K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 13-10-2010, 09:18   #11
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Dam at få din fagforening på banen villle være mere end godt

Og husk når du skal til møde den 25 så gælder det altså at du skal varsles efter §7 på skrift og med ankevejledning og det kan jeg altså ikke se at hun kan nå den 25 hvis ikke du allerede er varslet på skrift ...

du skal også partshøres inden de kan lukke for dine sygedagpenge ..

se her

§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.

Det står beskrevet meget tydeligt hvad det betyder her http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop ligesom der også er link til sm afgørelse der underbygger dette...

Og lige til sidst uanset hvordan hun opføre sig uanset hvad hun siger og gør og uanset hvor frustrert du bliver så nægt ALDRIG at samarbejd (opdatere rp )
  Besvar med citat
Gammel 13-10-2010, 11:31   #12
Enteneller
Jeg bor her på K10
 
Entenellers avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-03 2009
Alder: 55
Indlæg: 5.190
Blog Indlæg: 1
Styrke: 22
Enteneller er ved at flytte ind på K10Enteneller er ved at flytte ind på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Hejdien Se meddelelser
Og lige til sidst uanset hvordan hun opføre sig uanset hvad hun siger og gør og uanset hvor frustrert du bliver så nægt ALDRIG at samarbejd (opdatere rp )
Hejdien, du må lige specificere hvad du mener med ovenstående ?! Mener du at Dam ikke skal stole på hende sagsbehandleren og nægte at samarbejde på hendes præmisser ? I så fald giver jeg dig ret.

I øvrigt tror du så ikke at (også) denne sagsbehandler kan have "glemt" §27 stk. 4 og hvorfor er en stadig ikke opdateret i den indværende sdp. lov ?

EE
Enteneller er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-10-2010, 17:20   #13
DAM
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 11-06 2010
Indlæg: 29
Styrke: 14
DAM er ny på vejen
I morgen skal kampen stå. Jeg orkede ikke at kontakte fagforening... synes de har svigtet mig tidligere. Jeg medbringer i morgen 1 stk klog ægtefælle. Og en god portion forurettethed, stædighed og vilje suppleret med diverse lovtekster. Jeg har læst i alt det, I var så søde at hjælpe med.
Jeg sendte en vred mail til sagsbehandler, som jeg "bad" hende forholde sig til på skrift. Om der var noget, hun opfattede på en anden måde, end jeg gjorde i relation til mødet. Den har hun så valgt at ignorere. Ligesom hun har ignoreret øvrige henvendelser.
Jeg har skrevet, jeg medbringer en bisidder. Det gør hun åbenbart også. I mødeindkaldelsen er anført deltagelse af en socialrådgiver.

Jeg opdager lige, jeg åbenbart ikke er i virksomhedspraktik, som ellers er det, vi har snakket om. I papirerne er flueben i "Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb § 32, stk 1, nr 2". Under "virksomhedspraktik" er intet afkrydset.
Jeg er slet ikke med mere.

Jeg har lige et par spørgsmål på falderebet, hvis I skulle have tid/lyst til at strø om jer med guldkorn endnu engang

Hvor finder jeg reglerne for at komme i arbejdsprøvning? Jeg finder en masse om, at man forud for fleksjob eller pension skal have været arbejdsprøvet. Men i min situation, hvor jeg nu siden maj har bedt om lov men fået afslag.... er der så en lovtekst, der definerer, hvem der har ret eller pligt til det? Kunne jeg godt bruge til i morgen, for jeg vil IKKE skulle opgive det, jeg har fået sat i gang for så at gå hjemme igen.

En af jer nævnte partshøring (vedr stop af sygedagpenge). Jeg blev indkaldt til et møde 12/10, hvor jeg fik at vide, sygedagpengene midlertidigt var stoppet, og det har jeg så modtaget skriftligt efterfølgende.
Jeg tror, hun trækker rottekløerne til sig, når hun får erklæringen fra psykologen. Men jeg er bestemt ikke tryg. Føler mig chikaneret af hende.

I morgen skal kampen stå på to fronter.
1. Forlængelse af sygedagpengene
2. Tilladelse til at komme i arbejdsprøvning

Som sagt leder jeg - indtil videre forgæves - efter nogle regler vedr retten til at blive arbejdsprøvet. Jeg vil mene, jeg har ret til at finde ud af, hvor meget jeg kan arbejde....
DAM er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-10-2010, 18:14   #14
Katharina
Skal snart betale husleje på K10
 
Tilmeldingsdato: 04-10 2010
Indlæg: 839
Styrke: 14
Katharina er rigtig godt på vej
Hej DAM - held og lykke med møde i morgen!

Citat:
Oprindeligt indsendt af DAM Se meddelelser
I morgen skal kampen stå. Jeg orkede ikke at kontakte fagforening... synes de har svigtet mig tidligere. Jeg medbringer i morgen 1 stk klog ægtefælle. Og en god portion forurettethed, stædighed og vilje suppleret med diverse lovtekster. Jeg har læst i alt det, I var så søde at hjælpe med.

Jeg opdager lige, jeg åbenbart ikke er i virksomhedspraktik, som ellers er det, vi har snakket om. I papirerne er flueben i "Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb § 32, stk 1, nr 2". Under "virksomhedspraktik" er intet afkrydset.
Jeg er slet ikke med mere.

Jeg har lige et par spørgsmål på falderebet, hvis I skulle have tid/lyst til at strø om jer med guldkorn endnu engang

Hvor finder jeg reglerne for at komme i arbejdsprøvning?

I morgen skal kampen stå på to fronter.
1. Forlængelse af sygedagpengene
2. Tilladelse til at komme i arbejdsprøvning

Som sagt leder jeg - indtil videre forgæves - efter nogle regler vedr retten til at blive arbejdsprøvet. Jeg vil mene, jeg har ret til at finde ud af, hvor meget jeg kan arbejde....

Som jeg læser Retsikkerhedslov §§ 1 – 5 har du ret til skriftligt at anmode om hjælp ved arbejdsprøvning i din sag:

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=126303

Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område:

§ 1. Formålet med denne lov er at
1) sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager,
2) fremhæve kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens opgavevaretagelse på det sociale område,
3) fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp,
4) forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og
5) fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager

……
§ 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Stk. 2. Kommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.1)
§ 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.
§ 5. Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.


Din ret til at ønske hjælp i din sag ved arbejdsprøvning m.h.p. vurdering af fleksjob fremgår for mig at se også af §§ 1 70 70a 4a 22 i:

Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=128679

§ 1. Formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at
1) bistå arbejdssøgende med at få arbejde,
2) give service til private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse,
3) bistå kontant- og starthjælpsmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og deres familie, og
4) støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde.§ 70. Jobcenteret giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Stk. 2. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.
Stk. 3. Jobcenteret skal foretage opfølgning i sager efter dette kapitel efter § 10 i lov om aktiv socialpolitik.

§ 70 a. Grundlaget for en afgørelse om fleksjob skal bestå af
1) en redegørelse for, at relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse,
2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt muligheden for at anvende og udvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse af forholdene,
3) en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne anses for varigt begrænset, og
4) en redegørelse for, hvorfor arbejdsevnen ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.
Stk. 2. Jobcenteret anvender reglerne om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob, som er fastsat i medfør af § 4 a, stk. 3.

§ 4 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitationen).
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsyn med kommunernes praksis for vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitationen), herunder regler om, at kommuner, der ikke foretager de i visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt, jf. stk. 1, i forhold til den enkelte ledige, mister retten til refusion af udbetalt kontant- eller starthjælp til den pågældende ledige efter lov om aktiv socialpolitik fra det tidspunkt, hvor sagsbehandlingsskridtet skulle have været foretaget, og indtil det er sket.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevnen samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob, jf. kapitel 13, og om revalidering, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om grundlaget for vurderingen af behovet for tilbud efter § 22, stk. 5.

§ 22. Jobcenteret kan give tilbud om følgende:
1) Vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 10,
2) virksomhedspraktik, jf. kapitel 11, og
3) ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12.
Stk. 2. Tilbud kan gives i henhold til en jobplan, jf. kapitel 9.
Stk. 3. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination.
Stk. 4. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan tilbud uanset stk. 3 fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.
Stk. 5. For de i § 2, nr. 1-3, nævnte målgrupper kan tilbud efter kapitel 10 og 11 gives med henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse.
Stk. 6. For personer omfattet af § 2, nr. 5, kan tilbud efter kapitel 10-12 også gives med henblik på fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet.


Overvej videre om den klare principafgørelse jf. Helsingørdom, november 2009, kan være løftestang i din sag:

http://avisen.dk/det-var-ren-kassetaenkning_117065.aspx

http://www.avisen.dk/_docs/Udskrift-af-dombogen.pdf


Dommen begrundes i domsudskrift på denne måde:

”Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §69, stk. 1, nr. 1,
at kommunen sørger for at personer med varige begrænsninger i
arbejdsevnen, jf. §2, nr. 7, har mulighed for ansættelse i fleksjob.

Der er i bestemmelserne ikke fastsat nærmere krav til omfanget af den
nedsatte arbejdsevne. Efter §70, stk. 1, giver kommunen tilbud om
fleksjob til personer, der ikke modtager førtidspension.

Efter forarbejdet til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der
tilsigtet en klar sammenhæng mellem førtidspension og fleksjob.

Er en personen ikke berettiget til førtidspension, og det ikke er muligt
at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på
arbejdsmarkedet, skal den pågældende visiteres til fleksjob.”


Held og lykke med møde og med forlængelse af sygedagpenge og videre med arbejdsprøvning/fleksjob!

Sidst redigeret af Katharina; 25-10-2010 kl. 18:30.
Katharina er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-10-2010, 19:59   #15
DAM
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 11-06 2010
Indlæg: 29
Styrke: 14
DAM er ny på vejen
Tusind tak, Katharina Sikke et stort arbejde, du har lavet. Jeg er meget taknemmelig. Tusind tusind tak.
Jeg har læst og læst og printet en masse. Nu er jeg parat til i morgen. Og dit link til retssagen er bare eminent godt. Nederst i afgørelsen står: "Er en person ikke berettiget til førtidspension, og det ikke er muligt at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, skal den pågældende visiteres til fleksjob"
Den får hun smidt lige i hovedet!
Og sammen med en række §§.... primært dem, du skrev.... så tror jeg, hun kommer til at give sig.

Tusind tak - og tak til alle for al hjælpen. Jeg håber, jeg en dag kan gøre gengæld....

Kh Dorthe
DAM er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-10-2010, 21:01   #16
Katharina
Skal snart betale husleje på K10
 
Tilmeldingsdato: 04-10 2010
Indlæg: 839
Styrke: 14
Katharina er rigtig godt på vej
Hej DAM!

Tusind tak for respons! :-)

Jeg ønsker, møde i morgen bliver godt for din sag - det fortjener du! :-)

Du har virkelig forberedt og struktureret din sag.

Aflever endelig ansøgninger om det, du ønsker dig, på skrift - så dine ansøgninger ikke kan misforstås -og bed om aktindsigt opfølgende for at sikre, at alle ansøgninger er med i sag og bliver behandlet - aflever så senere, hvad du måtte opdage, der var udeladt - eller let omtolket.

Og skriv selv referat af møde sammen med din bisidder - din kone - og spørg, efter referat er afleveret, om sagsbehandler har tilføjelser/uddybninger/ændringer. Bed om dit referat vedlagt din sag, så skal det indarbejdes i ressourceprofil...

Held og lykke!
Katharina er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-10-2010, 22:05   #17
Florken
Lever på K10
 
Florkens avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-01 2010
Indlæg: 1.774
Styrke: 16
Florken er rigtig godt på vej
Kære DAM

Udover de ganske udmærkede råd, du har fået af de ærede medlemmer,
synes jeg at du skulle tage at få læst ARBEJDSEVENMETODEN.

Du finder den her : http://www.arbejdsevnemetode.dk/sags...bog%281%29.pdf

Måske HAR du allerede læst den, men i den kan de se, hvordan din sag BURDE køres !

Held og lykke i morgen.
__________________
Der er SÅ mange SØDE mennesker på K10
Obesa cantavit, den fede kvinde har udtalt sig (frit oversat af Florken)
Førtidspensionist pr. 01/01/-2011
Der er ingen FREMTID i at bruge NUTIDEN til at ærgre sig over FORTIDEN
Florken er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-10-2010, 23:42   #18
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
Du har KRAV på afklaring på arbejdsevne, hvis der allerede lægeligt(eller du selv ved) med rimmelighed må antages at du IKKE kan vende tilkbage til ordinært arbejde.

Du har krav på, at blive afklaret på sygedagpengene.
Evt forlængelse efter stk 4; kan ikke vende tilbage til ordinært arbejde.

Har du fået diagnoder, er lidelserne stationære, evt med udsigt til forværring?

Er der lavet ressourceprofil?

har du fået en skriftlig afgørelse/beskrivelse på hvordan du vender tilbage til ordinært arbejde?

VH Popiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-10-2010, 09:03   #19
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Citat:
Oprindeligt indsendt af Enteneller Se meddelelser
Hejdien, du må lige specificere hvad du mener med ovenstående ?! Mener du at Dam ikke skal stole på hende sagsbehandleren og nægte at samarbejde på hendes præmisser ? I så fald giver jeg dig ret.

I øvrigt tror du så ikke at (også) denne sagsbehandler kan have "glemt" §27 stk. 4 og hvorfor er en stadig ikke opdateret i den indværende sdp. lov ?

EE
Det er lige det jeg mener EE man kan godt pointere at man mener hun er ude på et skråplan og at man ikke er enig , og man kan skrive det ned og bede hende om at skrive sine urimelige krav ned, man man må aldrig sætte sig ned og sige det du siger og gør er så urimeligt at jeg ikke vil deltage for så kan de stoppe for pengene , det er bedre at spille med og så med det samme man kommer hjem , sætte sig ned og skrive ...

Du sagde sådan og sådan , jeg mener det er forkert i forholdt til sådan og sådan og vil gerne have bekræftet det du sagde og vil gerne have du henviser til lov hvori det fremgår at du kan kræve sådan og sådan af mig ...

Håber jeg er til at forstå

Held og lykke Dam
  Besvar med citat
Gammel 26-10-2010, 12:33   #20
DAM
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 11-06 2010
Indlæg: 29
Styrke: 14
DAM er ny på vejen
Tusind tak igen. Er undervejs ud ad døren. Hun har stoppet sygedagpenge efter § 27, stk 1. Jeg forlanger genoptagelse efter § 27, stk 2.
Og jeg forlanger arbejdsprøvning efter § 69.
Og en række flere ting :-)

Bare rolig, jeg vil aldrig turde nægte samarbejde - men hun stoppede selv mødet sidste gang. Jeg spurgte blot, hvad ressourceprofilen skulle bruges til, når sygedagpenge stoppes, jeg ikke får kontanthjælp, jeg ikke må komme i arbejdsprøvning, jeg er sygemeldt..... får så kan jeg jo lige så godt melde mig ud af systemet.

Hun blev simpelt hen vred og stoppede derfor mødet.
Jeg har gentagne gange skrevet til hende - hver gang bliver jeg ignoreret. I dag har jeg rækken af mails med.

Ud at gå med hunden, og så er det afgang. Tak for jeres gode ønsker.

Kh Dorthe
DAM er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
stop af sygedagpenge miki35 Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 7 08-10-2012 00:04
Må ikke arbejdsprøves? SansPareil Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 10 21-03-2012 22:02
stop af sygedagpenge og arbejdsgiver siger snart stop! hjælp sophieline Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 8 21-01-2011 06:00
må ikke arbejdsprøves MTVRV1 At søge førtidspension 3 23-12-2010 17:25
Man kan ikke stoppe sygedagpenge hvis ikke der er lavet ressourceprofil Hejdien Nyt fra Ankestyrelsen 10 01-12-2009 20:47




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 19:38.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension