forværring af sygdom under jobprøvning

[niels hessel]

er der nogen der ved om der findes en lov,bekendgørelse eller cirkulære som indeholder en bestemmelse,hvor i det fremgår at kommunen kan fravige kravet om jobprøvning hvis der er resiko for at den pågældendes sygdom forværres . hilsen niels

niels det kan være at den her kan bruges men kommer jo an på i hvilke forbindelse du tænker ....

https://www.retsinformation.dk/Forms...px?id=19705#K1

§4 Stk 12


I visse særlige tilfælde vil førtidspensionssagen kunne påbegyndes uden, at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis. Det drejer sig om situationer, hvor en praktisk afprøvning af arbejdsevnen med henblik på forbedring vil være åbenbar formålsløs eller endog vil kunne indebære risiko for forværring af personens tilstand. Det vil bl.a. være tilfældet i situationer, hvor det ud fra den eksisterende faglige viden om betydelige fysiske og psykiske funktionsevnenedsættelser og om visse alvorlige sygdomstilstande og deres prognoser er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne er varigt nedsat og ikke kan forbedres væsentligt ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.

[Webmaster]

Du kan finde noget om det her...

Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik

Udnyttelse af arbejdsmulighederne

§ 13. Det er en betingelse for at få hjælp efter § 11, at ansøgeren og ægtefællen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at de aktivt søger at udnytte deres arbejdsmuligheder.

Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får hjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen

1) afslår et formidlet arbejde,

2) udebliver fra en jobsamtale eller en cv-samtale hos staten eller kommunen i jobcenteret eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering hos kommunen i jobcenteret,

3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4) undlader at give meddelelse til staten i jobcenteret, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Stk. 3. Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For ansøgere, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller stk. 12, nr. 3 eller 4, og som ikke forsørger eget barn i hjemmet, er det endvidere en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsefremmende foranstaltninger efter stk. 3, hvis

1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) den pågældende er omfattet af en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

8) den pågældende aftjener værnepligt,

9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller

10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 5. Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 4 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1-3 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 7. En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-3. I så fald bliver hjælpen til ægteparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34, stk. 3.

Stk. 8. For så vidt angår et ægtepar, der er berettiget til hjælp efter § 11, og som modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, anses en ægtefælle ikke for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-3, når

1) ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt to år eller derover og

2) den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret, at han eller hun har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder.
I så fald bliver hjælpen til ægteparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 5 og 6, og § 34, stk. 3.

Stk. 9. En ægtefælle, hvis arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er ikke omfattet af stk. 8.

Stk. 10. I perioden med hjælp i sammenlagt 2 år til et ægtepar efter stk. 8, nr. 1, indgår

1) perioder med kontanthjælp eller starthjælp, som parret har modtaget, inden det har modtaget hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3,

2) perioder, hvor en eller begge ægtefæller har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har modtaget engangshjælp efter § 25 a, og

3) perioder, hvor hjælpen har været nedsat eller bortfaldet efter §§ 38 a-41.
Perioden med hjælp i sammenlagt 2 år afbrydes, hvis ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter § 11 i en sammenhængende periode på 2 år.

Stk. 11. Opgørelsen af arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder efter stk. 8, nr. 2, sker for hver ægtefælle for sig. Perioden på 24 kalendermåneder forlænges med

1) perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom,

2) perioder, hvor den pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption, jf. stk. 4, nr. 4, og perioder med børnepasningsorlov efter lov om børnepasningsorlov,

3) perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende nærtstående og efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

4) perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt,

5) perioder, hvor den pågældendes arbejdsevne har været så begrænset, at vedkommende ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, og

6) perioder, hvor den pågældende har været under ordinær uddannelse eller har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 12. En ægtefælle, hvis hjælp er ophørt efter stk. 7 eller 8, kan igen blive berettiget til hjælp, når den pågældende dokumenterer, at han eller hun har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder. De 300 timers arbejde skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen ophørte efter stk. 7 eller 8.

Stk. 13. Har en ægtefælle haft ordinært og ustøttet arbejde, hvor der ikke har været en fastsat arbejdstid, beregnes det antal timer, den pågældende anses for at have arbejdet efter stk. 8 og 12, ud fra indtægten divideret med en omregningsfaktor på 95 kr. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 14. Selvstændig virksomhed kan medregnes til opgørelse af timetallet efter stk. 8 og 12, hvis ægtefællen dokumenterer, at den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge, og der ikke er udbetalt hjælp efter § 11 til den pågældende ægtefælle, mens den selvstændige virksomhed er drevet. Den selvstændige virksomhed medregnes med det faktisk dokumenterede timetal.

Stk. 15. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om kommunens pligt til at sende varslingsbrev, vejlede om jobsøgning m.v. til ægtepar, der kan blive omfattet af stk. 8.

Kilde: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=113596

Netop dette emne har jeg selv lige været igennem, fordi jeg ikke mener at kunne gennemføre en arb. prøvning. Det er UHYRE SVÆRT at få nogle konkrete eksempler på HVAD man vil give kompensation til, og læser man ud fra lovgivningen, burde muligheden være der.

En jeg kender har derfor skrevet til SR bistand på nettet om netop det med dispensation fra arb. prøvning i forb. med pensionssager, og svaret var mildest taget nedslående.

Man giver som regel kun dispensation til demente, retarderede eller døende. Det er altså en by i rusland, at få dispensation på baggrund af enten ikke at kunne pga. helbredet eller selv at det forværer helbredet.

Det betyder, at borgere der f.eks. ikke kan gennemføre en arb. prøvning af psykiske årsager, og må sygemelde sig hver gang, så arb. prøvnignen aldrig kommer i hus, de kan få lov til at stå i stampe i årevis og blive udsat for den ene fejlede arb. prøvning efter den anden. Jeg er sikker på at lign. tilfælde kan være tilfældet for fysisk syge borgere... af en eller anden grund mener kommunerne, at man kun er for syg til arb. prøvning hvis man er retarderet eller døende.

Jeg kan forestille mig et netop dette er en af grundende til at så mange sager i øjeblikket bliver opdaget i københavn... ifølge lovgivningen KAN der despenseres, og der står intet om at man skal være enten på kanten til total sindsyge, eller døende nogen steder, men det er den praksis pensionsnævnene kører efter rundt om i landet.

Derfor er der intet at sige til, at FP sagerne står i stampe, for de fleste er ikke på nippet til at være grøntsager eller på vej i kisten... de kan bare ikke gennemføre en arb. prøvning... dette er desvære bare ikke godt nok, for uden arb. prøvning, kan du lige så godt vinke farvel til FP og vraltre rundt på kontanthjælp til du bliver 65.

Det handler kort og godt om, at lovgivningen er for fleksibel... sammenkoblet med at kommunerne er så hårdt økonomisk presset at de vil undgå førtidspensioneringer for enhver pris gør så, at de bøjer lovgivningen efter eget ønske, og dermed er lovgivningen altså til for kommunen og deres pengespekulation, og ikke borgeren som ellers var meningen.

Og jeg er bange for at det ikke ændrer sig før det igen ikke koster kommunerne at sætte borgere på FP. Penge penge penge... det er hvad det drejer sig om konstant hele tiden.