Har vist dummet mig lidt....

[Chas]

..var til møde med sagsbehandleren igår, hvor vi skulle gennemgå spørgsmålene i resourceprofilen, så den kan gives videre til lægekonsulent og teamleder osv osv....Sagde at min nuværende arbejdsgiver gene vil give mig et fleksjob på 10-12 timer (som er rigtig nok - SB noterede sig selvfølge 12 timer). Det er så her jeg vist dummede mig. Min psykiater har flere gange sagt at jeg burde søge pension og ikke satse på et fleksjob... Hvordan får jeg "snoet" mig ud af den igen?? Nu har hun jo hørt det som jeg gerne vil have et fleksjob, men i virkeligheden "anbefaler" min psykiater gennem 5 år en pension. Glemte også at fortælle manden - som skulle have med som bisidder - hvornår mødet var (hun var syg sidst). Troede jeg havde sagt det og at det ikke kunne lade sig gøre ifht hans arbejde, siden han ikke sagde noget...... Har ikke en god fornemmelse af det møde....

[MineBørnsMor]

Men kan du holde til et 12 timers flexjob hos din nuværende arbejdsgiver? For så er det vel ikke slemt?

[Chas]

Det er nemlig det der problemet. Har forsøgt at komme to formiddage om ugen i den tid jeg har været sygemeldt for at holde kontakten (og fordi det er et meget lille sted), men det dræner mig fuldstændig for energi

[MTVRV1]

JA det kan jeg godt se, for det er klart din sagsbehandler skriver 12 timer
når du selv oplyser din arbedejdsgiver gerne vil have dig på de timer., Samt du ikke melder ud. at det kan du ikke overkomme
Men er du sygemeldt siden du har været til opfølgning på kommunen?

[keld60]

Jeg kan ikke se du har dummet dig.
Du viser netop at du gerne vil så meget som muligt, hvis det viser sig du senere ikke kan det mål du gerne vil opnå så er en grænse vist mod dine egne ønsker om det mål du vil opnå

[Enteneller]

Kære Chas,

Jeg er enig med Keld, du har bare vist "gode" takter til en anden virkelighed. Havde du sagt pension, skulle din sbér nok have "vendt sig på stolen".

Jeg gik også selv efter fleksjob og nåede efter 2 x 3 mdr. de famøse 12 timer, men det var ikke nok og jeg sled mig endda igennem.

Tro mig, sagsbehandlerne ved at det vil vise sig ved en arbejdsprøvning hvad du kan. Måske er det endda hensigts mæssigt at du ikke kommer i arbejdsprøvning ? Tillige bliver der også lyttet til de lægelige rapporter som sbérne vil indhente i forbindelse med den helbredsmæssige afklaring af dig og der kan du sikkert sige nok så meget, men stadig blive gennemskuet

Er du på sygedagpenge pt. ?

EE

[Chas]

Jeg er sygemeldt fra mit job for 3. gang indenfor 5 mdr - så har ikke "nået" sygedagpenge grænsen endnu (kun lige før jeg skulle på barsel, men det tangerede de 3 mdr, så der blev ikke lavet en opfølgning) (+ jeg er gået 3,5 time ned i tid - også indenfor de 5 mdr). Det er fordi jeg ikke har kunnet/villet indse at det ikke virker. Jeg har hver dag måtte vælge mellem job eller familie - kan slet ikke overskue eller finde energi til begge Jeg har talt med min psykiater om det flere gange og vi er også flere gange nået til enighed om at jeg må vælge, fordi jeg er for syg til begge dele (er blevet diagnosticeret kronisk depressiv og mange kognitive vanskeligheder som følge heraf - det r også begyndt at påvirke mit arbejde så jeg ikke længere fungerer godt). Det er bare først nu jeg har kunnet tage den svære beslutning om at sygemelde mig på ubestemt tid (der følger nok en fyreseddel med, men det er jeg afklaret med. Det er et lille sted hvor vi kun er to fuldtid - mig og chefen, som har været min bedste støtte - og to på ca 10 timer/ugen. Jeg ville ønske jeg havde gjort det for længe siden, da jeg nu kan se hvor meget det har belastet familiens samvær og især mine børn - min ældste (5 år) har ikke villet være sammen med mig og mange dage slet ikke ville tale til mig eller anerkende min tilstedeværelse Bare de nuværende 14 dage har vendt op og ned på det hele herhjemme - til det bedre :-)

Nå, det blev lidt langt. Håber ikke I stod af på halvejen.
Tusind tak for at I læser og svarer ens tråd - og det er superhurtigt! Tak....

[Chas]

Enteneller : Min psykiater har i sin statuserklæring skrevet at jeg ikke er i satnd til en arbejdsprøvning, da jeg periodevis lider af socialangst og panikangst og det især bliver fremprovokeret ved stress og nye menensker ( deraf "social" selvfølgelig :-p).Dettalte jeg også med SB om - hun fiskede jo lidt efter om det ville være muligt at "omplacere" mig, men det fik jeg hurtigt manet til jorden! Psykiateren har desuden skrevet at jeg ikke magter både job og familie og antydet at en pesion ville være bedste løsning ( hun må jo selvfølgelig ikke så meget som nævne ordte pension - for så "bliver de bare sure", som hun selv sagde det! ) - jeg føler bare ikke helt at jeg fik det frem til mødet/ Sb´en forstå alvoren i det. MÅske er det fordi jeg ikke selv har erkendt rigtigt før nu, at det re alvorligt det her og det ødelægger mit liv.

[Enteneller]

Hej Chas,

Det lyder lidt som min historie, det tog mig 6 mdr.s arbejdsprøvning, total nedslidning, aflevering af børnene til deres far, før jeg erkendte at jeg måtte gå og går efter pensionen. Ikke at jeg har noget mod ftp. jeg så bare ikke skriften på væggen og burde have stået af for flere år siden.

Lad det ikke komme dertil, du skal nok få chancen med din søn igen, giv ham tid og pas i medens på dig selv. Indse at du bare ikke kan gå på arbejde, du skal nok end ikke i arbejdsprøvning, men indstil dig på at det er en førtidspension du går i mod, hvilket dine læger jo også anbefaler.

Du kunne måske være så heldig at blive afklaret i mod pension under sygedagpenge perioden, det ville jo være super optimalt. Husk også at få checket om du har en tab af erhvervs evne forsikring der vil komme dig til udbetaling i forbindelse med evt. fyring, sygemelding og pension.

Se skriften på væggen og acceptér at sådan er det, det er ikke værd at kæmpe for noget der bare gød tingene værre.

EE

[extra]

når du skriver 12 timer. har du/i prøvet at måske lave det om til 6 dage om ugen eller 4 dage om ugen osv.hvis du forstår hvad jeg mener.der med får du mere tid ti lat slikke dine sår/smerter og komme oven på igen bare en ide.

Se skriften på væggen og acceptér at sådan er det, det er ikke værd at kæmpe for noget der bare gød tingene værre.

helt enig jeg er selv kommet så langt efter for mange år ved bare at kæmpe.