Psykiateren vil ikke kommunikere

[Ninja]

Nej, men man kan jo ikke plukket håret af en skaldet. Hvis folk ikke har pengene, så har de ikke pengene.

Mine forældre har betalt over 300.000 kr for mine psykologbehandlinger.

Mine diagnoser kan så ikke klares af en psykolog, de kræver medicin. Og psykologen kan ikke udskrive medicin. Men de kan så komme med nogle udmærkede værktøjer til hvordan man kan klare sine diagnoser og få mest ud af livet generelt.

Så i mit tilfælde er psykiateren den vigtigste og bedst egnede. Men det kan være forskelligt fra person til person, alt efter om ens lidelser kræver medicin, eller om de kan samtales væk....

Og jeg har IKKE skrevet at en psykiater og en psykolog er det samme

[mukke]

Han er formelt knyttet til min sag, og rent personligt er jeg ked af at have gjort i nælderne ved at være for længe om at forstå, at han vitterlig ikke vil tale med mig ud over, "Nåh, går det hæderligt?" og "Skal vi finde en tid om 2 mdr?" Et par gange er jeg kommet til at fælde en tåre, fordi vi drøftede min fastlåste situation. Han stivnede simpelthen.
Han er sikkert ærke træt af mig, så jeg giver ham bare en briefing nu og da.
Ville ønske, at han bare én gang sendte et kort svar.

[Nøgne tær]

Oprindeligt indsendt af mukke

Han er formelt knyttet til min sag, og rent personligt er jeg ked af at have gjort i nælderne ved at være for længe om at forstå, at han vitterlig ikke vil tale med mig ud over, "Nåh, går det hæderligt?" (og der skal ikke snakkes følelser) og "Skal vi finde en tid om 2 mdr?"
Jeg giver ham bare en briefing nu og da. Ville ønske, at han bare en gang sendte et kort svar.

Når du skriver at han er formelt knyttet til din sag, hvad betyder det så ?

Hvis jeg ikke følte min psykiater udfyldte sin plads og jeg ikke følte at kommunikationen var gensidig, ja så så han da min hæl fremfor min tå.

Man skal ikke være så bange for at "svigte" en psykiater man ikke kan med... han skal nok få brød på bordet alligevel-

[mukke]

Da jeg skulle overgå til revalideringsforberedelsesrne, blev jeg først sendt til Day Poulsen til samtale. Hans argumentation bestod for det første kun af citater fra andre samtaler med andre specialister i forbindelse med tidligere arbejdsprøvninger. Tillige fremhævede han med stor energi en faktuel usandhed, som jeg selv måtte kæmpe for at få rettet.
Jeg skrev et protestbrev og fik ret. Så valgte jeg ham, jeg kommer hos nu, fordi han har et godt ry, og jeg ville være sikker på en god forbundsfælle.
Kommunen hørte fra ham for 2½ år siden, hvor han ikke kendte mig.
Siden har han gerne villet give dem en opsang, men de nægter at bede om opdatering, og så kan han ikke gøre noget.
Derfor lukkede han lidt af og sagde: "Jeg kan udskrive medicin, og det er det".
Jeg fatter bare ikke, hvorfor han nægter at give mig en forklaring på den label.
Han så ligefrem ked ud, da han så, hvor ked af det, jeg blev over ikke engang at måtte spørge, - men stadig undgik han at forklare.
Jeg begriber ham simpelthen ikke!
Det er sikkert gået mig på hjernen.

[Nøgne tær]

Oprindeligt indsendt af mukke

Da jeg skulle overgå til revalideringsforberedelsesrne, blev jeg først sendt til Day Poulsen til samtale. Hans argumentation bestod for det første kun af citater fra andre samtaler med andre specialister i forbindelse med tidligere arbejdsprøvninger. Tillige fremhævede han med stor energi en faktuel usandhed, som jeg selv måtte kæmpe for at få rettet.
Jeg skrev et protestbrev og fik ret. Så valgte jeg ham, jeg kommer hos nu, fordi han har et godt ry, og jeg ville være sikker på en god forbundsfælle.
Kommunen hørte fra ham for 2½ år siden, hvor han ikke kendte mig.
Siden har han gerne villet give dem en opsang, men de nægter at bede om opdatering, og så kan han ikke gøre noget.
Derfor lukkede han lidt af og sagde: "Jeg kan udskrive medicin, og det er det".

Nu begynder det at køre lidt sammen for mig, for holder du på ham for at få en udtalelse som ingen alligevel har tænkt sig at bede om ?

Hvad skal du bruge psykiateren til, er der andet end erklæringen ?

Jeg tænker at hvis kommunen på et tidspunkt finder på at indhent noget, så behøver du jo ikke at have et aktivt behandlingsforløb indtil det sker, hvis du i virkeligheden ikke har andet end bøvl i forhold til kontakt med en psykiater.

[mukke]

Nej. Jeg vil efterhånden bare gerne evt. afslutte på en ordentlig måde, - med en samtale.

Et sideaspekt:
Fluoxetin og benzodiazepin kan jeg kun få igennem psykiateren, og det er det, der virker, når jeg en sjælden gang har brug for det. Lægen tør kun skrive præparater ud, som stort set ikke virker, eller har voldsomme bivirkninger.

[mukke]

Det er igennem en psykolog blevet klart, at min mor var boarderliner.
Blandt andet havde hun en tendens til at smide mærkater på mig.
Derfor min desperation over at blive mærket af psykiateren.
Det har jeg skrevet til ham og har bedt ham enten give mig en tid eller sende mig aktindsigt.
Pludselig kom der sørenme et svar. Nu kunne jeg godt komme.
Nu er jeg bare blevet vred.
Jeg har følt hans tavshed som manipulation og har lyst til at sige det.
Er lidt bange for at være alt for vred, men især for endnu en mærkning.
Dem har jeg fandme haft nok af.

Skulle man tage derhen med fare for at skælde ham huden fuld?
Eller skulle man skrive, at det kan være ligemeget, - med begrundelse?