|
tusind tak for dit svar.. det er enormt frustrerende og det snakkede jeg også med psykiateren.. selv sygedagpengene rækker knapt til at leve for med medicinudgifter og min kæreste på førtidspension så er det enormt svært at få det til at hænge sammen..
Et af mine problemer ved hverdagen er at jeg ikke kan klare det at tage kampen op længere... jeg har svært ved at ringe og brokke mig til sagsbh.. bare det at ringe op er en kamp.. det er virkelig svært... men jeg ved samtidig også at det er nødvendigt.. min kæreste har lovet at hjælpe men han har heller ikke energien og farer hurtigt op i en spids.. både fordi det er mig det går ud over men også fordi vi ikke har brug for mere modgang.. det at gå 6-8000 kr ned pr måned er svært at få til at hænge sammen og man har jo hverken råd til tøj eller forkælelse.. og som man siger : når krybben er tom bides hestene.. - vi skændes nu ikke men det er svært at få en god dag når man ikke kan købe det man har lyst til.
men jeg er godt nok nervøs for fremtiden.. min kæreste nævnte for mig at jeg faktisk er tæt på at kunne komme på førtidspension - og det kan mit hoved slet ikke kapere... men ved ikke hvordan jeg indenfor et år mere skulle nå arbejdsmarkedet når jeg stadig er på nedaf gående efter et år... psykiaterern fortæller mig at det er fordi jeg skal have ro og mulighed for at komme ind i en daglig rytme igen.. og at jeg skal ha tingene bearbejdet inden jeg skal igang igen.. Jeg er 24 - tak for **** - agtigt--- det er så svært at acceptere.. men nu håber jeg at jeg får noget hjælp - jeg har efterhånden skreget på den længe... :-S
|
23-02-2011, 23:52
Lignende emner
Linear visning
