Sagsbehandlernes nedværdigende udtalelser til borgerne

[nemesis]

Har også lige et par stykker, jeg må af med for at lette trykket (Det mentale tryk. Skam dig hvis du tænkte på noget andet.)

Kommunen:
"Hvorfor læser du ikke til advokat? Du bruger jo åbenbart meget tid på at sætte dig ind i paragrafferne."

eller den modsatte

"Det er enhver borgers pligt at være inde i reglerne. Vi kan ikke undlade at trække i din kh, bare fordi du forsøger at holde dig i bevidst uvidenhed."

Hmm..hvis kommunen rent faktisk fulgte lovgivningen, som om det var lovgivning, ville jeg blive fri for at tænke på, om jeg overhovedet skulle tænke over lovgivningen. (det blev lidt vrøvlet. Lidt ligesom brevene fra min sb'er )

Min udlejer:
"Hvorfor gør du det ikke selv? Du har jo god tid." (klage over manglende vedligehold)

Tjah...hvis du begynder at betale mig leje for at bo her, i stedet for omvendt, kan vi måske begynde snakke om det.

Sagt af folk om depression, som ALLE har en ven hvis fætters kæreste en gang var depressiv, men som ALDRIG selv har prøvet det:
"Du skal bare finde dig et arbejde, en hobby, gøre rent, gå stavgang, leve i nuet, læse om krystaller eller gå til yoga, så bliver du i meget bedre humør."

Herligt. Så kan jeg som modydelse give gode råde, om hvordan i selv fjerner blindtarmen, fordi jeg engang har set "Dr. Dolittle".

[MTVRV1]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Det er sgu svært at undgå mtvrv1, man sidder der jo netop pga sygdom, man kan ikke deltage i noget pga sygdom, og det man kan deltage i, skal afstemmes med div sygdomme.....uanset om man vil det eller ej, så handler mødet pludselig KUN om sygdom.

De seneste år, nægtede jeg så at tale om sygdom, og sagde at hvis de ville vide mere kunne de tage kontakt til min psykiater og/eller læge - jeg magtede ikke at sidde og forklare fra a-z om og om igen, overfor totalt fremmede og skiftende sagsbehandlere.
Eller at de kunne læse op på min sag, og indkalde mig til nyt møde når de ''var med'' i sagen....det fungerede også godt.
Det var min psykiater der sagde, at jeg bare skulle henvise til ham, hvis de ville vide noget.

netop sådan skal det være fra dag et
en sagsbehandler er alså ikke læge og derfor ikke kender noget som helst til sygdom. hvis en sagsbehandler begynder og spille læge så er det netop bare og henvis til sine læger.

da jeg var i arbjedsprøvning foreksempel vil de helst ikke vide noget særlig om min sygdom. de skulle nemlig ikke vurdere min sygdom, men min arbejdsevne

men ja det kræver man er meget psykisk stærk, selvom man er psykisk syg

[carolines]

Rigtig meget af dette kan helt undgåes på følgende måde:

Fasthold konsekvent at: "jeg er ikke læge, så hvis du gerne vil vide mere omkring mine diagnose(r) så må du rette henvendelse til min praktiserende læge/speciallæge/etc.".

Dette hjalp mig rigtig meget, da jeg ganske enkelt ikke ville deltage i at skulle forsvare hverken det ene eller det andet overfor et menneske som i bund og grund ikke havde kompetencerne til at gennemskue det.

[Ninja]

- samtidig er det også svært at tale om diagnoser og psykiske problemstillinger man heller ikke selv forstår.

Man, eller rettere JEG, følte mig også krænket fordi det ofte var ekstremt personligt - og de sagsbehandlere jeg havde, var skiftende og derfor lige gyldige. Men det var ikke lige gyldigt for mig, jeg følte mig sgu blottet og ramt.

Men det hjalp at sige, hvis du vil vide mere om mine diagnoser og problemstillinger, så siger min psykiater du bare skal henvende dig til ham.

Det meste stod jo også i sagen, problemet var bare, at de aldrig læste tilbage i sagen og forberedte sig til et evt møde.

[Ametyst]

På mig virker det som udspørgen direkte og for at lure....og enormt frækt sådan kunne man ikke tillade sig andre steder at være.

[Ametyst]

enig jo før man siger fra jo nemmere er det og jeg oplevede selv et sted hvor jeg kom til træning blev jeg udspurgt om det mest utrolige....det sagde jeg stop til. For jeg kom der for at træne og de andre lurede med. Og det blev gjort med vilje. Fra da af nød jeg min træning og det var en tilfældig person som slet ikke kunne selv sætte grænsen. Og det har jeg oplevet at først der stopper det. Alt var udredt. Og jeg skulle ikke orke at skulle svare på alverdens ting som intet havde med mit aktuelle liv at gøre. Så sig stop .
Jeg følte det i den grad ydmygende og udstillet i stedet for at se på mit fysiske problem. Jeg var der ikke for at underholde....med hele min livshistorie. Det er som om de ikke selv kan tænke så langt etisk. Så min venlighed på det punkt er udnyttet og jeg reagerer straks men venligt.

[kakaoko24]

Ja man skal sgu høre på meget mundlor. fra kommunen. Jeg kan bidrage med at jeg bare skal tabe mig, så har jeg ikke dårlige hænder mere.

[havheks]

jeg kom på smerteklinik fik så ny medicin... fortalte til SB at nu var jeg kommet på ren morfin i stedet for syntetisk.... hun sagde nåe så har du måske så ondt som du siger.....

[mawebbro]

Et par bidrag mere?

"du skal bare klæde dig pænt på og gøre lidt ud af dig selv - så får du nok et job!"

"man skulle bare give placebo til alle dem der siger de er syge pga smerter..."

"Du skal bare finde den rigtige arbejdsplads, så kan du sagtens arbejde fuld tid"


Ja, man skal høre meget førend ørene falder af!

[jjsonn]

nu skal vi nok huske der er dårlige sagsbehandler og gode jeg har haft en god og en dag til en samtale var hun skide sur, efter et stykke tid spurte jeg hende, hva der stak hende
og hun fartalte at hun endelig havde fundet et fleks job til en med rigtig mange skåne hensyn og så efter nogle mdr. viste det sig hun havde et ½dags sort job ved siden af.