Depression-førtidspension

[MissMurphey]

Jeg kan læse mig til her inde, at man sagtens kan have en depression oveni den depression man allerede får medicin for- hvis man da kan beskrive det sådan.
Jeg føler nemlig at det er sådan min tilstand er.
Jeg får medicin mod depr. men føler nærmest at det hele starter forfra.
For 14 dage siden var jeg ved psykolog som spurgte hvordan jeg havde det.
Svaret var nærmest som første gang jeg blev stillet de spørgsmål- trist, svært ved at overkomme noget som helst, og alle de ting og symptomer som man har i sådan en tilstand.

Samtidig har jeg enormt dårlig samvittighed overfor min mand/samlever, fordi jeg intet får ordnet hjemme. Det er så svært at forklare ham om depr. og angst, jeg ville bare ønske at han kunne komme på et eller andet pårørende kursus.

Hvordan har i andre klaret det i forhold til jeres partner og at få parforholdet til at fungere?

Når han er på arbejde, sidder jeg bare og græder eller kigger ud i luften. Og det er bare ikke nemt at forklare hvordan man har det.

Så bliver jeg bange for at han ikke gider mig mere og sådan.

Hmmm. Nå, men jeg blev godkendt til fleksjob i aug. 2009 og er ledig fleksjobber nu.
Jeg vil egentlig gerne søge førtidspension, men de mener at jeg kan klare 3-4 timers arbejde daglidt, hvilket er komplet umuligt.
Det bliver højst til 1 time dagligt af de huslige ting hjemme og så sover jeg både før og efter.
Har lyst til at sove fra det hele.

Jeg har forskellige andre diagnoser med i bagagen også.
D. 25 januar skal jeg bla. til min egen læge fordi kommunen skal have en status på mig.
Håber jeg husker at få alle skavanker med:-)
Men jeg vil bede ham om en henvisning til udredning for HMS, da den reumatolog jeg tidligere var til har fejlvurderet mig.
Jeg har ingengang haft overskud til at klage.
Men han mener at jeg ikke er hypermobil, selvom jeg kan bevise det på samtlige 9 punkter iflg. beightons scoren.

Men jeg ved snart ikke om jeg skal bruge det fysiske eller det psykiske som argument, når jeg vil søge førtidspension.

(skal jeg skrive alle diagnoserne her, så nogen måske bedre kan vejlede her inde? for så vil jeg gerne gøre det.
Synes bare der er så mange ting)

[Ninja]

De psykiske diagnoser vejer tungest mht førtidspension. De psykiske lidelser er nemmere at spå om, og fremtidsudsigterne er mere velbeskrevet, modsat flere af de fysiske diagnoser....
De psykiske lidelser har et mere snævert rum at blive udredt i - det tager kortere tid, og man ved hurtigt en masse om prognoserne...

I min egen sag holdt vi os til det psykiske, som også ér det alvorligste, men vi (mig, psykiater og læge) har ikke gjort et stort nummer ud af det fysiske som tæller gigt i knæene, periodiske problemer med ryggen, samt diskusprolaps i kæbeleddet. Vi har kun nævnt det kort, for ikke at jeg skulle sendes fra Herodes til Pilatus med mht yderligere udredning, smerteklinik osv....som egentlig er sagen uvedkommende, da det ikke er der skoen trykker. Og som bare ville trække sagen i langdrag.

Mht parforhold er jeg ikke den rette til at udtale mig - jeg har 3 skilsmisser i ryggen og flere forliste forhold. Jeg egner mig ikke til fast forhold, det irritere mig og jeg synes jeg halverer mine goder og fordobler mine forpligtelser. Orker det ikke.

Så dér må de andre liige spæde til, positivt..

[Ragdoll]

Det kan være utroligt svært for ens partner at kapere hvad der sker, og at sætte sig ind i hvad du gennemgår.
Jeg lider selv af Depression, og netop denne tid på året er det værst, man kan sidde og hænge, og bliver mere og mere fortvivlet over hvorledes man har det.
Man forsøger at hive sig selv op ved skulderstropperne for kun at realisere at man er for tung.

Jeg vil her indsætte, "Et brev fra en fibromit", selv om du ikke har fibromyalgi er der sikkert mange af tingene du kan nikke genkendende til. Og som kan hjælpe dig til at forklare din partner hvordan det er fat.

Brev fra en Fibromit

Hvis du er blevet født med sunde gener, er det muligt du kender mig, men du kan ikke forstå mig. Jeg var ikke så heldig som dig. Jeg arvede en disposition til kroniske smerter, træthed og glemsomhed.

Jeg blev diagnosticeret med fibromyalgi Syndrom(FMS) efter måneder, år eller endog årtier med mystiske fysiske og følelsesmæssige problemer. Fordi du ikke ved, hvor syg jeg er, har du kaldt mig doven, en simulant, eller simpelthen latterligt.

Hvis du har tid til at læse videre, så vil jeg gerne hjælpe dig med at forstå, hvordan jeg skiller mig ud fra dig.

Hvad du bør vide om Fibromyalgi Syndrom

1. FMS er ikke den nyeste mode-diagnose. I virkeligheden er det slet ikke en sygdom, men et syndrom og det er heller ikke nyt. I 1815, William Balfour, kirurg på University of Edinburgh, var den første der beskrev fibromyalgi.

Gennem årene har det været kendt som kronisk reumatisme, myalgi og fibrositis. I modsætning til sygdomme, har syndromer ikke nogen kendt årsag, men de har et bestemt sæt af sammenfaldende tegn og symptomer.

2. De mange fysiske og følelsesmæssige problemer, der er forbundet med FMS, er ikke af psykologisk oprindelse. Dette er ikke en "ondt i livet" tilstand. I 1987, anerkendte American Medical Association FMS som en reel fysisk sygdom og væsentlig årsag til handicap.

3. Syndromer kan ramme livslange atleter, såvel som de kan ramme en sofa kartoffel. De kan være invaliderende og deprimerende, og gribe ind i selv de enkleste dagligdags aktiviteter.

Hvad du bør vide om MIG

1. Min smerte - Min smerte er ikke din smerte. Den er ikke forårsaget af betændelse.
At tage din gigtmedicin vil ikke hjælpe mig. Jeg kan ikke arbejde mine smerter væk, eller ryste dem af mig. Det er ikke engang en smerte der er stationær.
I dag er den i mine skuldre, men i morgen kan den være i min mund eller væk. Min smerte menes at være forårsaget af ukorrekte signaler, der sendes fra hjernen, muligvis på grund af tilstødende søvn lidelser. Den er ikke let forstå, men den er reel.

2. Min træthed - Jeg er ikke bare træt. Jeg er ofte i en alvorlig tilstand af udmattelse. Jeg ønsker måske at deltage i fysiske aktiviteter, men jeg kan ikke.
Vær venlig ikke at tage dette personligt. Hvis du så mig ude på indkøb i går, betyder det ikke at jeg kan hjælpe dig med havearbejde i dag, det er ikke fordi jeg ikke vil. Højst sandsynligt, betaler jeg prisen for at have overanstrengt mine muskler i går.

3. Min glemsomhed – Der er nogen af os, der lider under den såkaldte fibrofog. Jeg husker ikke dit navn, men jeg kan huske dig. Jeg kan ikke huske, hvad jeg lovede at gøre for dig, selvom du fortalte mig det, for blot nogle sekunder siden.
Mit problem har intet at gøre med min alder, men kan være relateret til søvn. Jeg har ikke en selektiv hukommelse. På nogle dage fungere min kortsigtede hukommelse bare ikke.

4. Min klodsethed - Hvis jeg træder dig over tæerne, eller løbe ind i dig fem gange på en dag, så er det ikke med vilje eller rettet mod dig. Jeg har ikke altid den muskel kontrol der skal til. Hvis du går bag mig på trappen, vær tålmodig, der er dage, hvor
jeg tager livet og trapperne et trin ad gangen.

5. Mine følelser - Jeg kan bare ikke tåle det! "Det" kunne være et hvilket som helst antal ting: lys, sollys, høje eller skingre lyde, lugte. FMS er blevet kaldt, "det skærpende syndrom." Så tving mig ikke til trække gardinerne til side eller lytte til dit barns skrigen. Jeg kan virkelig ikke tåle det.

6. Min intolerance - Jeg kan heller ikke tåle varme. Eller fugt. Hvis jeg er en mand, sveder jeg ... ofte. Hvis jeg er en dame, perspirere jeg.
Begge dele er lige pinligt, så føl dig ikke nødtvunget til at kommentere det, jeg ved det allerede. Og du skal ikke blive overrasket, hvis jeg ryster ukontrollabelt, når det er koldt. Jeg kan heller ikke tåle kulde. Mit indre termostat er i udu, og ingen ved, hvordan man kan reparere det.

7. Min depression - Ja, der er dage, hvor jeg hellere vil blive i sengen eller i huset eller dø. Jeg ved ikke længere, hvor mange patienter der lider af FMS, der også lider af andre sygdomme. Svære, vedholdende smerter kan forårsage depression. Din oprigtige interesse og forståelse kan trække mig tilbage fra randen. Dine spydige bemærkninger kan tippe mig ud over kanten.

8. Min stress – jer er ikke god til at håndtere stress. Hvis jeg bliver nødt til at opgive mit job, arbejde på deltid, eller håndtere mit ansvar fra hjemmet, er det ikke fordi jeg er doven. Daglige gøremål kan gøre mine symptomer værre, og kan sommetider lamme mig fuldstændigt.

9. Min vægt - jeg kan være fed eller jeg kan være tynd. Uanset hvad, er det ikke et valg. Min krop er ikke din krop. Min appetit er fungerer ikke normalt, og ingen kan fortælle mig, hvordan man kan gøre det bedre.

10. Mit behov for terapi - Hvis jeg får en massage hver uge, behøver du ikke misunde mig. Min massage er ikke din massage. Overvej, hvordan en massage ville føles, hvis den forstuvning du havde i dit ben i sidste uge, bredte sig over hele kroppen.

Massagen er da meget smertefuld, men nødvendig. Min krop er fyldt med knuder. Hvis jeg kan holde smerten ud, kan regelmæssig massage hjælpe, i det mindste for en kort stund.

11. Mine gode dage - Hvis du ser mig smile og fungere normalt en dag, skal du ikke formode at jeg har fået det bedre, er ved at blive rask. Jeg lider af et kronisk smerte og træthed syndrom uden nogen form helbredelse.
Jeg kan have min gode dage eller uger eller endda måneder. Faktisk er de gode dage, det der holder mig i gang.

12. Mit unikke jeg - Selv dem, der lider af FMS er ikke ens. Det betyder Jeg har måske ikke alle de problemer, der er nævnt ovenfor. Men jeg har smerter ovenfor og nedenfor taljen, og på begge sider af min krop, som har været der i meget lang tid.

Jeg kan have migræne eller hofte smerter eller skulder smerter eller smerter i knæet, men jeg har ikke præcis de samme smerter som nogen andre.

Jeg håber, at dette vil hjælpe dig til at forstå mig, men hvis du stadig er i tvivl om mine smerter, så kan din lokale boghandel, bibliotek og internettet hjælpe med mange gode bøger og artikler om fibromyalgi.

Med venlig hilsen,

En Fibromit


Author's note:
Dette brev er baseret på kommunikation med hundredevis af fibromitter i hele verden, mænd og kvinder, der alle lider af fibromyalgi.

Du kan jo bruge det der stemmer overens med din tilstand og udelade resten,
jeg håber du kan bruge det til noget.

Ellers kan du lave en lille leg med ham, du beder ham om at forestille sig at hans totale daglige energi er lig med 200 tændstikker, og så beder du ham om at sætte værdi på de ting han gør til daglig.
Hvor mange tændstikker koster det at stå op og gøre sig klar til at gå på arbejde?
Hvor mange tændstikker koster en dags arbejde?
Hvor mange tændstikker koster det ham at tage et bad?
Du kan selv finde på flere, skriv en liste hvor du så sætter hans værdier på.
Og til sidst regn ud hvor mange tændstikker han har brugt når han går i seng om aftenen.

Derefter forklarer du ham at tingene koster det samme for dig, måske endda lidt mere, men du har ikke 200 tændstikker, du har kun 30 eller 40 eller 50. Hvad du nu mener du har i forhold til andre mennesker.

Nu går du tilbage til hans liste og og krydser de ting af som du gør dagligt, energi eller ej, og som han har sat værdi på, og du skriver dine antal tændstikker ned, hvorefter du udregner dit forbrug af dine tændstikker, jeg tror i vil begge blive overraskede.



Ragdoll

[futtefreja]

Hej

SOm regel skal man kigge hele vejen rundt omkring personen, og derefter prioterer( vægte ) hvad man vil bruge, da det psykiske kan påvirke en fysisk.
Se hvad der er det der fylder mest i forhold til ens formåen. ( håber du kan forstå hvad jeg skriver ).

Vedrørende din kæreste er det vigtigt i får jer en godt og lang snak om hvordan du har det, føler det osv. og det samme med ham, da det er vigtigt i kan støtte/hjælpe hinanden når du har det skidt. Han kunne måske have gavn af, at gå til pårørendemøde, eller hvis i har en god læge.
En dep. kan være svær at forklare, da der er så mange forskellige ting, der er med til at påvirke.
Håber det bedste for dig og duog din kæreste får taget hul på snakken.
Mange

[MissMurphey]

Hvor er det bare rigtigt, de ting i skriver. Nu sidder jeg næsten med tårer i øjnene, "bare" fordi der er nogen som forstår mig.


Jeg har faktisk fået diagnosen fibromyalgi også, og de punkter som står i det medsendte brev, kender jeg meget til- de er bare så godt beskrevet at jeg vil vise dem til min mand. Jeg vil tage dem med til min læge på mandag og snakke med min psykiater om det på onsdag.

[bmdc]

Hej MissMyrphy

Ja, det er meget svært, når ens omgivelser ikke kan forstå, hvad der sker med en når man har en depression.

Min mand og jeg fik en tid sammen med min psykolog. Det var rigtig godt.
Psykologen forklarede hvad det vil sige at værer dep. og det var rigtig godt at få sat navn på noget af det jeg ikke selv kunne få sagt.

Min mand fik forståelse for min sygdom.

I dag er jeg førtidspensionist p.g.a. mit traumatiske stress og depressionen da jeg ingen arb.evne har mere. Det kan værer en lang og sej vej til selv at indse, at man ikke kan det samme som man har kunnet.

Jeg har lært at sætte pris på det jeg får gjort og ikke det jeg ikke får gjort.

Jeg har lært at bede om hjælp og tage imod hjælp til det jeg ikke selv får gjort, det er en langt stykke at nå.

til dig fra bmdc