K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 26-10-2010, 17:53   #21
DAM
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 11-06 2010
Indlæg: 29
Styrke: 14
DAM er ny på vejen
Hjemvendt fra mødet. Det var et mareridt - og jeg har ingen afklaring fået.
Lægen skriver, PTSDer stationær.
Ved sidste møde afventede sagsbehandler erklæring fra psykolog. Den havde de fået nu. Sagsbehandler holdt lav profil og overlod i stedet ordet til den socialrådgiver, der også deltog.
I erklæringen står bla:
PTSD er stationær.
Der ses visse resterende gener på den stressrelaterede depression (ex søvnbesvær, migræne). De udløses af moderate arbejdsaktiviteter
Formodentlig stationær erhvervet stressintolerance.
Stor faglighed, stor motivation, høje professionskompetencer osv.
Anbefales at arbejde de timer, der kan klares - og selv styre det.

Det er sådan lige et udpluk. Det lyder da ikke så tosset, vel?
Når man arbejder i Jobcenter, kaster man sig over ordene omkring visse resterende gener, der aktiveres af moderate arbejdsaktiviteter.
Så er min tilstand jo så alligevel ikke stationær. Jo, altså, PTSD´en er. Og det er den, der siden maj måned har været angivet som grund til, jeg ikke måtte komme i arbejdsprøvning. Men nu hvor den er stationær - så er problemet da minsandten i stedet, at jeg har arbejdsrelaterede gener. Og medmindre psykologen kan fortælle, hvornår disse ophører/bliver stationære - så er sygedagpenge stoppet, og jeg kan ikke komme i arbejdsprøvning.
Det siger de sgu!

Jeg spurgte, hvad de ville have gjort, hvis jeg ikke var fortsat hos psykologen de sidste par måneder. Så havde de ikke haft denne erklæring. Hvad så??? Det ville de ikke svare på. Jeg sagde, jeg jo bliver straffet pga psykolog - for de vælger at bruge erklæringen imod mig.

Psykologen roser mig i høje toner og anbefaler på det kraftigste, jeg får lov til at afprøve min erhvervsevne.

Vi fik at vide, det er leder af Jobcenter, der træffer afgørelse om forlængelse af sygedagpenge. At de nærmest intet havde med det at gøre. Tror jeg ikke på. Hun sidder da ikke og gennemgår samtlige sager!!! Hun får en indstilling fra sagsbehandler, som hun vel oftest følger.

Jeg sagde, jeg ville havde forlænget efter § 27, stk 1, nr 2. At der skal gennemføres afklarende foranstaltninger for at klarlægge min erhvervsevne.

Hertil svarede de bare nej. Det var ikke deres vurdering - og i hvert fald ikke, før psykolog havde fortalt dem, hvornår mine arbejdsrelaterede gener er forsvundet eller stationære.
Jeg fortalte, jeg ifgl §§ 69-70 havde krav på fleksjob, hvis jeg ikke kunne fastholde arbejde på almindelige vilkår. Det mente de ikke var relevant.
Jeg fortalte om dommen, som en herindefra var så sød at linke til (jeg havde den med og læste den op). Den mente de ikke var relevant. "Der var vi jo ikke endnu"
Jeg fortalte, jeg siden maj måned havde bedt dem skaffe erklæring fra psykolog. At jeg nu straffes, fordi de ikke har opfyldt deres forpligtelse til at have alle oplysninger, der skal bruges som beslutningsgrundlag (Retsplejelovens § 10). Det mente de var "beklageligt".

Min ægtefælle var rigtig god og argumenterede ud fra etik og vilje. Samt ansvarstagen for de fejl, de havde begået og vilje til at råde bod på dem. Samt at de dybest set burde skamme sig dybt og inderligt over at behandle et menneske med PTSD på den måde.

De nåede frem til, at de ville indhente den oplysning hos psykolog, som de mener at mangle, og så ville de revurdere min sag om 2 uger til at møde med leder af Jobcenter.
Min ægtefælle fik - meget tydeligt - fortalt dem, det ikke var acceptabelt. Det blev så rykket til, jeg får svar i denne uge.

I praksis betyder det, at
- et telefonopkald til psykologen kommer til at afgøre, om jeg kan få mine sygedagpenge forlænget.
- Jeg i morgen tager på arbejde uden at vide, om det er sidste arbejdsdag (jeg arbejder tirsdag + onsdag i denne uge).
- At jeg endnu ikke ved, om min indtægt fra mandag er nul kr.
- At jeg tager et møde med leder af Jobcenter.
- At jeg kontakter en journalist, hvis jeg får afslag på sygedagpenge og arbejdsprøvning
- At vores økonomi muligvis ligger i smadder fra på mandag.
- At jeg er hammervred, dybt frustreret, afsindig rasende og enormt ked af det.

Jeg ber kun om at måtte komme i arbejdsprøvning for at finde ud af, hvad der skal ske fremover. Det er alt.

Jeg tror, de på Jobcenter har dette motto:
Vi sparker på dem, der i forvejen ligger ned. Så behøver man nemlig ikke løfte benet så højt for at ramme dem i hovedet

Kh Dorthe
DAM er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-10-2010, 22:55   #22
madina
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-07 2010
Lokation: jylland
Indlæg: 32
Styrke: 14
madina er ny på vejen
hold dog op sikke en historie!!!!!

Og jegh trorede jeg var den eneste som jeg havde bøvl med jobcentret....

min historie er simpelt hen sådan jeg hjælper en mand som er kommet i klemme i systemet...kommunen efter lægelig vurdering vil sende ham på brøkpension og det vil han ikke fordi de kan ikke leve af det altså familien, derfor skal han til lægesamtale og her er det vigtigt at psykiateren bakke ham op i at arbejdsprøves så han kan komme i flexjob, fordi han synes han har fået det bedre og vil heller arbejde og tjene sine egne penge end at komme på brøkpension......det er bare så hårdt at man skal kæmpe for at overleve ...........!!!!!!!!!!!!
madina er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-10-2010, 08:49   #23
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Dam §7 i ressikkerhedsloven gælder stadig for dig så den skal du henholde dig til, de kan ikke bare lukke for dine sygedapgenge ved en opringning ...

Så tunge de er at danse med var det måske en ide at søge en pension på forliggende grundlag når de vil stoppe dine penge (men ikke før ) på den måde kan du få friske øjne til at se på din sag (ved en anke hvis ikke du får pension, hvad man nok ikke skal regne med ) derudover skal du også have anket stop af sygedagpenge ...

Når de vil stoppe sygedagpenge så skal du være obs på denne her

§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.

Dette betyder at de skal undersøge hvad de kan gøre for at bringe dig tilbage i et job. Det kan enten være Revalidering, Fleksjob, Førtidspension eller ordinært job. Dette skal ske i forlængelse af sygedagpenge stoppet.

Det vil sige at man skal direkte fra sygedagpenge i revalidering, fleks eller andet og ikke bare på kontanthjælp.


Der skal være en plan for hvad de agter at gøre og ikke bare et eller andet lala ..

Det lyder mere end vildt det du er ude for nu ...
  Besvar med citat
Gammel 27-10-2010, 12:23   #24
Betina1953
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 31-03 2010
Indlæg: 85
Styrke: 15
Betina1953 er ny på vejen
Hej Dam

Sikke en historie, at de kan nægte dig arbejdsprøvning. Utroligt! Min samlever og jeg går og vente på svar på forlængelse af sygedagpenge efter vi har sendt en mail med masser af paragraffer og dokumentation, så vi venter spændt på udfaldet. Kommunen tænker godt nok på kassetænkning, så det gør noget, desværre. Han er i fagforening, så hvis svaret bliver et nej, så tager vi fagforeningen med på sagen, ingen tvivl om det.

De sidste 2 linier, du skrev om systemet, kan jeg kun bifalde.
Betina1953 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-10-2010, 13:38   #25
Katharina
Skal snart betale husleje på K10
 
Tilmeldingsdato: 04-10 2010
Indlæg: 839
Styrke: 14
Katharina er rigtig godt på vej
Hej DAM

Jeg er målløs over møde, du fortæller om i går!

Du har PTSD, men har mod på at komme tilbage til arbejde på flekstid. Psykolog bakker dette 100% op! Det burde kommunen også bakke op om!

Jeg forstår ikke kommunen!

Men altså: Før kommunen kan stoppe sygedagpenge, som Hejdien nævner, skal der ligge en skriftlig plan for din videre arbejdsmarkedsrettede forsørgelse - i form af en ressourceprofil, som du skal have en rimelig frist til at komme med kommentarer til!

Og denne ressourceprofil skal pege på en lægefaglig og psykologfaglig og socialfaglig velbegrundet videre arbejdsmarkedsrettet foranstaltning for dig med henblik på din selvforsørgelse - det er ikke meningen, du skal kunne frygte for at blive efterladt uden arbejdsmarkedsrettet selvforsøgelse - i form af kontanthjælpshul - jf. § 7 i Retssikkerhedslov, som Hejdien nævner, og jf. § 28 i Sygedagpengelov, som også nævnt her på K10 omkring en socialfagligt og lægefagligt velbegrundet plan for arbejdsmarkedsrettet selvforsøgelse, der skal være velbegrundet afklaret og belyst før sygedagpengestop:

- enten ved begrundelse for at kunne klare ordinært arbejde (34 - 37 t. ugl.), hvilket dog næppe er muligt
- eller ved forslag om revalidering op til 5 år
- eller ved forslag om arbejdsprøvning m.h.p. visitation til fleksjob
- eller ved forslag om førtidspension

Læs evt. i Tassis Tråd: Asberger/angst/stress - om da Tassi stod i en lignende situation som dig - med mundtligt varsel om sygedagpengestop - uden partshørt ressourceprofil. Men kommunens plan om sygedagpengestop – uden skriftlig partshørt ressourceprofil - blev stoppet ved Tassis snarrådige opmærksomhed - efter støtte her på K10 – omkring faktiske regler for sygedagpengestop - aktindsigt - kommentarer til aktindsigt - fastholdte faktiske lægefaglige og psykologfaglige anbefalinger i sag - og fastholdt arbejdsprøveresultat ved egen dagbog om arbejdsprøvning...

http://www.k10.dk/showthread.php?t=14255&page=6

Så overvej stadig om ikke Helsingørdoms klare principafgørelse om, at kommunen efter sygedagpenge skal pege på en realistisk og velbegrundet ny arbejdsmarkedsrettet plan for selvforsørgelse – ligesom i Tassis sag. Fordi ingen må falde i et kontanthjælpshul – fordi det ikke er lovmedholdeligt at afgøre: for rask til fleksjob men for syg til revalidering – eller for rask til førtidspension men for syg til fleksjob!

Hvis lov skal holdes – og det skal lov – så må det lykkes – at få visitation til fleksjob, som din sag peger på – og som du ønsker!

Held og lykke med din sag!

Sidst redigeret af Katharina; 27-10-2010 kl. 13:48.
Katharina er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-10-2010, 23:18   #26
DAM
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 11-06 2010
Indlæg: 29
Styrke: 14
DAM er ny på vejen
Tak skal I have. I er i den grad med til at holde mit mod oppe i denne kamp. Jeg synes godt nok, den er uforskammet hård. Jeg har jo egentlig bare hele tiden ønsket at måttet arbejde. Jeg arbejder nu 10-12 timer/ugen. Affinder mig med symptomer som migræne og søvnbesvær, fordi jeg kan mærke, de så småt begynder at aftage. Det sker, fordi mit arbejde ikke er helt nyt længere. Jeg er ved at falde til. Men altså.... jeg synes, jeg gør, hvad jeg kan. Hvorfor kan de dog ikke bare støtte mig?

I dag blev jeg ringet op. Den halve sejr er hjemme. Sygedagpenge forlænget 3 mdr. Dejligt!!!!!!!!
Jeg må dog ikke komme i arbejdsprøvning - jeg kan fortsætte i "aktivt tilbud" der, hvor jeg er nu. Det er selvfølgelig også dejligt... men jeg ville faktisk hellere i arbejdsprøvning.
Den sidst nye begrundelse er, at sagsbehandler kontaktede psykolog og under denne samtale hørte psykolog sige, jeg sandsynligvis inden for 3 mdr ville kunne varetage en eller anden form for ordinært arbejde.
Psykologen mener, min arbejdsrelaterede stress vil være minimeret på det tidspunkt. At her vil jeg kunne have forøget mit timeantal.Altså at det giver mening med en arbejdsprøvning nu her.
På Jobcenter tolker de så "ordinært arbejde" som minimum deltids (18 eller 20 timer om ugen). Jeg spurgte hende, om hun var sikker på, psykologen definerede det på samme måde.
Nej nej, det var hun slet ikke. Men det var sådan, HUN tolkede det.
Jeg sagde så, at hvis nu psykologen mente et uvist antal timer - så kunne Jobcenter da ikke nægte arbejdsprøvning ud fra en holdning om, at psykolog må have ment minimum 18-20 timer - når hun nu ikke mente 18-20 timer!!!

Men det er så deres frie fortolkningsret, mener hun åbenbart.

(Jeg har for øvrigt en ressourceprofil fra maj måned. Jeg spurgte i går, om den ikke skulle opdateres. Sagde hun jo til sidste møde. Det skulle den så åbenbart ikke.)

Uha, der kommer til at falde brænde ned. Jeg er slet ikke færdig med denne kamp. Næste skridt bliver et møde med chefen for Jobcenter.
Jeg har fået nok nu. På egne vegne. På andres vegne. På denne uværdige behandling af små kontoruddannede skrankepaver, der har fået et løft vha kurser og større skriveborde. Det er altid farligt at give magt til små mennesker. Det viser historien tydeligt.

Jeg glædes over at kunne fortsætte det nuværende sted, selv om det ikke er arbejdsprøvning - og jeg glædes over, mine sygedagpenge er forlænget.
Og jeg væmmes over de små mennesker, der administrerer systemet!
DAM er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-10-2010, 23:34   #27
Enteneller
Jeg bor her på K10
 
Entenellers avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-03 2009
Alder: 55
Indlæg: 5.190
Blog Indlæg: 1
Styrke: 22
Enteneller er ved at flytte ind på K10Enteneller er ved at flytte ind på K10
Hej DAM,

Stort tillykke med forlængelsen selvom den har nogle "kruseduller".

Psykologer siger så meget og sagsbehandlerne håber endnu mere. Du må blot gøre hvad du kan og så finde ud af hvad der skal ske under den nye forlængelse når du ikke må komme i arbejdsprøvning !!

Når du har forlængelsen på skrift syntes jeg at du skal forespørge dem om hvad der så videre skal ske for at få afklaret dig helbreds og arbejdsmæssigt under din forlængelses periode.

De fleste inden for kommunen tror at alle mere eller mindre kan komme på det ordinære arbejdsmarked "inden de ser sig om", tro kun på hvad du kan, men forfølg din afklaring så du får din sag afklaret i forhold til hvad du ønsker for fremtiden.

Held og lykke.

Mvh. EE
Enteneller er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-10-2010, 00:09   #28
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
Jeg forstår ikke hvorfor/hvordan du kan være i aktivering, men ikke i real arbejdsprøvning?

Hvis du tåler dette, bør du vel også kunne tåle en arbejdsprøvning?

VH Popiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-10-2010, 00:14   #29
Katharina
Skal snart betale husleje på K10
 
Tilmeldingsdato: 04-10 2010
Indlæg: 839
Styrke: 14
Katharina er rigtig godt på vej
Hej DAM - til lykke med forlængelse af sygedagpenge - det var en god nyhed!

Tilbage er nogle kruseduller - vedrørende sagsbehandlers formodning om tilbagevenden til ordinært fuldtidsarbejde i løbet af 3 måneder.

Klar disse "kruseduller" - et skridt ad gangen - med støtte fra psykolog - du har lov til at ønske psykologs udlægning af din sag psykologfagligt set - i din egen dialog med psykolog - og få skriftligt notat herom og tage dette notat med til sagsbehandler - og bede om at få notat lagt i din sag - så skal det indarbejdes i din ressourceprofil.

Held og lykke med arbejdsprøvning/fleksjobvisitation på sigt - det virker mest realistisk - i forhold til diagnose med PTSD og stressrelateret depression - og formentlig stationær stressintolerance i ethvert erhverv!
Katharina er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-10-2010, 09:04   #30
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
Jeg forstår stadig ikke begrundelsen, når du er i praktik nu?

Selvom du har dårlig erfaring med din fagforening, mener jeg de er ret dygtige(lærenes?)

Jeg ville tage kontakt igen, og be om hjælp til denne arbejdsprøvning.

Kommunen har mere respekt, når fagforeninger bakker op.

VH Popiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
stop af sygedagpenge miki35 Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 7 08-10-2012 00:04
Må ikke arbejdsprøves? SansPareil Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 10 21-03-2012 22:02
stop af sygedagpenge og arbejdsgiver siger snart stop! hjælp sophieline Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 8 21-01-2011 06:00
må ikke arbejdsprøves MTVRV1 At søge førtidspension 3 23-12-2010 17:25
Man kan ikke stoppe sygedagpenge hvis ikke der er lavet ressourceprofil Hejdien Nyt fra Ankestyrelsen 10 01-12-2009 20:47




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:54.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension