Flere/mange diagnoser?

[MTVRV1]

Oprindeligt indsendt af Lizzy

Mine diagnoser er ALLE vigtige for mit sygeforløb....men det mener lægekonsulenten ikke.

Hun har slettet tre af dem.....og jeg kan ikke klage over det, eller få en ny udtalelse, hvor de fremgår. Men det er så også nemmere for dem, at give afslag på førtidspension.

Lizzy...som synes hun kæmper en total unfair kamp

det kender jeg desværre alt for godt
men nu er jeg da kommet så langt, at lægekonsulenten mener jeg skal på bosted. Det glæder jeg mig rigtig meget til, for der kommer rigtig meget fokus
på hvad jeg kan og ikke kan.
problemet i mine 3 år i systemet er ingen ser en over en periode
undtagen i den arbejdsprøvning jeg var i
5 timer om ugen og det var dengang, intet er blevet bedre siden

[Suzy Jensen]

Nu er det ikke fordi jeg sidder og svømmer i årh nu har jeg også det symptom på den diagnose eller nu har jeg også den diagnose osv. Jeg kan ikke overbevise mig selv på den måde som mange andre kan og gøre mig selv syg heller ikke fysisk, nogen kan jo få kroppen til at vise tegn på graviditet fordi de så gerne vil det osv osv.

De giver mig en forklaring på hvorfor jeg har det som jeg har det, hvorfor jeg altid har følt og fået af vide at jeg er anderledes, hvorfor jeg er så bange, hvorfor jeg altid er i højeste alarmberedskab, ikke kan tage mig sammen til noget fordi jeg er fuldstændig handlingslammet osv osv. Hvis jeg ikke "fejlede" noget så tror jeg ikke jeg var her den dag idag, for det måtte jo så betyde at jeg var fuldstændig forskruet oveni hovedet og ikke at have en forklaring på hvorfor ens liv er så svært og hvorfor man har så sindsygt mange problemer ville være uudholdbart.

Jeg er ikke mine diagnoser men diagnoserne er en del af mig. Jeg er stadig mig.
Folk ser mig heller ikke som psykisk syg, pigen med alle diagnoserne osv. Faktisk kan folk ikke se det på mig, heller ikke når jeg bliver bange (pånær når jeg virkelig panikker som en tur hjem fra byen alene en aften hvor jeg vågnede op i sneen og ikke kunne huske hvad fanden der var sket men måtte konstatere at jeg nok var besvimet pga hyperventilering og det fortsatte da også til jeg var hjemme småløbende).

De fleste mennesker forsøger at få mig til at have det bedre ved at forklare mig at de overhovedet ikke ser mig som syg, at de ikke kan se mine diagnoser og problemer og at jeg er en helt normal pige. Jeg tror ikke engang de kan overbevise sig selv for det ser så falskt ud og lyder endnu værre. Jeg kan som regelt se når pædagoger o.lign lyver, det har jeg set mange gange. Hvis mine problemer og diagnoser blev anderkendt og jeg fik den behandling de alle sammen kræver (diagnoserne) så ville jeg rent faktisk kunne kæmpe mig op igen. Men at skulle kæmpe for at få "lov" til at være syg er forfærdeligt!
Hvis folk bare for en periode så på mig som værende syg og jeg fik masser af støtte ville gøre underværker for mig og ville også få mig til at føle at der reelt findes mennesker der forstår mig... Desværre kan jeg ikke komme ud til den psykiater der forstår mig før jeg er 21 år, som først sker Juli 2012.

[Hanna]

Jeg har læst med herinde længe. Og jeg har aldrig haft fornemmelsen af, at nogen kan gøre sig syge - eller har gjort sig syg hverken fysisk eller psykisk.

[Mølgaard]

Jeg har også mange forskellige diagnoser.

Piskesmæld, slidgigt i nakken, skæv ryg, udposning til diskopprolaps, scheuerman,meget voldsomt migræne, depression og 2 forskellige personlighedsforstyrrelse. Og den dårlig hukommelse...

Det er vildt hårdt, at skulle kæmpe med det dagligt. Og forståelsen fra familien og omverden. Min mand har det svært med det hele og kampen. Hvad med Jer andre?

[Suzy Jensen]

Oprindeligt indsendt af Mølgaard

Jeg har også mange forskellige diagnoser.

Piskesmæld, slidgigt i nakken, skæv ryg, udposning til diskopprolaps, scheuerman,meget voldsomt migræne, depression og 2 forskellige personlighedsforstyrrelse. Og den dårlig hukommelse...

Det er vildt hårdt, at skulle kæmpe med det dagligt. Og forståelsen fra familien og omverden. Min mand har det svært med det hele og kampen. Hvad med Jer andre?

Der er ikke nogen omverden som sådan. Jeg har ingen venner længere, har ikke haft en kæreste siden dec 08. Der er min mor som forstår mig 100% og kæmper for mig. Min moster som forsøger at forstå det hele og tit snakker med min mor om det hele og hvergang forstår mere og mere og som støtter og bakker mig op. Thats it.

[FacingTrouble]

Oprindeligt indsendt af ButterflyGirl

...... manglende brusk i knæ(aner ikke hvad det kaldes)......

hmmm, er det evt. chondromalaci?

[Lizzy]

Suzy..
Alt jeg har tilbage er mine to unger og min kæreste en veninde og til dels min mor :/

Alle mine tre søskende er af den mening, at jeg bare spiller skuespil fordi jeg ikke gider arbejde.
De har alle tre fede jobs og mangler intet, min mor har millioner på kontoen efter min far, men ingen tilbyder nogen form for hjælp. Tværtimod mærker jeg tydeligt deres modvilje, når jeg IGEN aflyser en fødselsdag. Gaver i mine søskendes øjne koster ikke mindre end 250,00 kr, og de fatter ikke at jeg må vælge mellem mad og gaver. Jeg er bare hende den dovne og irriterende søster, der fanme burde ud og grave grøfter.

Det gør ondt at blive så mistænkeliggjort, især da min bror har deltaget i en lægesamtale, hvor lægen bla sagde: Jeg håber i er klar over, at jeres søster har en ret alvorlig rygsygdom.

Nu vælger jeg kun at beskæftige mig med mennesker, der vil mig det godt. Andet er for svært og for hårdt...for mig.

[Lunasdatter]

Oprindeligt indsendt af Lizzy

Suzy..
Alt jeg har tilbage er mine to unger og min kæreste en veninde og til dels min mor :/

Alle mine tre søskende er af den mening, at jeg bare spiller skuespil fordi jeg ikke gider arbejde.
De har alle tre fede jobs og mangler intet, min mor har millioner på kontoen efter min far, men ingen tilbyder nogen form for hjælp. Tværtimod mærker jeg tydeligt deres modvilje, når jeg IGEN aflyser en fødselsdag. Gaver i mine søskendes øjne koster ikke mindre end 250,00 kr, og de fatter ikke at jeg må vælge mellem mad og gaver. Jeg er bare hende den dovne og irriterende søster, der fanme burde ud og grave grøfter.

Det gør ondt at blive så mistænkeliggjort, især da min bror har deltaget i en lægesamtale, hvor lægen bla sagde: Jeg håber i er klar over, at jeres søster har en ret alvorlig rygsygdom.

Nu vælger jeg kun at beskæftige mig med mennesker, der vil mig det godt. Andet er for svært og for hårdt...for mig.

Lizzy, til det er der vist kun en ting at sige..... "Gid deres r.. må klø og deres arme er for korte"

Knus Lone

[Lizzy]

Lone...

Enig! Eller som jeg plejer at sige: Tilgiv dem, thi de ved ikke hvad de gør

I dette tilfælde passer ordsproget: Husk når du peger af andre, så peger tre fingre mod dig selv

Knus

[Lunasdatter]

Det gør det nemlig... ♥
Knus Lone