K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 04-04-2023, 20:37   #51
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.638
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Har Ankestyrelsen svigtet sit ansvar som kommunernes tilsynsmyndighed?

https://24syv.dk/episode/har-ankesty...FF_QRQ6fTuBwV4

Beskrivelse
Det lykkedes endelig Reporterne at få et interview med Ankestyrelsen, som er kommunernes tilsynsmyndighed, efter vi for tre uger siden afslørede, at 70 ud af 98 kommuner i ét eller flere år har brudt loven om danmarkskortet.

Dengang ville Ankestyrelsen ikke stille op til interview på trods af, at det er Ankestyrelsens opgave og formål at sørge for, at kommunerne overholder loven.
Loven om danmarkskortets formål er at nedbringe antallet af fejlagtige afgørelser fra kommunerne på social- og handicapområdet.

I interviewet med Ankestyrelsen har vi forsøgt at finde svar på, om Ankestyrelsen har levet op til sit ansvar som tilsynsmyndighed, når størstedelen af kommunerne i årevis kunne bryde loven om danmarkskortet.

Og hvordan har så mange kommuner i så mange år kunne bryde loven uden konsekvenser fra tilsynsmyndigheden?


Gæster: Jacob Hess, vicedirektør i Ankestyrelsen med afdelingsansvar for Social og Tilsyn
Vært: August Stenbroen
Tilrettelæggere:Peter Marstal
Anna Munch Heydorn
Producer: Camilla Michelle Mikkelsen


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-04-2023, 20:16   #52
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.638
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsen – mere end en klagemyndighed

https://www.facebook.com/search/top/...feldt%20opslag

Af Mads Silberg, konservativ kommunalpolitiker i Solrød kommune.

ANKESTYRELSEN – MERE END EN KLAGEMYNDIGHED

…er titlen på en pjece fra 2020 som Ankestyrelsen opfordrer besøgende på deres hjemmeside til at downloade.

Men den er efterhånden også blevet en ironisk kommentar til styrelsens mangel på handlekraft, i forbindelse med at afdækningen af den kommunale håndtering af det specialiserede socialområde, frembringer det ene horrible brud på borgernes retssikkerhed efter det andet.

For er Ankestyrelsen reelt mere end en klagemyndighed?

På side 20 i pjecen beskrives Tilsynet, i overskrift, som værende en instans der;
sikrer at kommuner og regioner overholder loven”,
hvilket uddybes med sætningen;
Ankestyrelsen styrker tilliden til den offentlige forvaltning ved at føre tilsyn med, at regioner og kommuner overholder loven.”

Postulater som må siges at være kraftigt udfordret, i forbindelse med at Reporterne på 24syv har afdækket, at stort set alle kommuner i Danmark ikke overholder lovgivningen ifm. kommunalbestyrelsens ledelsestilsyn med den juridiske kvalitet af sagsbehandlingen på socialområdet – behandlingen af det såkaldte Danmarkskort.

VICEDIREKTØREN

I den forbindelse havde Anna Munch og Peter Marstal fra 24syv, sat vicedirektør i Ankestyrelsen, Jacob Hess, stævne.

Et interview som blev bragt i tirsdags, den 14. marts 2023.

I interviewet bliver Jacob Hess foreholdt, hvorledes Ankestyrelsen har levet op til sin pligt som tilsynsmyndighed, overfor kommunalbestyrelserne ifm. behandlingen af Danmarkskortet.

5 minutter og 5 sekunder inde i udsendelsen udtaler Jacob Hess:

I 2022 har Ankestyrelsen været i gang med en omfattende opfølgning på kommunernes behandling af Danmarkskortet.
Alle 98 kommuner har i september fået et brev fra Ankestyrelsen om reglerne om hvordan Danmarkskortet skulle anvendes, og vi har bedt dem om at indsende referater fra kommunalbestyrelsens behandling, og dem er vi ved at gennemgå nu.
Så Ankestyrelsen har siden – i hvert fald siden foråret 2022, været i gang med at planlægge og gennemføre en omfattende tilsynsmæssig opfølgning på alle 98 kommuners behandling af Danmarkskortet
.”

21 minutter og 26 sekunder inde i udsendelsen udtaler Jacob Hess endvidere:

Vores fornemmeste pligt i Tilsynet, det er at sikre at kommunerne overholder loven, og det vi kan se nu det er, vi har skrevet til dem i september 2022, følger op overfor alle 98 kommuner, og vi kan se at de har behandlet det korrekt i vid udstrækning.
Så det har haft en effekt. De har taget bestik af det vi har skrevet til dem. Skærpelsen - kan man sige - har de hæftet sig ved.
Så det der er Tilsynets formål, det er ikke at give bøder, men det er at sikre overholdelse af lovgivningen, og det tænker vi er tilgodeset med denne her.


22 minutter og 17 sekunder inde i udsendelsen udtaler Jacob Hess endelig:

Altså i forhold til Danmarkskortet, så er det vi kan se, at det har haft en effekt det vi har skrevet til dem i september 2022 og forklaret hvordan loven skal forstås, og fulgt op ved at sige at de skulle sende kommunalbestyrelsesreferaterne ind til os, så vi kunne se at de har behandlet det korrekt og det var behandlet i kommunalbestyrelsen.
Det er tilstrækkeligt i denne her sag til at sikre overholdelse.


EN MERE PRÆCIS UNDERSØGELSE

I al beskedenhed, har jeg jo også foretaget en undersøgelse, hvor jeg ligeledes har gennemgået referater fra kommunalbestyrelsernes behandling af Danmarkskortet i 2022.

Modsat Ankestyrelsen - som stadig er ved at gennemgå dem - så har jeg været ALLE 98 kommuner igennem, og jeg kan se at der er;

1) 6 kommuner som slet ikke har behandlet Danmarkskortet på et møde i kommunalbestyrelsen.

2) 11 kommuner som har behandlet Danmarkskortet, på et møde i kommunalbestyrelsen, men ikke taget stilling til hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling.

3) 38 kommuner som har behandlet Danmarkskortet, på et møde i kommunalbestyrelsen, taget stilling til hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling, men alene brugt omgørelsesprocenten som grundlag. Hvilket er stik imod den læsevejledning som ministeriet udgav den 21. juni 2022, hvoraf det fremgår, at omgørelsesprocenten ikke kan bruges til; ”at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling.”

4) 92 kommuner som har overladt behandlingen af Danmarkskortet til udvalg.
Kriterier, som ALLE, er nævnt i lovtekstens beskrivelse af hvordan Danmarkskortet skal behandles i kommunalbestyrelserne.

Det rejser jo unægtelig nogle spørgsmål, som det kunne være rart at få afklaret:
Hvilke kriterier har Ankestyrelsen mon lagt til grund ift. til sin vurdering af kommunalbestyrelsernes lovmedholdelighed ifm. behandlingen af Danmarkskortet i 2022?

Hvor mange referater fra kommunalbestyrelsernes behandling har Ankestyrelsen nået at gennemgå op til, Jacob Hess udtalelser om kommunalbestyrelsernes lovmedholdelighed?

Helt præcist, hvor mange kommuner drejer det sig om, som ifølge Ankestyrelsens vurdering, behandler Danmarkskortet korrekt, når Jacob Hess udtaler; ”vi kan se at de har behandlet det korrekt i vid udstrækning.”?

Og i forlængelse af spørgsmål 3, hvor mange kommuner behandler, ifølge Ankestyrelsens vurdering, så IKKE Danmarkskortet korrekt?

Desuagtet fremstår det som et noget skrøbeligt grundlag vicedirektøren udtaler sig på, og jeg har selvfølgelig sendt spørgsmålene afsted til Ankestyrelsen - med diverse ordførere fra Folketinget som Cc.

FALLIT

De første fire ord i Ankestyrelsens pjece – udover dem på forsiden – er;

Ankestyrelsen styrker borgernes retssikkerhed

Men hvis man som tilsynsmyndighed overser, at samtlige kommuner bryder den lovgivning der af Folketinget er vedtaget med henblik på – lige præcis - at styrke borgernes retssikkerhed på det sociale område, så løser man jo ikke sin opgave.

Særligt pinligt bliver det, når man tager i betragtning, at der, i 2021, som led i aftalen om Barnets Lov, er afsat ressourcer til en organisationsændring i Tilsynet som skal sikre et mere proaktivt tilsyn, og som har ledt til, at Tilsynet, siden januar 2022, har haft igangsat en treårig; ”fokuseret indsats på handicapområdet, der blandt andet vil undersøge, om kommunerne overholder lovgivningen ved at følge op på Social-, Bolig- og Ældreministeriets danmarkskorts overblik over omgørelsesprocenter.


Ankestyrelsen har spillet fallit.

Deres mangel på tilsyn med kommunernes ageren står krystalklart - og hvad skal man bruge en tilsynsmyndighed til, som ikke fører tilsyn, og på ingen måde lever op til sit formål om at "styrke borgernes retssikkerhed"?

Med det in-mente er der ikke noget at sige til at vicedirektøren har bevæget sig ud på tynd is - skarpt forfulgt af to ihærdige journalister.

For som sådan har han og Ankestyrelsen ikke noget at tabe ved at forsøge at holde gode miner til slet spil, sikkert i håb om at arbejdsgiver – Folketinget – ikke opdager noget.

LINKS:

Ankestyrelsens pjece: (VERDEN VIL BEDRAGES: phhmw)
https://ast.dk/om-ankestyrelsen/hove...umudJeBMvkktg4

Reporterne på 24syv’s udsendelse:
https://24syv.dk/episode/har-ankesty...0ZJ7jADRKrPVfo

Undersøgelse af kommunalbestyrelsernes behandling af Danmarkskortet:
https://1drv.ms/b/s!ApweehcrExXUge01...PyiRQ?e=UavgRq
https://onedrive.live.com/?

authkey=%21AGqZUZg1W7D8okU&id=D415132B177A1E9C%213 0389&cid=D415132B177A1E9C&parId=root&parQt=sharedb y&o=OneUp

Ankestyrelsens fokuserede tilsyn:
https://ast.dk/tilsynet/artikler/sad...krioAyec3gWW4E

&

https://ast.dk/til-myndigheder/retss...nibCTGOq8GZf8I

phhmw

TAK til Mads Silberg.

Ved samme lighed kan vi oplyse, at samme problematik også er gældende for de 98 kommunalbestyrelser, som undertegne sammen med Elizabeth #enmillionstemmer, har meldt til Ankestyrelsen Tilsynet, fordi ingen af de 98 kommuner overholder Retssikkerhedsloven § 3 stk 2 omhandlende sagsbehandlingstider, som Folketinget vedtog i 1998, skærpede i 2009 samt 3 x i 2018.

Tilsynet er indklaget til Folketingets Ombudsmand, vedr Tilsynets adfærd hvor de ikke fører tilsyn med beviselige ulovligheder.

Vi ser hvad fremtiden bringer, men vi er godt rustet til at Ombudsmanden er tvunget til at gribe ind.

Dette indlæg beviser at Ankestyrelsen med Tilsyn ikke passer deres forretning indsigt fører tilsyn med kommunernes beviselige bevidste ulovligheder.


Hilsen Peter

Bilag

https://24syv.dk/episode/ankestyrels...erne-i-hovedet

Ankestyrelsen: Det er ikke vores opgave at “slå myndighederne i hovedet”
24. feb. 2023

Beskrivelse
Reporterne kunne i onsdags afsløre, at 70 ud af 98 kommuner i årevis har brudt loven om danmarkskortet siden den blev indført i 2018.
Ankestyrelsen, som er kommunernes tilsynsmyndighed, har ikke sanktioneret én eneste kommune for sine lovbrud, selvom de er blevet bekendt med dem.
Ifølge en aktindsigt fra Bornholms Kommune, har Ankestyrelsen fortalt kommunens velfærdsdirektør, at de ikke vil sanktionere Bornholms Kommune for lovbrud, fordi det ikke er deres opgave at “slå myndighederne i hovedet”.
Professor i forvaltningsret er uenig.
Borgere i en række andre kommuner har også underrettet Ankestyrelsen om kommunernes lovbrud af danmarkskortet, uden at Ankestyrelsen har reageret med hverken tilsyn eller sanktioner. Det har Reporterne også fået dokumentation på.
Vært:
Ida Gaunø
Tilrettelæggere:
Anna Munch Heydorn
Peter Marstal
Producer:
Camilla Michelle Mikkelsen
Redaktør:
Mille Ørsted

Sidst redigeret af phhmw; 10-02-2024 kl. 14:57.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-04-2023, 08:39   #53
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.638
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tematiseret løftet pegefinger fra Ankestyrelsen

Samtlige 98 kommunalbestyrelser er meldt til Tilsynet, fordi ingen af dem overholder Retssikkerhedslovens § 3 stk.2

Trods Folketinget vedtog RSL § 3 stk.2 i 1998.

Skærpede loven i 2009 så det alene var kommunalbestyrelserne, som havde ansvaret for overholdelse af loven.

Loven ble skærpet påny 3 x i 2018

Men NU træder Ankestyrelsen i karakter ved at tilsende alle kommuner en tematiseret skrivelse i 2023

Ankestyrelsen forsøger, uden succes, at træde i karakter, uden brug af deres sanktioneret, som Ankestyrelsen ikke har brugt siden 2013.

Nu modtager alle 98 kommuner en tematiseret skrivelse…….. og så kan kommunerne fortsætte deres bevidste ulovligheder, helt uden konsekvens

ANKESTYRELSEN

https://ast.dk/tilsynet/sadan-behand...ilsyn.pdf/view

Download “”Planen for det fokuserede tilsyn 2023”



“"Kommunernes udmelding om sagsbehandlingsfrister RSL § 3 stk.2

Kommunernes fastsættelse af sagsbehandlingsfrister efter Retssikerhedslovens § 3 stk.2

Vi vil i 2023 fortsætte en tematiseret indsats med fokus på, om kommunerne fastsætter sagsbehandlingsfrister i overensstemmelse med Retssikkerhedslovens §3 stk.2.

Indsatsen vil omfatte alle landets kommuner
”"

Her 25 år efter Folketinget vedtog loven, ser vi at kampen vil fortsætte mange år endnu.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 03-05-2023, 11:21   #54
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.638
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsen arbejder uden om Folketinget

Hvordan arbejder Ankestyrelse, når de ønsker, uden om Folketinget, at devaluerede hvad Folketinget har vedtaget ved lov?



Man udsender en ny Principafgørelse, som kan tage borgerne 5 år, at få Folketinget til at ændre.



Vi ser det med TVANG i den sociale sagsbehandling, hvor en kommunal sagsbehandlere kunne kræve “Behandlingstilbud”:


Elektrochok


Lumbale operationer


Indtage vægtforøgende psykofarmaka


Tabe sig,hvis sagsbehandleren vurderede at borgerens BMI var forstort



Hvis patienten var utryg og ikke ønskede de krævede “Behandligstilbud” stoppede sagsbehandleren patientens sygedagpenge, indtil borgeren blev mør

Folketinget var 5 år om at nedlægge forbud imod TVANG i den sociale sagsbehandling, men kun i forhold til sygedagpengeloven

Principafgørelse 108-13 er stadig “Gældende” trods Folketinget forbud, vedtaget ved lov.

https://ast.dk/afgorelser/principafg...8-923a6fe9b729

Først 5 år senere vedtog Folketinget forbud mod tvang i den sociale sagsbehandling:

https://www.ft.dk/samling/20181/lovf...L180/index.htm




Når mørket falder på, danser katten på bordet

Ankestyrelsen vil nu forsøge med endnu en Principafgørelse at omgå Folketinget love ved at udsende endnu en Principafgørelse der devaluerer Folketingets tilbud til borgerne

Principafgørelse 4-23 “Gældende” hvor Servicelovens § 102 samt “KAN” og “SKAL" bestemmelserne er under angreb af Ankestyrelsen, uden om Folketinget.

https://ast.dk/afgorelser/principafg...9-db9e2e29f3a8

DUKH § 102
https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...celovens-§-102


DUKH om “KAN” og “SKAL” bestemmelserne:
https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...MRoZ8i_oAuBbok

Principafgørelse 4-23 “Gældende

Principmeddelelsen fastslår

"Hvis en kommune vælger at anvende servicelovens § 102,””

"Servicelovens bestemmelse i § 102 om behandling er en ”kan-bestemmelse”. Kommunen har efter bestemmelsen mulighed for, men er ikke forpligtet til, at bevilge tilbud af behandlingsmæssig karakter efter serviceloven. Der er ikke krav om, at kommunen skal træffe en generel beslutning om at anvende servicelovens § 102, men kommunen er bundet af det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip
.”

Med venlig hilsen
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-05-2023, 19:48   #55
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.638
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Månen er en grøn ost – hvis kommunen siger det

phhmw tillader sig at oversætte overskriften:

Ankestyrelsen med dens adfærd er blevet et Tilsyn imod borgerne, så kommunerne kan fortsætte deres bevidste og ulovlige adfærd.



https://muskelsvindfonden.dk/artikle...nen-siger-det/

Ankestyrelsen nægter at tilsidesætte kommunale skøn, også i sager, hvor disse skøn er i strid med fakta. En katastrofe for retssikkerheden, mener Muskelsvindfonden.

4 år.

500 siders dokumentation indeholdende alt fra måling af højde og længde på hæk, udtalelser fra lægelige instanser om nødvendigheden af medicin, oversigter over dagspriser på brændstof, statistisk materiale fra Danmarks Statistik om bilrådighed, udskrifter af CTR-saldoer fra apoteket, udskrifter fra elselskabet over strømforbrug, henvisninger til vandforbrug for en vaskemaskine, skrivelser fra fysioterapeuter og meget, meget mere.

Et ukendt antal mandetimer i kommunen.

Et lige så ukendt antal mandetimer i Ankestyrelsen.

4 medarbejdere i Muskelsvindfonden, som på skift har siddet med sagen.

Og så midt i det hele: Julie.

Julie på 30 år med muskelsvind, som er smerteplaget døgnet rundt på grund af en rygoperation, som slog fejl. Julie, som burde have en medalje. For at holde fast, for at kæmpe, for at blive ved og ved med at leve op til de absurde dokumentationskrav, for at stå til rådighed i dage, måneder og år og samtidig lægge ryg til påstande om manglende samarbejdsvilje, når hun har vovet at forholde sig kritisk til alle de spørgsmål og krav fra kommunens side.

Julie, som ikke har haft noget valg, fordi hun uden en merudgiftsbevilling fra kommunen ikke har råd til at betale for den medicin, hun har brug for, fordi hun er førtidspensionist.

Julie får ikke nogen medalje. Og i skrivende stund får hun heller ikke dækket sine merudgifter. For Ankestyrelsen har stadfæstet den del af afgørelsen, som handler om, hvorvidt Julie i den alder og livssituation, hun nu har, ville have haft bil alligevel, hvis hun ikke havde muskelsvind. Det mener kommunen, hun ville. Og så mener Ankestyrelsen det også. På trods af at der i Julies husstand allerede er én bil, som tilhører Rasmus, Julies kæreste.

Statistik og biler

Danmarks Statistik mener det modsatte. De har endda undersøgt det i detaljer, og deres oplysninger siger helt utvetydigt, at når man bor i landområde i Hjørring Kommune, er 30 år gammel, er kvinde, og er en del af et par, så er det under hver tredje, der har bil i det hele taget. Mere præcist 32 procent. Så al logik taler for, at endnu færre i den målgruppe har bil nr. 2 i samme husstand. Den statistik har Julie sendt med i klagesagen af flere omgange.

Kommunen har al muligt incitament til at mene, at Julie nok ville have haft bil nr. 2 i husstanden alligevel. For så bortfalder reglen om, at de udgifter, der følger af at have en bil, som hun kun har pga. sit handicap, kan dækkes som merudgift. Det holder Julies merudgifter under den lovfastsatte bagatelgrænse på 7068 kroner om året, som hun skal have i sandsynliggjorte merudgifter, for at få dækket merudgifter overhovedet. Er man over bagatelgrænse, får man 1000 kroner om måneden, er man under, får man ingenting.

Kommunen henviser til statistik, der viser, at 17 procent (altså under hver 5. familie) i Rebild, Hedensted, Skanderborg og Favrskov har 2 biler. Det siger forbavsende lidt om Hjørring.

Kommunen henviser også til karakteristika for familier med høj bilrådighed. Fælles for disse er:

De er topledereDe har børnDe har flest penge til forbrug
Det siger forbavsende lidt om Rasmus og Julie, som ikke har børn, ikke er topledere og bestemt ikke har ret meget til forbrug.

Ankestyrelsens blåstempler kommuners skøn

Men hvorfor omstøder Ankestyrelsen så ikke kommunens afgørelse, når Julie kan dokumentere, at det i hendes alder og livssituation ikke er normalt at have bil, og da slet ikke bil nummer 2? Og når kommunens vurdering så tydeligt ikke holder vand?

Jo, se det er her, det bliver både interessant og tragisk på samme tid, for Ankestyrelsen skriver i afgørelsen:

”Vi er også opmærksomme på dine oplysninger om, at 30 % af kvinder i din aldersgruppe, som bor i et landområde i Hjørring Kommune, råder over bil. Dette ændrer ikke ved resultatet, da vi ikke finder grund til at tilsidesætte kommunens samlede skønsmæssige vurdering af, at du i din husstand ville have haft to biler, hvis ikke du havde en funktionsnedsættelse.”

Aha. Så når kommunen skønsmæssigt vurderer, at månen er en grøn ost, så er det i bund og grund lige meget, at al forskning og dokumentation siger, at månen er en planet eller en naturlig satellit alt efter, hvor nørdet man er.

Efterhånden fast praksis hos Ankestyrelsen

Det er interessant, fordi det efterhånden er blevet fast praksis hos Ankestyrelsen, at de ikke vil ”tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering”. Muskelsvindfonden ser netop den formulering i et hav af sager og som påvist også sager, hvor kommunens skønsmæssige vurdering er helt hen i vejret.

Og netop i merudgiftssager er det dybt urimeligt, da der netop her IKKE er et lovkrav om, at borgeren skal kunne dokumentere noget som helst. Borgeren skal sandsynliggøre sine merudgifter, og der skal laves et ”overslag” over disse. Hvis kommunen mener, at borgeren tager fejl i den sandsynliggørelse, så må forpligtelsen til at dokumentere, at det forholder sig anderledes, ligge hos kommunen. Men Ankestyrelsens praksis, som nægter at udfordre kommunens skøn, har den konsekvens, at bevisbyrden havner hos borgeren. Den borger, som jo alt andet lige er den svage part i sagen.

En katastrofe for retssikkerheden

Det er selvsagt et kæmpestort, retssikkerhedsmæssigt problem. Og det er uden tvivl også den altoverskyggende årsag til, at den samlede udgift til handicapbetingede merudgifter på voksenområdet er faldet med 73 millioner kroner hen over de sidste 4 år, svarende til en tredjedel. Det er også i strid med lovens ånd, som oprindeligt gik ud på, at mennesker med handicap skulle have en kompensation for de ”vanskeligt opregnelige småudgifter”, der følger af at have det handicap. Fordi man vasker mere, fordi man slider mere på sit tøj, fordi man har udgifter til en bil, man kun har, fordi man har et handicap.

Det er tragisk for Julie, fordi hendes sag viser, at selv om man helt indlysende har handicapbetingede merudgifter, så ender man efter 4 års intens kamp i en situation, hvor man ikke har råd til nødvendig medicin og til at fylde brændstof på den bil, som man er nødt til at have, fordi man er ude af stand til at tage bussen.

Det er tragisk for alle dem, som giver op ved kommunens første afslag, fordi de ikke har en handicaporganisation i ryggen til at udfordre afgørelsen.

Det er tragisk for samfundet, fordi det er afsindig dyrt i ressourcer både hos kommunen, borgeren, læger, fysioterapeuter, elselskaber, handicaporganisationen, haveselskaber, vinduespudsere og alle mulige andre, som skal bruge tid på at regne ud, hvor lang en hæk er, og hvad det vil koste at klippe den, tælle vinduer som skal pudses, lave dokumentation, der bekræfter, at Julie har brug for netop denne her medicin og ikke kan nøjes med noget andet. Meget, meget dyrere end de 1000 kroner, Julie ville få pr. måned.

Den bedste løsning: Fjern bundgrænsen

Den bedste løsning ville være helt at fjerne bundgrænsen for dækning af merudgifter. Det burde i stedet være sådan, at har du et handicap, og har du udgifter, der udelukkende skyldes det handicap, får du standardbeløbet. Færdig. Videre.

Så slap vi for at bruge 4 år på at diskutere, hvorvidt månen er en grøn ost eller en planet. Så kunne vi nøjes med at konstatere, at månen er der


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-11-2023, 19:17   #56
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.638
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsens kursusvirksomhed.... ja, du læste rigtigt

Danmark har udviklet sig til et fattigt land, styret af ansatte, styrelser, private interesseforeninger, som KL, uden om Folketing.

Hvad kan vi gøre?

Hvad skal vi gøre?

Muskelsvindfonden oplyser:

https://muskelsvindfonden.dk/artikle...aarner-sig-op/

Kursus i nedskæringer

""At Ankestyrelsen direkte inspirerer til nedskæringer, kan man læse i et nyt svar til Muskelsvindfonden fra Aarhus Kommune:
”I forhold til den praksisændring, der er oplevet fra 2022, så er det korrekt, at der på det seneste er truffet beslutning om ophør af flere BPA-sager. Det sker efter, at kommunens BPA-team, der står for behandlingen af BPA-sager, i 2022 var på kursus i Ankestyrelsen i sagsbehandling på BPA-området.”"

Problemerne med Ankestyrelsen tårner sig op

Af redaktionen
16. okt 2023

Der er brug for en hurtig uvildig undersøgelse af Ankestyrelsen, mener Muskelsvindfondens politiske chef

På en række områder har Ankestyrelsens praksis ændret sig. Kommunale afgørelser, der tidligere blev ændret, bliver nu i stedet stadfæstet. Resultatet er, at borgere med handicap ikke får den nødvendige hjælp. Desuden holder Ankestyrelsen kurser, som inspirerer kommunerne til at skære ned.

Beviserne er ved at være så mange og klare, at de ansvarlige politikere ikke længere kan holde kikkerten for det blinde øje,” mener Muskelsvindfondens politiske chef Thomas Krog.

Kursus i nedskæringer

At Ankestyrelsen direkte inspirerer til nedskæringer, kan man læse i et nyt svar til Muskelsvindfonden fra Aarhus Kommune:

”I forhold til den praksisændring, der er oplevet fra 2022, så er det korrekt, at der på det seneste er truffet beslutning om ophør af flere BPA-sager. Det sker efter, at kommunens BPA-team, der står for behandlingen af BPA-sager, i 2022 var på kursus i Ankestyrelsen i sagsbehandling på BPA-området.”

Muskelsvindfondens medarbejdere i politisk afdeling havde også tilmeldt sig Ankestyrelsens kursus om BPA, men fik besked om, at de ikke var velkomne.

”Enhver påstand om, at Aarhus Kommune inden 2022 tilkendte flere BPA-ordninger, end de burde, er useriøs. De nedskæringer, vi taler om nu, rammer mennesker, der helt åbenlyst har brug for en BPA-ordning for at kunne opretholde et aktivt liv med selvbestemmelse. Deres livsmuligheder bliver ødelagt. Og det er den såkaldt ”uvildige” Ankestyrelse, der er inspirationen,” siger Thomas Krog.

Konkrete eksempler på praksisændringer

Ankestyrelsen er højeste ankeinstans. Ingen holder øje med, hvordan styrelsen bruger sin magt til at fastlægge praksis inden for de rammer, som lovgivningen udstikker. Men billedet er desværre krystalklart. Praksis har de senere år ændret sig, så Ankestyrelsen i en række tilfælde har udvidet kommunernes muligheder for at skære ned på hjælpen til mennesker med handicap.

Ifølge Thomas Krog kan Muskelsvindfonden ud fra en lang række konkrete afgørelser fra Ankestyrelsen se, hvordan styrelsens praksis har ændret sig.

”Vi har f.eks. enslydende sager om tilkendelser af BPA-ordninger. I 2018 blev kommunens afslag på BPA hjemvist til kommunen med det resultat, at borgeren fik sin nødvendige BPA-ordning. Ankestyrelsens argument var, at kommunen ikke havde beskrevet, hvordan borgerens behov for hjælp kunne dækkes efter de øvrige paragraffer, som kommunen havde henvist til.

Det modsatte sker i 2021. Her fastholder Ankestyrelsen i en tilsvarende sag kommunens afslag med begrundelsen, at borgeren ikke tilstrækkeligt konkret har beskrevet, hvilke hjælpebehov han ikke kan få løst med kommunens bevilgede hjemmehjælp og ledsagerordning. Altså er bevisbyrden blevet vendt om.

Nu kræver Ankestyrelsen, at det er borgeren, der skal dokumentere, hvad han ikke kan med sin nuværende hjælp.”

Også i sager om el-kørestol som sportshjælpemiddel og dækning af merudgifter ved at have en handicapbil kan Muskelsvindfonden dokumentere en klar praksisændring fra Ankestyrelsen, selv om lovgivningen er uændret.

Læs mere om sagerne og dokumentationen

https://muskelsvindfonden.dk/politik...retssikkerhed/

Minister kan ikke forklare ændringerne

På merudgiftsområdet har kommunernes og Ankestyrelsens ændrede praksis givet sig udslag i et markant fald i antallet af borgere, der bliver kompenseret for de ekstra udgifter, de har på grund handicap.

Det fik SF’s Charlotte Broman Mølbæk til at spørge Social- og boligministeren om en forklaring på, at antallet af modtagere er faldet så dramatisk.

Ministerens svar var klart: ”Social-, Bolig- og Ældreministeriet har hverken tal eller undersøgelser, der kan forklare faldet i antallet af mennesker med handicap, der modtager hjælp til dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100 i den nævnte periode.

Der er ikke i perioden gennemført ændringer af lovgivningen, som har berørt afgrænsningen af merudgiftsydelsens personkreds.”

Ekstern uvildig undersøgelse er påkrævet

Alene det, at der foregår massive nedskæringer over for mennesker med handicap, som ministeren ikke kan forklare, burde være grund nok til en ekstern, uvildig undersøgelse,” siger Thomas Krog.

En undersøgelse, som han mener, bl.a. skal kigge på:

I hvilket omfang ledelsens fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden går ud over kvaliteten i Ankestyrelsens afgørelser.En kortlægning af, hvad der er årsagen til, at Ankestyrelsen gennem de senere år har ændret praksis, så kommunernes spillerum inden for Serviceloven og dermed mulighed for nedskæringer over for mennesker med handicap er markant større.


Ifølge Muskelsvindfonden er målet med en grundig og uvildig undersøgelse klart: Den skal danne grundlaget for at genoprette Ankestyrelsen som uvildig instans, der står mellem borger og kommune.

Flere eksempler på Ankestyrelsens ændrede praksis, nederst:

https://muskelsvindfonden.dk/artikle...aarner-sig-op/

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-12-2023, 14:03   #57
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.638
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Klage til Ombudsmanden over Tilsynets ADFÆRD

26. december 2023

Klage til Ombudsmanden, Tilsynets adfærd ATT Karsten Loiborg, Kommitteret

Til Ombudsmanden ATT. Karsten Loiborg, Kommitteret.

CC.: Offentliggørelse samt til udvalgte interessenter.

KLAGE

Ombudsmandens dokumentnummer 22/04429-3/HSI af 24. marts 2023.
Ref Tilsynets J.nr. 23-447 og 22-20424 af 18. december 2023, samt 19-33925 af 12. september 2022.

Klage over Ankestyrelsen, Tilsynets adfærd
.
Tak, for Ombudsmandens tilbud, om ekstra 8 ugers klagemulighed, efter modtagelse af Tilsynets nye afgørelsesbrev af 18. december 2023, om fastsættelse af sagsbehandlingsfrister iht. Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2, som hermed udnyttes.

Folketinget har pålagt kommunalbestyrelsen at fastsætte sagsbehandlingsfrister på det sociale område, så borger før indgivelse af sin ansøgning kan orientere sig på kommunens hjemmeside om, hvor lang tid man skal vente på at modtage en afgørelse fra kommunen.

Klagepunkter:

1) Gribskov kommune, en ud af mange, mangler fortsat frister på ansøgnings§§ på hjemmesiden.

2) Tilsynets adfærd
a) Første afvisning af Tilsynssag, klage indgivet sommer 2019
b) Høringsbrevet 14. december 2022 efterlyste ansøgnings§§
c) Ny afgørelse træffes på baggrund af et høringssvar fra kommunalbestyrelsesmøde 24. januar 2023
d) Hjemmesiden giver ikke anledning til at foretage yderligere

RSL blev vedtaget gældende fra 1. juli 1998, er skærpet fra 2010, 3 x i 2018 og i 2022, og kommunalbestyrelsen efterlever fortsat ikke lovbestemmelsen.
Ad 1) Gribskov kommune pr. 18. december 2023

Hjemmesiden mangler for socialområdet, fastsættelse af ansøgnings§§
Serviceloven: 13, 32 a mangler stk. 1, 32 a, stk. 6, 79, 101 a, 117 (hvis den anvendes af kommunalbestyrelsen) og 122 mangler frist.
Dagtilbudsloven: 16 a stk.3, 63, 76, 85 og 85 a mangler “a”
Lov om seniorjob: § 5.
Tilbageholdelsesloven: § 1
Lov om Seniorpensionsenheden: § 4

Ad 2) Tilsynets adfærd

a) Første afvisning af klage indgivet sommer 2019
Klageren modtager adskillige udsættelsesbreve hver 6. måned for en afgørelse, grundet travlhed.

3,2 år efter klagens indberetning, afvises klagen og sagen lukkes.

Dette klages der over til Ombudsmanden, som sender klagen tilbage til Tilsynet.

Dette i strid med Ombudsmandens tidligere udtalelse i FOB 2018-11
https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...sager/2018-11/

CITAT” Ombudsmanden udtalte, at en sagsbehandlingstid på mere end to år og to måneder frem til beslutningen om ikke at rejse en tilsynssag var for lang. Sagsbehandlingstiden i sagen oversteg langt de mål for gennemsnitlig liggetid, som var fastsat for det kommunale tilsyn for 2015, 2016 og 2017. “CITAT slut.

b) Høringsbrevet af 14. december 2022 efterlyste ansøgnings§§ (som en række andre kommunalbestyrelser har modtaget for 1 år siden)

Vi bemærker at Ankestyrelsen Tilsynet, af egen drift, fastslår at frister skal være alle "ansøgning§§”, men i deres generelle “Tilsynsudtalelse J.nr. 23-9578” forsøger at gå tilbage til den tidligere formulering “sagsområder” til skade for borgernes retssikkerhed.

c) Ny afgørelse træffes på baggrund af et høringssvar fra kommunalbestyrelsesmøde 24. januar 2023

Hvor kommunalbestyrelsen lover Tilsynet at udvalget 7.februar 2023 behandler revisionen af frister, som er tæt på at være afsluttet.

Hvor vi konstaterer, at RSL § 3 stk.2 ej heller på daværende tidspunkt blev overholdt.

Vi har efterfølgende tilsendt både kommunalbestyrelsen og Tilsynet oversigter med sagsbehandlingsfrister der mangler, primært på socialområdet. Vores ressourcer har ikke været til at kontrollere beskæftigelsesområdet.

d) Hjemmesiden giver ikke anledning til at foretage yderligere

Tilsynet agerer, som sædvanlig, med at være tilfreds med kommunens svar, uden at bruge 37 SEKUNDER på at scanne kommunernes hjemmesider igennem. 98 i antal. For at verificere om borgernes klager er relevante.

Konklusion:

Vi konstaterer, at Tilsynet nu har brugt 5,5 år siden første indberetning om manglende sagsbehandlingsfrister, og de lukker (igen) en indberetning om en mulig Tilsynssag, selvom Gribskov kommunalbestyrelse fortsat ikke efterlever RSL § 3, stk. 2. anno 2023

Vi erfarer, at Ankestyrelsen Tilsynet med deres “Tilsynsudtalelse J.nr. 23-9578” på 33 sider, igen og igen devaluerer borgernes retssikkerhed, ved at oplyse, at først i 2. halvår 2024 vil Tilsynet foretage stikprøver af udvalgte kommunernes hjemmesider.

Som bekendt har en borger mulighed for i op til 1 år, at klage til Ombudsmanden, efter Ankestyrelsen/Tilsynet har truffet afgørelse.

Dette indebærer, at hvis Ombudsmanden vælger ikke at iværksætte en undersøgelse efter denne klage over Tilsynets adfærd, har Tilsynet afskåret borgerne fra at klage over 98 kommuners manglende overholdelse af lovbestemmelsen, til og med hele år 2024.

Folketinget vedtog RSL § 3 stk.2 i 1998, for 26 år siden, skærpet i 2009, 3 x i 2018 samt 1 x i 2022, ved Tilsynets adfærd kommer vi nu op på 28 år før, bare en mulighed for at loven kan blive overholdt.

Det kan vi tillade os, at kalde for “[I]den cirkulære ansvarsfraskrivelse[/I]”, som betyder: “"[I]at frigøre sig på forhånd, helt eller delvis[/I]”” hvor konsekvensen bliver, at kommunalbestyrelserne er fredet minimum de næste 2 år, Borgernes retssikkerhed er spillet skakmat.

Det beskrevne i denne klage over Ankestyrelsen Tilsynets ADFÆRD er ikke et retssamfund værdigt.

Dels er Folketingets love ikke efterkommet og mange familier med sygdom, handicaps, børn som voksne, lider ondt, meget ondt, under denne manglende ordentlighed og retssikkerhed.

Vi ser frem til, at Ombudsmanden tager stilling, til ovenstående.

Med dette ønsker vi Ombudsmanden et Lykkebringende Nytår.

Med venlig hilsen

Elizabeth Christensen på vegne af
#enmillionstemmer
&
Peter Hansen på vegne af k10.dk
Bilag. 3 stk.


Hilsen Peter

Mandag den 12.februar 2024 modtaget fra Ombudsmanden:

Jeres henvendelse til Folketingets Ombudsmand

Den 9. februar 2024 har du og Elizabeth Christensen bedt om at få en
bekræftelse af, at jeg har modtaget jeres klage af 26. december 2023.
Jeg bekræfter hermed, at jeg har modtaget jeres mail af 26. december 2023,
jeres mail af 5. januar 2024 og jeres tre mails af 19. januar 2024.

Jeg har sendt et enslydende brev til Elizabeth Christensen.

Jeres sag er fortsat ikke fordelt til en sagsbehandler. Men I skal nok høre fra
mig.

På nuværende tidspunkt kan jeg ikke sige noget om, hvornår I kan
forvente, at sagen er behandlet færdig. Men I kan læse mere om mine
forventede sagsbehandlingstider på www.ombudsmanden.dk under punktet
Vil du klage, Inden du klager, Hvornår svarer ombudsmanden, Mål for
sagsbehandlingstider. I vil under alle omstændigheder blive underrettet om
sagens status, hvis der går mere end 3 måneder, inden jeg har haft lejlighed
til at tage stilling til, hvad der skal ske i sagen.

Med venlig hilsen for ombudsmanden

12. februar 2024
Dok.nr. 23/07052-8/SKH
Bedes oplyst ved
henvendelse Folketingets Ombudsmand


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 12-02-2024 kl. 12:30.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-12-2023, 08:34   #58
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.638
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Institut for Menneskerettigheder finder 25.000 fejl i handicapsager

https://www.berlingske.dk/danmark/in...-handicapsager

Institut for Menneskerettigheder finder 25.000 fejl i handicapsager

Instituttet har i et nyt notat gennemgået klagesager på voksenhandicapområdet og fundet over 25.000 fejl.

Institut for Menneskerettigheder har i et nyt notat gennemgået klager til Ankestyrelsen på voksenhandicapområdet og fundet over 25.000 fejl.

Det skriver Politiken torsdag.

Fejlene er fundet i sager fra 2014 til 2022. Det kan for eksempel være sager om hjælp til genoptræning, ledsagelse eller hjælpemidler.

De 25.089 fejl, som Institut for Menneskerettigheder har fundet, falder i to grupper. I 6605 sager fandt Ankestyrelsen, at afgørelsen var direkte forkert.

I 18.484 sager var der tale om, at sagen blev hjemvist. Det vil sige, at den blev sendt tilbage til kommunen, fordi der var fejl i sagsbehandlingen eller manglende oplysninger.

Begge dele er problematiske for retssikkerheden, mener Rasmus Brygger, som er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder.

- Vi kan frygte, at de 25.000 fejl kun er toppen af isbjerget. Det kræver overskud at klage, så der kan ligge sager, som burde være omgjort, men som der aldrig bliver klaget over, siger han til Politiken.

Institut for Menneskerettigheder har i notatet også opgjort, at 14.357 af de fejlbehæftede sager handler om hjælp, som ikke kan betales tilbage til borgeren.

Hvis borgeren for eksempel ikke har fået et hjælpemiddel eller ledsagelse ud af hjemmet, kan borgeren ikke få hjælpen med tilbagevirkende kraft, men vil have levet uden hjælpen og vil have oplevet det, instituttet kalder et "velfærdstab", skriver avisen.

Formanden for Kommunernes Landsforenings socialudvalg, Ulrik Wilbek (V), påpeger i en skriftlig kommentar til Politiken, at klagesagerne udgør et lille udsnit af de tusindvis af sager, kommunerne afgør, og at nogle af de sager, som sendes tilbage til kommunen, alligevel i sidste ende falder ud til kommunens fordel, så borgeren ikke har mistet hjælp.

Når det gælder ydelser, som borgeren ikke kan kompenseres for, påpeger Ulrik Wilbek, at de ofte får en anden ydelse, mens sagen behandles.

Alligevel medgiver han overfor Politiken, at det "aldrig er godt nok, når sager bliver omgjort."

/ritzau/

Som sædvanlig kommer KL Kommunernes Landsforening med deres rutinemæssige dårlige undskyldninger ved Ulrik Wilbek.

Skræmmende og amatøragtig


Hilsen Peter

Bilag

Institut for Menneskerettigheder

https://menneskeret.dk/nyheder/ny-an...ndicapomraadet

29. december 2023

Fejl i den kommunale sagsbehandling betyder, at borgere med handicap risikerer at blive afskåret fra hjælp, de har brug for og ret til. I flertallet af de fejlbehæftede sager, lider borgerne et velfærdsstab, som følge af at hjælpemidlerne ikke kan efterbetales.


Bør studeres, Høringssvar etc.

https://menneskeret.dk/viden

OM.:
https://menneskeret.dk/om-os

Institut for Menneskerettigheder er en selvejende statsinstitution. Vi har mandat til at fremme og beskytte menneskerettigheder og ligebehandling i Danmark og i udlandet.

Vi er Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution. Vi har også til opgave at være nationalt ligebehandlingsorgan i forhold til race og etnisk oprindelse og i forhold til køn. Vi har desuden en særlig rolle på handicapområdet, hvor vi skal fremme og overvåge gennemførelsen af FN's Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap.

Sidst redigeret af phhmw; 29-12-2023 kl. 20:24.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-01-2024, 12:07   #59
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.638
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Det kommunale tilsyns reaktionsmuligheder

Bemærk venligst at via aktindsigt har Tilsynet oplyst at de ikke brugt disse muligheder siden 2013. Hvilket kan undre.

https://ast.dk/tilsynet/artikler/det...ionsmuligheder

Det kommunale tilsyns reaktionsmuligheder
I denne artikel fortæller vi om, hvordan Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed kan reagere over for kommuner og regioner. Vi fortæller blandt andet om Ankestyrelsens muligheder for at pålægge sanktioner.
Af souschef Maiken Christensen

Om det kommunale tilsyn

Den 1. april 2017 blev det kommunale og regionale tilsyn en del af Ankestyrelsen.

Tilsynet fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.

Lovgivningen kan for eksempel være forvaltnings- og offentlighedsloven, kommunestyrelsesloven og de uskrevne grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne). Det kan også være forskellig sektorlovgivning, for eksempel social- og beskæftigelseslovgivningen, miljøbeskyttelsesloven eller folkeskoleloven.

Tilsynet tager sager op, når der er ”anledning” til det

Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Det står i kommunestyrelseslovens § 48 a. Vi skal vurdere, om sagen er generelt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål og funktion.

Vi lægger vægt på, om det vil have væsentlig betydning, at vi tager sagen op til behandling. Det kan eksempelvis være fordi, sagen berører mange borgere, eller fordi sagen har stor økonomisk eller administrativ betydning for borgere eller myndigheder.

Tilsynet afviser derfor at behandle en del henvendelser. Det kan være, fordi vi vurderer, at der ikke er sket noget ulovligt. Det kan også være, fordi vi vurderer, at der er tale om en enkeltstående fejl, eller at kommunen har rettet op på det ulovlige forhold.

Der er også sager, vi afviser at behandle, fordi vi ikke har kompetence til at behandle dem. Det kan for eksempel være, fordi der er en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, der kan tage stilling til sagen.

Vejledende udtalelser

Mange tilsynssager ender ud i en vejledende udtalelse. I en vejledende udtalelse udtaler tilsynet sig om kommunale dispositioner eller undladelser - altså om kommunen har handlet lovligt eller ej.

Vores tilsyn retter sig mod kommunalbestyrelsen. Det vil derfor i mange tilfælde være kommunalbestyrelsen, vi hører, hvis vi har brug for oplysninger i en sag. Det gælder også, selv om det er en sag, som kommunalbestyrelsen ikke allerede er involveret i eller kender til.

Når vi afgiver en vejledende udtalelse om, at en kommune har handlet ulovligt, vil vi typisk følge op på, om kommunen retter op på det ulovlige forhold. Vi beder derfor kommunen (evt. kommunalbestyrelsen/regionsrådet) om at oplyse, hvad den vil gøre i anledning af vores udtalelse.

En vejledende udtalelse kan også være forudgående - det vi kalder en forhåndsudtalelse. Tilsynet kan på den måde udtale sig om dispositioner og undladelser, som kommunalbestyrelsen eller andre på kommunalbestyrelsens vegne påtænker at gennemføre. Der skal være en vis konkretisering af indholdet af den disposition eller undladelse, der påtænkes gennemført. Beslutningen om dispositionen eller undladelsen skal også være aktuel og forestående.

Tilsynet har en målsætning om at komme med forhåndsudtalelser inden for tre måneder.

Hvis en kommune gerne vil have en forhåndsudtalelse, beder vi kommunen om at bruge et skema. Det sikrer, at vi får de nødvendige oplysninger og har mulighed for at behandle sagen hurtigt. Skemaet findes her på Ankestyrelsens hjemmeside.

Skema til forhåndsudtalelse

Sanktioner

Udover at kunne udtale sig vejledende om lovligheden af kommuners og regioners dispositioner eller undladelser kan Ankestyrelsens tilsyn også gøre brug af en række sanktioner. Sanktionerne fremgår af §§ 50 a-50 d i kommunestyrelsesloven.

Ankestyrelsen kan sætte en kommunalbestyrelses beslutning ud af kraft (annullere), hvis den strider mod lovgivningen. Ankestyrelsen kan også midlertidigt suspendere beslutningen inden dens gennemførelse. Det er en betingelse for at annullere eller suspendere, at ulovligheden er klar.

Desuden kan Ankestyrelsen pålægge medlemmer af kommunalbestyrelsen tvangsbøder, hvis de er ansvarlige for, at kommunalbestyrelsen har undladt at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre.

Tvangsbøder kan for eksempel være relevante, hvis en kommune ikke efterlever en bindende afgørelse fra en klage- eller tilsynsmyndighed. Så vil Ankestyrelsen ved hjælp af den særlige ”fogedfunktion” i sidste ende kunne gennemtvinge en afgørelse ved brug af tvangsbøder.

Læs mere om Ankestyrelsens fogedfunktion i vores artikel ”Når Ankestyrelsen agerer foged”

Ankestyrelsen kan også anlægge erstatningssag mod et kommunalbestyrelsesmedlem, der er ansvarligt for, at kommunen er påført et tab. Alternativt kan Ankestyrelsen fastsætte et beløb under hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og øvrige omstændigheder, som kommunalbestyrelsesmedlemmet kan betale, mod at Ankestyrelsen frafalder sagsanlæg.

Fælles for sanktionerne er, at Ankestyrelsen kun kan anvende dem, hvis der foreligger en ulovlighed fra kommunens side. Sanktionerne skal også være nødvendige i det konkrete tilfælde. Der skal altså være proportionalitet mellem mål og middel. Det vil altså som udgangspunkt ikke være relevant at anvende sanktioner, hvis en vejledende udtalelse til kommunen er tilstrækkelig for at få rettet op på det ulovlige forhold.

I praksis er det sjældent nødvendigt for tilsynet at gå så langt som at anvende sanktioner, fordi kommunerne retter op på eventuelle ulovligheder, når tilsynet retter henvendelse til dem.

Ugyldighed

I modsætning til almindelige klageinstanser og domstolene har Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed ikke mulighed for at statuere, at en kommunes afgørelse er ugyldig.

Det betyder, at hvis en kommunalbestyrelse for eksempel har truffet en ulovlig afgørelse i et habilitetsspørgsmål, kan tilsynet ikke tage stilling til, om den beslutning, som blev truffet af blandt andet det inhabile kommunalbestyrelsesmedlem, er ugyldig. Men Ankestyrelsen kan sætte beslutningen ud af kraft, hvis betingelserne for det er opfyldt.

Det betyder blandt andet, at annullationen skal være nødvendig i det konkrete tilfælde. Tilsynet vil også ved annullationsvurderingen kunne inddrage synspunkter, der svarer til de synspunkter, domstolene anvender ved afgørelsen af, om retlige mangler skal medføre ugyldighed.

Vil du vide mere om tilsynets praksis?

Ankestyrelsens tilsyn har fået en ny database, hvor du kan få viden om tilsynets praksis. Databasen er tilgængelig på Ankestyrelsens hjemmeside her:

Ankestyrelsens udtalelsesdatabase

Du kan læse vejledende udtalelser fra tilsynet fordelt på forskellige emner. Det er også muligt at finde sager, hvor tilsynet har taget stilling til anvendelse af sanktioner.

Sidst opdateret 17.11.2020

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-01-2024, 12:12   #60
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.638
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Bodsordning for kommuner, der ikke overholder deres lovgivningsmæssige forpligtelser

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20222BB00081

Fremsat den 16. marts 2023 af Katrine Daugaard (LA), Lars-Christian Brask (LA), Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)

Forslag til folketingsbeslutning

om en bodsordning for kommuner, der ikke overholder deres lovgivningsmæssige forpligtelser

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag inden udgangen af 2023 om en bodsordning, hvor Ankestyrelsen kan pålægge en kommune at betale en bod til en borger, hvis kommunen ikke har overholdt sin lovgivningsmæssige forpligtelser og dette har påført borgeren et væsentligt økonomisk tab eller et velfærdstab.
Bemærkninger til forslaget

FORKASTET

Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 26 (DD, LA, DF, ALT og NB), imod stemte 82 (S, V, M, SF, KF, EL og RV), hverken for eller imod stemte 0.

Forslagsstillerne ønsker at indføre en bodsordning, som giver Ankestyrelsen mulighed for at pålægge kommuner at betale en bod til borgere, når kommunen har begået alvorlige fejl. En sådan ordning tjener en række forskellige formål.

Af Social-, Bolig- og Ældreministeriets danmarkskort fremgår omgørelsesprocenterne i klagesager på henholdsvis socialområdet generelt, voksenhandicapområdet og børnehandicapområdet. Kortlægningen viser generelt en høj omgørelsesprocent og en væsentlig kommunal variation. Den gennemsnitlige omgørelsesprocent var over 30 pct. på alle tre områder i 2021 og væsentlig højere i en række kommuner (»Danmarkskort med kommunale sammenligninger«, Social-, Bolig- og Ældreministeriet, juni 2022).

Selv om en omgørelse ikke nødvendigvis er et udtryk for, at en materiel afgørelse er forkert og skal ændres, men lige så godt kan skyldes, at formelle sagsbehandlingsregler ikke er overholdt, f.eks. at en sag ikke er tilstrækkelig oplyst, finder forslagsstillerne det generelt utilfredsstillende, at kommunerne i gennemsnit har lavet sagsbehandlingsfejl, som fører til en omgørelse i mere end 30 pct. af sagerne.

Som eksempel kan nævnes en sag fra Langeland Kommune, hvor en mor uberettiget har fået tvangsfjernet sine to børn. Sagen er bl.a. omtalt i artiklen »Kommunen skifter mening, og Sandie får sine to børn tilbage: – Det er stadig helt uvirkeligt, men de skulle jo ikke have fjernet dem« på faa.dk den 9. december 2022.

Omgørelsesprocenten bør også ses, i lyset af at en klage i første omgang sendes fra borgeren til kommunen, som derved får mulighed for at rette op på sine eventuelle fejl. Til trods for dette underkendes 30 pct. af afgørelserne alligevel af Ankestyrelsen. Dertil kommer, at der givetvis findes mørketal på området, fordi ikke alle borgere kan overskue en klageproces, eller fordi de ikke ved, at de har ret til en anden behandling.

Der er situationer, hvor borgere i dag efter langvarige og konfliktfyldte forløb med kommuner oplever, at det ikke får konsekvenser for kommunerne, når der er begået alvorlige fejl i deres sag. Selv i sager, hvor der er begået meget grove fejl, oplever borgere, at kommunen ikke vil indrømme sine fejl, hvilket kan opleves som ekstremt uretfærdigt.

Som eksempel kan der henvises til artiklen på faa.dk den 17. december 2022: »Borgmester afviser, at kommunen har fjernet to børn ved en fejl: – Der et eller andet helt skørt i den her fortælling, mener advokat«, som ligeledes omhandler den ovenfor omtalte sag fra Langeland Kommune.

Efter forslagsstillernes opfattelse bør det være sådan, at hvis en kommune begår fejl, skal kommunen erkende det over for borgeren. Og i tilfælde, hvor fejlen er alvorlig, skal borgeren kompenseres økonomisk. Det vil bidrage til en oplevelse af, at systemet er retfærdigt.

Et formål med beslutningsforslaget er også, at kommuner ikke skal have et økonomisk incitament til at træffe forkerte afgørelser til skade for borgeren. Hvis kommunen f.eks. på et forkert grundlag nægter en borger en service eller et hjælpemiddel, som borgeren har krav på, bør den ikke have økonomisk fordel af denne beslutning. Uagtet om kommuner faktisk spekulerer i forkerte afgørelser, er det et stort problem, hvis det opleves, at der gives usaglige afslag, og at kommunerne har en økonomisk vinding heraf.

Af en aktindsigt fra Bornholms Regionskommune fremgår det, at Ankestyrelsen har fortalt kommunens velfærdsdirektør, at man ikke vil sanktionere et konkret lovbrud, fordi det ikke er Ankestyrelsens opgave »at slå myndigheder i hovedet« (»Ankestyrelsen: Det er ikke vores opgave at »slå myndighederne i hovedet««, Reporterne, radio24syv.dk, februar 2023).

Forslagsstillerne finder det problematisk, hvis den udtalelse er et udtryk for, hvordan Ankestyrelsen mere generelt vurderer sin opgave. I næsten enhver tvist mellem en borger og en kommune har kommunen en lang række fordele i kraft af faglige kompetencer og økonomi.

Når kommunen begår fejl, bør Ankestyrelsen fungere som en uafhængig vagthund, som bringer balance i forholdet mellem borger og kommune. I fraværet af en forfatningsdomstol, som findes i de fleste andre europæiske lande, må Ankestyrelsen påtage sig den opgave, at »slå myndighederne i hovedet«, når de ikke følger lovgivningen.

Endelig mener forslagsstillerne, at en bodsordning kan bidrage til et skærpet fokus på kvalitet i kommunernes sagsbehandling.
Skriftlig fremsættelse

Katrine Daugaard (LA):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en bodsordning for kommuner, der ikke overholder deres lovgivningsmæssige forpligtelser.
(Beslutningsforslag nr. B 81)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.


Hilsen Peter

Bilag hvor du kan læse argumenterne imod dette lov-forslag der kunne styrke retssikkerheden for de familier, som er ramt af sygdom og funktionnedsættelser for børn osv. osv.

https://www.ft.dk/samling/20222/besl...orhandling.htm

Læs hvad Social- og boligministeren Socialdemokratiet Pernille Rosenkrantz-Theil mener.

Læs hvad Ordfører Socialdemokratiet Maria Durhuus (S) mener

Læs hvad Ordfører Anni Matthiesen (V) mener.

Læs hvad Ordfører Rosa Eriksen (M) mener.

Læs hvad Ordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Læs hvad Ordfører Peder Hvelplund (EL)


Jeg gentager: Ankestyrelsen Tilsynet har ikke brugt deres sanktioneret, dagbøder etc. siden 2013.

Så faktuelt findes der i dag 2024 ingen konsekvenser overhovedet, ved ulovligheder fra kommunernes side af.

På vegne af k10 og #enmillionstemmer er samtlige 98 kommunalbestyrelser indklaget for Tilsynet for ikke at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 omhandlende din ret til at kende til din afgørelsesdato for en given ansøgning om kommunal hjælp, trods loven blev vedtage af Folketinget 1998 og skærpet adskillige gange siden.

Intet har indtil nu hjulpet på den manglende retssikkerhed

Sidst redigeret af phhmw; 10-01-2024 kl. 16:31.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:04.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension