K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Dit og Dat

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Dit og Dat Her kan du skrive det du bare gerne vil ud med dog ikke politiske emner.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 05-12-2008, 21:30   #1
velcro
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 19-05 2008
Indlæg: 331
Styrke: 16
velcro er ny på vejen
§100 Merudgifter

Jeg har et spørgsmål, som jeg håber, der er nogen herinde, der har et bud på.

For et år siden søgte jeg dækning af merudgifter efter §100. Fik som så mange andre afslag, og sagen røg i det sociale nævn. I august hjemviste det sociale nævn sagen til kommunen til fornyet behandling. Der er imidlertid intet sket i sagen siden.

Her pr. 1. december trådte der jo en ny lov i kraft omkring §100 merudgifter, så loven fra juli 2007 om indskrænkning af personkredsen er blevet ophævet.

Mit spørgsmål er nu. Når kommunen skal genvurdere min sag, sker det så efter de nye eller "gamle" regler??? Er der nogen som ved det.

Velcro
velcro er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-12-2008, 00:57   #2
LUM
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2008
Lokation: Vesthimmerland
Indlæg: 2.623
Blog Indlæg: 2
Styrke: 19
LUM er ved at flytte ind på K10LUM er ved at flytte ind på K10
Hvor lang tid er det siden at sagen blev hjemsendt (altså at kommunen fik besked på at sagen skulle genvurderes) Jeg spørger fordi der er noget tidsfrist på, har du intet hørt i 3 måneder eller mere kan du betragte det som et afslag, og det anker du naturligvis, også selv om at du intet har modtaget fra kommunen.

Er det mindre end 3 måneder og mere end 14 dage siden du fik brev om at sagen var hjemsendt, syntes jeg du skal SKRIVE hvor du spørger efter hvad der sker i din sag, skriv noget i retningen af at du undrer dig over at du intet har hørt fra kommunen af... Hvad var begrundelsen for hjemsendelsen? Hvis det fx var manglende funktionskema, så spørg efter hvorfor du ikke er blevet inddraget til at få den lavet.

Det vil være tosset af kommunen at bruge de gamle regler, for klager du igen, vil den blive betragtet ud fra de nye regler, men som sådan er det også ligegyldigt, for det er garanteret tidspunktet for afgørelsen der er det afgørende (fordi alle sager skal tages op igen hvis klienten beder om det) dvs faldt afgørelsen d 20 nov er det de gamle (og altså tosset... forhaleri) men efter som at du intet har hørt kan afgørelsen ikke være faldet, og så må det de nye regler. (hvis ikke så klag til borgmesteren og kommunalbestyrelsen over sagsbehandlingen... det skal du IKKE finde dig i)
LUM er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-12-2008, 09:56   #3
velcro
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 19-05 2008
Indlæg: 331
Styrke: 16
velcro er ny på vejen
Tak LUM.
Det var 18. august i år jeg fik brev fra Det Sociale Nævn om at min sag blev hjemvist til fornyet behandling. Dels fordi de lovpligtige skemaer ikke var udfyldt af mig og sagsbehandler i fællesskab. Dels fordi kommunen aldrig havde svaret mig på min klage. Og sørme om de ikke også havde glemt at sende min klage med til det sociale nævn. Det opdagede jeg da jeg søgte om agtindsigt hos Det Sociale Nævn.

Jeg har kontaktet kommunen 3 gange telefonisk. Første gang bliver der lagt besked til den sagsbehandler der har med sagen at gøre. Anden gang bliver jeg bedt om at ringe til sagsbehandleren en dag hun er der. Hun arbejder kun 2 dage om uge. 3. gang jeg forsøger at kontakte hende. Altså på en dag hvor hun efter sigende skulle være der, bliver telefonen ikke besvaret.

Jeg har nu besluttet at skrive et brev til hende. Har kontaktet borgerrådgiveren i Københavns kommune, for at høre om de kan formidle kontakten, så jeg har en uvildig part der holder øje med om jeg får svar. Det har de umiddelbart svaret positivt tilbage på, men jeg skal ringe til dem på mandag.

Hvis det er rigtigt som du skriver at man automatisk kan betragtes det som afslag når man intet har hørt efter 3 måneder kan sagen jo kører i evighed. Eftersom kommunen har fået hjemvist sagen fordi de lovpligtige skemaer ikke forfandtes i den oprindelige afgøresle, og jeg skal være med til at udfylde dem, forligger de jo stadigt ikke. Så hvad hjælper endnu en klage. Den ender vel også bare i det sociale nævn, og bliver hjemvist fordi der intet er foretaget i sagen.

Jeg forstår ikke helt det du skriver med afgørelsen. Jeg troede at man i en ansøgning om merudgifter fik med tilbagevirkende kraft, fra det tidspunkt hvor ansøgningen blev indgivet. Men er det fra afgøreslestidspunktet har kommunen jo en fordel i at forhale sagen. Jeg ansøgte oprindeligt for et år siden, og første afgørelse faldt i juni. Men den blev altså foretaget på forkert grundlag, da kommunen ikke havde udfyldt de lovpligtige skemaer. Hvis nu kommunen i en genvurdering omfatter mig af ordningen, vil det så gælde fra det nye afgørelses tidspunkt eller fra ansøgningen oprindeligt blev indgivet? Jeg er forvirret.

Undskyld det roede brev.
Velcro
velcro er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-12-2008, 10:19   #4
Odenseaneren
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2008
Indlæg: 525
Styrke: 17
Odenseaneren er rigtig godt på vej
Hej min ven!

Se nu kunne jeg jo godt være lidt fræk - det var jeg også i min egen sag.

Eftersom der ikke var udfyldt et aftaleskema i min sag valgte jeg selv at udfylde det og vedlægge det min sag, og dette aftaleskema ligger nu sammen med min anke ved nævnet.

Så tænker lidt, hvis du orker så lav det da selv. Så bestemmer du jo også indholdet

Her er mit så;

På baggrund af samtaleskemaets sammenfatning noteres her, hvilke kompenserende ydelser der skal arbejdes med (hjælpemidler, boligændringer, merudgifter, rådgivning og evt. behov for yderligere information fx specialistudtalelser) Forslag til kompensation (drøftelse og ikke beslutning) samt målet (ændring eller forbedring i forhold til borgerens hverdag og aktiviteter). Under forslag notér også relevante muligheder, som kommunen ikke kan hjælpe med, og hvilken rådgivning, der er givet vedr. disse


  • HJÆLPEMIDLER BEVILLIGET
  • Rollator letvægtsmodel – pga. manglende muskelstyrke
  • Albuestok
  • Ekstra greb til pander, så jeg kan holde i begge sider, og derved aflaste håndled, samt fordele vægten
  • Bækkenløsningspude, da mine hofter "falder ud" når jeg sidder (jf. Gigtsanatoriet Middelfart)
  • Lågåbner til glas
  • Vela stol, så jeg kan sidde ned og arbejde i køkkenet
  • 2 sigter til kartofler/grøntsager, så jeg ikke skal løfte gryde med vand og indhold
  • Manuel karkludevrider
  • Ryghynde for bedre støtte i ryg
  • Elevationsseng, så jeg kan varierer trykket på mine led i løbet af natten (jeg vågner flere gange om natten pga. smerter, ligesom jeg har problemer med at vende mig)
  • Elektrisk køkkenmaskine, da jeg ikke kan ælte en dej, ej heller holde en håndmixer over tid, hvorfor det er min eneste mulighed for f.eks. at røre frikadeller osv.
  • Bandager til at stabilisere mine led. Disse benyttes efter behov. Der er bevilliget bandager til skulder, ryg, lænd, håndled, knæ.
  • Køllegreb til blandingsbatteri, for lettere greb
  • Drejepude til bil, til at lette ind- og udstigning af bil.
  • Karkludevrider
  • 3-hjulet cykel med hjælpemotor.
  • EGENINVESTERING I HJÆLPEMIDLER (ikke ansøgt om disse først)
  • Opvaskemaskine (jeg har ikke ressourcer til at vaske op manuelt, og vil ikke kunne klare mig uden denne)
  • Tørretumbler (jeg har periodevis ikke mulighed for at hænge tøj til tørre grundet helbredet, i frostvejr/koldt vejr er det altid et problem. Andre perioder kan det også være et problem.)
  • Grøntsagssnitter, elektrisk
  • Elektrisk kartoffelskræller (jeg kan ikke skrælle kartofler i hånden mere)
  • Dåseåbner
  • Elektrisk tandbørste (er nødvendigt nu, hvor at kunne holde en god mundhygiejne)
  • Letvægtsservice
  • Stol til at tage med ved besøg
  • Mobiltelefon med god kalender og alarmfunktion. Disse funktioner bruger jeg meget på grund af kognetive problemstillinger.
  • ÆNDRING AF BOLIG §116
  • Der er bevilliget boligændring af køkken, bestående af fjernelse af 2 underskabe ved vask samt skabet ved siden af, således jeg kan sidde ned og arbejde. Dette pga.manglende muskelstyrke, samt risikoen for fejlstillinger i ryggen, når jeg står foroverbøjet. Der ud over for at kunne støtte mine arme på bordet, da jeg ikke i skulderne kan holde til at "holde mine arme". Der ud over er der monteret fodstøtte, for at udligne højdeforskellen.
  • HJÆLPMIDLER/FORANSTALTNINGER SOM ER UNDER BEHANDLING
  • 3 hjulet cykel med hjælpemotor (pga. balanceproblemer samt manglende muskelstyrke/-udholdenhed) det er således faktuelt forkert, at der i sammenfatningen står jeg kan cykle. Jeg har gjort indsigelser mod dette siden 11. April 2008, indtil videre uden resultat (jf. bekendtgørelse nr. 623 af 15. Juni 206 §4 stk. 7 …..hvis kommunen beslutter at fastholde beskrivelsen, skal borgerens bemærkninger tilføjes)
  • Handicapbil, da jeg vanskeligt kan læsse rollator selv – nogen dage kan jeg ikke. Der er foretaget vurdering af bevilling af kran til at løse problemet. Denne vurdering er negativ, da kran ikke vurderes at hjælpe mig nok. I den anbefalede ergoterapeuten mig at søge invalidebil. Ansøgningen er noteret til d. 4. Juli 2007 – og jeg afventer fortsat afgørelse i denne sag.
  • BEVILLING AF TRÆNING/BEHANDLING
  • Der er bevilliget vederlagsfri fysioterapi, vederlagsfri ridefysioterapi samt vederlagsfri varmtvandsfysioterapi. Jf. kriterierne
  • personen skal have et svært fysisk handikap
  • fysioterapien skal have til formål at forbedre den fysiske funktionsevne, vedligeholde funktionsevnen eller forhale en forringelse af funktionsevnen
  • tilstanden skal være varig
  • BEVILLING AF HJÆLP TIL FORSØRGELSE
  • Jeg er tildelt førtidspension, da jeg ikke vurderes at kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet, ej heller med støtte.
  • PROBLEMSTILLINGER UD OVER OVENNÆVNTE
  • Jeg har behov for hjælp til at ordne mine fødder
  • Ved ugentlig indkøb er jeg afhængig af min mands hjælp. Var jeg ikke gift/samboende, ville jeg også her have behov for en ledsageordning.
  • Jeg udtrættes hurtigere, hvilket betyder, at de opgaver jeg stadig kan udføre tager længere tid end normalt.
  • Jeg har selv stol med flere steder når jeg skal i byen. Her er jeg afhængig af min mand er med til at bære, hvorfor han for mig i nogle situationer fungerer som ledsager/hjælper.
  • Jeg kan ikke støvsuge/vaske gulve.
  • At koordinere dagens forløb, herunder huske ting er svært for mig. Dette har før været mit ansvarsområde, men min mand tager også over her nu.
  • Når jeg har deltaget i madlavningen er mine ressourcer opbrugte. Derfor er det oftest min mand som rydder af efter maden, mens jeg må hvile.
  • Jeg har ikke mulighed for at deltage i strandture, skovture mv på lige fod med andre i min aldersgruppe.
  • Hverdagen er meget præget af mine begrænsninger, og forholdsvis mange opgaver lægges derfor over på min mand. Det kunne være ønskværdigt at få hjælp til rengøring/håndsrækninger, således at den samlede hverdag for mig og min familie kunne blive så tæt på normalt som det nu er muligt. Mange af min mands ressourcer bruges i hjemmet på de ting jeg ikke kan. Da han samtidig skal passe et arbejde, har det naturligvis konsekvenser på vores fritid med børnene.
  • Jeg er begrænset i madlavning, og trods flere hjælpeforanstaltninger – herunder boligændring og flere elektriske maskiner samt andre hjælpemidler – er der flere ting jeg ikke kan varetage i køkkenet. Desuden bliver jeg hurtigt udtrættet. Det er derfor faktuelt forkert at det i sammenfatningen fremgår, at jeg tilbereder maden, og min mand rydder af. Jeg har lige siden 11. April anmodet om at få dette rettet, indtil videre uden resultat!!! (jf. bekendtgørelse nr. 623 af 15. Juni 206 §4 stk. 7 …..skal kommunen beslutter at fastholde beskrivelsen, skal borgerens bemærkninger tilføjes
  • BEVILLINGER YDERLIGERE
  • Jeg er bevilliget invalideskilt til bil jf. §6 i bekendtgørelse nr. 465 af 08.06.2005
  • Jeg er bevilliget bandager til skulder, lænd, håndled, og knæ, som jeg benytter efter behov.
  • Jeg er bevilliget elektrisk køkkenmaskine, da jeg ikke kan ælte, røre. Ej heller kan jeg holde en håndmixer over tid.
  • ØNSKELIGE BEVILLINGER
  • Jeg ønsker at søge om kompensation efter §100 merudgifter. Blandt andet til at dække kørselsudgifter til behandling/træning
  • Jeg ønsker desuden undersøgt muligheden for at få dækket mine udgifter til selve træningen
  • Jeg ønsker undersøgt muligheden for dækning af rengøringshjælp og dækning af udgifter til håndsrækninger.
  • Jeg ønsker undersøgt muligheden for dækning af fodterapeut.
  • SUPPLERENDE OMKRING FOKUSOMRÅDER OMKRING MINE PROBLEMSTILLINGER
  • Under hensynet til hele familien kan man overveje, om det vil være muligt at bevillige hjælp til rengøring ect. – sådan at familien har mere tid sammen, når min mand er hjemme fra arbejde. Meget af min mands tid går pt. med praktiske gøremål, da jeg er meget begrænset i at deltage i disse. (Vi har netop d.d. valgt at høre et hjemmeservice-firma til rengøring, da min mand ikke kan nå det hele, samtidig med han skal være far. Denne ekstraudgift anses af os for nødvendig, af hensyn til hele familien)
  • Jeg kan ikke benytte offentlig transport uden hjælp. Jeg er begrænset i brugen af bil, dels pga. smerter, dels på grund af medicinering. Der kunne her ses på muligheden for taxa-kørsel på dårlige dage, når jeg skal til behandling. Pt. aflyser jeg behandling hvis jeg ikke kan køre bil på grund af smerter. Alternativt tager min mand fri fra arbejde for at køre mig.
  • Jeg er afhængig af min mand, hvis jeg skal til fest o.l. Jeg har egen stol med, som jeg dog ikke selv kan bære. Desuden brug for hvil, måske stærkt smertestillende undervejs i festen, hvorved jeg ikke er i stand til at køre bilen hjem.
  • Min mand udgør en stor hjælp i hverdagen. Det betyder også, at en stor del af den hjælp jeg har brug for af andre, ydes af min mand. Underforstået, at jeg ville være afhængig af andres hjælp/hjælperordning/ledsagerordning, såfremt jeg var enlig.



læg mærke til afsnit "PROBLEMSTILLINGER UD OVER OVENNÆVNTE" - her gør du opmærksom på at kommunen ikke har vejledt og afhjulpet som de burde

Du kunne så skrive en klage til nævnet a la "da jeg endnu ikke har hørt fra kommunen må jeg betragte det som endnu et afslag. Jeg har derfor selv valgt at lave et aftaleskema, og beder nævnet behandle min anke over (ved så ikke her om du skal skrive afslag eller manglende sagsbehandling) og så videre.

Kan du bruge det?

Odenseaneren er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-12-2008, 11:29   #5
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
Velcro.
Du får sandsynligvis ikke noget ud af at klage til Nævnet. vendtetid, + de kan igen kun henvise til kommunes sagsbehandling. de kan jo ikke selv lave din sag. Ergo SKAL du have kommunen til at svare!
Evt henvend dig til ledelse, evt Borgmester.
Får du stadig ikke svar, kan du evt bruge Ombudsmanden., (han er hurtigere end Nævnet). Han kan så spørge til sagen på dine vegne, det plejer at hjælpe.

vedr det judriske: Det er et vanskeligt spørgsmål, som ingen rigtig vil svare på. Men da du foreløbig har fået nej, sagen er hjemvidst, må flg gælde.
Du Har ansøgt given dato, hvorfor denne gælder.
Du har fået afslag, men sagen er hjemvidst til fornyet behandling.
Ergo skal de, når de genbehandler, bruge eksiterene regelsæt, dvs nu de nye betingelser. de kan ikke efterfølgende gøre lov gældende, som i denne sammenhæng ovenikøbet, har været uretmæssig i forhold til ententionerne med Bekendtgørelse.

Dette er min vurdering, men der er altid 2 sider af samme sag. Fremtiden vil vise hvordan det går med tilkendelserne.
vh popiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-12-2008, 13:17   #6
LUM
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2008
Lokation: Vesthimmerland
Indlæg: 2.623
Blog Indlæg: 2
Styrke: 19
LUM er ved at flytte ind på K10LUM er ved at flytte ind på K10
Jeg ville vælge at klage over sagsbehandlingen (borgmester og kommunalbestyrelse) hjælper det ikke videre til ombudsmanden (og gerne true med det i brevet til borgmester og kommunalbestyrelse)

Samtidig ville jeg SKRIVE! (skriv skriv skriv det er det eneste du kan bevise) til sagsbehandler hvor jeg spørger ind til hvorfor jeg intet har hørt, hvorfor jeg ikke er blevet indkaldt, eller har fået tilsendt funktionskemaet, så det kunne blive lavet. Og så skrive at jeg forventer svar/reaktion inden for 10 dage.

Når de 10 dage så er gået, ville jeg vælge at sende en klage over afslag (grundet den lange ventetid) sammen med klagen med sender jeg min helt egen udgave af skemaet, og der er jeg så forbistret næsvis at jeg skriver sidetal på alle papirerne, og sørger for at skrive ned (sammen med selve klagen) at jeg har skrevet fortløbende side nr´re på, som går fra 1 til 4 (eller hvor mange sider det nu er. For så kan det tydeligt ses hvis kommunen piller et eller flere ark ud, husk nu alle relevante parpire, indhent dem selv og medsend dem, det gør sandsynligheden for at aknenævnet kan afgøre sagen uden hjemsendelse en gang til, højere) Samtidig vil jeg henvise til at sagen en gang har været hjemsendt pga. forhaling fra kommunens side.

Ryger sagen hjem igen igen, så er det direkte til ombudsmanden med hele skittet.

Mht tilbagevirkende kraft, men man får ikke med tilbagevirkende kraft, man får først fra den først kommende første (fx første januar) efter medhold, og ja det giver kommunen en interesse i bevist at tage ansøgningen efter de forkerte §§ (og give afslag) og bevist at forhale sagen, 25 øre sparet i dag, er også penge, men sådan fungere vores system altså bare... politikerene siger at det ikke sker, for det forhindrer loven, at IRL så er noget andet, vil de ikke tro på.

Specielt § 100 er de gode til at give afslag på, helt hvorfor aner jeg ikke, men jeg har en mistanke om at det bunder i at de måske selv skal betale det hele, jeg TROR ikke de får refusion fra staten, det er en ret dyr post for kommunerne.
LUM er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-12-2008, 16:58   #7
Koala
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 20-10 2008
Indlæg: 2
Styrke: 0
Koala er ny på vejen
Det er ikke korrekt at man ikke får merudgifter fra ansøgningstidspunktet, Ankestyrelsen har i flere sager behandlet dette spørgsmål:

Ankestyrelsen har i 3 sager truffet afgørelse om, at en bevilling til dækning af merudgifter ved den daglige livsførelse skulle ske fra ansøgningstidspunktet.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelserne vægt på det almindelige socialretlige princip og Ankestyrelsens mangeårige praksis, hvorefter hjælpen i ansøgningssager udbetaltes fra ansøgningstidspunktet.


Mht. refusion: "Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til handicapbetingede merudgifter."

Sidst redigeret af Koala; 06-12-2008 kl. 17:16.
Koala er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-12-2008, 19:40   #8
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Mere om § 100

Der foreslås bl.a. følgende artikel, som kan indrykkes i lokale aviser.

Citat:
Nye regler for tildeling af merudgiftsydelse



Den 1. december 2008 kommer der nye regler for tildeling af merudgiftsydelse efter servicelovens § 100.



Regelændringen fastslår, at vurderingen af om man har ret til merudgiftsydelse ikke må bygge på enkelte elementer af borgerens funktionsnedsættelse. Der skal foretages en samlet vurdering af borgeren.



Har du som borger oplevet at få frakendt din merudgiftsydelse eller har du fået afslag på en ansøgning med henvisning til, at du selv kan varetage personlig pleje eller deltage i husførelsen kan du få vurderet din sag på ny.



Du kan få mere at vide om regelændringen i kommunen

http://www.ft.dk/samling/20081/almde...114/620456.HTM


Meget mere kan læses her, bl.a. om brev til kommunalbestyrelser om ændringen.

http://www.ft.dk/Samling/20081/almde.../114/index.htm


__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 08-12-2008, 16:22   #9
velcro
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 19-05 2008
Indlæg: 331
Styrke: 16
velcro er ny på vejen
Hej Alle.
Jeg har i dag talt med Borgerrådgiveren i København. Hvis jeg skriver en klage til kommunen over at min sag endnu ikke er blevet behandlet, og sender den til Borgerrådgiveren vil de formidle min klage videre. Men ikke nok med det, de vil også sikre sig at jeg rent faktisk får svar på min henvendelse. Får jeg ikke svar er det Borgerrådgiveren der rykker for svar. Ulempen er at Borgerrådgiveren også har nogle ugers behandlingstid.

Alternativ foreslog de at jeg sendte min klage direkte til kommunen,men gjorde opmærksom på at Borgerrådgiveren også modtag en kopi. Det var Borgerrådgiverens erfaring at det ofte var tilstrækkeligt at de blot var nævnt i brevet for at der skete noget.

Jeg tror dog jeg vælger første løsning, så er jeg mere sikker.

Velcro
velcro er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 08-12-2008, 18:20   #10
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Velcro hvis du ikke vælger den første men vælger at skrive til dem og skrive at du også har sendt det til borgerrådgivningen så kan det være der er noget her i denne tråd du kan bruge http://www.k10.dk/showthread.php?t=6776, tænkte på at det måske var en gode ide at gøre hele social udvalget opmærksom på det
  Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Merudgifter § 100 Peppe Dit og Dat 52 19-02-2012 19:03
Merudgifter §100 bak.iver Alt det andet 0 16-05-2011 17:13
merudgifter § 100 mams Dit og Dat 3 15-02-2011 01:17
Merudgifter §100 Molly-1 Hjælpemidler til handicappede 8 29-06-2010 10:02
Merudgifter §100 lena Nyt om loven 3 11-10-2007 18:41




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:40.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension