Ophør med ssri

[Pedro]

Oprindeligt indsendt af Diablo

Supet flot med de 5 uger. Jeg er stadig clean men oplever stadig en del angst især når jeg dover, sådan lidt marridt agtigt men skit pyt det er bedre endnu ssri

Vedr. Psykriater så siger Jeg bare til Min læge at jeg har brug for en samtale med sådan en og håb skriver en henvisning.

Pøjpøj med projektet

Det er godt Diablo, at du kan holde tungen lige i munden, og stadig har det godt.

Ja, de sørens mareridt, det er ingen spøg. Jeg håber, du slipper af med dem! Jeg havde det slemt lige i starten ved ophøret, men nu er dét ikke længere mareridt, heldigvis, men kun drømme. Men dem, er der til gengæld osse rigeligt af.

Hvis jeg ryger ned i hullet igen, så vil jeg prøve at spørge lægen, om jeg kan blive henvist til en psykiater. Jeg synes nemlig aldrig, jeg har haft den helt store glæde af antidepressiverne, og jeg har prøvet flere slags, og mener jo at psykiaterne er bedst uddannet på dét område.

Har kun været til psykiater én gang, og det var helt tilbage i 2003, hos Niels Balle Christensen.

Kan huske han foreslog Remeron og Zoloft, men så rystede min egen læge på hovedet og gav mig Cipralex.

[Maja44]

der er meget lang ventetid til psykiatere.... nogle steder to år !

[Ninja]

Som jeg skrev tidligere, så tog det MIG lidt mere end 1 år, at blive alle symptomer fuldstændig kvit....

Mine tidlige symptomer var svimmelhed, forvirring, mareridt, angst, kulde fornemmelser....jeg lå engang i mellem og rystede af kulde, selvom det var højsommer og engang i mellem gik det direkte over i koldsved. Dét var ubehageligt!
Jeg tudede også ekstremt meget og måtte holde mig fra aviser, nyheder og den slags, for jeg kunne slet ikke rumme det. Selv film som egentlig ikke var sørgelige, kunne jeg sidde og brøle over. Jeg var meget sensitiv i perioden.

Senere fik jeg ticks - lidt som elektrisk stød i arme og ben - jeg fik også sådan nogle høje knald inde i hovedet der også føltes lidt som elektrisk stød. Senere fik jeg enormt dystre tanker, sorte skræmmende tanker, hvor jeg kom i tvivl om jeg var ved at udvikle en ny og mere psykopatisk natur.
Med andre ord, så fik jeg det MEGET værre end FØR jeg begyndte på medicinen.

Men det gik over igen, det tog bare rigtig lang tid.
På et tidspunkt, ca halvvejs inde i forløbet (efter ca 6 mdr) begyndte det at vende for mig. Svimmelheden forsvandt, angsten kom ned på et acceptabelt niveau hvor den kunne genkendes og accepteres. De dystre tanker fortrak sig, der gik længere og længere perioder mellem mine mareridt - dog fandt jeg meget hurtigt ud af, at jeg havde MEGET brug for en god nats søvn - hvis jeg var for længe oppe om natten, og ikke fik sovet ordenligt igennem, så blev jeg ekstrem modtagelig for alle dårlighederne dagen efter.
Jeg fik også tilbagefald, hvis jeg hang for meget i sofaen - jeg blev nødt til at få integreret nogle lange gåture og lidt bevægelse, for at holde alt det grimme væk.

Efter der var gået 1 års tid, begyndte det for alvor at vende. Jeg fik ekstremt mange følelser af lykke og glæde, og på én eller anden måde, så blev jeg mig selv igen og det føltes bare helt fantastisk.

Det medicinen gør, er jo ikke at helbrede. Det lægger bare et filter oven på alle problemerne og holder dem kunstigt nede, og på den måde ved man aldrig om man har fået det bedre, eller om man er nået til et sted i livet, hvor man er moden til at arbejde lidt med sine problemstillinger. Det er jo ikke som at have hovedpine og så tage en Panodil, og så forsvandt hovedpinen.
Medicinen gør at man skal tage dem hele tiden, år ud og år ind. Men i virkeligheden, så anbefales det, at man højest tager medicinen i 2 år. Og så skal patienterne trappes ned og ud, for at se hvordan det så går. Problemet er bare, at ingen holder øje! Ingen tæller, ingen hjælper, for det er så dejlig nemt, at bare udskrive recepten og så holder patienten kæft.

Og holder patienten op med medicinen, så tror patienten fejlagtigt at de nu har fået det endnu værre og slet ikke kan leve uden medicinen og begynder derfor hurtigt igen. For INGEN fortæller, at det kun er for en periode det bliver rigtig slemt, og igen, er der ingen hjælp til at håndtere seponeringssymptomerne, og så bliver der bare udskrevet en ny recept fordi det er det letteste for alle parter.

Den medicin er ment som en overgang - en hjælpende hånd, et pusterum, en mulighed for at finde fodfæste. Den er ikke ment som værende et filter der tilbydes 5, 10, 15, 20, 25 år....det er fuldstændig hen i vejret at det foregår. Og er stik mod anbefalingerne om den max 2 årige periode. Og hvem kender konsekvenserne af åre langt forbrug?? INGEN!! Så der er også en hel del forsøgskaniner med i spillet.....og selvfølgelig sidder medicinalvirkomhederne og gnider sig i hænderne over, at folk nu kan holdes konstant syge og at de har udviklet et produkt, som de færreste kan slippe igen. MANGE penge lige ned i kassen!!

Jeg synes det er forfærdeligt.

[Pedro]

Godt skrevet Ninja! Tror du har ramt noget her. Mange af de ting du her beskriver, så rammende, kan jeg nikke genkendende til. Vender lige tilbage................................:kram :