Arbejdsprøvning

[c.l.e.o.]

Hvis men ikke kan så kan man bare ikke ,det er jo ikke sådanne at man skal ligge og brække sig af angst eller smerter.
Der er da stadig mennesker man kan tale med ,og det må man jo gøre hvis der er noget der gør en dårlig og forvære ens tilstandså må man sige fra.

Selv bruger jag at tale med dem man arbejder sammen dem ,evt om at få andrer opgaver ,ellers jobkonsulenten må finde en løsning hjælper det heller ikke så tag fat i sagsbehandleren .
ens læge har man på side linen også hvis man har brug for det.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af FibroMcs

Jeg fik bare beskeden at havde de et hvilrum så var reglerne nu at så gik man ikke hjem men lå og sov/hvilede eller what ever indtil det var tid til at gå hjem så de kunne observerer hvor dårligt man reelt havde det..

Så vidt jeg husker, så var der også mennesker, som fik den slags beskeder under den gamle lovgivning.

Som med så meget andet afhænger det nok af hvilken kommune man bor i, og måske af hvilken sb man har, nogle er mere hårdkogte end andre.

[FibroMcs]

Oprindeligt indsendt af Dancer

Måske det du har fået besked på - men jeg har fået en anden besked, der hvor jeg var havde de hvilerum med 2 senge og 1 hvilestol, så det er ikke derfor jeg har fået noget andet at vide.

Det er lidt "farligt" at du fastholder det er "ulovligt" at gå hjem før tid - du kan måske presse nogen ud over kanten.

Fastholder det ikke.. Er bare hvad mit jobcenter bilder folk ind..
Og der er desværre ingen der kan vise mig en lov som jeg kan smække i hovedet på dem hvor der står at det de siger er løgn...

[Dancer]

Så kan du jo skrive at dit jobcenter siger sådan - istedet for at skrive at det er ulovligt og at loven er lavet om.

[c.l.e.o.]

Det er et problem at mange tror at sagsbehandleres og jobkonsulenters ord er lov,men husk at de også er mennesker og kan fejle

Hvis noget lyder helt urimeligt eller andet så bed om at se hvor det står hende ,enden trækker de i land eller også må de jo finde en lov tekst frem.

[sadzombie]

Har lige fået brev om visitationssamtale og meget som i går hvor jeg fik en mail om at den kom sidder jeg med angstanfald og ryster.
Jeg har siddet og tænkt og tænkt og tænkt og jeg kan simpelthen ikke finde på noget de kan sætte mig til som jeg ikke ville få det skidt af på kortere eller længere sigt. Jeg vil jo gerne arbejde men jeg kan ikke så lang tid ad gangen.
Er der nogen der vil fortælle hvad de lavede mens de var i afklaring? (det hedder ikke jobprøvning mere siger min sb)

[tumnus]

Jeg har for nogle år siden puttet breve i en kuvert og lukket dem. Jeg har osse sat kryds på nogle poser med en tusch. Jeg havde under 100 meter på arbejde.

Dette blev stoppet da jeg ikke kunne holde til det.

[Hva´nu]

Oprindeligt indsendt af sadzombie

Jeg har siddet og tænkt og tænkt og tænkt og jeg kan simpelthen ikke finde på noget de kan sætte mig til...

Men det er jo dem der skal afklare dig der skal finde ud af hvad du kan, så det er ikke dit problem, primært.
Hvis du kendte hver en krog af arbejdsmarkedet havde du jo fundet præcist det arbejde der passede på dig.

Jeg har også for nyligt siddet i den der, det eneste ma nbare ikke skal er at sige nej, nej, nej, til alt de foreslår.
Så må man "graduere" sit nej og bløde det lidt op, og iøvrigt virke begejstret over det mindste der bliver sagt.

[c.l.e.o.]

Oprindeligt indsendt af Hva´nu

Men det er jo dem der skal afklare dig der skal finde ud af hvad du kan, så det er ikke dit problem, primært.
Hvis du kendte hver en krog af arbejdsmarkedet havde du jo fundet præcist det arbejde der passede på dig.

Jeg har også for nyligt siddet i den der, det eneste ma nbare ikke skal er at sige nej, nej, nej, til alt de foreslår.
Så må man "graduere" sit nej og bløde det lidt op, og iøvrigt virke begejstret over det mindste der bliver sagt.

Jeg kan heller ikke finde på noget jeg kunne forestille mig jeg kan holde til,JVS indrømmer også at jobet skal skabes for de findes ikke.Men jeg har aldrig lige frem vist begejstring .
De må gerne vide at man ser det er håbeløst og at de må finde på noget ,og så må man jo se hvad man kan udføre i det der findes på .

Selv har jeg det psykisk dårligt i kontor miliøer,og hvad skulle jer der,jeg ordblind og taste opgaver kan min krop ikke holde til.

Næ jeg tror det ville være bedst at søge praktik der hvor man måske kunne føle sig bedst hjemme,og så må tiden vise hvar man har mulighed for at kunne udføre.

Når det er angst der overvælder dig ,kunne det så være noget med værestæder for ligestillede der er mange cafere og linde ,der ville så også være personale der er forstående tænker jeg kunne være en mulighed.

Men slipper jo ikke så det gælder om at komme helskindet igemmen jo.

For resten et 13 ugers forløb ,har jeg altid fået men selve arbejdsprøvningen har kun været 8 uger,da der også går tid med at finde en plads

[klanst]

Oprindeligt indsendt af sadzombie

Hej,

Jeg meldte mig ind herinde i går efter samtale med min sagsbehandler. Jeg har været sygemeldt siden november 2012. Jeg har forskellige diagnoser (ocd, add, spiseforstyrrelse, depression) og min psykiater siger at alle behandlingsmuligheder er udtømt. Egen læge siger også han ikke vurderer det er realistisk jeg kommer ud på arbejdsmarkedet igen.

Min sagsbehandler mener nu jeg skal igang med et 13 ugers forløb der skal afdække min erhvervsevne. Og det forstår jeg sådan set godt det rimelige i og bestrider det heller ikke men jeg er meget bekymret. Jeg har to små børn og en kæreste der døjer med stress. Der skal ikke ret meget til før jeg får det virkelig dårligt og jeg har da også brugt næsten et døgn på at finde ressourcer til at spørge herinde. Min sagsbehandler var meget undvigende da vi bad om svar på hvad der ville ske hvis jeg ikke magtede de 13 ugers forløb. Hvis jeg simpelthen blev mere syg af det end jeg er nu. Jeg syntes det virker lidt voldsomt at ville sende mig ud 13 uger når min psykiater rent ud skriver at jeg er så ustabil ifht depression, add og ocd at jeg helst skal have pension og hvis dette ikke kan søges pga alder (jeg er 38 og falder altså under den der nye 40 års regel) så skal jeg have den aller aller aller mindste fleks der kan findes. Men altså faktisk helst slet ikke arbejde. Mine børn og min kæreste lider hver gang jeg har det dårligt. Så må han tage over og ungerne savner mig. Så hvad gør jeg/vi hvis det er for meget for mig med det forløb? Og hvad sker der i givet fald?

Du kan klage over afgørelsen om, at sende dig i arbejdsprøvning. Der skal være et formål med arbejdsprøvningen, hvilket der tilsyneladne ikke er i dit tilfælde. Du skal dog inden en vis periode, have klaget. Hvis tidsperioden er overskredet, så pres dem til at træffe en ny afgørelse, klag over den på baggrund af de lægelige udtalelser, med henvisning til formålsafgørelsen. Du får ikke førtidspension af det, men det kan give dig lidt plads.

http://www.ftf.dk/tr/tr-info/tr-info...ejdsproevning/