Depression trods medicin

[gh72]

Oprindeligt indsendt af fjolle

Hej Ja jeg er godt klar over at det er en ny depression - alle faresignaler er der, men har end ikke overskud til at gå til læge, melder afbud, når jeg har en tid.

EE . tror vi er meget ens, alle dine historier kan jeg meget tydeligt nukke genkendende til.

Jeg orker ikke at fortælle om min sag - men lige nu mener kommunen at de vil have tættere samarbejde, lære mig bedre at kende, trods en ress. profil på mere end 35 sider.

Ja, det er frygtelig deprimerende at være i kløerne på kommunen. Jeg var også ekstremt deprimeret, mens min sag kørte, selvom jeg fik medicin. Men vil også sige; ens problemer bliver jo ikke løst med, at man tager medicin. Mange i min omgangskreds fattede ikke, at jeg kunne være deprimeret, og jeg skulle bare gå til lægen og få noget mere medicin, men jeg fik det først bedre, den dag min sag blev afsluttet, og der kom orden på min fremtid og på min økonomi.

Så svaret er helt sikkert ja, du kan godt være deprimeret, selvom du får medicin. Om det så kan hjælpe at skifte præparat eller dosering, må du hellere tale med lægen om, men hvis det er hele din situation med kommunen der gør dig deprimeret, så er det ikke sikkert at medicinen hjælper, for så er det jo noget, der skal løses. Og her er det jo så desværre, at man ikke selv er herre over det.

Håber, der snart viser sig en løsning.

[Enteneller]

Gh72 du har fuldstændigt ret. Det er klart at det letter noget når ens sag falder nogenlunde på plads. Som min psykiater udtrykte det da jeg spurgte til hvad der sker med sådan nogle som os, så svarede han at få vi ro på vores sag, så går der lige nogle år så er vi "klar" igen. Hmm, lad os se, men ingen tvivl om at det letter psykisk at slippe på de spekulationer.

Andre er naturligvis også familien, mulige eksmænd, børn, osv. Nogle gange har jeg tænkte at jeg bekymre mig for at bekymre mig, men jeg er blevet bedre til at ligge det bag mig og acceptere tingene som de er. Det er kun en selv der kan indrette ens liv og udfra dette må man søge at sætte de grænser man føler man ønsker.

Os med psykiske mén, ser jo ganske normale ud. For en der sidder i køre stol, kan man godt forstå at det er vanskeligt at tømme en opvaskemaskine, man det bør det jo ikke være for en der er psykisk syg. Tiltrods herfor er jeg glad for at jeg kun skal tømme min hver 3 dag, for jeg syntes bare det er hårdt, det samme gælder vaske tøj og støvsugning ikke mindst. For os selv er det jo også svært at forstå at små ting fylder så meget psykisk, men det må man acceptere og en psykolog er guld værd at tale med i dette henseende.

Jeg håber det bedste også for Fjolle, giv ikke op.

EE

[gh72]

Ja, det letter utrolig meget at få ro på den front. Og du har ret EE, man må selv søge at sætte de grænser man vil ha i forholdet til familien og vennerne. Det har været svært synes jeg, men det går bedre og bedre i takt med, at man får noget overskud igen. Her har det været meget delt op i at nogen forstår ikke, men prøver at forstå, og andre forstår ikke og vil heller ikke prøve. Men det er måske også svært når man ikke selv står i det, jeg ved det ikke..

Fjolle, jeg håber der snart kommer en afklaring til dig, det er SÅ hårdt at være i den mølle med kommunen, hvis det er nogen trøst, så findes der bedring forude, selvom det kan være svært at tro på, mens man er i det! Men igen; medicin løser ikke reelle problemer!

[Enteneller]

Fx. tror nogle at det da er rart at de lige kommer til en kop kaffe og gør det gerne ofte, men helt ærligt, det gider jeg ikke. Det slider på en at sidde og "sludre" med en kop kaffe og det er skide hårdt at sige, at man ikke gider den kop kaffe eller besøg i det hele taget. !!

For andre "normale" syntes jo at det er da super rart at få nogle til at komme forbi og lige få en kop kaffe så man ikke sidder alene. Tjaa, men ikke for mig, i al fald ikke hele tiden. Jeg gider ikke være på, jeg vil bare være mig selv og lade op til at gøre ting jeg gider og til at være sammen med mine guldklumper, mine børn.

I dag skal jeg op og tale med min nye sagsbehandler om min sag, den skulle gerne være køre klar nu, men jeg har ingen idé om hvor hun står, jeg er ved at blive ædt op af nerver allerede. Jeg skulle ellers have været ude at løbe hertil morgen for så klare jeg min angst lidt bedre indtil da. Men så sneede det for en halv time siden og så gad jeg ikke. Så tænkte jeg også at det er måske bedre at møde op med let fedtet hår og lidt sammen krøbet af smerter /nerver. !!?

Kryds fingre for mig, min sag kan måske være lidt retvisende for dig også Fjolle.

[MissMurphey]

Hvor er det dejligt og samtidigt trist, at læse hvad i skriver i denne tråd.
Jeg følte mig på en måde helt alene, men kan relatere til stort set alt hvad i skriver mht. angst og depression.

Men lige et spørgsmål... Hvis jeg selv skal beskrive den del af min historie, så skal jeg vel selv oprette en tråd indenfor emnet, ikke?

Synes bare at i beskriver tingene lige som jeg ville sige det, men ikke kan.

Mvh. Miss Murphey

[gh72]

Jo, du kan godt oprette din egen tråd med din egen historie MissMurphey. Ja, det er anstrengende at være i klemme i systemet, det går ud over humøret, sindet og mange gange også økonomien. Men dejligt, at du har noget ud af at læse vores indlæg

[BaNanna]

Hej fjolle.
Kunne godt tænke mig at vide hvad det er for noget medicin du får ? Er det antidepressiv eller antipsykotisk ? Og hvor mange mg om dagen ?

[Ragdoll]

....holosync music til afslapning. Det er ikke så meget musik men natur lyde såsom regn, bølgeskvulp, fuglesang og lignende, som er sammensat på en måde der får hjernerytmerne til at gå fra alfa til beta til theta til Delta som er det punkt hvor hjernen stimulerer hormoner der er med til at hele psyken.

Jeg har det nu indspillet på en lille mp4 player med hører telefoner og det virker fantastisk.

Det er sindsygt dyrt, men jeg er så heldig at jeg har fået det tilsendt fra min svigermor der er psykolog og bruger det i behandlingen af sine klienter.



Ragdoll

[Enteneller]

Hej Ragdoll,

Ja jeg husker godt de lyde, for ca 6 mdr. siden var jeg til clairvoyant og der var de i venteværelset, det var som at være i en regnskov. Skønt at du har en dejlig svigermor der tænker på dig der.

I det hele taget er musik bare godt, det kan være det ganske alm. man bare godt kan lide. Jeg elsker fx. Pink og når jeg føler lyst og behov for at komme på andre tanker, så har jeg lige min ipod fyldt med sange jeg kan lide. Den får fuld hammer på volumen når jeg fx. cykler ud og handler og jeg skal love for at det kan give et skub i hverdagen. (He, he).

Det kan varmt anbefales med noget musik i sin mp3, ipod eller hvad man nu har, det har super indvirkning på psyken. Når der så er tidspunkter hvor man bare ikke kan holde noget ud, så er fuldstændig ro og en time på sofaen bare det bedste.

EE