Kom så, lad hende få klar besked.

[TimeGuest]

Hej Lena, har du tænkt den tanke, at de to modtagere netop ikke er interesseret i at svare på din ellers udmærkede forespørgsel ?

Din forespørgsel understøtter vel ikke ligefrem den opfattelse som de to ministre ønsker at udrulle i det offentlige rum.


Som politiker forholder man sig kun til det, som man kan se en fordel i at forholde sig til eller det man bliver tvungen til at forholde sig til.

Får du endelig et svar, er det mere sandsynligt én eller anden embedsfunktion, der har skrevet et eller andet intetsigende kancelli-sludder til dig på de nævntes vegne.


Når der i lovsystemet ikke er den fornødne mulighed for at placere et medvirkensansvar og en efterflg. sanktion, når en sag som din køre af sporet på den måde du sandsynliggør, så er det nok fordi flertallet i den lovgivende forsamling generelt enten er ganske uvidende om virkligheden på området eller fordi de er ganske og aldeles fløjtende ligeglade ...

Jeg skal ikke kunne sige hvilken af forklaringerne, der der den udslagsgivende faktor, men jeg så engang en udsendelse, hvor en en obducent fortalte at han fik en politiker ind ... og det viste sig, at hjernen var fuld af blodpropper ... og som obducenten sagde: Så forstår jeg bedre ...

TimeGuest er den eneste løsning og mulighed pt ikke netop at folk blive ved med at råbe op som Lena gør ?

det så hvad enten der er nogen der gør noget reagere på noget eller hvad de kan finde på ...

Netop de to Lena har skrevet til er så kolde i r**** over for henvendelser, men de kan ikke påråbe sig at de ikke vidste noget...

så hvis alternativet er ikke at sige noget, gøre noget eller prøve noget, så vil jeg personligt hellere sende en million breve uden at få svar kontra at bare sidde med hænderne i skødet ,gjorde jeg det så ville det være mig der blev fuld af blodpropper , bare fornemmelsen af at man prøver at gøre noget kan være nok


Men kan godt følge dig men ikke se hvad alternativet kan være har du en ide ?

[TimeGuest]

Nu skriver jeg generelt:

Jeg ved ikke om man bevidstløst bare skal blive med at råbe op på den måde man hidtil har gjort, hvis det ikke tidligere har vist sig at virke.

Man kunne måske evt. få noget ud af at justere lidt på sine strategier.


Vigtig indsigelse ville jeg sende som rekommanderet brevpost (netop for at sikre at modtageren ved sin kvittering berigtiger modtagelsen - "åhhh, den har vi aldrig fået" bliver fx lidt mere besværlig at fremføre).

Alternativt ville jeg aflevere indsigelsen personligt og få en kvittering for modtagelsen på en samstemmende kopi.

Det er så den del af sagsgangen ...


Sker der ikke rigtig noget, ville jeg rykke for et svar efter samme opskrift som før.

Sker der herefter stadig ikke noget inden for en "rimelig" frist, ville jeg evt. lade sagen overgå til en advokat, hvis der er juristeri i sagen.

Det sidste råd kan godt lyde lidt hult, da advokater jo lader sig betale for deres arbejde og de typiske kunder her på K10 vel ikke er født med en guldske i r*ven eller har en millionindtægt som SkatteFar savler over (i det sidste tilfælde ville der til gengæld ingen smalle sider være mht. hurtighed, interesse, ressourceforbrug osv for at hive skallede 25 øre mere ud af jeres lommer).

Der er også advokater der gratis eller via retshjælpsordningen, er villig til at vurdere om en given sag i hårdknude (fx om førtidspension) har "kød nok på sig" til, at det kan være en option at gå vidre med intervention i sagen af en advokat.


Hvis man (fx via sin partiforening) kender borgmesteren, et byrådsmedlem eller endnu bedre en udvalgsformand eller menigt medlem i socialudvalget, da kunne man tage en privat samtale med vedkommende og høre om vedkommende evt. kunne være behjælpelig med at få sat lidt skub i sagen.

Der er intet så effektfuldt, som når en udvalgsformand kommer brusende ind på et sagsbahandlerkontor for at fyre lidt op under kedlen.

Det er før hørt at sådanne tiltag kan sætte lidt fut i fejemøget ...


I almindelighed må de fleste nøjes med det traditionelle klagesystem og her er opfordringen: få alle afgørelse på skrift og er I uenige så: KLAG.

Det kan vise sig at være et godt træk, at få en second opinion, da der siges og gøres utrolig meget forvrøvlet i den lokale sagsbehandling.

At der ikke sker en fis i en sag i fx 6 år er fx ikke OK - ikke mindst når der må foreligge en opfølgningsPLIGT!

Og lad endelig være med at gå i kortere eller længre tid og gruble over ting & sager der bliver sagt mundtligt i sagsbehandlingen. Har det sagte betydning for jer så meddel at den afgørelse eller fordring får I som det naturligste lige på skrift ASAP.

I skal tænke lidt over, at al det forvrøvlet sludder I får fyldt ørene med i den lokale sagsbehandling, /kan/ have det sigte, at hjælpe med til at få jer kørt ud på et sidespor, hvor I så evt. bliver hængende i én eller anden form for passivitet.


Og endelig: Prøv at undgå at stå med alle tankerne selv - men opsøg en "Store Bjørn" for at hente støtte og lindring (K10 kunne fx godt være en sådan størrelse, hvis man ikke kan finde én IRL).

[Neurosmølf]

Kort og godt, Få tingene på skrift, email kan også bruges her bare i laver udskrifter og/eller backup der dur, optag evt. møder.
Er I i tvivl, brug så www.duhk.dk eller SR bistand , sidstnævnte har mange eksempler på hjemmesiden http://www.sr-bistand.dk/ på almene spørgsmål og førstnævnte er i stand til at gennemgå sagen om den forløber rimeligt efter reglerne, men efter bestilt tidsaftale ( jeg måtte vente 2 dage på en tilbageringning før en sagsbehandler havde tid ), så i ikke spilder krudt på en advokat eller lignende, hvis der er formalia der hænger. Brug klagen som værktøj, det er det den er der til, Brug ansøgning om aktindsigt hvis i ikke ved hvor i står, og så brug evt. §17 ansøgning om pension hvis I kan klare ved afslag at havne på, eller allerede er på kontanthjælp, så er der ikke mere at miste.
Alt det her er sagt før herinde, så brug søgefunktion og lidt tid på at gennemlæse gamle tråde, der er meget visdom i en "fælles oparbejdet og nedarvet" viden som K10 er ved at blive.

Selv en nyder af K10's alsidige poster

Nøvsen

[TimeGuest]

Med mindre den binære udgave af e-mailen er signeret med en digital signatur, da vil den være manipulerbar - på samme vis som fx digitale lydoptagelser.

Bevisets styrke vil derfor være beskeden og dermed vil det næppe blive vægtet særlig tungt i den samlede helhedsvurdering i en evt. retssag.

Et udprint af en e-mail der ikke er digital signeret og derfor i sin binære form ikke kan efterprøves som sådan ligger på styrkemæssigt samme lave niveau.

Et underskrevet papirdokument har derimod en bedre vægtning - så det er den form for skriftelighed I skal efterspørge i sagsbehandlingen :-)

Der er en lang efterforskningsmæssig erfaring i at efterforske dokumentfalsk - dvs. man kan være rimelig sikker på at noget sådan ville kunne fanges, hvis man interesserede sig for det i en konkret sag - modsat på det digitale område, såfremt der ikke anvendes en stærk signeringmetode (som fx den "digitale signatur").

[Neurosmølf]

Ok, så ignorer mit svar da, min erfaring var at bare emails blev verificeret hos afsender/modpart i tilfælde af mistanke om dokumentfalsk, så medmindre kommunen har nogen forsømt deres notatpligt, skulle vores og deres emails være registreret der også. Er de slettet hos kommunen, er en email hos dig bedre end ingenting selvom den vægtes svagt..
Men nok om det, jeg skulle have holdt min mund, det erkender jeg.
Jeg håber bare nogen bruger søgefunktionen i det mindste


Nøvsen

[@PerChr]

... på k10. Det er som om du kun har kritik vedr. det brugerne her forsøger sig på her. Nemlig at råbe systemet op. -

Du skriver bl.a
Citat: Jeg ved ikke om man bevidstløst bare skal blive med at råbe op på den måde man hidtil har gjort, hvis det ikke tidligere har vist sig at virke.

Man kunne måske evt. få noget ud af at justere lidt på sine strategier. Citat slut

Har du forslag til en anden og måske bedre måde at råbe dem op på? Så kom ud af busken med disse.

For mit vedkommende syntes jeg de gør det godt herinde på k10.
Det er politikerne der skal bombarderes med historier fra det vikrkelige liv fra de der rammes af systemets nedskæringer og stramninger på de beskæftigelses og sociale områder.

Mange forsøger sig også med hjælp via advokat og lign. hjælp. Men ret så ofte er systemet kold over for dette.

Kommer en sag frem i dagspressen? Ja så er det kun ofte lige denne enkelte sag der rykkes frem i bunken for en afgørelse. Herefter sker der ikke meget mere inden for de nævnte områder. Så derfor skal der fortsat kæmpes.

TimeGuest jeg ved ikke lige om vi snakker forbi hinanden men det tror jeg, når jeg snakker om at råbe op så mener jeg at blive ved og ved med at skrive til politikkere til blogs til medier osv , på et tidspunkt er der nogen der vil høre det er jeg overbevist om ...

g jeg tror på at man kan gøre en forskel , men nogen vil kalde det naivt det er jeg klar over, men jeg mener ikke at man kan gøre en forskel ved at sidde hjemme og ikke prøve at lave tingene om...

Man skal bare være mange nok og vedholden nok ...

Men jeg snakker her i form af journalister og politikkere som jeg læser det du skriver så mener du systemet ...

Du skriver blandt andet

Oprindeligt indsendt af TimeGuest

Nu skriver jeg generelt:

Jeg ved ikke om man bevidstløst bare skal blive med at råbe op på den måde man hidtil har gjort, hvis det ikke tidligere har vist sig at virke.

Man kunne måske evt. få noget ud af at justere lidt på sine strategier.


Vigtig indsigelse ville jeg sende som rekommanderet brevpost (netop for at sikre at modtageren ved sin kvittering berigtiger modtagelsen - "åhhh, den har vi aldrig fået" bliver fx lidt mere besværlig at fremføre).

Alternativt ville jeg aflevere indsigelsen personligt og få en kvittering for modtagelsen på en samstemmende kopi.

Det er så den del af sagsgangen ...

Er helt enig med dig i det, hvis det drejer sig om sagen i selve kommunen så kan jeg ikke være mere enig (som du også kan se i adskillige tråde herinde)

Sker der ikke rigtig noget, ville jeg rykke for et svar efter samme opskrift som før.

Også enig

Sker der herefter stadig ikke noget inden for en "rimelig" frist, ville jeg evt. lade sagen overgå til en advokat, hvis der er juristeri i sagen.

Det sidste råd kan godt lyde lidt hult, da advokater jo lader sig betale for deres arbejde og de typiske kunder her på K10 vel ikke er født med en guldske i r*ven eller har en millionindtægt som SkatteFar savler over (i det sidste tilfælde ville der til gengæld ingen smalle sider være mht. hurtighed, interesse, ressourceforbrug osv for at hive skallede 25 øre mere ud af jeres lommer).

Jeg tror der er rigtig mange herinde der gerne hyrede en advokat den dag i morgen, men som du selv siger, så er der et problem med økonomi.

Der er også advokater der gratis eller via retshjælpsordningen, er villig til at vurdere om en given sag i hårdknude (fx om førtidspension) har "kød nok på sig" til, at det kan være en option at gå vidre med intervention i sagen af en advokat.

Det kan aldrig skade at prøve, og jeg ville også selv gøre det hvis det var min sag der var gået i hårknude men desværre er det ikke min opfattelse at der er så mange advokater der er intresseret i den form for forretning ...

har selv haft min sag til vurdering for at se om de kunne hjælpe mig (ulovligt stop af sygedagpenge, men vidste dengang ikke bedre ) det kunne de så ikke de mente godt nok at jeg havde en sag , men det var der jo så mange der havde ., de var meget mere interesseret i en sag jeg havde mod et boligselskab mht skimmelsvamp,

Hvis man (fx via sin partiforening) kender borgmesteren, et byrådsmedlem eller endnu bedre en udvalgsformand eller menigt medlem i socialudvalget, da kunne man tage en privat samtale med vedkommende og høre om vedkommende evt. kunne være behjælpelig med at få sat lidt skub i sagen.

Der er intet så effektfuldt, som når en udvalgsformand kommer brusende ind på et sagsbahandlerkontor for at fyre lidt op under kedlen.

Det er før hørt at sådanne tiltag kan sætte lidt fut i fejemøget ...

Også rigtigt men nu er der ikke så mange mennesker der kender nogen som kender nogen. derfor kan det være yderst effektivit når man skriver en klage til borgmester samtidig lige at sende den til hele kommunalbestyrelsen lokalavisen , sagsbehandler og sagsbehandleres nærmeste overordnet det kan også tit sætte gang i sagerne ...

I almindelighed må de fleste nøjes med det traditionelle klagesystem og her er opfordringen: få alle afgørelse på skrift og er I uenige så: KLAG.

Det kan vise sig at være et godt træk, at få en second opinion, da der siges og gøres utrolig meget forvrøvlet i den lokale sagsbehandling.

At der ikke sker en fis i en sag i fx 6 år er fx ikke OK - ikke mindst når der må foreligge en opfølgningsPLIGT!

Og lad endelig være med at gå i kortere eller længre tid og gruble over ting & sager der bliver sagt mundtligt i sagsbehandlingen. Har det sagte betydning for jer så meddel at den afgørelse eller fordring får I som det naturligste lige på skrift ASAP.

I skal tænke lidt over, at al det forvrøvlet sludder I får fyldt ørene med i den lokale sagsbehandling, /kan/ have det sigte, at hjælpe med til at få jer kørt ud på et sidespor, hvor I så evt. bliver hængende i én eller anden form for passivitet.

Også enig

Og endelig: Prøv at undgå at stå med alle tankerne selv - men opsøg en "Store Bjørn" for at hente støtte og lindring (K10 kunne fx godt være en sådan størrelse, hvis man ikke kan finde én IRL).

Det er lige netop det formål K10 er lavet med, måske vi ikke kan gøre den store forskel i selve systemet , men gode råd søgefunktioner mange der har været igennem og er kommet ud på den anden side og mange til at bekræftige at man ikke er den enste ..

det kan være meget afgørende i en sag man har kørende ...

men alt dette er i forhold til kommen..

jeg mener stadig at man skal skrive råbe og stå fast efter bedste evne når man har en sag man vil have politikkerne til at høre om...

måske de får 1000 breve om det samme, og de er trætte af os, og hvad så ?
det kan være at det ikke hjælper her og nu , men i længden bliver det svært at overse så mange mennesker , da vi startede i 05 gad de end ikke sende en svar mail med div regler og love, det gør de trods alt nu ...

så jo bliv ved at skriv....

og neurosmølf jeg vil give dig ret, jeg bruger også mail og kun mail, taler ikke i telefon med min sagsbehandler men sørger for at alt foregår pr mail og at hun altid kvittere og svare på mine mail (stil et enkelt spørgsmål eller noget) så de er nød til at svare...

igen kan det være at jeg er for godtroende men jeg har endnu ikke oplevet andet end at det har hjulpet .. og at mine mail er godtaget som bevis .. men nu er jeg heller ikke kommet til en retssag og jeg har heller aldrig mødt nogen der har draget mine mail i tvivl ..

men er det en så vigtig ting som feks aktindsigt eller anke så vil jeg til hver en tid gå op på kommunen og få en kvittering for aflevering , så er der ikke nogen tvivl .. men ellers vil jeg også men at en mail er fint ...

og så sidder jeg lige her og tænker misforstår jeg helt noget når jeg læser nerousmølft og TimeGuest`s indlæg ..

jeg snakker om at skrive til politikkere i de første indlæg men som jeg ser svarene så er det til kommuner der snakkes om .. er det mig der er helt galt på den ??

[TimeGuest]

Som jeg ser det, hænger tingene ligesom ret grundig sammen.

Afsættet for den faktiske virkelighed I vil forsøge at gøre politikere og offentlighed opmærksom på er netop en konsekvens af et flertal i det politiske system.

Hvis der var et flertal der ville det anderledes, så ville det med en vis sandsynlighed også bevæge sig i den retning.

Som det er nu kunne enigheden blandt flertallet godt være: Lad det se flot og forkromet ud på overfladen, men lad det for alt i verden ikke koste hvad det bør koste. Kør nogle skrankepaver med ganske lidt empati i stilling til at holde pøblen fra fadet. Det er en kvalifikation i sig selv, hvis de (skrankepaverne) er så dumme, at de kan hænge på hele skylden skulle der blive optræk til ballade - så undgår de (skrankepaverne) at trække os (det politiske flertal) med i faldet.

Tesen kunne så være: De der i dag har den politiske magt ved det godt (nogen ville måske mene de er i ond tro) - men det er næppe en historie de er interesseret i at medvirke til at udbrede - derfor bavler de uden om alt de evner eller er tavse som graven.

Mit bud er, at der ikke sker ret meget på det overordnede plan før der kommer et andet flertal til - og indtil da må den enkelte forsøge at beskytte sig selv ved med indsigt og jura i hånd at "vride armen rundt" på skrankepaverne, når de forsøger at lave "julenumre" uden for log & ret (og guderne skal vide at I herinde på K10 sikkert kender meget til alle de kreative "julenumre" der kan komme fra den kant).

Det interessante spørgsmål er herefter: Hvis man (det politiske flertal) er i ond tro, hvorfor er det så nogen har den opfattelse, at det føre til noget fornuftigt at dynge de samme ignorante politikere til med de samme spørgsmål om og om igen ?

Det rykker næppe en tomme - det der rykker er at få stemt det flertal ud af Tinge, der er ansvarlig for det ubehagelige I mærker på jeres krop og psyke i jeres daglige liv og løbende indtil da stille de medløbende skrankepaver til ansvar som det politiske flertal har skudt ind imellem sig og jer. De plager som I døjer med skal man ikke læse mange indlæg her på K10 for at danne sig et billede af hvad handler om.

Det er blot min ydmyge mening, der bla. tager sit afsæt i noget jeg har læst herinde på K10 - nemlig at blev lovgivningen (blot) overholdt ville noget være nået ...

BTW: En politiker er en kræmmer, der gerne vil sælge sig selv, sine og sit partis politiske holdninger - de går næppe heller af vejen for en god byttehandel. Så hvad har I i posen af budskaber m.m., der kan lokke sådan en kræmmer frem i lyset, på en måde så I også får solgt jeres budskab, gerne til så mange som muligt ?

[Maj-Britt]

Et er at vores mail givet ikke rykker en dyt ved regeringspartierne, men de får da af vide at vi er godt utilfredse med dem.

Og jo flere, der fortæller dem det, jo bedre.