K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Nyttigt at vide for Førtidspensionister

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Nyttigt at vide for Førtidspensionister Er du faldet over nogle oplysninger, eller bare generelt har et godt råd ang ftp så er det her stedet

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 25-09-2022, 21:13   #281
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.187
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fremragende dokumentar om tvivlsomme smerteoperationer

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...erationer.html

Skrevet af Maria Cuculiza d. 15. september 2022

DOKUMENTAR. TV2´st nye dokumentarprogram ´Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer´ er et skoleeksempel på, at public service-dokumentarer fortsat har en vigtig rolle at spille i ved at tilbyde befolkningen betydningsfuld og redelig information om væsentlige forhold, som sundhedsvæsnets aktører måske ikke altid selv er så hurtige og villige til at kaste kritisk lys på.


Når man lancerer ny medicin, skal man vise, at medicinen er sikker og virker, men det skal man ikke, når man indfører nye kirurgiske procedurer. Så selv om videnskaben for eksempel mangler evidens for gavnlig effekt af stivgørende, men smertereducerende rygoperationer, bliver tusinder af danskere opereret hvert år. Også selvom indgrebene kan skade de smerteramte mere, end de gavner.

Det fremgår af TV2’s nye, super interessante dokumentarprogram ´Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer´ med den stadigt dygtigere og kompetente journalist Morten Spiegelhauer i front.

Hvor mange andre dokumentarer i disse år måske har en tendens til at jage det eksotisk marginale tilsat bling og kulørte effekter, så går Morten Spiegelhauer i stigende grad efter det alment vigtige, hvorefter han stille og roligt går til benet for at finde frem til sagens kerne.

Denne gang handler det så om sundhedsvæsnets mulige kirurgiske overbehandling af mange, mange tusinder af smerteplagede danskere hvert år. Og en af dem, som i programmet kritiserer Danmarks måske alt for flittige brug af de stivgørende operationer, hvor kirurgen ved hjælp af skruer og titaniumstave stabiliserer en del af rygsøjlen for således at lindre eller fjerne vedvarende og betydelige ryg- og især bensmerter, er Karsten Juul Jørgensen, professor ved forskningsinstituttet Cochrane Danmark, som indsamler og analyserer sundhedsvidenskabelige data:

”Det er usandsynligt, at de her behandlinger har en væsentlig gavnlig effekt. Men som al anden medicinsk behandling har de væsentlige skadevirkninger,” siger Juul Jørgensen og slår hermed tonen an i programmet, som er et fremragende eksempel på, hvorfor public service-TV er så vigtigt i et samfund som vores.

Jan Hartvigsen, der har beskæftiget sig med sygdomme i muskler og led i 25 år og er professor på Forskningsenheden Klinisk Biomekanik på Syddansk Universitet, er enig i, at sundhedsvæsnet har et problem. Han kritiserer, at der ikke bliver stillet dokumentationskrav til operationer, som der bliver gjort til medicin og opfordrer til, at danske smertepatienter i langt højere grad bliver tilbudt systematiseret og evidensbåren kognitiv og fysisk træning fremfor operationerne.

”Problemet er, at der er for få alternativer til operation, der er tilrettelagt ud fra den bedste evidens. Der mangler strukturerede tilbud til patienter, der kan tilbydes tidligt i deres forløb, for at optimere chancerne for, at patienten får det bedre uden operation,” siger Jan Hartvigsen, der ikke er i tvivl om, at han selv ville vælge genoptræning fremfor den stivgørende operation, hvis han fik valget.

Karsten Juul Jørgensen fra Cochrane supplerer og bekræfter, at undersøgelser har vist, at patienterne oplevede samme bedring af deres smerter, uanset om de fik operationen eller gennemgik forløbet med træning og terapi.

Én af de patienter, som har måttet betale en høj pris for sin stivgørende rygoperation i form af fatale bivirkninger, er Gitte Stein, der i 2015 døde på grund af operationsfejl kort efter, at hun var blevet opereret for rygsmerter.

Og ifølge Morten Spiegelhauer, der har været med sit hold i Norge for at besøge den norske ryglæge og forsker Jens Ivar Brox, som står bag et af de mest omtalte og anerkendte studier (fra 2009) om stivgørende rygoperationer, så viser Brox’ studie, at rygpatienter, der fik en operation, ikke klarede sig spor bedre end studiets øvrige patienter, som fik et tre uger langt målrettet forløb med træning og smertehåndteringsterapi.



Af programmet fremgår desuden, at selvom videnskabelige studier altså således igennem en årrække har sat spørgsmålstegn ved effekten af smertereducerende rygoperationer, så udfører danske hospitaler mange flere smerteoperationer end vores nabolande. Det er blandt andet såkaldte stivgørende rygoperationer, kikkertoperationer i knæet og indoperation af stents i blodårer på patienter med smerter, som eksperterne mener har tvivlsom effekt. Operationer, som vi samlet udfører over 10.000 af om året i Danmark. Og programmets eksperter mener desuden, at selv om undersøgelser tyder på, at nogen kan have gavn af operationerne, så er antallet af operationer for højt i lyset af de potentielle skadevirkninger og den ringe evidens for gavn.

Mikkel Mylius Rasmussen, formand for Dansk Rygkirurgisk Selskab, er mindre kritisk og forsvarer sine medlemmers mange årlige stivgørende rygoperationer efter bedste evne og henviser blandt andet til, at operationerne kan være til gavn for patienter med kræft i rygsøjlen. Men erkender også, at der foregår en debat om værdien af disse operationer til især patienter som eksempelvist har rygsmerter på grund af aldersbetinget slitage og isolerede rygsmerter.

Det er svært ikke at aflæse Mikkel Mylius Rasmussens kropsprog samt i øvrigt meget velovervejede, forsigtige og udglattende udtalelser, som at han godt er klar over og sådan set også enig i, at nogle af hans medlemmer nogle gange kan være for ivrige med kniven, men også at han ikke ved, hvad han skal stille op med det så længe, at det ikke er en kontraordre fra væsnets top.

En anden, der tilsyneladende heller ikke ved, hvad hun skal stille op, men som i stedet vælger at sige ting, der notorisk ikke er i overensstemmelse med Gitte Steins forløb, er Lonnie Froberg, cheflæge på Odense Universitetshospital, der for åben skærm forsøger at bilde Morten Spiegelhauer ind, at nu afdøde Gitte Stein blev anbefalet operation på grund af smerter i benene samt en ryg, der havde brug for at blive afstivet.

Cheflægens forklaringer er forkerte fremgår det af såvel Gitte Steins journal som fra nærmeste familie. Og da flere internationalt anerkendte eksperter i programmet herefter fastslår, at Gitte Stein netop hørte til dem, der aldrig skulle have været opereret, forsøger Lonnie Froberg sig blot med nye og endnu mere usammenhængende bortforklaringer, som Spiegelhauer får dygtigt afdækket ved hjælp af sin altid venlige, men i virkeligheden også altid meget skarpe og præcise måde at interviewe sine medvirkende på.

Hvorfor det er Lonnie Froberg så meget imod, at hospitalernes flere end 3.000 årlige rygafstivende operationer bliver set efter i kortene i lyset af Danmarks nordiske rekord, at evidensen er tvivlsom, og at eksperter og undersøgelser vifter med de røde flag, virker besynderligt og forbliver uafklaret.

Men programmet giver et muligt fingerpeg til forståelse af cheflægens ageren, for filmholdet har været i England, hvor en britisk forsker og hjertekirurg, Rasha Al-Lamee fra hospitalet Imperial College i London, har gennemført et studie af en af de smertereducerende operationer, som eksperter udpeger som tvivlsomme. Rasha Al-Lamee fortæller nemlig, at hun blev udsat for stærk vrede fra kolleger efter, at hun havde påvist, at indopereringer af små metalstents hos patienter med smerter i brystet for at smertereducere ved at øge gennemstrømning i forsnævret blodåre, ikke mindskede patienternes smerter sammenlignet med en placebogruppe af patienter, som blev snydeopereret. Studiet viste altså, at det ikke var selve operationen, der virkede – men patienternes forestilling om den.

Resultat var et massivt personligt chok fortæller Rasha Al-Lamee, der selv havde troet på, at hun hjalp sine patienter, når hun gav dem en stent.

”Jeg vidste, at der var mange hjertekirurger, der ikke ville blive glade for det resultat,” siger hun og fortæller om læger, der har råbt ad hende i det offentlige rum, efter at studiet udkom.

Karsten Juul Jørgensen forklarer om reaktionerne:

”Det er klart, at de her kirurger vil det bedste for deres patienter, og de tilbyder operationerne, fordi de er overbeviste om, at de har en effekt. Men det er nødvendigt, at vi får set kritisk på nogle af de her behandlinger og vurderer, om det er noget, vi skal fortsætte med, eller om vi stiller alle bedre ved at bruge ressourcerne på noget andet,” siger han.



´Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer´ er et dybt troværdigt, dygtigt gennemarbejdet og mere end almindeligt relevant dokumentarprogram, som der er al mulig grund til at se, inden man kaster sig op på et operationsbord, for måske er der andre, billigere og bedre veje til smertehåndtering.

Og hvis vi vitterligt udfører for mange smertereducerende operationer, som blot medfører, at patienter i bedste fald ikke har gavn heraf eller i værste fald, at de får det værre, end de havde inden, så argumenterer programmet overbevisende for, at sundhedsvæsnet og dets politikere bør tage sig en seriøs og fordomsløs diskussion af, hvad der tjener de berørte smerteramte patienter bedst samt herefter muligvis anvise nye og mere præcise retningslinjer, bedre patientinformation og alternative behandlingsstrategier.

´Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer´blev sendt 15. september på TV2 og kan nu streames på TV2 Play


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 27-09-2022, 18:23   #282
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.187
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hjerneskadeforeningen oplyser..........

Hvad sker der når du får en hjerneskade?

Skriv dine egne diagnoser, skader og fjern "hjerneskade"

Hvad er en GOP Genoptræningsplan?

Er du lægefagligt erklæret "Stationær"?

Når du bliver ramt af sygdom og skader skal du kunne navigerer i systemet og forstå hvad dit næste skridt bliver.

Kommunen bør du betragte som din juridske modstander, man ikke taler med uden "Bisidder" men SKRIVER sammen med.

Stol på din egen dømmekraft
Tak, til Hjerneskadeforeningen

https://hjerneskadet.dk/raadgivning/...ehabilitering/

Hvad sker der når du får en hjerneskade eller anden diagnose?

Mange forskellige sygdomme og ulykker kan give en skade på hjernen, og blandt andet derfor er ikke to forløb helt ens. En hjerneskade er i sig selv ikke en sygdom, men en konsekvens af noget andet som er hændt dig. Hjerneskaden kan imidlertid give mange forskellige følger. For at gøre det yderligere kompliceret kan følgerne opstå i mange forskellige grader og i øvrigt indbyrdes påvirke hinanden.

Det er naturligvis vanskeligt at tegne et præcist billede af det forløb du kan forvente at skulle igennem. Og vanskeligt at sige præcist hvilken genoptræning du skal have, og hvor du ender henne. Mange har forsøgt at opstille diverse flow diagrammer, patientrejser m.m. Nogle mest med ord, andre mere illustrativt med grafikker og animationer. Men fælles er at hvis forløbet skal vises som andet end et meget forsimplet og generelt billede, bliver det let forvirrende og uoverskueligt at se på.

Der findes altså ikke en fælles kasse man kan putte mennesker med erhvervet hjerneskade ned i – og alligevel vil meget at det de oplever i forløbet, være det samme.

Vi forsøger på disse sider at give dig et billede af hvad du kan forvente at skulle igennem. Informationerne er baseret både på hvordan diverse love siger det skal foregå, og på hvad ramte og pårørende fortæller os at de har oplevet.


osv osv osv.......... Læs og forstå

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-09-2022, 10:18   #283
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.187
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
principafgørelse 57-13 om merudgifter til voksne transport - egenbetaling - fysioter

Ankestyrelsens principafgørelse 57-13 om merudgifter til voksne - subsidiær - befordringsudgifter - transport - egenbetaling - fysioterapeutisk behandling

"Gældende"

https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20130971725

Resumé:
Principafgørelsen fastslår

Der kan ydes hjælp til egenbetaling af befordringsudgifter ved benyttelse af handicapkørsel til behandling hos fysioterapeut uden for hospital efter reglerne om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Dette gælder, hvis der ikke kan ydes støtte til befordring efter anden lovgivning eller efter andre bestemmelser i serviceloven.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 07-11-2022, 09:35   #284
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.187
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kend din muligheder, Sundhedsloven Serviceloven GOP Genoptræningsplan Stil krav

Alt hvad du skal bruge af viden er beskrevet i denne tråd phhmw

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...ng-var-lig-nul

I foråret 2019 fik Allan Lundbye fra Silkeborg en hård dom:
Resten af livet skulle han sidde i kørestol, selvom han kun var 55 år gammel.
Et halvt år før konstaterede lægerne, at et sår på benet ikke kunne hele, og derfor var der ingen vej uden om amputation.
- Jeg ringede til min mor, og så havde vi fem minutters tudetur, og det var så det. Og så skulle jeg videre, siger Allan Lundbye.
Men trods et positivt sind fik forløbet efter amputationen af hans ben ham op i det røde felt.

På et kommunalt genoptræningscenter konkluderede fysio- og ergoterapeuter hurtigt ifølge Allan Lundbye, at en benprotese var udelukket.
- De sagde, at det ville koste for meget af min energi at give mig en protese, fordi mit ben er taget i knæleddet. Så var det bare sådan, det var, siger Allan Lundbye.

Herefter begyndte et fem uger langt genoptræningsforløb på centret, hvor tilbuddet ifølge Allan Lundbye lød på tre gange ti minutter om ugen med forskellige øvelser. Det var 'lig nul', siger han.
- Det er skræmmende, at det er så ringe. Hvad jeg skulle være der for, forstod jeg ikke. Jeg kunne lige så godt være herhjemme, siger Allan Lundbye, der i perioden med genoptræning betalte 150 kroner i døgnet for opholdet på centret.
Store geografiske forskelle

I foråret begyndte den såkaldte amputationssag at rulle i Region Midtjylland, efter at en opsigtsvækkende rapport viste, at 47 patienter om året i en årrække har fået et ben amputeret, selvom det muligvis kunne have været undgået.
De amputationsforebyggende behandlinger er ifølge rapporten ganske enkelt kommet for sent i gang.

Men også tiden efter amputation bør komme under lup, mener Ulla Riis Madsen, der er forsker på Videnscenter for Rehabilitering og Palliation og står bag en stor undersøgelse på området.
Den viser blandt andet, at der er store geografiske forskelle i tilbuddene om genoptræning til amputerede borgere.

- Langt de fleste kommuner har så få patienter, de genoptræner efter en benamputation, at de ikke har muligheden for at blive dygtige til det, siger hun.
Det betyder, at fysisk træning, holdtræning og fokus på de psykiske og sociale forandringer, en amputation fører med sig, ifølge hende kommer til at mangle.

- Alle kan sætte sig ind i, at det må være virkelig svært at få et ben amputeret. Når genoptræningen ikke er tilstrækkeligt kvalificeret, betyder det jo, at vi lader nogle i stikken. Det er ikke godt nok, siger Ulla Riis Madsen.
Hvert år får omkring 1.800 personer amputeret ben i Danmark.
Videnscentret foreslår, at der oprettes særlige centre i hver region, som så kan give den specialiserede behandling til de benamputerede.
- Hvis de her centre er få og større, så kan de opbygge og vedligeholde erfaring og kompetencer på det specialiserede niveau, der skal til for at sikre de her borgere den kvalificerede genoptræning, siger Ulla Riis Madsen.
Undersøgelsen fra Videnscenter for Rehabilitering og Palliation viser meget tydeligt, at det nuværende system er langt fra optimalt, mener også lektor Elisabeth Bomholt Østergaard, der forsker i livet med amputation på VIA University College i Aarhus.

- Det er ikke optimalt, som det er nu. Forskningen anbefaler livslang adgang til et tværfagligt rehabiliteringsteam, men folk får ikke den specialiserede genoptræning, de har brug for, og måske mister de funktioner, siger hun.
Forening besøgte Folketinget

Det kan Allan Lundbye i hvert fald skrive under på.
I dag tænker han over, om han mon var for autoritetstro, da fysio- og ergoterapeuterne konkluderede, at han ikke skulle have en protese – og tilbød ham genoptræning i ti minutter tre gange om ugen.

- Jeg kunne jo også godt have sagt, at vi skulle bruge noget mere tid på det. Men jeg går ud fra, at når de siger, at det er sådan, det er, så er det rigtigt, siger Allan Lundbye.
Silkeborg Kommune har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag om Allan Lundbye, men meddeler i et skriftligt svar, at de hvert år er i kontakt med 10-15 nye, benamputerede patienter, der udskrives med en genoptræningsplan til kommunen på baggrund af en lægefaglig vurdering.

- Vi har samlet kompetencerne hos nogle specialister, som foretager en individuel, sundhedsfaglig vurdering af den enkeltes fysiske formåen for at vurdere, om for eksempel benproteser er en løsning, som patienten kan få gavn af, eller om det er anden form for genoptræning eller rehabilitering, der vil gavne patienten mest, udtaler sundheds- og omsorgschef Malene Herbsleb.
I foråret var Amputationsforeningens formand, Marianne Palm, og Ulla Riis Madsen på besøg i Folketingets Sundhedsudvalg i et forsøg på at råbe politikerne op.

- Man skal ikke kun træne ti minutter tre gange om ugen. Man skal træne mange timer hver dag. Så vil man også få folk ud gladere i det almindelige liv, så de kan passe deres arbejde og familieliv, siger Marianne Palm, der understreger, at det er ”meget sværere at lære at gå på en protese, end de fleste kan forestille sig”.

Det lyder også meget dyrt at lave decideret specialiserede centre?

- Det tror jeg faktisk ikke, at det ville være. Hvis alle fik et intensivt forløb på tre til seks uger efter amputation, ville vi komme ud og blive gode samfundsborgere. Mange af os er jo i fuldtidsarbejde, siger Marianne Palm.
Besøget i Sundhedsudvalget mundede ud i, at der blev stillet spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om muligheden for at etablere specialiserede centre til genoptræning.

I et svar til Folketinget i slutningen af september lod sundhedsministeren dog forstå, at han ikke ser et behov for at lave om på reglerne.
- Nuværende regler giver mulighed for, at benamputerede patienter tilbydes genoptræning på specialiseret niveau, såfremt dette efter en konkret vurdering vurderes at være rette niveau. Derfor har jeg ikke aktuelle planer om at ændre i reglerne om genoptræning på sundhedsområde, lyder det.
DR Østjylland har spurgt Sundhedsministeriet, om ministeren vil uddybe sit svar, men det har ikke været muligt.

Det viser undersøgelsen

Undersøgelsens hovedkonklusion er, at der er betydelige regionale og kommunale forskelle i de offentlige tilbud om rehabilitering og palliation til patienter, der får amputeret ben i Danmark.

Opgaven med genoptræning er i langt overvejende grad lagt ud til kommunerne (78 procent af dem har deltaget i undersøgelsen).
90 procent af kommunerne, der deltog, fortalte, at de havde færre end ti patienter til specialiseret protesegenoptræning i 2019.

I 61 procent af de kommuner, der svarede, varetages genoptræningen i proteseforsyningsforløbet af fysioterapeuter, som kun i mindre grad har denne patientgruppe som deres ansvarsområde.

36 procent af kommunerne havde højest fysioterapeutkompetencer på generalistniveau, og også mulighed for kompetenceudvikling mangler.

Kilde: Videnscenter for Rehabilitering og Palliation.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel Idag, 15:53   #285
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.187
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Så starter et gammelkendt problem op igen, ingen penge til fysioterapi

https://www.tv2east.dk/holbaek/kasse...n5P4U6MmDwxnFc

Trods :

Problemstilingen er ikke ny og vil gentage sig år for år i fremtiden

https://www.k10.dk/showpost.php?p=372634&postcount=250 og https://www.ft.dk/samling/20191/spoe...2096/index.htm

En patientrettighed

Det skriftlige svar fra Magnus Heunicke er meget klart:

Vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning er en patientrettighed i sundhedslovens forstand, og patienter med et lægefagligt begrundet behov for vederlagsfri fysioterapi skal have adgang til behandling.”

I svaret lyder det videre, at kommunerne er forpligtet til at yde vederlagsfri fysioterapi hos en fysioterapeut i praksissektoren, og hvis det ikke er muligt, må kommunen sikre, at den vederlagsfri fysioterapi kan modtages et andet sted.


https://www.specialhospitalet.dk/nyh...4d0_-iPhSRIVTg

https://www.k10.dk/showpost.php?p=373484&postcount=256

https://www.k10.dk/showpost.php?p=373574&postcount=257




Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling som skal følges slavisk. Skal kendes og forstås

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...e,-d-,pdf.ashx


Kassen er tom: Slut med gratis behandling til kronisk syge

Der er næsten ingen penge tilbage i den pulje, der skal give kronisk syge gratis fysioterapi - så nu sætter klinikker behandlinger på pause.

Hvis jeg fik medicin på en recept, ville de jo ikke tage den fra os. For os er motionen vores medicin. Hvis de tager den fra os, er det som at tage medicinen fra os.

Sådan lyder det fra Dorthe Nakskov Ilsfort Ugerløse. Hun lider af den kroniske sygdom parkinson, og ligesom mange andre borgere med kroniske sygdomme som gigt, cerebral parese og sklerose får hun regelmæssig behandling hos en fysioterapeut.

En behandling, som er nødvendig for at holde sygdommen nede, og som de får gratis, fordi det offentlige betaler regningen.

Behandlingen risikerer dog at blive sat på pause for mange syge. For den pulje penge, der skal sikre gratis behandling hos fysioterapeuter til kronisk syge, er nemlig så godt som opbrugt.

Derfor ser foreningen Danske Fysioterapeuter sig nødsaget til at bede deres medlemmer om helt at stoppe med at yde gratis behandling fra 1. december.

- Alle klinikker opfordres kraftigt til at sætte alle vederlagsfri patienter på pause fra behandling med tilskud i to uger sidst på året ud over normal ferielukning, lyder det i et brev til medlemmerne, som TV2 ØST er i besiddelse af.

Ifølge foreningen er de forpligtet til at overholde den økonomiske ramme med det offentlige, og derfor føler de sig nødsaget til at lukke for behandlingerne.

Syge har svært ved at betale selv
De kronisk syge kan vælge fortsat at få behandling, men de vil i så fald skulle betale hele behandlingen selv. Det kan være en stor udgift for kronisk syge som Dorthe Nakskov Ilsfort, der er på førtidspension.

- Det er et kæmpe problem, hvis økonomien skal være en bestemmende faktor for, om man kan kæmpe mod sin sygdom, siger Dorthe Nakskov Ilsfort, der også er formand for Parkinsonforeningen Vestsjælland.

Mange andre kronisk syge er også på for eksempel førtidspension, ledighedsydelse eller sygedagpenge. Derfor kan midlerne til fuldt egenbetalt træning være tæt på umuligt at finde i en en dyr julemåned, der også bærer præg af energikrise og inflation.


phhmw

Vi tales ved i december 2023 med samme historie trods:

Det skriftlige svar fra Magnus Heunicke er meget klart:

”[I]Vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning er en patientrettighed i sundhedslovens forstand, og patienter med et lægefagligt begrundet behov for vederlagsfri fysioterapi skal have adgang til behandling.”

I svaret lyder det videre, at kommunerne er forpligtet til at yde vederlagsfri fysioterapi hos en fysioterapeut i praksissektoren, og hvis det ikke er muligt, må kommunen sikre, at den vederlagsfri fysioterapi kan modtages et andet sted.[/I


Thorkild Olesen DH starttråd: https://www.facebook.com/photo/?fbid...61002342506399

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; Idag kl. 15:58.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:39.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension