K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 27-01-2010, 18:46   #11
Enteneller
Jeg bor her på K10
 
Entenellers avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-03 2009
Alder: 55
Indlæg: 5.190
Blog Indlæg: 1
Styrke: 22
Enteneller er ved at flytte ind på K10Enteneller er ved at flytte ind på K10
Hej Gunell,

Ja de er sku stride i de kommuner der, de tror alle der skal igennem en afklaring kan klare fuld tid, vi skal jo bare tage os sammen.

Jeg syntes det er frækt, at hun vil have dig til at rette ansøgningen, som om det var meningen, at du skal op på fuld til, det sætter dig jo under yderligere pres.

Egentlig kan jeg slet ikke se hvorfor, at du skal lave en ansøgning, normalt plejer kommunerne, at skaffe afprøvningssteder på egen hånd via deres arbejdsmarkeds konsulent. Hvis I bliver ved det med ansøgningerne, så syntes jeg, at du skal slå koldt vand i blodet, lad ansøgningen se ud som din sb nu ønsker, hvis du altså ikke kan få den ændret.

Under arbejdsprøvningen finder du hurtigt ud af hvor meget du kan klare. Fx. ønsker du måske, at møde ind senere på morgenen/formiddagen hvor du evt. har det bedre. Måske vil du have 15 - 30 min. pause hver time. Eller arbejde 2 timer i træk og så gå hjem. Du skal vide, at arbejdsprøvningen er dit råderum, det er her du skal finde ud af hvad du kan magte og stadig have det godt når du er der og går hjem igen og også derhjemme skal du kunne have det godt.

Medens arbejdsprøvningen står på vil du sikkert skulle have 1 - 2 møder(de har jo ikke tid de stakler) med din sagsbehandler og her finder I ud af hvordan det går og om du kan trappe op før eller siden. Hvis du finder dig tilpas med at arbejde fx. 5 timer, 10 timer eller 15 timer om ugen jamen så er det det. Det kan også være mere eller det kan være, at du "bakker ud" efter de første uger og siger, at det ikke går, så skal I måske finde et nyt sted.

Efter endt arbejdsprøvning, ser man på hvordan det er gået, måske ønsker man at udvide arbejdsprøvningen for at se om du kan arbejde mere og hvis du ikke kan det så ser man på hvor mange timer de har nået og hvordan det hele hænger sammen. Er timerne til et fleksjob altså omkring 15 timer eller lidt mere, så vil man måske søge at visitere dig hertil, men det kræver jo også at lægepapirerne siger, at behandlingsmuligheder er udtømte osv.

Du vil være på sdp. så længe du er i arbejdprøvning og disse vil blive forlænget hvis der altså i dine sdp. er "perioder" hertil. Jeg ved ikke hvor længe du har været på sygedagpenge, men de kan man være i op til 3 år.

Håber det bedste for dig.

Fra en der selv har været i 2 arbejdsprøvninger med henblik på fleksjob, nu søger jeg ftp.

Sidst redigeret af Enteneller; 27-01-2010 kl. 18:51.
Enteneller er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-02-2010, 13:15   #12
Gunell
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 30-09 2009
Indlæg: 185
Styrke: 15
Gunell er ny på vejen
Så har jeg lige modtaget et brev fra min sagsbehandler i dag incl sagsakt fra mødet og der står INTET om vores kontravers? Men der står at hun har taget kontakt til fysiterapeut og at hun har forklaret om min træning. Så står der endvidere at mine sygedagpenge vil bortfalde hvis ikke at jeg kommer med et dokumenteret bevis på at min hjemmetræning er suppleret med et træningsforløb hos en fysioterapeut inden d. 23/2-2010??

Jamen er det ikke bevis at hun lige har talt med fysioterapeuten????

Så står der at hun stopper på jobcenteret med udgangen af denne uge og at det ikke vides hvem der overtager sagen?

Gunell
Gunell er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-02-2010, 13:48   #13
Chin
Hvor skulle jeg ellers være
 
Chins avatar
 
Tilmeldingsdato: 19-09 2007
Indlæg: 199
Styrke: 17
Chin er ny på vejen
Hej! Nu har jeg ikke læst hele din histore, men kun lige denne tråd.

Jeg vil forslå, at du fremover optager ALLE dine samtaler med JK og SB. Det lyder til de er rimeligt meget uprofessionelle. en bisider er en god idé men optag alligevel!

Når du har nogle åndssvage ustalelser som disse jeg læser, har du en fantastisk god klagesag. ikke at det vil hjælpe men din sagsbehandler vil blive irretsat.

Det næste jeg vil sige, er at du skal gå til din læge. Og blive henvist til gråsten gigthospital så du kan blive udredt. Nu ved jeg ikke hvor du er hypermobil, men som hypermobil er der ingen kur. Heller ikke for fybromyaligi. Men jeg har en mistanke at det er din hypermobilitet der gør dig syg. Hav på papir fra din læge SAMT gråsten, at der ingen helbrdsudsigter er, og at du skal have varig træning hele livet (hvilket du SKAL!)

En remuatalog kan muligvis også hjælpe! En udtalesle fra en sådan hjælper en del som regel.

Næste gang din sagsbehandler omtaler din slidte disk som hold i ryggen, kan du jo så pænt spørge, om hun ved hvad det er at have hold- et eller andet sted- og så leve med den konstante smerte HVER DAG og så arbejde fuldtid samtidigt! Hun kunne jo RØVE at sætte sig ind i situationen når nu hun har googlet hvad det måske kunne svare til!

måske hun skulle google hold i ryggen? Hvad mon læger anbefaler mod det? sengeligge? Thjooo......

Men det er så ufatteligt vigtigt der står i dine papire at din tilstand er varig og ikke kan forbedres. kun stabiliseres! Og hvis der fantes en pille tog jeg den godt nok med det samme!

OGOGOG bed om aktindsigt i din sag. Til mindste detalje og specilet alle mødenoter!

Held og lykke!
Chin er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-02-2010, 15:59   #14
MTVRV1
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 22-07 2009
Indlæg: 6.197
Styrke: 21
MTVRV1 er rigtig godt på vej
Igen er der en sag, hvor en almindelig sagsbehandler blander sig i ens sygdom og hvad der er bedst. En sagsbehandler ved ikke noget om sygdom, de er ikke læger på nogen måde.
I hele min sag har jeg ikke snakket om sygdom og havde heller ikke gjort det.
speciallæger og læger skal skrive om ens sygdom og slut.

samt en arbejdsprøving er det kommunen som skal finde en plads. Man skal ikke selv skrive nogen ansøgning eller andet. Man er jo syg og det er kommunen som skal undersøge ens arbejdsevne.

Men en ting er da meget positvt i denne sag, din sagsbehandler stopper.

Men ja ellers gør som hybermobil skriver
MTVRV1 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-02-2010, 10:46   #15
Gunell
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 30-09 2009
Indlæg: 185
Styrke: 15
Gunell er ny på vejen
opdatering + hilfe

Ja som i kunne læse ovenstående ville sagsbehandler have et dokumenteret bevis på at jeg trænede hos fys. Endvidere ville sagsbehandleren have en LÆ 125 fra lægen, det har hun fået og han skriver bla.


Sagen er - efter min opfatelse - at pt. har en fibromyalgidiagnose,
som må være det nærmeste, man kan forklare patientens smertetilstand
med. Herudover har hun tilsyneladende haft et alvorligt
facetledssyndrom.Behandlingen af disse tilstande er omdiskuteret - for fibromyalgiens
vedkommende er det IKKE påvist, at aktiv og intensiv træning har
effekt - nogle mener endog tværtimod. For facetledssyndromets
vedkommende kan fysioterapi have en vis effekt i form af afhjælpning
af de sekundære myogene gener, men kiropraktisk behandling er næppe
helt af vejen. Desværre har speciellæge xxxxx ikke været helt klar
i sin ordination, idet han skriver der "nok" er tale om et
facetsyndrom og ordinerer fysioterapi. Pt. har henvendt sig til
fysioterapeut . Fysioterapeuten har henvist patienten
til (selvbetalt) kiropraktisk undersøgelse/behandling, hvor hun har været foreløbig 6 gange.
Man kan dårligt klandre patienten for dette - hvorfra skulle hun vide
andet?
Jeg er bekendt med de mails, forvaltningen har modtaget fra
fysioterapeuten, hvoraf det fremgår "Vi starter optræning så snart
det er muligt" og ".. træning er mulig det skal bare være den rigtige
og det er vi i gang med"

At patienten skal "dokumentere" hun får til fysioterapi forekommer
paradoksalt og uforståeligt.


Endvidere skrev jobkonsulenten at jeg skulle have skrevet i min ansøgning ang jobpraktik at jeg om 2 mrd ville være oppe på fuld tid?? til dette har lægenn bla. skrevet :

Jeg er bekendt med, at patientens sygedagpenge udløber ved udgangen
af april. Det er en ulykkelig situation for familien, der i så fald
står foran at måtte sælge deres hus. Jeg synes, det fremgår rimeligt
klart, at patienten på alle måder søger at medvirke til en i hvert
fald delvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Efter mit skøn vil
arbejde på fuld til næppe igen komme på tale - det må man tydelig
kunne konstatere, det hidtidige forløb har udelukket.

Patienten har søgt arbejde på betydeligt nedsat tid flere steder og
afventer tilbagemeldinger.
Patienten kan dokumentere, hun er opfordret fra Jobcenter xxxx at
angive, hun i løbet af 2 måneder vil kunne komme på fuld tid i sine
ansøgninger. Det er der intet, der peger i retning af, og det er
derfor en klar opfordring til at afgive urigtige oplysninger til en
en evt kommende arbejdsgiver.

Idag ringer så jobkonsulenten for at aflyse min næste tid og give mig en ny tid. (hun har ikke læst det fra lægen) hun taler og taler helt overgearet og siger at vi må op på 32 timer ihvertfald, da jeg ellers vil få problemer med min fagforening, spørger hvor mange timer jeg arbejde inden og svarer at jeg var tilkaldevikar og arbejdede forskelligt men fik suppleret ved under 29,6 timer.
Det kan vi ikke bruge til noget siger hun du skal have 32 timer.????? Nu tør jeg ikke ringe til min fagforening da jeg er bange for at dumme mig? Er der noget om det hun siger ? Skal jeg bruge fagforeningen til noget rent økonomisk? Fatter intet?

Sagsbehandleren sagde jo at hun havde googlet svaret på min MR scanning og så vidt hun kunne se var det bare et hold i ryggen? Til dette skriver lægen:

Jeg vil foreslå, men inddrager kommunens lægekonsulent i sagen i
stedet for at sagsbehandler selv søger oplysninger om diverse
sygdomstilstande på internettet.


Puha en smørre. Og den er endnu længere

Gunell som er ked, træt og forvirret.
Gunell er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-02-2010, 11:05   #16
MTVRV1
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 22-07 2009
Indlæg: 6.197
Styrke: 21
MTVRV1 er rigtig godt på vej
de 32 timer betyder kommunen kan overgive sagen til din fagforeningen.
så kan kommunen sparer penge.
det er ikke for at hjælp dig, det er helt klart.

Er du medlem af en A-kasse eller fuldtidsmedlem?
MTVRV1 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-02-2010, 11:30   #17
Ragdoll
Har ikke tid til andet end K10
 
Ragdolls avatar
 
Tilmeldingsdato: 01-12 2008
Lokation: Aabenraa
Alder: 64
Indlæg: 2.005
Blog Indlæg: 4
Styrke: 19
Ragdoll er ved at flytte ind på K10Ragdoll er ved at flytte ind på K10
FMS og træning

Fibromyalgi kan ganske rigtigt ikke trænes væk, det kan hjælpe med at forbedre livskvaliteten for patienten, og være med til at sløve udviklingen ned.

Styrketræning skal man absolut holde sig langt væk fra, det vil forværre tilstanden.

Varmtvandsgymnastik gør kroppen 5 gange lettere og er derfor en ideel form for motion for FMS patienter. Jeg ville gerne selv lave varmtvandsgymnastik, men jeg holder mig langt væk fra offentlige svømmebassiner, da det er bevist at op mod 70% af brugerne, ikke mener at det er noget problem at tisse i vandet, og gør det også (dovenskab). Denne specielle lugt vi alle kender fra svømmebade skyldes ikke klorin, men klorin blandet med urin.

Rolige gåture så langt man kan, evt. med hvilepauser er også godt.

Jeg talte med den rheumatolog jeg var ved i tirsdags om Tai Chi, en tanke som jeg har gået og leget med, og han mente at det måtte være noget af det bedste, da det styrker koncentration, balance, leddenes bevægelighed, koordination, m.m. Det er meget roligt, og man kan indledningsvis støtte sig til en stoleryg eller lignende.

Jeg er på udkig efter en Tai Chi DVD, som jeg kan bruge herhjemme, hvis der er nogen der kender en god en må de gerne sige til.

Desuden bruger jeg Holosync til afslapning, da det bringer en ned i fase 3 og 4 søvn, hvor kroppens væksthormoner og stoffer, der styrker immunforsvaret produceres, det er nemlig meget almindeligt at FMS patienter så at sige aldrig kommer ned i fase 3 og 4.

Det sidste jeg gør er at jeg ikke beder om hjælp medmindre jeg har absolut behov for det, jeg rejser mig selv om laver min te, jeg henter selv de ting jeg har behov for, jeg tror det er vigtigt at man gør det, selvom det gør ondt, da det er med til at holde kroppen igang.

Har lige læst at det at sætte sig hen og se fjernsyn en hel aften, uden at rejse sig, faktisk er farligt hvis det er noget man gør hver dag, og man kan forvente et kortere liv, man skal op og stå og røre på sig en gang i timen.

Jeg håber det er noget du kan bruge til noget med hensyn til motion og det at holde dig i gang.



Ragdoll
__________________
THE GOLDEN RULE - Those who have the gold, makes the rules!
Ragdolls Blog
Gensidig Forsørgelsespligt - Nej Tak!
Ragdoll er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-02-2010, 12:02   #18
Gunell
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 30-09 2009
Indlæg: 185
Styrke: 15
Gunell er ny på vejen
Jeg er medlem af en fagforening og har været i 17 år, jeg er fuldtidsforsikret.
Skal have en med fra fagforeningen som bisidder.

Jeg er helt med på at træne min muskulatur stille og roligt. Fysioterapeuten er heldigvis godt inde i det med fibromyalgi. Engang elskede jeg at gå i svømmehallen men nu er jeg ikke så vild med det pga. panikangst ( er ikke angst for mennesker, vand eller lign men får pludselige vejrtrækningsproblemer)
Gunell er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-02-2010, 09:28   #19
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
For lige at slå helt fast. DU FÅR INGEN PROBLEMER MED FAGFORENING, selvom du ikke kan arbejde 32timer.
Det er virker som bevidst vildledning fra sagsbehandler, for at presse dig.
Drag straks din fagforening ind i videre forløb.
VH Popiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-02-2010, 15:49   #20
Gunell
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 30-09 2009
Indlæg: 185
Styrke: 15
Gunell er ny på vejen
Tak for svar, jeg har nu skrevet en mail til min fagforening og forklaret sagen.

Hvor tror i at jeg står ? Kan i vurdere noget ud fra mine oplysninger ? Har selvfølgelig ikke været i arbejdspraktik endnu men ud fra de oplysninger som beskrevet ovenfor ( ved det er et svært spørgsmål) Men mon jeg overhovedet kan håbe på fleks eller fp ?

Gunell
Gunell er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:43.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension