|
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
26-03-2008, 11:35 | #1 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28 |
Nedskæringer nedskæringer nedskæringer !!!
Lidt insider viden fra kommunalbestyrelsen Faaborg ...
Faaborg 25.03.2008 Nedskæringer: Hvor længe endnu? http://www.faa.dk/article/43017?rss Læserdebat Af Torben Smith, Åvangen 94, Ringe, kommunalbestyrelses-medlem for SF »Der er noget galt i Danmark« - sang John Mogensen engang - og det er der stadigvæk! Hvor længe skal vi ude i kommunerne landet over finde os i, at et folketingsflertal påtvinger os den ene nedskæringsrunde efter den anden? Vi har netop i Faaborg-Midtfyn Kommune følt os tvunget til at gennemføre en budget-justering, der har til hensigt at opnå en 2 %-nedskæring på hovedparten af kommunens drift i 2008. Det er med den største ulyst, at jeg som SF`er stemmer for den slags, men nedskæringerne er en konsekvens af den straffeaktion, som VK-regeringen støttet af skødehunden Dansk Populistparti har besluttet ved årets Finanslov. Vi skal i kommunerne i 2008 overholde en bestemt driftsramme - hvis vi overskrider den, så straffes vi med bøder i 2009. Og når vi i år har ekstraudgifter inden for ældreområdet, sygedagpenge, handicapområdet og specialundervisning, er konsekvensen en nedskæring på andre områder - eller en bod i 2009, som vil medføre et endnu strammere budget 2009! Skolerne, børnehaver, Teknik & Miljø, Kultur og Fritid kommer til at finde sig i nedskæringer, fordi de ovennævnte områder har været underbudgetteret i år. Vi (SF, Socialdemokratiet, Det radikale Venstre) kunne selvfølgelig stemme nej til nedskæringerne, men vi har valgt at tage del i beslutningerne og dermed undgå endnu mere markante besparelser. Den triste situation med nedskæringer og afskaffelse af det lokale selvstyre rejser flere spørgsmål til landets politiske flertal (VKO): - Er de lokale Venstrefolk og lokale Konservative ikke lige så utilfredse som politikere fra Socialdemokraterne, SF og Det radikale Venstre? Hvornår ser man en åbenlys, offentlig markant kritik fra VKO-lokalpolitikerne af regeringen? Hvornår tager en lokal borgmester konsekvenserne og siger fra ved at melde sig ud af landspartiet? Hvornår ser man en folketingspolitiker deltage i lokalpolitik for at forklare, hvordan f.eks. en kommune som Faaborg-Midtfyn skal bevare et acceptabelt serviceniveau, når folketingsflertallet hele tiden forringer vores arbejdsbetingelser? Bendt Bendtsen, Thulesen Dahl, Erling Bonnesen - markante folketingspolitikere, valgt på Fyn - fortæl os, hvordan vi skal undgå denne nedslagtning af den kommunale service? Eller er det den skjulte dagsorden at tvinge os til en forringelse af kvalitetsstandarder og kommunal service? Er det så let at gennemtvinge nedskæringer, når man bare ser det hele fra Christiansborg - og tilsyneladende har sluppet jordforbindelsen? Hvis statens regnskab for tiden udviste et billede på en krise, så kunne man måske forstå Folketingsflertallets iver efter at spare, men med et årligt overskud på 60-70 milliarder kroner på statens regnskab, så er det uforståeligt, at der ikke kan tilføres kommunerne 2-3 milliarder kr. i øget bloktilskud pr. år, hvorved disse gentagne sparerunder kunne undgås. Og i lyset af, at det samme folketingsflertal i 2004 gav den mest velhavende halvdel af befolkningen en årlig skattelettelse på ca. 9 milliarder - og gør det samme igen i 2008-2009 ved den næste skattereform, så er det endnu mere uforståeligt, hvad der foregår. Det er uforståeligt, at Dansk Folkeparti har formået at slå sig op som et parti, der forsøger at varetage de lavtlønnedes interesser. Reelt viser de faktiske forhold, at de tre partier ensidigt gennemfører skattereformer til fordel for de velhavende - og gennemfører nedskæringer i kommunerne, der især rammer de ringest stillede. Velbekomme! |
26-03-2008, 12:05 | #2 |
Slettet Bruger
Tilmeldingsdato: 24-03 2006
Indlæg: 1.224
Styrke: 21 |
Ja, det er ufatteligt, at de kan blive ved med at finde plads til nedskæringer i en i forvejen så udhulet sektor. Og det kan ikke undgås, at det går ud over borgerne. De skulle skamme sig! Kører selv rundt i store biler, æder fede frokoster og får god løn og stor pension.
|
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Hvor meget Sparer samfundet egentlig ved alle Reformer og nedskæringer ? | FibroMcs | Politik og Samfund | 41 | 08-07-2013 17:28 |
DEMONSTRATION mod nedskæringer mv.! | cl8 | Politik og Samfund | 31 | 06-06-2012 17:40 |