flytte til Middelfart i slutningen af 2008, hvor vi jo faktisk starter forfra. Fredericia Kommune fatter ikke et klap af noget som helst og vi gider ikke mere!

Nu har vi boet i Middelfart i snart 10 mdr. Indtil videre er der ikke blevet udarbejdet en ressourceprofil, der er ikke lagt nogen planer for, hvordan det videre forløb skal være og der er faktisk heller ikke fremsat nogen konkret plan for, hvad det præcist er, man vil opnå med, at hun kommer på det kreative værksted. Det virker som om, hun bare er blevet placeret der for, at de har styr på, hvor de har hende og at hun ikke får sine penge for ingenting.
De sidste mange måneder har hun været helt ødelagt efter de 3 daglige timer og har måtte sygemelde sig mange gange pga. både hoved og hofte.
Nu vil Middelfart Kommune sætte hende op til 5 timer om dagen med det grundlag, at de vil "forsøge at flytte fokus fra sygdomsfiksering og rette den mod arbejdsmarkedet".

Rygtet har gået i lidt over en måned, at ALLE kontanthjælpsmodtagere skal sættes op til 25 timer om ugen, men hun har aldrig fået noget konkret på skrift, der varslede om dette og der er aldrig blevet holdt et møde med sagsbehandleren om, at hun skulle sættes op i timer. Det var sågar hendes fagforening, der ringede hende op i sidste uge og fortalte hende, "at hun nok lige skulle få fat på sin sagsbehandler, for de kunne se, at hendes kontrakt med Kreativt Værksted udløb i indeværende uge og der ikke umiddelbart forelå nogen plan for, hvad der videre skulle ske".
Min kæreste ringer omgående til sin sagsbehandler for at høre, hvad der foregår og får beskeden: "Der ligger en ny kontrakt til dig derude, som du skal underskrive efter din ferie."
Da min kæreste spørger sagsbehandleren, om hun skal sættes op til 25 timer eller ej, får hun aldrig et entydigt svar, men da hun forklarer sagsbehandleren, at hun i forvejen har svært ved at klare de 15 timer og samtidigt komme hjem og tage sig af sin søn, fordi det udmatter hende så meget, melder sagsbehandleren klart ud: "Jamen hvis du ikke engang kan klare 3 timer om dagen, så må vi jo gå ind og kigge på, om du overhovedet kan tage varer på din søn!"
Min kæreste var så sur og ked af den udtalelse, at hun var helt nedslået i flere dage efter!

Da hun så mødte igen i mandags på Kreativt Værksted, ligger der ganske rigtigt en kontrakt til hende, som hun får udleveret med ordene: "Den her skal du lige skrive under." Hun spørger, hvad der sker, hvis hun ikke skriver den under og får det meget klare svar, at så tager de hendes kontanthjælp!
Den efterfølgende samtale med den ene af lederne på stedet hjælper heller ikke ligefrem på depressionen, da lederen begynder at komme med hentydninger til, at problemerne med skulderen, for hvilken vi afventede svar på en MR-scanning (fordi den til tider går af led og sidder helt forkert) "sikkert bare skyldtes noget psykisk"!
Vi har så fået svar i dag og det SKYLDES rent faktisk kombinationen af ekstrem hypermobilitet og de mange fald, så nu skal hun bare lukke r...n!!!

Vi er på herrens mark her! Hvad i alverden gør vi!?
Kommunens sagsbehandlere kommer med trusler, der er ingen, der tror på, at hun rent faktisk fejler noget som helst, lægerne er svære at få til at gøre deres job ordentligt og alle mulige underlige mennesker indenfor det sociale system kaster om sig med udtalelser, de slet ikke har kompetencer til, men som kommunen af uransaglige årsager alligevel vælger at lytte til!

Min kæreste VIL HELT VILDT GERNE UD AT LAVE NOGET!!! Hun vil IKKE ende på førtidspension! Men kommunen giver hende bare heller ikke tid til at få rettet op på de skader, der er sket, men lægger derimod pres på, der gør skaderne værre og hælder benzin på det famøse depressions-bål!

Jeg ved, det er en kæmpe smøre at sluge, men det måtte bare ud nu, inden jeg også ender med en depression og ikke længere har kræfterne til at støtte og hjælpe hende...

Hvor i alverden skal vi starte!? Er der nogen, der kan hjælpe?

[zuza]

Hejsa og velkommen til.

Din kærestes sag ligner desværre mange andres.

Der er nogle vigtige ting, I kan gøre:

1. Få aktindsigt fra de andre kommuner - og nuværende - på ALT. Der ligger en formular her på siden, der kan printes ud.

2. Ressourceprofilen SKAL opdateres, hver gang der er nye oplysninger. Og disse oplysninger skal din kæreste have mulighed for at kommentere og SAMMEN med sagsbehandleren lave en plan for fremtiden. Denne plan kan være fysioterapi (med speciale i hendes problematik), arbejdsprøvning med et formål, som hænger sammen med udviklingen af hendes ressourcer.
Det er både at fjerne barrierer i forhold til arbejdsmarkedet, men også at udvikle ressourcer. Og det skal alt sammen gøre, at man nærmer sig arbejdsmarkedet i form af en plan.

3. Hvad med at søge en revalidering? Som selvfølgelig også skal være rimelig - ikke bare noget, kommunen alene bestemmer, men igen i et samarbejde.... og det skal selvfølgelig være realistisk. Nærliggende er det måske diætist, kostvejleder, pga. tidligere beskæftigelse. Bare nogle forslag.

Måske kommunen skal "styres" i en bestemt retning, og hvis motivationen er der til en bestemt uddannelse, så lykkes tingene ofte bedre.

4. Hvad siger lægen til de "alternative fortolkninger", kommunen kommer med? Er det en god læge, som støtter jer?

Og i værste/bedste fald... hvad med SU, som vist er på næsten samme niveau som kontanthjælp, når man er så ung? Kan I leve af det og "glemme" de l....kommuner?

På SU er der vist som forsørger lidt ekstra hjælp.

Jeg kan da godt blive bekymret for, at I bliver totalt kørt ned, så måske SU kunne være løsningen, og så slipper I for kommunens kontrol og trusler, så tjekkes I bare på uddannelsen.


PS... fed signatur...he-he

[phhmw]

Kære Maro.
Velkommen til. Zuza råd lyder fornuftige, som sædvanligt.
Jeres sag lyder som en standardsag, incl trusler om evnen til at passe sine egne børn.

Jeg vil supplerer:
Bliv her på JERES tråd, der kommer flere spørgsmål.
Ingen telefonsamtaler med sagsbehandlere, ALT på skrift.

Inden 5 år efter arbejdsskaden skal i bede om at få arbejdsskaden genoptaget da der jo endnu ikke er en stationær situation, men tilsyneladende en forværring af situationen. Problemet er at der ikke findes en endegyldig diagnose, som jeg læser det.

At der allerede nu har indsneget sig små skjulte "mistanker" om det psykiske i journalerne er negativt, men dette skal I forholde jer til. Stille og roligt.

Men husk aktindsigt i ALT fra ALLE, incl læger, speciallæger, hospitaler og kommune.
Hold orden i disse papirer.
Dan jer et overblik, og tag det roligt.

Det største problem er de mange fald, uden klinisk årsag. Men det er ikke det samme som at der ikke findes andre læger der kan finde årsagen.

Mange hilsner
Peter

[hr.luko]

Jeg sad lige og ledte efter lidt litteratur omkring Postcommotion syndrom (PCS) og fandt lidt om det på www.hjernekassen.vfhj.dk

PCS rammer oftest kvinder (af en eller anden grund) og ses mest hvis personen der rammes i forvejen er ramt af f.eks. stress hvilket din kæreste jo var.
Jeg har ikke kunnet finde noget om behandling der kan kurere PCS, til gengæld har en del PCS patienter fået lettere ved at klare hverdagen efter de har fået hjælp til at lære at kompensere for de kognitive vanskeligheder samt hjælp til at reducere stressniveauet.

Jeg fandt også denne her på engelsk (de er længere fremme i USA med PCS) hvor der er en længere beskrivelse og måske også lidt hjælp af finde: http://www.ubortho.buffalo.edu/concu...20syndrome.pdf

Desværre er PCS igen en af de her sygdomme som man ikke kan se, og som kommunerne har svært ved at forholde sig til. Mange tror at det er noget psykisk fordi mange PCS patienter behandles med antidepressiv medicin og så ser kommunerne det som "bare" noget psykisk.

Bare hold fast og lyt til de gode råd der kommer fra de kloge hoveder her på siden.

(Vi bor selv i Middelfart og er også igang med at danse med dem )

[popiae]

Aktindsigt`!
Heriblandt er det vigtigt med visitationspapirerne, og evt jobplan.
De har jo engang vurderet 15timer, det burde fremgå et eller andet sted.

Når du har det skriftlig i hånden, klager/spørger(SKRIFTLIG) til ændret vurdering, med begrundelse.

For at ændre på timeantal, skal der være skedt en ændring, enten lægeligt eller via arbejdsprøvningen, der giver et andet billed.
Dette vil de selvfølgelig ikke kunne, pga af lægepapir samt det vidste i arbejdsprøvningen. DVS at de står med en svag sag. Om nødvendigt, klager du helt ind til Nævnet.

ps. Hun skal helst ikke skrive under, men kan blive tvunget til dette, for ikke at stå unden forsørgelse.
I givet fald, skal hun indføje bemærkning om at hun er uenig, i det vurderet timeantal, med begrundelse.Og hvorfor hun skriver under(tvungen).(det kan de oftest ikke lide, også fordi det er ulovlig fremgangsmåde).
Det er vigtigt, ikke bare at skrive under, da de så kan anføre at hun er enig, i timeantal.

Vedr. trussel mod forældre evne. det skal hun ikke finde sig i, men anføre, at hun selvsagt SKAL have overskud til at varetage sit barn, da barnet selvsagt kommer for andet, også arbejde, såfremt overskuddet ikke er til stede.
VH Popiae

Hej Maro..

Langt indlæg så jeg tager lige det der springer mig i øjenene og så må du råbe hvis der er noget jeg har glemt og jeg har også lige et par spørgsmål...

Du skriver at din kærestes fagforening ringede det vil sige at hun er i fagforening ? hjælper de hende ? og tager de evt med som bisidder ?

Ellers tag en snak med dem og se om ikke hun kan få dem med ,..

Så bemærkede jeg at din kæreste ringede til sin sagsbehandler og kan sige at fra nu af skal i ALDRIG ringe .. men kun skrive ...

Den samtale som din kæreste har haft med sin sagsbehandler kan være en god ide lige at få skrevet ned, det vil sige at din kæreste skal skrive noget i stil med ...

Til (sagsbehandlers navn )

I henhold til vores samtalen (skriv dato) er der nogle ting jeg godt vil have bekræftet .

Jeg spurgte ind til hvorvidt jeg skulle op på 25 timer på kreativ værksted dette undlod du at svare på , så jeg vil gerne have et helt klart svar på om jeg skal op på de 25 timer ...

Da jeg over for dig påtalte at jeg ikke kunne komme op på 25 timer grundet mine smerter og min udmattelse (som kommer af mine sygdomme ) oplyste du mig om at hvis og så frem at jeg ikke kunne klare 3 timer om dagen uden at blive helt udmattede i en grad så jeg ikke magter det derhjemme , så skulle man måske ind og se på om jeg overhovdet kunne varetaget mit barns tarv...

Dette vil jeg gerne have bekræftet og jeg vil gerne have henvising i loven til hvor det fremgår at hvis et menneske har svært ved at forene job og hjem så er det jobbet der er vigtigst og man kan komme ind og fjerne børn ...

Jeg ved at det ikke forholder sig sådan og at det er en trussel for at få mig til at makke ret men du skal vide at det finder jeg mig IKKE i , i forvejen er der store mangler i min sag og ting som skal laves i henhold til loven som IKKE er lavet hele vejen igennem har jeg spillet med og gjort som i siger og gjort mit bedste , men hvis man begynder at true mig med mit barn så er det på tide at sige fra...

Derfor vil jeg gerne have at du bekræfter hvorvidt du mener at der er belæg for at jeg ikke kan varetage mit barns tarv ud fra at jeg ikke magter at arbejde mere end de 3 timer ...

Samtidig skal jeg oplyse om at jeg ikke længere ønsker at man ringer til mig og ej heller ringer til kommune ,jeg beder om at alt pr efterdags foregår på skrift ...

Samtidig skal jeg gøre opmærksom på at der i henhold til loven skal laves en ressourceprofil dette mangler i min sag, ligeledes har jeg ikke modtaget nogen handleplan og jeg ønsker derfor at vide ..

1 hvad er formålet med det kreative værksted jeg er på nu

2 hvad forestiller kommunen at det ender ud med..

Samtidig skal jeg gøre opmærksom på at jeg pr efterdags medtager bisidder til alle møder og håber at vi i samarbejde kan komme videre med min sag
denne skrivelse skal lægges i min sag

Og samtidig gør jeg dig opmærksom på at jeg har vedlagt en erklæring om aktindsigt

Med venlig hilsen
..

Det ville være mit foreslag at i skrev til sagsbehandler noget ala det jeg foreslår på den måde kommer det ind i hendes sag at den ikke behandles som den skal og at i har gjort kommunen opmærksom på det...

Jeg tror ikke at din kæreste har den store mulighed for at få en pension men en mulighed hvis ikke i kan få sagsbehandler op af stolen ...
Så kan i søge en pension § 17 på forliggende grundlag og på den måde få en ressourceprofil for hvis de skal behandle og give afslag på en pension så skal der være en ressourceprofil og i har mulighed for at få andre til at se på hendes sag....

Jeg tror ikke at jeg ville tænke revalidering SU lige nu , jeg tror mere at i skal ind i kampen ikke ringe men altid skrive optage alle samtaler og have en bisidder med på alle møder jeg kan ikke med min bedste vilje se hvordan hun skulle kunne klare en uddannelse lige nu ,med besvimelser og hovedpiner osv ..

Jeg besvimer ikke selv men har kronisk migræne og hovedpiner og ved hvor belastende det er at leve med og hvor meget det påvirker min koncentration og hukommelse har din kæreste været ved psykolog og få testet disse ting og har hun et godt samarbejde med sin læge ... ?

[Maj-Britt]

Hun går og falder??

Så ville jeg sætte en trumf på, køb en kørestol i Harald Nyborg alternativt en rollator, mød op til næste møde på kommunen med et af de hjælpemidler og så vil der komme andre boller på suppen.

Min kommune fattede først alvoren i mine dårlige ben, da jeg købte en rollator, fordi INGEN vil frivilligt gå rundt med en sådan, hvis ikke det er seriøst.

En rollator åbner mange døre, giver meget forståelse og for mit vedkommende giver den tryghed.

[Ninja]

Jeg kan se i har fået de bedste råd, så jeg vil blot indskyde, at Maj-britt har en RIGTIG god pointe!!!!

Jeg kender en dame der også falder utroligt meget og skader sit ansigt/hovede, og hun har fået en speciel hjelm, så skaderne ikke længere bliver så alvorlige på hovedet (hun har epilepsi) - dette kunne også overvejes!

Samtidig har hun fået sat noget værn op på komfuret, der forhindre at hun kan falde ind over det under madlavningen, og komme slemt tilskade.......

Synes bare lige, at disse råd kunne passe godt ind her!!

[velcro]

Hej Maro.
Din kæreste passer nok bare ikke inde i en af de firkantede små kasser af lægelige diagnoser som sagsbehandlere og læger forholder sig til. Og trods en diagnose, så er symptomerne som du skriver en abstrakt størrelse, der er tilsyneladende er svære at forholde sig til for behandlersystemet. Og når en behandler i det sociale eller sundhedssystemet ikke lige kan komme op med en løsning, går det tit ud over patienten/klienten i form af en psykisk diagnose, for så taber behandleren nemlig ikke ansigt ved at skulle indrømme at de ikke helt ved en skid.

Som Zuza skriver er det vigtigt at i har en læge på jeres side, der kan skelne skidt fra kanel. Hvis den nuværende praktiserende læge ikke er tilpas involveret, så tøv ikke med at skifte til en anden.


Så vil jeg godt kommentere det med hjælpemiddel. Det kan godt være at en selvkøbt kørestol/rollator kan hjælpe på forståelsen for nogen, men det modsatte kan også være tilfældet. For det kan også opfattes som om man bevist prøver at forblive i sygerollen. Jeg har selv været blind, og nødtvunget til at bruge en blindestok. Og som Mai-Britt så rigtigt skriver, hvem fanden gider rende rundt med den slags hjælpemidler, hvis man kan blive fri. MEN i mit eget tilfælde blev jeg faktisk beskyldt for at være frivillig blind. Blindheden skyldtes en på det tidspunkt ikke diagnosticeret neurologisk sygdom, men fordi lægerne havde svært ved at stille diagnosen, blev det patienten der endte med sorteper og diagnosticeret psykisk syg og ikke lægen der bekendte sin uvidenhed og inkompetence.



Velcro

[Maro]

Hej igen

Tak for alle de gode råd. Der er helt sikkert et par brugbare ting, vi vil tage fat i med det samme!

@ zuza:
Vi har allerede forsøgt at opnå aktindsigt hos alle instanser, men det er simpelthen så rodet, at det næsten ikke er til at finde rundt i. Vi er dog i gang med at rydde op i det, så vi kan få skabt et kronologisk forløb på skrift.

Hvad angår ressourceprofilen, så er den, så vidt vi ved, aldrig blevet lavet. Hvis den er, så er min kæreste i hvert fald ikke blevet informeret om det og har aldrig været med inde over bevidst. Men det er rart at høre, at man ifølge loven SKAL have mulighed for at kommentere på sagen. Du skulle vel ikke tilfældigvis ligge inde med oplysninger om, hvilken paragraf i hvilken lov, det helt præcist står i, så man har noget konkret at konfrontere kommunen med?

Hvad angår REVA, så er det klart en af de muligheder, min kæreste ser som realistiske, men hun har været låst i systemet så længe, at hun faktisk ikke har nogen idé om, hvad hun helt præcist kunne tænke sig at arbejde med. Selvtilliden har jo efterhånden også fået et alvorligt knæk og hun har svært ved at udtale sig om, hvad hun ”er god til”.

Mht. SU, så kræver det jo en vis portion studieaktivitet, som nok er umulig, hvis ikke hun studerer under skåneforhold. Det vil jo så resultere i, at hun bliver smidt af en mulig uddannelse efter forholdsvist kort tid og så er vi samme sted igen. Desuden kan vi ikke få tingene til at løbe rundt uden et SU-lån og sådan noget skal jo betales tilbage på et tidspunkt…

(Hvad angår min signatur (nu har jeg godt nok lige ændret den, fordi jeg fandt noget bedre), var et citat af Elbert Hubbard og det er jo så sandt, som det er sagt! Det citat (og mange flere fede af slagsen) kan findes her: http://www.coolquotes.com/stupidity.html)e

@ Peter:

Dit råd er taget til efterretning og vi sørger fra i dag og fremadrettet for, at AL korrespondance med kommunen foregår på skrift.

Arbejdsskadesagen er netop blevet genoptaget og der er gang i nogle lægelige udredninger, men ting tager sin tid og kommunen er ikke meget for at vente. Det er primært dét, vi kæmper med i øjeblikket.

@ hr. luko:

Tak for dine links. Jeg har ikke læst dem igennem endnu, men jeg kan se, de er nye ift. dem, jeg før har gjort brug af, så der er uden tvivl god læsning imellem. Jeg glæder mig specielt til den engelske, for som du siger, er englænderne og amerikanerne som regel længere fremme ift. kognitive lidelser, end man er i Danmark.
Jeg håber, du kommer længere med Middelfart Kommune inden længe, så du ikke ender som os. Ellers må vi jo lige slå hovederne sammen og danne fælles front

@ Popiae

Tak for rådet omkring at spørge skriftligt efter grundlaget for ændringen i timesatsen. Den er taget til efterretning og bliver udført i denne uge.

Mht. underskrivning af papirerne, så er det for sent. De blev skrevet under i forgårs og hun er sat op til 25 timer fra på mandag. Men vi skal nok lige sørge for, at der kommer en skrivelse frem til kommunen om, at vi er uenige i, at timerne skal op og hvorfor og at der er blevet brugt tvang til at opnå underskrift. Det skal nok blive sjovt, så tak for det
Du nævner i øvrigt, at det er ”ulovlig fremgangsmåde”. Kan du uddybe det, muligvis med reference til en specifik lov?

@ Heidien

Tak for dit flotte udkast til brevet. Jeg er allerede nu i gang med at rette det til og tilføje et par ting, men det var ret inspirerende. Jeg undersøger i øvrigt lige dit forslag om at søge pension iht. Pensionslovens §17 (går ud fra, det er den §17, du mener?).

Jeg er generelt rigtigt glad for alle jeres input! Der skal nok komme flere spørgsmål senere, men min søgen efter et sted at starte har da givet pote i hvert fald!
Jeg tror generelt, at problemet ift. sådanne sager er, at man ikke kender sine rettigheder ordentligt. Vi som borgere i et ”velfærdssamfund”, som vi jo (når vi er i arbejde) selv betaler for, skal lære at opfatte os selv som forbrugere af en service og ikke bare finde os i hvad som helst! Man hyrer jo ikke en maler til at male et helt hus og betaler ham fuld pris, hvis han kun maler gavlen og så i øvrigt gør det i den forkerte farve og med akvarelmaling!

Mange tak for jeres hjælp indtil videre!