psykiatrisk afdeling

[MTVRV1]

Oprindeligt indsendt af samp

Har også selv prøvet gentagne indlæggelser pga. bipolar 1. Som de andre skriver er det meget ufarligt. Kan jo være nødvendigt hvis man har psykisk sygdom.

Undrer mig dog altid når man ikke (åbenbart af princip) ikke ønsker medicinsk behandlingconfused:

Har da aldrig hørt om nogen der kom på somatisk skadestue med kraftig blærebetændelse, men bare ikke ønskede medicinsk behandling. vi er i 2012 og for mig som debuterede med min bipolare lidelse i 1994 så må jeg bare sige at meget er sket og mange kunne have gavn af alt den gode medicin der er forsket frem de sidste 20 år Husk at de mennesker der arbejder med denne patientgruppe overvejende gør dette for at hjælpe mennesker ud af lidelsen.

Det er nok ofte en meget freudiansk tilgang der taler mod psykiatrisk medicin, men alt medicin har bivirkninger også penicillin.

Bare lige et indskud til debatten om psykiatrisk indlæggelse/medicin

PS! Jeg kunne ikke leve et "almindeligt" liv med mine børn og mine ægtefælle hvis ikke den medicin jeg tager var "opfundet" og for 100 år siden hed det dårekisten

/Samp

er enig kan ikke fungere stort set uden medicin
havde et super ophold da jeg var indlagt
har både fysisk og psykisk
behandling af mit psykiske har bare været super
selvom det er noget jeg skal leve med resten af

Ja myter er der masser af omkring psykisk sygdom, selvom vi skriver 2012

[nocturne]

der er mange andre muligheder på Psyk. end kemikalier.

Der arbejdes f.eks. med sanseintegration, børstning på kroppen og kugledyner.

Mange bliver udredt for specifik at finde små blodpropper, tid/rum-forstyrrelser,
somatiske sygdomme, demens, misbrug osv.

Det er jo ikke et spørgsmål om medicin eller ej, men om hvad der virker bedst,
med mindst skade. Og det er jo individuelt.

[samp]

Oprindeligt indsendt af nocturne

der er mange andre muligheder på Psyk. end kemikalier.

Der arbejdes f.eks. med sanseintegration, børstning på kroppen og kugledyner.



Mange bliver udredt for specifik at finde små blodpropper, tid/rum-forstyrrelser,
somatiske sygdomme, demens, misbrug osv.

Det er jo ikke et spørgsmål om medicin eller ej, men om hvad der virker bedst,
med mindst skade. Og det er jo individuelt.

Nu spørger jeg dig Nocturne, har du SELV været på et intensivt lukket psykiatrisk afsnit???

Har du med egne øjne set hvor alvorligt syg mennesket kan blive i psykiatrisk forstand???

du får psykiatrien til at fremstå som et ondt sted hvor de kun vil deres patienter ondt???

jeg kan love dig for at jeg har givet krammere og håndtryk til mange af det personale som jeg er så heldig har behandlet mig, når jeg har været i overhængende livsfare pga. sindssyge og JA også med elektrochock...vi taler liv og død!!!!

Jeg ønsker at bare at slå et slag for at psykiatrien redder liv og lindrer og helbreder patienter med smertefulde lidelser. Præcis som de gør det på hjerteafdelinger og somatisk intensiv.

Faktisk kalder man mange steder lukket afsnit for det mere korrekte "intensiv afsnit".

vi skal respektere at folk ikke ønsker at tage medicin, men vi skal absolut også respektere dem som har valgt at tage imod den medicinske behandling.

/Samp

[nocturne]

Du har da helt misforstået det skrevne.
Hvor er det onde?

Nej - jeg har ikke været indlagt, men jeg er (heldigvis) gift med en behandler på et psykiatrisk hospital.
Så jeg ved noget om hvad der kan ske på den gode måde.

Jeg er ikke imod medicin. Hvor står det.
Jeg har selv brugt anti-depressiv i 18 mdr.
Jeg skriver blot at der er andre/flere metoder end piller.

Læs lige teksten igen!

[samp]

Oprindeligt indsendt af nocturne

Du har da helt misforstået det skrevne.
Hvor er det onde?

Nej - jeg har ikke været indlagt, men jeg er (heldigvis) gift med en behandler på et psykiatrisk hospital.
Så jeg ved noget om hvad der kan ske på den gode måde.

Jeg er ikke imod medicin. Hvor står det.
Jeg har selv brugt anti-depressiv i 18 mdr.
Jeg skriver blot at der er andre/flere metoder end piller.

Læs lige teksten igen!

Har lige læst dine indlæg igen og kan godt se at jeg overreagerede i mit sidste indlæg. Jeg læste det som et indlæg mod psyk. afdelinger og deres behandlinger.

Lige netop kugledyne kan jeg bekræfte at have haft stor glæde af mens jeg har været allermest syg. At de ældre proppes med medicin ser jeg ikke som psykiatriens ansvar. Det er vores samfund som er forkert indrettet og vi burde være mere forpligtet overfor vores ældre i samfundet. De er for ensomme vores ældre.

Jeg er dog fuldstændig overbevist om at der ikke finder sanse-integration eller gnubning sted på lukkede intensive afsnit i DK.

Er enig i at der på de åbne afsnit burde foregå langt mere end medicinering.

/Samp

[nocturne]

Oprindeligt indsendt af samp

Jeg er dog fuldstændig overbevist om at der ikke finder sanse-integration eller gnubning sted på lukkede intensive afsnit i DK.

/Samp

- men det udelukker vel ikke at jeg ved noget andet?

[MTVRV1]

jeg får nada to gange om ugen
http://nada-danmark.dk/

det har bragt mit PN langt ned

så klart der er alternativer til medicin

[Tutteren]

Jeg har prøvet både åben og lukket afdeling. Den lukkede er klart mere "skør" men det meste af tiden var der nu rimeligt roligt.

På den åbne, er der mere "normalt" hvor de fleste indlagte er mennesker med stress, angst og depression.

Man kan man have de ting med man ønsker, der er et skab med lås, men kan ryge udenfor og der er i reglen mulighed for at få vasket tøj.
Jeg havde egen stue, bortset fra en nat i de over tre måneder jeg var indlagt sidste år, men det er ikke alle der har egen stue, ofte er der overbelægning og der er flere store stuer, hvor man kan ligge to.

Medicin er noget man selv taler med lægen om, jeg har mødt flere der slet ikke fik medicin eller bare fik f.eks. Truxal ved behov (antipsykotisk medicin der bruges for at berolige).

Jeg syntes også det er lidt sært at man på forhånd bare siger nej tak til medicinsk behandling... Jeg ville helt sikkert få det meget dårligt, hvis jeg ikke fik medicin, det er den der gør at jeg kan være hjemme og være mor og ægtefælle.

Min oplevelse af psykiatrisk afdeling har været rigtigt gode. Jeg blev første gang indlagt igennem egen læge og senere var det en vagtlæge der fik mig indlagt, så psykiatrisk skadestue kender jeg ikke.

[redy]

hej,
altså tænker du på den LUKKEDE ?
mvh

[Evaave]

Oprindeligt indsendt af samp

Har også selv prøvet gentagne indlæggelser pga. bipolar 1. Som de andre skriver er det meget ufarligt. Kan jo være nødvendigt hvis man har psykisk sygdom.

Undrer mig dog altid når man ikke (åbenbart af princip) ikke ønsker medicinsk behandlingconfused:

Har da aldrig hørt om nogen der kom på somatisk skadestue med kraftig blærebetændelse, men bare ikke ønskede medicinsk behandling. vi er i 2012 og for mig som debuterede med min bipolare lidelse i 1994 så må jeg bare sige at meget er sket og mange kunne have gavn af alt den gode medicin der er forsket frem de sidste 20 år Husk at de mennesker der arbejder med denne patientgruppe overvejende gør dette for at hjælpe mennesker ud af lidelsen.

Det er nok ofte en meget freudiansk tilgang der taler mod psykiatrisk medicin, men alt medicin har bivirkninger også penicillin.

Bare lige et indskud til debatten om psykiatrisk indlæggelse/medicin

PS! Jeg kunne ikke leve et "almindeligt" liv med mine børn og mine ægtefælle hvis ikke den medicin jeg tager var "opfundet" og for 100 år siden hed det dårekisten

/Samp

Hej Samp

Det glæder mig meget at høre at medicin hjælper dig, men sådan er det ikke for alle.

Jeg er ikke helt enig i at de mennesker der udvikler medicin overvejende gør det for at hjælpe andre, faktisk er der mange ting der peger i retning af at det er noget af en korrupt pengemaskine - selvfølgelig ikke alle medicinudviklere, men jeg er helt 100% at der er folk der kun gør det pga. penge og magt.

Jeg er ikke kategorisk imod medicin, men når det kommer til Methylphenidat så har jeg i den grad mine betænkeligheder. Synes først og fremmest at det er helt og aldeles uacceptabelt, at så mange børn og unge i Danmark fodres med Ritalin og lign., men sagen er jo at medicinen er godkendt til børn og unge mellem 6 -18 år. Det der er interessant lige i denne sag er at medicinen IKKE er godkendt til voksne og det gælder ikke kun Danmark men hele EU.

Det skal ALTID være en fordel at tage medicin og ikke en forværring. Jeg har prøvet alt medicin af, som er relevant for mig, men bivirkningerne var for mange og derfor tager jeg ikke min medicin og det er nu udtømt i min sag.

Jeg er helt klar over at nogle mennesker bliver nødt til at tage deres medicin for at kunne være til og det er kun godt, at der findes medicin til dem det hjælper

Jeg vælger at undlade at tage medicin fordi det kun forværre min sygdomme, det handler slet ikke om principper