Arbejdsprøvning ( angst, depression og socialforbi)

[Enteneller]

Hej Tanja,

Du har da helt klart været noget igennem i dit unge liv. Jeg håber for dig at du kan få en god arbejdsprøvning og evt. ende ud med at kunne klare et fleksjob. Du er allerede bevidst om hvordan du selv trives og gerne vil have det og hvordan det skal fungere i forhold til din familie og dig selv.

Det er vigtigt at du holder dig selv "oven vande" og får til rettelagt din arbejdsprøvning så det går for dig. Du ved hvor dine grænser er, det mærkede jeg også, men jeg havde svært ved at respektere det og det er som du ved meget vigtigt.

Prøv så vidt muligt at møde op ved din arbejdsprøvning, men gå hjem hvis du kan mærke at grænsen nærmer sig, du skal jo også kunne komme hjem igen i god behold. Tag dig ikke af om det er mors dag eller fars dag og de andre syntes at du godt lige kunne give en hånd med, der er ikke nogle der klapper dig på skuldrene i de smertelige timer du får på sofaen bagefter.

Få talt med din job konsulent og sagsbehandler om hvordan det går og hvad der skal rettes, du skal ikke slide dig igennem noget. Måske skal du mere ned i tid her i starten for at kunne mærke efter ?

Held og lykke,

Kh. EE

[Tanjaw]

Jeg er blevet meget bedre til at mærke efter, men har ikke været god nok til det, imens min arbejdsprøvning har stået på, desværre.
Men jeg har tænkt mig at prøve den nye arbejdsplan med fri om onsdagen, og giver det ikke ret hurtige resultater, så vil jeg forslå at komme ned og arbejde 3 dage om ugen, altså hveranden dag, så jeg kan nå at lade op igen.
Men kan mærke jeg er på vej op i den rigtige retning igen, efter 3 dages sammenlagt fri så tror det hænger sammen med at det bliver for mange dage for mig ude.

[Enteneller]

Hej Tanja,

Det kan jeg godt følge dig i. Jeg husker også, at når jeg var brændt ud mandag, tirsdag så ønskede jeg inderligt et par dages fri før jeg startede igen. Men det kunne man jo ikke !!!! Dog skal man huske, at man måske ikke bare kan arbejde hver dag eller hveranden eller på en bestemt tid af dagen. Og sådan er vi så forskellige og så må de timer blive til hvad de bliver.

Du er godt på vej Tanja, hold ved og held og lykke, jeg kan se at du skal have møde med din sbér mm. i morgen eller så. Det er super godt at du er opmærksom både for dig, din mand og dine børn.

Kh. EE

[Tin64]

Hej Tanja
Som andre her inde har skrevet til dig, er det dig, der så at sige skal styre forløbet omkring arbejdsprøvningsforløbet. Det er dig selv, du skal være pligtopfyldende overfor og ikke overfor den, der har dig i jobprøvning eller andre instanser.

Det vil sige: Du skal ikke gå ind til arbejdsdagen med den indstilling at vise, hvor meget du kan overkomme (du ved jo nu, at det knækker du på). Du skal tværtimod gå ind til dagen med den indstilling, at du nu skal vise, hvor lidt du rent faktisk magter.

Det er i sig selv en stor udfordring for os, der lider under en stor grad af perfektionisme, pligtopfyldenhed og måske stolthed eller i hvert fald mange års ufrivillig træning i at holde masken, holde kæft og være stærke (udadtil).

Når du har behov for pauser, så hold dem. Uanset om det er tre gange i timen. Har du brug for at gå før tid, så giv besked og gå hjem, selvom du måske føler dig skidt tilpas over det. Arbejdsgiveren har taget dig i jobprøvning på det vilkår, at du skal afklares nærmere - ikke på det vilkår, at hun skal have en billig arbejdskraft, der forventes at kunne arbejde på lige vilkår med en almindeligt ansat. Hold fast i det!

Jeg havde den aftale med min kontaktperson på REVA, at jeg 1 gang om ugen sendte mine dagbogsnotater om både arbejdsdagen, opgaver, reaktioner, symptomer og tilsvarende om fritiden til hende, så min tilstand løbende blev vurderet.

Jeg startede med to timer dagligt fem dage om ugen, men fik det hurtigt dårligere psykisk, og efter 14 dage blev jeg sendt hjem som et resultat af et tværfagligt møde mellem medarbejdere på REVA og socialoverlægen, som ikke fandt det formålstjenligt, at jeg fortsatte i arbejdsprøvning, da det tydeligt forværrede min tilstand.

Jeg lider af angst og depression og har desuden mulige symptomer på PTSD.
Har et helt livs oplevelser med fysisk og psykisk vold, seksuelle overgreb, økonomiske problemer grundet manglende uddannelse og manglende evne til psykisk at fastholde et job, med mere med i bagagen. Har dog formået at tage en universitetsuddannelse i en sen alder (flygtede ind i arbejdet med den ovenpå et voldeligt ægteskab), men efter to år på dagpenge ovenpå endt uddannelse brød jeg sammen og har siden været på sygedagpenge, som jeg nu er blevet frataget gældende fra 31. maj.

Kæmper med ryggen mod muren med kogende hjerne, der er overophedet af at sætte sig ind i lovgivning på området, og fysisk udmattet af angst og af at løbe rundt til diverse instanser.

[Enteneller]

Hvor det rigtigt det du siger omkring arbejdsprøvning Tin. Jeg havde sådan lyst til at hold min. 3 pauser i timen da jeg var i ap. men "det gør man jo ikke", det er jo ikke normalt!!

Men man bliver nødt til at sige, det er det jeg kan klare lige nu og har det godt med, om det så er 1 time om mandagen med 2 pauser og så hjem og så igen 1 tirsdage, fri onsdag osv. Så må man prøve det i et stykke tid og se om det fungere med skansen derhjemme. Gør det ikke, jamen så er det måske ikke det. Går det godt, kan man måske prøve at trappe op i det små.

Jeg husker at jeg var hunderæd for at tage afsted om morgenen, jeg skulle lige igang. Så var jeg super lettet når jeg kom hjem, men undervejs i arbejdsdagen havde jeg haft svært ved at mærke mig selv, jeg tror at jeg simpelt hen "holdt vejret" det meste af tiden. Når jeg kom hjem, var jeg bare mega lettet, men også fuldstændigt smadret og måtte ligge et par timer på sofaen.

Jeg håber at du finder melodien, Tanja, det er med at indvolvere folk der kender dig fra fx. psyk afd. således at det ikke kun er dig selv der skal mene hvad du kan klare. Måske skal en fagperson, der kender dig, være med til at lægge en plan for din arbejdsprøvning, uge for uge, så det ikke går galt, men kommer ad rette vej.

Held og lykke og Tin held og lykke til dig også, lad os håbe at du når at redde dine sdp. du har jo stadig ftp. som udvej.

Kh. EE