Lidt noget andet :O) Panikangst

[Gunell]

det er så er frygtelig "bi" ting, jeg har fået oveni min sygdom (hypermobilitet og fibromyalgi) Jeg tror selv at det er kommet pga det chok jeg fik da jeg faldt om med stress sidste sommer.
Det er værst om natten og jeg har som om jeg er ved at sove "ind", mit hjerte føles som om det stopper samtidig med at det banker helt vildt ? Jeg har nogle piller som jeg kan tage (alprox) de virker beroligende. Jeg har ikke taget dem længe da jeg til tider følte at de nedsætter min vejrtrækning yderligere.

Jeg har ikke som sådan fået nogen diagnose "panikangst" af nogen men min egen læge har nævnt muligheden. Og jeg kan jo genkende mange af symptomerne fra det jeg har læst omkring det.

Nu er det bare sådan at det hæmmer mig helt vildt snart, da det efterhånden står på hver nat. Jeg har også pt stress symptomer igen, da jeg er igang med en partshøring´og et sygedagpengestop (pga generel varighedsgrænsen) og en klagesag.


Men kan jeg godt nævne det til partshøringsmødet? Når nu ikke det er rigtig diagnostiseret?

Er der nogle af jer som har nogle råd til "forebyggelse" mod anfaldene?

Gunell

[annagw]

Jeg syntes da bestemt at du skal sige det til partshøringen. Det har jo også at gøre med dit velbefindende/arbejdsevne.
Og der vil da ikke være noget forkert i at fortælle, at du har fået angstdæmpende medicin af din læge, som mener at du lider af panikangst. Det er jo sandt.

Jeg syntes virkelig, at du skal gøre brug af medicinen når nu du har fået den! At du føler det hæmmer din vejrtrækning, må næsten hænge sammen med, at medicinen virker beroligende/sløvende, og når man er afslappet i kroppen trækker man vejret roligere.

Med hensyn til forslag til hvordan du skal håndtere angsten, så kan jeg kun komme med forslag ud fra hvad der har hjulpet mig selv - og det er altså sådan lidt halv-alternativt hulla-bulla-agtigt:-)

Jeg vil foreslå dig, at du laver et aftenritual med ro og fred. Du kan eventuelt høre afslappende musik og/eller læse i en bog i en halv times tid inden du vil gå i seng. Drik eventuelt en kop beroligende te. Lad vær at have fjernsyn eller computer tændt. Tag den beroligende pille inden du lægger dig, eventuelt imens du sidder og slapper af med aftenritualet. Sørg for, at dit soveværelse er behageligt; dvs. hverken for koldt eller varmt, og meget gerne med orden omkring dig. Når så du lægger dig må du øve dig i ikke at stresse. Når tanker der stresser dig (og udløser angsten) kommer, så prøv at sige til dig selv: "Nu tænker jeg på xxxxxx. Det skal jeg ikke beskæftige mig med nu, for nu skal jeg sove." Og så skubben tanken væk og tage en langsom indånding gennem næsen, helt ned i maven og ud gennem munden. Hvis det er for underligt det jeg her skriver, så kan du også høre musik når du lægger dig i sengen. Og så sørge for at lytte aktivt til den, og ikke have den kørende i baggrunden af dine tanker. Jeg kan anbefale de cd'er der hedder MusiCure og Enya. Du kan låne det på biblioteket.

[Ninja]

Jeg har lidt af panikangst i over 30 år. Jeg kan have det 5-10 gange om dagen/natten, andre gange kommer der kun et anfald om ugen, en gang om måneden, eller mange gange i gennem en hel dag....

Det er noget ganske frygteligt noget, og man tror man dør hver gang!
JEG kan simplthen ikke få luft og hyperventilerer, hjertet hamrer, fingrene snurre, handfladerne bliver klamme og sveden pibler, samtidig med at man egentlig også fryser. Når jeg har det rigtig slemt, så besvimer jeg simpelthen! Andre gange får jeg 'lammelser' i ansigtet, problemer med tungen som kan føles for stor, eller ikke eksisterende, synsforstyrrelser ect..

Jeg kan få det midt i en sætning, mens jeg ser film, når jeg sover, når jeg går på gaden - kogt ind, alle steder!!!

Det kan afkorte anfaldet hvis man ser sig i spejlet mens man har anfaldet (en teknik jeg lærte af en psykolog engang) og som jeg synes virker rigtig godt. Det er meningen man skal tale til sit spejlbillede og forsøge at berolige sig selv, men jeg har oplevet at det er alt rigeligt at bare kunne se sig selv - man må prøve sig frem.

Hvis man hyperventilerer, så er det smart at trække vejret gennem en papirspose - køb nogle stykker hos bageren.

[Zania]

Ved ikke hvad jeg skal kalde mit, jeg ryster, er "jumpy", sveder, hjertebanken, kan også hyperventilere, kan ikke snakke, tør i munden, og hvis jeg står på en trappe/går rundt på 1. etage eller endnu værre, en rulletrappe, føler jeg , jeg falder.. At der altså ikke er noget underlag under mig. Jeg havde stress for flere år siden og er aldrig kommet mig over det, gav ikke mig selv tid og lov.

Mit er blevet værre efter en lammelse i benet. Jeg har aldrig været så bange i mit liv, jeg kan ikke klare at være "svag", og det er man, når man ikke kan gå. Mit værste personlige nederlag, at min krop ikke fungerer. Men min krop og psyke siger stop, når jeg ikke kan.

Synes da, du skal sige det, så kan de bede om at "få lavet" en diagnose?