K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 16-05-2023, 20:25   #231
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Martin Damm Kalundborg kommune kører sin forvaltning helt efter eget hoved

"”Alle vil gerne køre en Mercedes, men nogle må nøjes med en Skoda.” .

..er beskeden til en hjerneskadet patient, som med sin GOP Genoptræningsplan i hånden må findes sig i denne bevidste ulovlighed.

Hvad siger Folketingets love:

CITAT”” Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov, herunder om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau.”” CITAT slut

Bekendtgørelse, som ikke kan stå alene uden en lov: “Gældende” https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/918

Ankestyrelsen Tilsynet gør ikke mere brug af deres sanktioneret, siden 2013, så der findes i dag ingen konsekvens af hvad Borgmester Martin Damm, Kalundborg kommunes forvaltning helt bevidst forsøger på.
Denne situation er ikke raketvidenskab, ganske enkelt at forstå, hvis man bare gider at læse på Folketingets love.

Baggrund

Sidste år tog livet en drejning for Jan, da han fik en blodprop i hjernen og blev lammet i højre side.

Efter et ophold på Center for Neurorehabilitering på Næstved Sygehus blev han udskrevet med en klar behandlingsplan, der anbefalede, at han skulle genoptrænes på et specialiseret niveau.

Men til trods for en klar behandlingsplan så valgte man i Kalundborg Kommune ikke at lytte og sendte i stedet Jan til et helt andet tilbud inden for kommunen, hvor de ikke havde den rette ekspertise til at hjælpe Jan med genoptræning.

Jan fortæller selv, hvordan en medarbejder fra kommunen til et af deres møder fortalte, at: ”Alle vil gerne køre en Mercedes, men nogle må nøjes med en Skoda.

Han var i chok, og det endte med, at Jan startede op på genoptræningen, som skulle vise sig at være et hårdt forløb, hvor Jan ikke fik den rette hjælp.

Selv mener Jan, at hans tilstand er blevet væsentlig forværret af at vente så længe på den rette hjælp, og dertil har det været hårdt, opslidende og frustrerende for ham at kæmpe med kommunen om den rette hjælp.

I øjeblikket er vi en lang række af organisationer, der er ude med en hård kritik af nogle nye anbefalinger fra et ekspertudvalg på socialområdet. For hvis politikerne vælger at følge nogle af anbefalingerne, så vil vi få langt flere eksempler som Jans.

Én af ekspertudvalgets anbefalinger er nemlig, at økonomi må vægte højere end borgernes behov.

Det vil være et kæmpe tilbageskridt på socialområdet og for de borgere og ansatte, der er i berøring med systemet. Og derfor har DH og 36 andre organisationer også sendt et brev til partilederne på Christiansborg og advaret dem om at lytte til udvalgets anbefalinger.

Jan har efter flere klager til kommunen fået medhold fra Styrelsen for Patientklager i sin sag. Det er ført til, at Jan kom et bedre sted hen og modtager den rette specialiserede støtte. Allerede nu kan Jan mærke en klar forskel, da han også får langt mere genoptræning.

I sidste ende bliver det jo endnu dyrere for kommunen at skulle køre en lang sag og muligvis stå med en borger, der får forværret sin situation.
Jeg ønsker også at bruge pengene bedst muligt på handicapområdet og har forståelse for en presset økonomi i kommunerne. Og det betaler sig at give den rigtige hjælp første gang.

Kalundborg kommune SKAM JER


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-05-2023, 18:10   #232
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Gratis webinar om kommunal adgang til Sundhedsjournalen

https://www.kl.dk/nyheder/sundhed-og...V5iHrORK8CSoC8

Alle kommuner har nu mulighed for at få direkte adgang til Sundhedsjournalen.

Sundhedsjournalen indeholder journaler fra sygehusene, herunder epikriser og diagnoser, laboratoriesvar, billedbeskrivelser, FMK, vaccinationer, aftaler og stamkort. KL afholder dette webinar for at give kommunerne en indsigt i, hvilke oplysninger de kan se, hvilke krav der stilles til adgangen, erfaringer med adgangen mv.

Den nye adgang til Sundhedsjournalen

Alle kommuner har nu mulighed for at få direkte adgang til Sundhedsjournalen. Sundhedsjournalen indeholder journaler fra sygehusene, herunder epikriser og diagnoser, laboratoriesvar, billedbeskrivelser, FMK, vaccinationer, aftaler og stamkort.

Den nye adgang betyder, at sundhedspersoner i kommunerne nu kan tilgå relevante patientoplysninger i Sundhedsjournalen. Disse patientoplysninger kan hjælpe til, at kommunerne kan igangsætte behandling, pleje, træning og omsorg så hurtigt som muligt efter borgerens udskrivning fra sygehus.

Adgangen sker gennem det fagsystem/ elektronisk omsorgsjournal, som kommunen anvender. Dette sker via en såkaldt ”knapløsning”. Følgende kommunale fagsystemer udbyder en knapløsning:

Netcompany (Modulus)
Dedalus (Vitae Suite)
Systematic (Cura)
KMD (Nexus)

Ansatte i kommunerne må foretage opslag på Sundhedsjournalen, hvis det er relevant for deres konkrete arbejdsopgaver, og hvis den ansatte har borgeren i aktuel behandling.

Medarbejdere med en sundhedsfaglig autorisation har rettigheder til at tilgå Sundhedsjournalen.

For medarbejdere uden sundhedsfaglig autorisation er det kommunen, der beslutter hvem, der skal have rettigheder til at tilgå Sundhedsjournalen.

Dette styres via brugerrettigheder i EOJ-systemet.

Herudover er det et krav, at alle, som skal kunne tilgå Sundhedsjournalen, skal have et medarbejdercertifikat med tilknyttet CPR-nummer.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 21-11-2023, 21:23   #233
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
KL formand borgmester i Kalundborg kommune specialskoler autisme ADHD

En lægesekretær fra Kalundborg kæmpede i 11 år for at få sine tre børn væk fra den almene skole.

Nu sagsøger familien kommunen i en principiel sag.

Advokat mener, at sagen er så vanvittig, at den kan føre til en afgørende ændring i skolelovgivningen.

https://www.berlingske.dk/samfund/sk...ine-nu-kan-den

Skolen gjorde hendes børn syge med hallucinationer og mavepine.

Nu kan den spektakulære sag ændre udskældt skolelov

En lægesekretær fra Kalundborg kæmpede i 11 år for at få sine tre børn væk fra den almene skole.

Nu sagsøger familien kommunen i en principiel sag. Advokat mener, at sagen er så vanvittig, at den kan føre til en afgørende ændring i skolelovgivningen.

På et tidspunkt stoppede Maria Larsen op. Kunne det virkelig være rigtigt, hvad der foregik omkring hende?

Sammen med sin mand stod hun med tre børn, som var i massiv mistrivsel i deres skole. Tics, ondt i maven, fingre, der blev kradset til blods, hallucinationer. Afleveringer med gråd og fysisk ubekvem. »Traumatisk,« som Maria Larsen siger det.

Men det var slet ikke slut.

For først efter mere end et årtis tovtrækning med systemet fik de hul igennem. Udredning, tre autismediagnoser og en vej ud af den almene skole.

I dag har de det alle tre godt.

Nu sagsøger familien kommunen i en principiel sag, der kan få store konsekvenser for den måde, hele skolesystemet er indrettet.

Målet er klart.

Vinder familien sagen, håber de at fælde den udskældte inklusionslov, der har til formål at indlemme så mange børn som muligt i den almene undervisning, i samme ombæring.

https://www.berlingske.dk/samfund/en...vaegring-efter familien sagen, håber de at fælde den udskældte inklusionslov, der har til formål at indlemme så mange børn som muligt i den almene undervisning, i samme ombæring.

Maria Larsen er »slet ikke« i tvivl om, det er inklusionsloven, der har afholdt hendes børn fra at få den undervisning, de har ret til.

En ting er, at den almene folkeskole ifølge hende ikke kan rumme børn med diagnoser. En anden ting er, at de børn ikke får lov at forlade skolen igen.

»I det øjeblik de er inde, kommer de ikke derfra, før de har det så skidt, at der ikke er anden udvej,« siger hun.

Kanariefuglenes kvidren

Da inklusionsloven blev indført i 2012, fremstod den som et nybrud.

Den betød, at kommunerne i videst muligt omfang begyndte at indlemme elever, der før skulle have været på specialskoler, i den almene folkeskole.

Men 2012 er langt væk. I 2013 var der stillet 83.000 diagnoser til børn og unge. I 2022 var det 113.000.

Med andre ord: Antallet af diagnoser er i kraftig vækst, og det samme er behovet for specialundervisning.

Inklusionen bliver af eksperter benævnt som en af årsagerne til, at mistrivslen blandt unge stiger. Og at skolevægring, hvor børn mistrives så voldsomt, at de nogle gange slet ikke kan komme ud af sengen, er i fremdrift landet over.

Berlingske har den seneste måned igennem en række konkrete sager beskrevet, hvor svært det er at få hjælp, når ens barn bliver ramt af skolevægring.
https://www.berlingske.dk/samfund/et...oern-det-er-en

Skolevægring kan ramme alle, men børn med diagnoser er særligt udsatte.
https://www.berlingske.dk/samfund/ja...r-historien-om

Inklusionsloven foreskriver, at de helst skal være i den almene folkeskole.
På samme tid er den almene skole forandret. Der er ofte øredøvende larm og mange børn med forskellige behov.
https://www.berlingske.dk/node/66702...amp=1679564383


Og når børnene bliver syge, udebliver hjælpen i form af sygeundervisning, som de ellers har krav på.
https://www.berlingske.dk/samfund/en...vaegring-efter


Alt dette har givet børn med skolevægring kaldenavnet mistrivslens kanariefugle med henvisning til de gamle kulminearbejderes fugle, der som de første faldt om, hvis der var gasudslip og miljøet var fjendtligt.

Det var også det, der skete med Maria Larsens børn.

»De fik ondt i maven, hovedpine, græd. Vi har oplevet, når det var svært, at de mistede lysten til at leve,« siger hun og understreger, at det ikke skal forstås sådan, at de var selvmordstruede.

Lysten, glæden og gnisten var bare væk.

Et kafkask forløb

Maria Larsen er uddannet lægesekretær, og hendes mand, Peter Larsen, arbejder med it.

Deres tre børn – to piger på henholdsvis 18 og 16 og en dreng på 15 år – har alle fået en autismediagnose i dag.

Familien ønsker ikke, at børnene nævnes ved navn.

Igennem et årti strittede skole og kommune mod det, alle ifølge moderen kunne se: At hendes børn, der er almindeligt begavede, ikke kunne holde til at gå i den almene skole.

»Vi gik til møder, afleverede papirer og beskrev forløb, mens vores børn fik det dårligere. Men de fandt hele tiden nye undskyldninger for ikke at sende os videre,« siger Maria Larsen.

Hun kalder forløbet »kafkask«.

»Så fik vi at vide, at der både skal være problemer i hjemmet og på skolen, før de ville gøre noget. Så var børnene pludselig for dygtige fagligt eller for højt begavede til at få hjælp. De trak hele tiden i langdrag,« siger Maria Larsen.

I mellemtiden gav andre instanser udtryk for, at børnene havde alvorligt brug for hjælp.

Blandt andet familiens læge og Børnepsykiatrisk Klinik, der kunne se børnenes åbenlyse mistrivsel, der kom til udtryk i fingre, der var kradset til blods, voldsomme ticks og andre fysiske reaktioner.

»Psykiatrien gjorde, hvad den kunne. Og jeg gjorde alt, hvad jeg overhovedet kunne finde på. Men vi løb hele tiden panden mod en mur. Der var hele tiden en skoleleder eller en PPR-medarbejder (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning, red.), der kastede os tilbage i uvisheden,« siger Maria Larsen.

Det står rundt regnet på i ti år – fra deres første barn kommer i skole i 2010 og så indtil 2020, hvor et brev fra Ankestyrelsen bliver et vendepunkt.

Advokat: Vanvid

Familiens advokat, Mads Pramming, kalder sagen »vanvittig« og mener, at den er principiel.

I offentligheden er han blandt andet kendt for at have ført sagen for de tidligere børn på drengehjemmet Godhavn, der fik godtgørelse og en undskyldning fra staten for årelang misbrug, svigt og overgreb i deres barndom.

På grund af den principielle karakter i sagen vil Mads Pramming og familien som det første erklære sagen sendt i landsretten. Den vurdering bakker Institut for Menneskerettigheder i øvrigt op om i en skrivelse om sagen.

Men Mads Prammings øjne er også stift rettet mod inklusionsloven.

»Med inklusion har man puttet adgangen til diagnosticering og udredning over i skolevæsenet. Og skolen nægter adgang, for hver gang de sender et barn til test, koster testen, og når resultatet kommer, bliver det endnu mere dyrt. Det er et strukturelt problem,« siger han.

»Det er simpelthen økonomisk attraktivt at holde folk fra døren. Det skaber angst og sygdom hos mange børn,« siger advokaten.

Han mener, at inklusionsloven »har fejlet totalt«.

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201113L00103

»Man har gjort uoprettelig skade på helbredet blandt mange børn. Man må erkende, at det har fejlet. Man må give op og kaste håndklædet i ringen,« siger han.

Hvis familien Larsen vinder sagen, bliver det reelt umuligt at lade inklusionsloven stå urørt, mener han. For tusindvis af forældre vil i så fald stå foran godtgørelse eller have et styrket krav om et tilbud om specialskole.

Sidste år blev inklusionsloven endevendt af en arbejdsgruppe, der opfordrede regeringen til at give loven med grovfilen.

Men siden er intet sket.

Ordet inklusion er ikke nævnt i regeringsgrundlaget, og det har mange steder skabt bekymring for, hvorvidt der er ændringer på vej.

Vendepunktet

Gennembruddet kom i flere etaper for familien Larsen.

Men først og fremmest dumpede et brev fra Ankestyrelsen ind i indbakken i oktober 2019.

Her skrev myndigheden, at de ikke kunne behandle klagen, fordi børnene slet ikke havde fået oprettet en sag. Maria og Peter Larsen tabte deres kæber.

Så klagede de igen. Til højre og venstre, alle instanser. Og denne gang skete der noget. For hvordan kunne de have fået henvisninger, deltaget i møder og skrevet indberetninger i årevis, uden der var oprettet en sag?

Derfra tog det fart.

Dog var børnene på det tidspunkt så ramt af angst og skolevægring, at de i første omgang heller ikke kunne deltage i skolegangen på den specialskole, de blev henvist til. Men i dag er alle tre børn i et tilbud, de trives i.

Den ældste er i et forløb på STU (forløb tilpasset unge med særlige uddannelsesbehov, red.), mens de to yngste stadig er i et andet specialtilbud i grundskolen.

Men forløbet har ifølge Maria Larsen trukket store veksler og også fået hende selv til at tvivle på, om de gjorde nok.

»Som forælder tænker man, at man har svigtet. Jeg er blevet gaslighted (manipuleret, red.) så meget af et system, der insisterer på, at jeg er problemet. Men jeg ved jo nu, hvor jeg kender systemet og lovgivningen, at det er systemet, der er sygt,« siger hun.

Hun mener, forløbet er »traumatisk«.

»Man tvivler på sig selv, og man bliver ødelagt. Man spørger sig selv, om det er ens egen skyld, at børnene ikke kan få hjælp.«

Retssagen står til at begynde i efteråret. Kalundborg Kommune og borgmester Martin Damm (V) har ikke ønsket at stille op til interview.


phhmw

Skolebørn med funktionsnedsættelse autisme, ADHD etc. som ikke er udredt, kan vente adskillige år på at en ansat, skoleleder giver accept på henvisning til udredning, der kan kan være 3 - 5 op til 7 år, fordi skolelederen har ansvar for sit eget budget og de andre "raske" elever, så skolelederens eget budget skal jo overholdes.

Skolebørn med funktionsnedsættelse er ikke underlagt Serviceloven, som ikke nævner diagnoser for at få hjælp. Skoleloven er de underlagt

Skolebørn er ikke underlagt Retssikkerhedslovens § 3 stk 2 og familien kender ikke deres sagsbehandlingstid, som alle andre i samfundet. Manglende retssikkerhed.

Lad os alle håbe, at domstolene dømmer med retfærdighed, indsigt, beviser så vi ikke mere fodre børn med ødelagt barndomme. Helt bevidst.

Netop i denne tid hjemkalder kommunerne deres børn i Specialskoler, Behandlingsskoler til egne skoler, efter KL Kommunernes Landsforenings vejledninger. Mellemformer https://www.kl.dk/boern-og-unge/stae...a-mellemformer

VIVE: Intet om trivsel blot økonomisk råd til besparelser

Få bedre styr på udgifterne til specialundervisning

https://www.vive.dk/da/udgivelser/fa...ning-3x88m4xo/

Min mening og erfaring:

Børn, skolebørn med autisme, ADHD skoleværing, angst, skoletilbud etc. har vi i dag den fulde viden om, hvordan vi skal gøre og hvad vi ikke skal gøre, i denne tid, hvor kommunerne opretter deres egne specialskoler, men desværre i den almindelige skole.


KL Kommunernes Landsforening 100% privat interesseforening, magtfuld ej lovgivende her om "Mellemformer":

https://www.kl.dk/boern-og-unge/stae...a-mellemformer

""Eksempler på mellemformer
KL har samlet en række kommunale eksempler, som viser den mangfoldighed, der er i arbejdet med mellemformer.""


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 21-11-2023 kl. 21:45.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 21-12-2023, 15:35   #234
Reno
Moderator
 
Renos avatar
 
Tilmeldingsdato: 28-08 2014
Lokation: København
Indlæg: 628
Styrke: 10
Reno er ny på vejen
Ikke en arbejdsskade mente KL

Kommunernes Landsforening mente ikke det var en arbejdsskade, at en 30-årige social- og sundhedsassistentelev blev vaccineret på jobbet mod COVID-19 og fik kratige senfølger af vaccinen, da en arbejdsgiver kan ikke tvinge sine medarbejdere til at lade sig vaccinere. En arbejdsgiver kan kun komme med anbefalinger, hvilket kommunen også gjorde. Derfor var der heller ikke tale om arbejdsskader jævnfør Kommunernes Landsforenings anbefalinger.


I dag er 30-årlig førtidspensionist med bl.a. konstante hovedsmerter, koncentrationsbesvær og nærmest kronisk træthed. Hendes tab af erhvervsevne er vurderet til 90 procent, og det har ifølge Fagbladet FOA netop udløst en erstatning på cirka 11 mio. kr.

Med henvisning til blandt andet arbejdsskadesikringsloven har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) nu underkendt kommunen og dermed KL og fastslået, at arbejdsgiveren havde en særlig interesse i, at den 30-årlige blev vaccineret.

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...r-i-erstatning
Reno er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-01-2024, 21:03   #235
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Dybt usympatisk! Martin Damm, KL

https://www.facebook.com/monica.lylloff

Dybt usympatisk!

Formanden for KL udtaler, at det specialiserede socialområde, altså nogle af de mennesker med mest behov for hjælp i dette land, æder kommunernes penge.

Æder af børneområdet og ældreområdet.

Skam jer KL. Igen! At omtale mennesker på den måde er så ekstremt usympatisk og hører simpelthen ikke hjemme nogen steder.

Samtidig med, at KL udskammer særlige grupper af mennesker, som de samtidig holder krampagtigt fast i, indfører kommunerne uhyggelige besparelser på området, så mennesker med handicap bla må ligge eller sidde i egen urin mv

Samtidig med denne udskamning laver kommunerne fejl og lovbrud i ca halvdelen af sagerne på området.

Samtidig plæderer KL for indskrænkning af menneskers mulighed for et liv i overensstemmelse med både handicapkonventionen og den europæiske menneskerettighedskonvention.

Fx ønsker KL, at kommunerne bare skal kunne tvangsflytte mennesker med handicap, der bor på botilbud. Lige nu har de fået overtalt regeringen til at stoppe muligheden for frit valg, når det gælder botilbud.

Indtil nu har kommunerne ikke prøvet at overholde gældende lov. Jeg tør godt vædde på, at der findes mange penge i ingen, forkert, for dårlig og for sen hjælp.

Hvilket land vil vi være?

Og til Martin Damm, Formand for KL:

Undskyld vi stadig er her

https://socialmonitor.dk/nyheder/art...rmand-handling

Det specialiserede område æder kommunernes budget. Nu kræver KL-formand handling

Ifølge de seneste budgetter ser det igen ud til, at kommunerne må spare andre steder for at finansiere det specialiserede socialområde. Situationen er uholdbar, mener KL-formand Martin Damm.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-01-2024, 18:26   #236
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Behov for ”dummebøder” og gabestok til kommunerne

Af Mikkel Rosenstand Faurholdt, selvstændig lobbyist og kommunikationsrådgiver

Kun ved at straffe kommunerne kontant for de utallige fejl og lovbrud kan vi komme systemets ulovlige behandling af borgere til livs.

https://www.sn.dk/sjaelland/behov-fo...il-kommunerne/


I ly af søndagens tronskifte og uden at have det mindste med EM i håndbold at gøre, udspiller der sig en sag – en skandale – hvis omfang burde trumfe de to øvrige begivenheder i opmærksomhed.


Eller i hvert fald – med al respekt – i væsentlighed.


Hvad en stribe organisationer, politikere, enkeltpersoner og hele underskoven af ofre gennem pressen i ny og næ har råbt og skreget om, har nu fået endnu større vægt.


I juledagene kom det frem, at endnu en tung og troværdig aktør nu har meldt sig i koret af kritikere af, hvordan de danske kommuner forvalter handicapområdet. Det er ingen ringere end Institut for Menneskerettigheder.


I en dugfrisk rapport konstaterer instituttet, at den er helt gal:



De har gennemgået sagerne i Ankestyrelsen fra 2014-22. Alene på voksen-handicapområdet har instituttets eksperter talt omkring 25.000 kommunale fejl. Altså fejl – store og små – som kommunerne har begået i behandlingen af borgernes rettigheder efter serviceloven.


Det er groteske tal, som det atter en gang er ufatteligt, at dette land vil være bekendt.


Måske er der én eller anden i læserkredsen, for hvem temaet og disse linjer virker genkendelige. Hertil er blot at sige: Ja, desværre!


Jeg har tidligere her besværet mig over, at langt, langt de fleste kommuner i dette land igen og igen bryder de love og regler, som Folketinget har vedtaget for at beskytte nogle af de mest udsatte borgere.


Hvad er så effekten af de afsløringer, der igen og igen ser dagens lys?


Ingenting!


Der mangler noget, før systemet virker:



At kommunerne straffes hårdt, kontant og mærkbart, når de berøver borgerne de rettigheder, som loven bogstav ellers giver dem. Et system uden sanktioner er for svagt og får dokumenterbart ikke kommunerne til holde sig inden for lovens rammer.


I virkeligheden er dette jo helt absurd konstatering: At vi har borgernære myndigheder, der i ekstremt stort omfang ikke følger loven.


Ramaskriget har i årevis lydt fra ADHD-foreningen, Autismeforeningen, det tværgående initiativ #enmillionstemmer og mange andre. Og altså nu også fra Institut for Menneskerettigheder.


Hvordan reagerede Kommunernes Landsforening (KL) så på den seneste lammende kritik? Ved at gå engageret ind i sagen, tage tyren ved hornene og stille sig i spidsen for en hurtig proces, der genopretter moralen og retssikkerheden for de mange tusinde borgere, der bliver svigtet igen og igen?


Næ, KL gjorde såmænd, som de plejer…


De sendte Viborgs afgående borgmester Ulrik Wilbek (V) – som formand for KL’s socialudvalg – på banen med en djøf-agtig kommentar om, at klagesagerne jo kun udgør en mindre del af det samlede antal sager. At det selvfølgelig ikke er ”godt nok”, men at ”kommunerne hele tiden arbejder på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, som borgerne får den rigtige afgørelse”.


Godaw, do…


Ikke nok med, at kommunerne bryder loven i et rystende omfang, og som i særlig grad rammer svage borgere, der i forvejen er under stærkt pres: handicappede, familier til børn med diagnoser osv.



KL tillader sig samtidig den arrogance ikke at stille op til et interview og forklare de uhyrlige fakta og dokumentationen. Ved blot at maile et par citater til pressen med intetsigende svar, som er formuleret af KL-funktionærer på vegne af kommunalpolitikerne, sender myndighederne det signal, at borgernes rettigheder og velbefindende i bedste fald kommer i anden række.


Vi bliver nødt til at indføre et system, hvor kommunerne virkelig kan mærke det på pengepungen og i den offentlige gabestok, når de bryder loven og svigter borgernes tillid.


Bliver man som almindelig bilist knaldet for at køre lidt mere end moderat for hurtigt vanker der ikke blot bøde og klip i kortet, men også et tvangsbidrag til den såkaldte ”offerfond”. Også selv om ingen reelt er ofre for forseelsen.


Men hvorfor er myndighederne beskyttet mod sanktioner, når de forbryder sig mod borgernes rettigheder? Hvorfor ikke indføre en tilsvarende ordning, når en kommune bryder loven: Borgeren skal naturligvis have sin fulde ret og kompenseres for de ekstra udgifter, som det kommunale lovbrud har medført.


Men samtidig skal kommunen betale et klækkeligt strafbeløb til en offerfond. Det er penge, der skal blive i systemet for at støtte dem, der har været ramt af kommunernes svigt og økonomiske spekulation.


Er beløbet til fonden højt nok vil det have en disciplinerende effekt. Og én gang årligt skal de kommunale ”dummebøder” offentliggøres så borgerne kan se, hvor mange skattekroner der kunne være sparet, hvis ellers kommunen havde opført sig ordentligt og holdt sig inden for lovens rammer.


Det er ikke for at trække kommunerne gennem sølet – som de ellers fortjener. Men det er en effektiv vej til at sikre, at landets svageste borgere reelt kan få de rettigheder og den støtte, som de har krav på. Og vi har brug for landspolitikere af den rette støbning til at indføre dummebøde/gabestok-ordningen.


Der er mindre end to år til næste kommunalvalg. Det er tid for kommunalpolitikere med hjertet på rette sted og et moralsk kompas i hånden nu at stemple ind og vise, at vi fremadrettet kan have tillid til landets kommuner.


Se, dét vil være en begivenhed af kongelige dimensioner.


phhmw

Tænk over, at formanden for KL, Kommunernes Landsforening Martin Damm, borgmester i Kalundborg kommune gentagne gange lader omgivelserne forstå, at “Danmarkskortet” er noget plat.

Trods det er Folketinget, som kræver at kommunalbestyrelserne skal tage stilling til “Danmarkskortet” og meddele Ankestyrelsen hvis ikke kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan for de mange dokumenterede uhyrligheder “Danmarkskortet” frembringer af dokumentation.

Kalundborg kommunalbestyrelse har gennem flere årtier ikke indordnet sig under Folketinget vedtagne Retssikkerhedslov især § 3 stk.2 omhandlende sagsbehandlingstider, hvor der normalt skal falde en afgørelse til borgeren.

Hjulpet godt på vej af det tidligere Statsforvaltning senere nu Ankestyrelsen Tilsynet, som ikke tidligere har trådt i karakter mod beviselige og dokumenterbare bevidste ulovligheder. Adskille klager over disse forhold endte dog ud med en korrekt afgørelse, som går Kalundborg kommune imod https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf

I dag er de 98 kommunalbestyrelser, herunder Kalundborg kommunalbestyrelse, indklaget til Ankestyrelsen Tilsyn for ikke at overholde RSL § 3 stk.2 trods loven blev vedtaget af Folketinget i 1998, skærpet i 2009, med retsvirkning 2010, samt flere skærpelse siden af Folketinget.

I skrivende stund dd findes der ikke en kommune som har 100% orden i overholdelse af RSL § 3 stk.2.

Så kan man spørge sig selv om, hvornår tiden er inden til sanktioner til de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer?


Med venlig hilsen

Bilag

Når borgerne stævner en kommune, her Kalundborg kommune, var tiden måske inde til at kommunalbestyrelsen tænker lidt over Folketingets vedtagne love.

https://www.berlingske.dk/samfund/sk...ine-nu-kan-den

“"På et tidspunkt stoppede Maria Larsen op. Kunne det virkelig være rigtigt, hvad der foregik omkring hende?

For først efter mere end et årtis tovtrækning med systemet fik de hul igennem. Udredning, tre autismediagnoser og en vej ud af den almene skole. I dag har de det alle tre godt.

Retssagen står til at begynde i efteråret. Kalundborg Kommune og borgmester Martin Damm (V) har ikke ønsket at stille op til interview.
””

Institut for Menneskerettigheder

https://menneskeret.dk/nyheder/ny-an...ndicapomraadet

Fejl i den kommunale sagsbehandling betyder, at borgeremed handicap risikerer at blive afskåret fra hjælp, de harbrug for og ret til. I flertallet af de fejlbehæftede sagerlider borgerne et velfærdsstab, som følge af athjælpemidlerne ikke kan efterbetales.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-01-2024, 19:44   #237
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
KL’s retorik forskyder fokus fra løsninger til skyld

https://socialmonitor.dk/debat/art97...nger-til-skyld

Selveje Danmark: KL’s retorik forskyder fokus fra løsninger til skyld
Spørgsmålet om, hvem er skyld i udgiftsstigningen på det specialiserede socialområde er trættende, fordi det skygger for løsninger for, hvordan vi bedst – menneskeligt og økonomisk – sikrer borgere den rette hjælp og støtte, mener Jon Krog fra Selveje Danmark.

En stor del af udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde kan tilskrives private botilbud. Det synspunkt fremførte formanden for KL, Martin Damm, i Socialmonitor den 19. januar.

Men er det synspunkt rigtigt eller relevant?

På langt størstedelen af det specialiserede socialområde er det nemlig kommunerne selv, der visiterer borgerne. Udgiftsstigningerne må derfor skyldes, at kommunerne enten i højere grad anvender de ikke-offentlige tilbud, eller at kommunerne i videre omfang visiterer borgere med mere komplekse behov til de specialiserede ikke-offentlige tilbud.

En kortlægning fra Vive i 2022 viser for eksempel, at cirka to ud af tre kommuner er enige i, at borgere i eksternt købte pladser gennemsnitligt har et mere komplekst og højere specialiseret støttebehov end egne borgere i egne tilbud. Og en analyse fra KL viser, at kommunerne i stigende omfang køber pladser til borgere i private og selvejende tilbud.

Martin Damm fremfører derfor en unuanceret, men også uberettiget kritik – for hvordan kan det være de private leverandørers skyld, at kommunerne vælger at visitere deres borgere til ikke-offentlige bosteder, hvis de samtidig bedst imødegår borgernes behov?

Skyldsspørgsmål skygger for central udfordring
Spørgsmålet om, hvem er skyld i udgiftsstigningen, er trættende, fordi det skygger for den egentlige udfordring, nemlig at vi i disse år oplever, at flere og flere mennesker har brug for højtspecialiseret hjælp og støtte.

Et langt mere væsentligt spørgsmål er, hvordan vi som samfund håndterer og handler på dét – og hvordan vi sikrer os, at mennesker også fremadrettet modtager den hjælp og støtte, de har behov for og krav på.

Det vedvarende fokus på skyld bringer os ikke nærmere mulige løsningsforslag og tegner samtidig et meget stigmatiserende billede af de mennesker, der har brug for højtspecialiseret hjælp og støtte. I den aktuelle offentlige debat er det desværre mere reglen end undtagelsen, at mennesker med handicap og psykiske udfordringer omtales som en udgift, der både presser kommunerne og velfærden.

Dialogen skal foregå på et oplyst grundlag
Det er selvfølgelig helt legitimt at tale om de stigende udgifter på det specialiserede socialområde og åbne op for en dialog om, hvordan vi bedst håndterer udgiftspresset.

Men samtalen bliver nødt til at foregå på et reelt og oplyst grundlag.


Derfor har vi i Selveje Danmark igennem mange år peget på nødvendigheden af sammenlignelige og gennemsigtige takster på tværs af offentlige, private og selvejende velfærdstilbud. Og derfor mener vi også, at KL bør få overblik over egne beregninger og økonomi på tilbudsniveau, inden de beskylder de ikke-offentlige tilbud for at være for dyre og drive udgifterne op.

I Selveje Danmark vil vi meget gerne bidrage og tænke med på, hvad vi kan gøre for at skabe større forudsigelighed og budgetsikkerhed for kommunerne, styrke kvaliteten af de specialiserede socialtilbud, og sikre at borgere bliver visiteret til det rette tilbud første gang.

Men KL’s aktuelle retorik gør ikke andet end at forskyde fokus fra løsninger til placering af skyld. Og så skygger den for den helt centrale udfordring og dialog om, hvordan vi bedst – menneskeligt og økonomisk – håndterer, at flere og flere mennesker har brug for højtspecialiseret hjælp og støtte.

Martin Damm, formand for KL Kommunernes Landsforening, borgmester Kalundborg kommune, udtaler:

https://socialmonitor.dk/nyheder/art...rmand-handling

Det specialiserede område æder kommunernes budget. Nu kræver KL-formand handling

Ifølge de seneste budgetter ser det igen ud til, at kommunerne må spare andre steder for at finansiere det specialiserede socialområde. Situationen er uholdbar, mener KL-formand Martin Damm.

Kalundborg kommune stævnet

https://www.berlingske.dk/samfund/sk...ine-nu-kan-den

Skolen gjorde hendes børn syge med hallucinationer og mavepine. Nu kan den spektakulære sag ændre udskældt skolelov

En lægesekretær fra Kalundborg kæmpede i 11 år for at få sine tre børn væk fra den almene skole. Nu sagsøger familien kommunen i en principiel sag. Advokat mener, at sagen er så vanvittig, at den kan føre til en afgørende ændring i skolelovgivningen.

»Man tvivler på sig selv, og man bliver ødelagt. Man spørger sig selv, om det er ens egen skyld, at børnene ikke kan få hjælp

Retssagen står til at begynde i efteråret. Kalundborg Kommune og borgmester Martin Damm (V) har ikke ønsket at stille op til interview.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 08-02-2024, 20:44   #238
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Oprør mod KL-bestyrelse om økonomiaftale til topmødet punkteres

https://www.nb-okonomi.dk/2024/02/08...ST_EMAIL_ID%5D

Oprør mod KL-bestyrelse om økonomiaftale til topmødet punkteres

Meget peger på, at et direkte oprør mod KL-bestyrelsens linje i økonomiforhandlingerne på det kommunale topmøde i marts har tabt pusten.

Men stort mindretal kan blive et problem for KL-bestyrelsen.

Når 1500 deltagere i marts mødes til KL's topmøde i Aalborg vil der helt usædvanligt være et lille forslag fra en kommune, som kun kan opfattes som et direkte oprør mod KL-bestyrelsen. Forslaget kommer fra Bornholms Regionskommune, hvor de Konservative og Enhedslisten står bag.

Forslaget vil binde KL's bestyrelse til at afvise en økonomiaftale, som ikke i "væsentligt omfang" tager h...


Betalingsmur.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 02-03-2024, 11:40   #239
Reno
Moderator
 
Renos avatar
 
Tilmeldingsdato: 28-08 2014
Lokation: København
Indlæg: 628
Styrke: 10
Reno er ny på vejen
Når historien gentager sig

Efter at kommunerne overtog handicapområdet, har vi oplevet afspecialisering, nedskæringer og forringelser for mennesker med handicap. Nu er der risiko for, at historien gentager sig, når kommunerne skal stå for det nære sundhedsvæsen. Her bliver taberne især de svage ældre borgere med komplekse sygdomsforløb, skriver Thorkild Olesen i denne blog

Tillad mig at prøve mig i spåmandsbranchen. Meget kort tid efter at Folketinget har givet kommunerne ansvaret for det nære sundhedsvæsen, vil vi opleve tre ting.

For det første vil KL påstå, at de ikke har fået økonomi nok med til at løse opgaven. Derfor er de nødt til at prioritere i indsatsen. Ikke alle vil kunne få indsatser og så videre…

For det andet og som en udløber af punkt ét vil KL mene, at staten styrer det nære sundhedsvæsen alt for meget med krav om behandlings- og kvalitetsstandarder. Det betyder, at kommunerne ikke kan prioritere i indsatserne og give den nære og dermed den gode indsats, hver enkelt kommune har opfundet uden sundhedsfaglig evidens.

For det tredje vil KL mene, at borgerne har for mange rettigheder i sundhedsvæsnet. Det bliver alt for svært for kommunerne at give den rigtige, nære indsats, når borgerne har sådan noget som rettigheder. Det må afskaffes, og økonomien må ind som det styrende


https://arbejderen.dk/blog/naar-historien-gentager-sig/
Reno er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-03-2024, 17:04   #240
Reno
Moderator
 
Renos avatar
 
Tilmeldingsdato: 28-08 2014
Lokation: København
Indlæg: 628
Styrke: 10
Reno er ny på vejen
Kommunerne skal lave opgørelsen om minimumsnormeringer en gang om året. Aftalen var, at opgørelsen skal laves sådan, at man kan se, hvordan normeringen er i hver enkelt institution.
Men nu har Kommunernes Landsforening (KL) aftalt med regeringen, at det skal stoppe. Fremover bliver normeringer opgjort på kommuneniveau, ikke på institutionsniveau.
- Det er en unødig administrativ opgave at gøre normeringen op for hver eneste institution. Og når vi skal spare 700 millioner kroner på bureaukratiet, så er vi nødt til at fjerne unødige opgaver, ellers kan det ikke lade sig gøre, siger Thomas Gyldal Petersen (S), Herlevs borgmester og formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL.

3 trins planen går jo netop ud på:



For det første vil KL påstå, at de ikke har fået økonomi nok med til at løse opgaven.

For det andet og som en udløber af punkt ét vil KL mene, at staten styrer det med alt for meget. Det betyder, at kommunerne ikke kan prioritere i indsatserne.

For det tredje vil KL mene, at borgerne har for mange rettigheder i deres børns institution. Det bliver alt for svært for kommunerne at give den rigtige, nære indsats, når borgerne har sådan noget som rettigheder, som at kende normeringen nede i børnehaven. Det må afskaffes, og økonomien må ind som det styrende.

Tænk hvis alle de ansatte i KL, som er kolde hænder, kom ud og gjorde noget nyttigt i de forskellige institutioner, tænk om vi nedlagde KL, sikke mange penge vi kunne spare, som på mange måder kunne komme borgerne tilgode
Reno er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Kommunernes arrogance Webmaster Politik og Samfund 0 14-11-2012 20:16
kommunernes parkering af borgerene østerbro Politik og Samfund 2 14-12-2011 16:09
Klager over kommunernes afgørelser Bella67 Politik og Samfund 3 23-08-2011 13:32
Kommunernes tidsfrist Cdog Politik og Samfund 6 16-04-2009 15:00
Kommunernes administration sejler zuza Dit og Dat 0 15-05-2007 17:55




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 21:26.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension