K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 16-07-2010, 21:35   #11
Anne Mette
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 25-03 2010
Indlæg: 205
Blog Indlæg: 1
Styrke: 15
Anne Mette er ny på vejen
Altså, Buster *GGGG*
Man skulle tro du vidste at jeg var gift med en bamsemand.... For netop det du skriver fik et billede frem på min nethinde som fik mig til at grine så tårene trillede. Stakkels lille spinkle hjælper *LOOOL*

Nå, men nu har han så fået sin plan og hun har da dækket sig ind med både livrem og seler.

I henvisningen til projektafdelingen er der kryds i både 1 og 2, men i planen står der kategori 1. Hvor om alt er så medsendte hun en henvisning som skulle underskrives og returneres.

Han ringede så ind for at høre hvad de 2-4 uger i projektafdelingen dækkede over, for det fremgik ikke hvori den afklaring bestod. Svaret var, at han selvfølgelig ikke skulle møde op, men at det blev taget på telefon... Og det var mere på forhånd at den henvisning blev sendt, hvis nu!!

Som han så efterfølgende sagde: Hvad mon de betaler i telefonregning, hvis de skal snakke hver eneste dag med mig i så lang tid *GG*

Men den henvisning ligger nu pænt på skrivebordet i hvert fald til han er opereret, så vil han tænke over om han underskriver....

På trods af at han, siden sin sygemelding, har arbejdet på halv tid og der jo så nok også er stor sandsynlighed for at det godt kan lade sig gøre bagefter, hvis det bliver problematisk at starte fuld tid (hvilket han selv har fortalt hende kommunedamen)

Ja, så skal der også lige bruges ressourcer på at ringe til hans arbejdsgiver (tænker så lige - mon hun er single og vild med uniformer, siden hun skal ringe på kasernen og ikke tager hans egne ord til troende )

Må men altså der bliver godt nok brugt mange ressourcer på en mand i arbejde, som vrider sit knæ til FUT (arbejdsskade), skal gennem div. undersøgelser før man kan operere og derefter vender tilbage - uanset om han så får nok så mange mén af det, så har han stadig job......

Og alt sammen efter al sandsynlighed pga refusionen på de 65% - hold op hvor er det grotesk!

Men vi hygger os over det her i huset

Kan I alle have en fantastisk weekend
Anne Mette
Anne Mette er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-07-2010, 00:09   #12
V_Brask
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 19-05 2009
Lokation: Jylland
Indlæg: 193
Styrke: 15
V_Brask er ny på vejen
Hej Anne Mette

Tro mig arbejdsgiverne er også trætte, af at skulle bruge krudt på nogle, som de godt ved kommer tilbage f.eks. pga en knæ operation mv.
Det der også kan gøre en arbejdsgiver irriteret, er når de finder ud af at hende med det dårlige knæ kommer i aktivering f.eks. på plejehjemmet, og man som arbejdsgiver ikke er blevet spurgt, om man havde noget til personen.
Det stod på txttv her til aften, at det er en ommer til Inge Støjberg. Men mener også at sygedagpengehullet er en ommer. Hvorfor sætte folk der er syge på KH, det bliver de sku da ikke raske af.
Det er et bevis på, at der ikke findes nogle syge, de er blot dovne (ironi).
V_Brask er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-07-2010, 22:26   #13
Anne Mette
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 25-03 2010
Indlæg: 205
Blog Indlæg: 1
Styrke: 15
Anne Mette er ny på vejen
Hej V Brask

Ja, jeg ved at arbejdsgivere er ved at brække sig over henvendelser fra jobcentrene og det er i deres øjne tidsspilde at det er nødvendigt.

Det burde være sådan at man tilbyder sin hjælp til folk, hvis de pludselig står i en situation hvor det går i hårdknude med arbejdsgiveren. Det sker jo også.

Men nej nej, alle de "dovne" syge skal bare ud og aktiveres. Om deres helbred er til det eller ej.

Der er folk som troede de skulle til genoptræning, som endte på aktiveringskursus - ingen genoptræning. Der er alvorligt syge som ender på aktivering. Der er kronisk syge som har diagnoser, der beskriver at de faktisk ikke kan holde til det - men de skal også aktiveres.

Du har helt ret - hun må rette op på Claus Hjort's smutter. Vil ikke ønske noget grimt for andre, men det hænder at tanken strejfer mig og det her er en af de gange

Du har også ret i at det er helt hen i vejret at man smider syge mennesker på KH - man burde jo i stedet hjælpe dem med at finde ud af hvad der er galt (hvis ikke der allerede er en diagnose, som man bare ignorerer eller nægter at godkende)

Men man smider gerne penge ud til hovedløse aktiveringer, som ikke har noget som helst andet formål end at putte penge i kommunekassen i form af refusioner.

Der er virkeligt noget galt i Danmark
Anne Mette er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-07-2010, 11:03   #14
buster
Jeg bor her på K10
 
busters avatar
 
Tilmeldingsdato: 12-01 2008
Lokation: Sorø
Indlæg: 4.447
Blog Indlæg: 18
Styrke: 22
buster er ved at flytte ind på K10buster er ved at flytte ind på K10
ti hi, annemette, må altså lige give dig yderligere et billede på nethinden:

en lille nydelig uniformsklædt nurse, bære rundt på din uniformsklædte bamsefar -hva vil der ske hvis nogen sir: alle ret!

neeej, tilgiv mig, er i fnisehjørnet i dag -men det er sg(sorry) da utroligt hvad lovgivere gør for at give os et godt grin ikk

(syns lige du skal vide at det reelt var hvad jeg bad om til min mand,på skrift sæføli, da han lammet i benene blev sendt i arbejdsprøvning! Jeg selv er også handicappet, så havde sg(sorry) mere end svært ved at bære ham selv!)

Ha en go søndag
__________________
At blive lykkelig består ikke i at eje meget, men at elske meget og håbe



http://www.onlineunderskrift.dk/unde...al-afskaffes./

Sidst redigeret af buster; 18-07-2010 kl. 11:39.
buster er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-07-2010, 21:55   #15
Andersine85
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-04 2010
Indlæg: 1.200
Blog Indlæg: 36
Styrke: 16
Andersine85 er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Multe Se meddelelser
Og en deltidssygemeldt vil altid blive i match 1, og det bliver vist svært - selv for den mest ihærdige sagsbehandler - at ændre på
Vil nu lige sige, at det altså ikke er rigtigt.

Man er kun en match 1, hvis man ved, at borgeren er raskmeldt indenfor 3 måneder. Det behøver ikke nødvendigvis at hænge sammen med en delvis raskmelding.
__________________
Er uddannet socialrådgiver, har arbejdet 3 år med sygedagpenge, men er lige skiftet til kontanthjælp match 2 og 3 og er altså, derfor, på den anden side at skrivebordet end de fleste herinde

Min lille hverdagsblog: http://www.k10.dk/blog.php?u=4874
Andersine85 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 20-07-2010, 00:30   #16
Multe
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 03-11 2009
Lokation: Århus
Indlæg: 1.634
Styrke: 16
Multe er ny på vejen
Hej Andersine85

Muligt at I, i Jeres kommune ikke arbejder ud fra intentionerne med målgrupperne...

Citat:
Matchmodellen er simpel og ubureaukratisk og gælder for alle jobcentrets målgrupper. Fremover bliver det ikke den enkeltes ydelse, men i stedet vedkommendes behov for en beskæftigelsesrettet indsats, der bestemmer matchgruppen. Som noget meget centralt synliggør modellen alle de borgere, der kan arbejde - uanset hvilken ydelse de modtager. De tre grupper hedder "jobklar", "indsatsklar" og "midlertidigt passiv" og skal fungere for alle typer ydelser.
Citat slut.

Det kan dog undre, at en deltidssygemeldt i Din kommune vil blive placeret i "indsatsklar" eller(endnu mere undrene) i "midlertid passiv" ???

Og det med; >>>man kun er en match 1, hvis man ved borgeren er raskmeldt indenfor 3 måneder<<<, nu kan jeg jo flere steder læse, at Du arbejder i - måske - danmarks bedste kommune at være sygemeldt i... -men er det, ikke bare lidt svært at vide det med de 3 måneder ???
Og hvor i loven står der forøvrigt, det med de 3 måneder ???
__________________
Hva' man har, det har man... -resten ka' de vise som respekt!
Multe er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 20-07-2010, 11:37   #17
Andersine85
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-04 2010
Indlæg: 1.200
Blog Indlæg: 36
Styrke: 16
Andersine85 er ny på vejen
Matchreglerne - de nye

Multe:

Fra sygedagpengevejledningen af d. 19.04.10 (med egne highlights):

12. Formål med visitation

Helt overordnet skal visitationen af sygemeldte bidrage til at styrke fokus på arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejde. Visitationen skal understøtte, at indsatsen -på en måde der er afpasset den sygemeldtes situation -har retning mod arbejdsmarkedet.

12.1 Grundlaget for visitation

Kommunen skal efter § 12, i tilknytning til den første opfølgningssamtale inden udgangen af 8. sygeuge, foretage en visitation af sygemeldte til en af tre kategorier. Ved de efterfølgende opfølgninger skal kommunen efter § 13, stk. 5, foretage en vurdering af, om sygemeldte fortsat er placeret i den rette kategori og, om nødvendigt, ændre kategorien.

Der er i bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse af sygedagpenge, som træder i kraft den 26. april 2010, fastsat nærmere regler om visitationen. Overordnet visiterer kommunen efter § 14 b i denne bekendtgørelse til en kategori ved hjælp af to spørgsmål:

Vurderes der at være udsigt til raskmelding inden for de næste 3 måneder?
(Hvis ja, visitation til kategori 1. Hvis nej stilles det næste spørgsmål)
Vurderes sygemeldte aktuelt i stand til at genoptage arbejdet gradvist eller modtage et aktivt tilbud? (Hvis ja, visitation til kategori 2)
Øvrige visiteres til kategori 3.

Ved at lade disse spørgsmål være styrende for visitationen til de tre kategorier bliver sygemeldte visiteret efter de samme grundprincipper som alle andre modtagere af midlertidige forsørgelsesydelser, jf. bekendtgørelse om matchvurdering.

Grundlaget for første visitation af sygemeldte, hvor jobcentret skal tage stilling til de to spørgsmål, er opfølgningssamtalen, oplysningsskemaet og andre oplysninger i sagen, herunder eventuelt lægelige oplysninger. Hvis der foreligger en mulighedserklæring eller en fastholdelsesplan, vil informationerne også kunne indgå i opfølgningen. Endelig kan jobcentrets samtale med arbejdsgiveren i tilknytning til første opfølgningssamtale give input til opfølgningen. Kommunen kan herudover anvende forsørgelseshistorikken fra Arbejdsmarkedsportalen til at danne sig et overblik over, om en sygemeldt tidligere har modtaget offentlig forsørgelse.

Det bemærkes, at også personer, som er sygemeldt med problemer i forbindelse med graviditet, skal visiteres til en af de tre kategorier.

12.2 Nærmere beskrivelse af de tre visitationskategorier

De tre visitationskategorier er:

1) Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående, dvs.:

Kortvarige sygeforløb, der ikke forventes at vare mere end 3 måneder. Raskmeldes den sygemeldte ikke til forventet tid, skal sagen tages op til vurdering, herunder om der skal visiteres til anden kategori.
Langvarige forløb, som har været visiteret til kategori 2 eller 3, men hvor sygemeldte vurderes at være klar til at komme tilbage til arbejdsmarkedet og være ude af systemet inden for de næste 3 måneder.

Kategori 1 er således for sygemeldte, der vurderes at blive raskmeldt og være ude af sygedagpengesystemet inden for de næste 3 mdr. De kan være fuldtidssygemeldte, være vendt gradvist tilbage i job eller være i aktive tilbud.
Eksempel: En borger har fået ny hofte og deltager i genoptræning efter et fastlagt program fra sundhedsvæsenet. Borgeren er delvist raskmeldt og arbejder 5 timer om ugen. Jobcentret forventer, at vedkommende er fuldt raskmeldt og ude af sygedagpengesystemet inden for de næste 3 måneder.

Eksempel: En borger, der er sygemeldt fra ledighed, har et kompliceret benbrud. Ved første opfølgningssamtale i jobcentret er borgeren netop startet med genoptræning. Jobcentret bistår med at få aftalt med hospitalet, at genoptræningen kan ligge i morgentimerne, så borgeren kan deltage i et jobsøgningskursus. Jobcentret forventer, at borgeren kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet inden for ca. 2 måneder.

2) Sager med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen, dvs.:

Sygeforløb, hvor der ikke er udsigt til raskmelding inden for de næste 3 måneder, men hvor der er mulighed for at imødegå risikoen for langvarigt sygeforløb og tab af arbejdsevne ved at understøtte og iværksætte gradvis tilbagevenden til arbejde eller aktive tilbud.

Kategori 2 er således for sygemeldte, der aktuelt vurderes at være i stand til at vende gradvist tilbage i arbejde eller modtage et aktivt tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats kap 10-12. Det er dog ikke en forudsætning, at de faktisk vender gradvist tilbage eller deltager i tilbud.

Eksempel: En sygemeldt med en kræftdiagnose. Der er indgået en aftale med arbejdsgiveren om, at borgeren - i de perioder, hvor det er muligt - arbejder 5 timer. Der er løbende kontakt mellem arbejdsgiveren, borgeren og jobcentret om tilpasning af timetallet og andre hjælpeforanstaltninger.

Eksempel: En sygemeldt, som ved første opfølgningssamtale netop er udskrevet efter en længere indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Borgeren er fyret fra sit job. Jobcentret arbejder på at få en aftale i stand med den tidligere arbejdsgiver om, at borgeren kan starte i et forløb i virksomhedspraktik og - sideløbende med det - fortsætte behandlingen.

3) Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, dvs.:

Sygemeldte med en længerevarende sygdom eller en alvorlig lidelse, hvor den sygemeldte ikke forventes raskmeldt inden for de næste tre måneder, og hvor kommunen vurderer, at den sygemeldte aktuelt ikke er i stand til at modtage et aktivt tilbud eller blive delvist raskmeldt.

Kategori 3 er således for sygemeldte, der ikke på tidspunktet for visitationen er i stand til at vende gradvist tilbage i arbejde eller deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud, uanset at der kan være tale om nogle få timer om ugen.

Eksempel: En sygemeldt er indlagt efter et alvorligt trafikuheld. I forbindelse med den første opfølgning, som sker på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagen, vurderer jobcentret, at der er lang tid til, at vedkommende kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats, herunder gradvis tilbagevenden til arbejdet.

Eksempel: En sygemeldt er indlagt efter en stor kræftoperation. I forbindelse med den første opfølgning, som foregår telefonisk og ud fra de lægelige oplysninger, vurderer jobcentret, at der på kortere sigt ikke er udsigter til, at vedkommende kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats, herunder gradvis tilbagevenden til arbejdet.
__________________
Er uddannet socialrådgiver, har arbejdet 3 år med sygedagpenge, men er lige skiftet til kontanthjælp match 2 og 3 og er altså, derfor, på den anden side at skrivebordet end de fleste herinde

Min lille hverdagsblog: http://www.k10.dk/blog.php?u=4874
Andersine85 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 20-07-2010, 21:13   #18
Anne Mette
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 25-03 2010
Indlæg: 205
Blog Indlæg: 1
Styrke: 15
Anne Mette er ny på vejen
Vil lige komme med en lille opdatering:

I går var så operationsdagen, alt forløb som det skulle og kirurgen meddelte at det var 4-6 uger og om ca. 6 uger skal han møde der igen til kontrol.

Så langt så godt.

I dag tog han så telefonen for at få talt med den sagsbehandler, hun tog ikke sin telefon og (ups - på min opfordring) ringede han så direkte til projektafdelingen.

Her fik han talt med et meget fornuftigt menneske som absolut ikke forstod hvad hulen han overhovedet skulle henvises til dem for. Hun havde faktisk lige siddet og kigget på hans sag netop som han ringede. De fik en fin lang snak og jeg hørte ham sige: At tale med XXX er som at tale til en dør, hun vil åbenbart ikke høre hvad jeg siger og det vil jeg ikke finde mig i. Og lidt senere: Ja, det mener jeg jo også er forkert. Enden blev at vedkommende vil tage fat i hende på jobcenteret og få stoppet det hele i opløbet. For hun mente bestemt ikke han havde noget som helst at gøre hos dem, også fordi de ikke kan tilbyde ham en fysio med speciale i knæ/sportsskader (som kirurgen anbefalede)

Så vi går stadig og morer os over at det han fra starten sagde til hende fra jobcenteret: Jeg kan ikke bruge jer til noget. Det holder stik og der sidder så andre i vores kommune som kan tænke selv og se det groteske i at man vælger at sende ham i afklaringsforløb (på trods af at han har arbejdet deltids indtil operationen og starter fuld tid så snart han kan komme afsted med det)

Vil i øvrigt indskyde at hende fra jobcenteret, hun får ikke ligefrem roser med på vejen når man taler med andre der har "prøvet" hende!
Og hun er i øvrigt skyld i at mine - rettidigt indsendte kommentarer og rettelser - ikke er at finde i den udgave af min ressourceprofil som er tilgængelig på kommunens net!!! Det var nemlig hende som de blev sendt til i sin tid - da var hun inde over min sag for - hmmm, 3 gang tror jeg.

Men nu lader det til at min gemal slipper for yderligere "hygge" med jobcenteret og andre ifm. sin sygemelding og kan tage den med største ro resten af tiden og så vende tilbage på job når den tid kommer.

til jer alle, som har fulgt med og forhåbentligt også moret jer lidt samtidig
Anne Mette

PS
Og Andersine, al respekt for sagsbehandlere der rent faktisk udfører deres arbejde på en ordentlig og fornuftig måde, de er et hårdt prøvet folk og tit udskældt. Men jeg har gennem mine efterhånden 10 forskellige (hvoraf nogle så har været inde over af flere gange - vi taler knap 3 år incl. 1 års barsel) også mødt flere som er helt ok og som gør hvad de kan, indenfor de rammer de nu har. Jeg ville nødigt sidde i deres sted, det er et - til tider - utaknemmeligt job.
Anne Mette er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 20-07-2010, 22:05   #19
Andersine85
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-04 2010
Indlæg: 1.200
Blog Indlæg: 36
Styrke: 16
Andersine85 er ny på vejen
Godt at høre at operationen gik godt

Husk endelig at sige til jobcentret, når han går delvist/fuldt i gang, hvis i vil slippe helt for dem! Der er egentlig arbejdsgivers ansvar at gøre det, men grundet deres regnskabssystemer mv. kan det godt tage noget tid, og så ender i bare med at skulle høre fra dem alligevel

Og tja, der er jo så mange udskældte grupper, jeg elsker mit job, og samler på de, heldigvis ret mange, gode oplevelser
__________________
Er uddannet socialrådgiver, har arbejdet 3 år med sygedagpenge, men er lige skiftet til kontanthjælp match 2 og 3 og er altså, derfor, på den anden side at skrivebordet end de fleste herinde

Min lille hverdagsblog: http://www.k10.dk/blog.php?u=4874
Andersine85 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 20-07-2010, 22:28   #20
curls
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-01 2007
Lokation: Sjælland
Indlæg: 3.397
Styrke: 23
curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10
Til Multe.... Matchmodellen er ens i alle jobcentre.....

Du har spurgt efter loven vedr. om 3 mdr. i matchgruppe 1 osv....
Her er loven om placeringen af match: http://www.socialjura.dk/index.php?id=13804


Og her en fin forståelse af den nye matchmodel fra arbejdsmarkedsstyrelsen:
http://www.ams.dk/Reformer-og-indsat...-02-16pdf.ashx
curls er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Har virkelig brug for nogen kloge hoveder nu. Indiansummer Alt det andet 6 03-07-2013 21:58
Hjælp mig I kloge hoveder madina Spørgsmål ang fleksjob 3 22-12-2010 17:58
Hej I kloge hoveder frupia1 Alt det andet 5 16-02-2010 05:50
Hver tredje lønmodtager: Send ældre på pension Webmaster K10 Nyheder 0 07-06-2009 00:11




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 12:25.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension