kontanthjælp og bil ???

[andersand10]

Jeg har en ven der i dag er blevet ringet op af en fra kommunen der siger til ham at han ikke kan få udbetalt sin kontanthjælp fordi hans bil nok er mere værd end 10.000 kr....må hun sige sådan og er regler sådan....Jeg ved godt at man på kontanthjælp ikke må have formue på over 10.000 kr (har selv været der).....Men kan det passe det hun siger ??? Kom gerne med kommentaret og svar Mange tak

Og det har ikke været et problem tidligere for min ven, hvor han har fået kontanthjælp og samtidig haft bil???

HJÆLP!!!

[MTVRV1]

Ja hvis man ikke kan bevise en bil er livsnødvendig.
Men lidt sjovt at man ser rigtig mange biler den 1 på kommunen.

ved faktisk ikke hvad de går efter, Men loven er meget stram.

[Ninja]

Uha-uha, altså jeg har hørt om det før, at folk både må sælge bil og andre egendele før de kan få kontanthjælp. Omvendt har jeg kendt kontanthjælpsmodtagere der har haft bil til en værdi over 10.000 kr...helt uproblematisk og med accept fra kommunen.
Så det er ikke til at blive klog på. Somregl har man jo også indbo der er højere end 10.000 kr, hvis man har TV, anlæg, højttalere, ægte tæpper, møbler, smykker osv osv.
Man skal vel ikke sidde på en mælkekasse.....

Vi må have fat i nogen paragrafryttere, for jeg er fuldstændig blank og har selv lææænge undret mig over reglerne, eller forskellen fra sag til sag!!!

Nu ved jeg jo ikke hvor gammel din vens bil er. Men hvis den ligger i prisklassen 10.000-20.000 kr, så er der vel reelt ikke noget problem. Men koster den 230.000 kr, så kører han jo i en mindre formue....

Men igen, teorien er hjemmestrikket.

[zuza]

bil nok er mere værd end 10.000 kr.

Der hersker åbenbart usikkerhed om bilens reelle værdi.

Er der lån i bilen?

Hvor meget er den faktisk værd?

Er det skriftligt? Ellers forlang at få på skrift, at kontanthjælpen standses pga. bilen - og der SKAL være henvisning til love og paragraffer og klagevejledning i påstanden.

Der SKAL laves en INDIVIDUEL vurdering, om bilen skal sælges.

Prøv at læse her, så giver det en fornemmelse af, hvad der menes, og diverse love.

4.1.3.2. Betydning af formue, herunder kapitalpensioner m.v.

Formue udelukker hjælp

72. Det er hovedreglen, at personer, der har formue, ikke kan få hjælp i form af kontanthjælp eller aktivering. Det fremgår derfor af § 14, stk. 1, 1. pkt., at kommunen ikke kan yde hjælp, hvis ansøgeren eller ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Dette er en følge af, at loven skal fungere som det underste økonomiske sikkerhedsnet.

Det afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvad der er formue.

Eksempler på formue

73. Formue er fx

penge, herunder overskydende skat, og værdier, som hurtigt kan omsættes til penge, fx aktier, obligationer, andre værdipapirer samt guld, sølv o.l.,
kapitalpensioner,
kostbart indbo, fx malerier og tæpper samt indbo udover det normale,
lotterigevinster, fx pengebeløb, forbrugsgoder, rejser m.v.,
biler,
sommerhuse.

Kommunen ser normalt bort fra formue i form af ejerbolig eller andelsbolig, hvis ansøgeren/familien bor der. Hvis der er en betydelig friværdi i boligen, kan kommunen ud fra en konkret vurdering henvise ansøgeren til at optage lån, forudsat at den pågældende vil kunne klare de øgede boligudgifter, der følger med lånet.

Formuegrænse på 10.000 kr.

74. Kommunen skal efter § 14, stk. 1, 2. pkt., altid se bort fra et beløb på op til 10.000 kr. pr. person.

For ægtefæller skal kommunen se bort fra det dobbelte. Det betyder, at kommunen skal se bort fra 20.000 kr., uanset hvem af ægtefællerne der ejer formuen.

Reglen indebærer, at kommunen ser bort fra overskydende skat, hvis den sammen med den øvrige formue ikke overstiger 10.000 kr.

Kommunens ret til at indtræde i overskydende skat efter § 95, stk. 3, går forud for reglen om at se bort fra en formue på op til 10.000 kr. Der henvises til afsnit 12.3.

Formålsbestemt formue

75. Kommunen skal efter § 14, stk. 2, se bort fra den del af en formue, som er nødvendig for at bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens/familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Det er ikke i sig selv afgørende, med hvilket formål ansøgeren har foretaget opsparingen. Det afgørende er derimod, om formuen er nødvendig ud fra en vurdering af ansøgerens og familiens boligstandard eller erhvervs- og uddannelsesmuligheder.

Boligstandard

Boligstandard omfatter det tilfælde, hvor formuen er anbragt i en bolig, som det er rimeligt, at ansøgeren opretholder. Det kan også omfatte det tilfælde, hvor den nuværende bolig er så dårlig, at det derfor er rimeligt, at ansøgeren har sat et beløb til side til at erhverve en ny bolig eller til at forbedre den nuværende bolig.

Uddannelse

Hvis en ansøger i forvejen har en uddannelse, er der som udgangspunkt ikke mulighed for at se bort fra en eventuel formue, som ansøgeren har tænkt sig at bruge til en uddannelse. Dog skal kommunen foretage en lempelig vurdering vedrørende størrelsen af den formue, der kan bevares af hensyn til egne uddannelsesmuligheder, når det drejer sig om personer, der står overfor revalidering, herunder en forrevalideringsperiode med kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag.

Børneopsparing

En børneopsparing har ikke indflydelse på, om forældrene kan få hjælp, da børneopsparingen tilhører børnene. Derimod har en børneopsparing betydning for den unges mulighed for at få hjælp, forudsat at den unge kan råde over børneopsparingen.

Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der - udover minimumsbeløbet på op til 10.000 kr. - er grundlag for at se bort fra en sådan formålsbestemt formue, herunder hvor meget der er grundlag for at se bort fra.

Erstatning for tab af erhvervsevne

76. Erstatning for tab af erhvervsevne anses normalt for formue, som afskærer ansøgeren fra at få hjælp i form af kontanthjælp eller tilbud om aktivering. Dette gælder dog ikke erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales til et offer for en voldsforbrydelse. Det har ingen betydning, hvem der udreder erstatningen. Det kan fx være staten efter lov om erstatning til ofre for voldsforbrydelser, gerningsmanden selv eller ofrets private forsikring.

Godtgørelse for varigt men m.v.

77. Kommunen skal desuden efter § 14, stk. 3, se bort fra formue, som er eller stammer fra godtgørelse for varigt men og ikke-økonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z. Der kan være tale om godtgørelser efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, erstatningsansvarsloven og anden tilsvarende lovgivning.

Kapitalpensioner m.v.

78. Reglerne om, i hvilke tilfælde kommunen kan se bort fra formue i form af kapitalpensioner m.v., er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 55 af 27. januar 1998 om kapitalpensioner m.v., jf. bilag 3.

Efter disse regler gælder der dels en karensperiode på 6 måneder, dels en bagatelgrænse på 50.000 kr. pr. person.

Reglerne omfatter alene personer, der søger om hjælp i form af kontanthjælp og aktivering efter lovens kapitel 4. Det vil sige, at fx personer under revalidering og i fleksjob ikke er omfattet af reglerne.

Reglerne omfatter endvidere kun de kapitalpensioner m.v., som indehaveren kan råde over. Pensionsordninger uden tilbagekøbsret er derfor ikke omfattet af reglerne.

Karensperiode

79. Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, skal kommunen i en sammenhængende periode af 6 måneder se bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.

Den sammenhængende periode på 6 måneder (karensperioden) regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren henvender sig til kommunen om hjælp. Karensperioden afbrydes, hvis ansøgeren ikke får hjælp i en måned, og kommunen herefter genoptager udbetalingen af kontanthjælpen som følge af, at der foreligger en ny ændring af ansøgerens forhold. Fra tidspunktet fra genoptagelsen af udbetalingen starter således en ny karensperiode på 6 måneder. Karensperioden er derimod ikke afbrudt, hvis kommunen efter en periode, hvor der ikke er udbetalt kontanthjælp, genoptager udbetalingen af samme årsag som tidligere. Den periode, hvor der ikke er udbetalt kontanthjælp, tæller imidlertid ikke med ved beregningen af karensperioden.

http://www.socialjura.dk/index.php?i...ash=c939e2c38a

Så det handler åbenbart også om, at bilen måske fremover skal bruges til arbejde/uddannelsessted, og da kontanthjælp er en midlertidig ydelse - og IKKE konStanthjælp - slå på, at det er urimeligt at skulle sælge med tab, da man naturligvis snart regner med at komme i arbejde.

vil råde dig til at gå over på www.ladk.dk og spørger de er meget stærkere end de fleste her til kontanthjælpsloven, prøv at høre over ved dem ...

[mukke]

Kontanthjælp er ikke mere en midlertidig ydelse, læste jeg til min rædsel et sted (en eller anden sagsbehandlers udtalelse). For mig er den vist blevet konstanthjælp.
Jeg påpegede overfor en i kommunen,at der er en paragraf, som påpeger, at kontanthjælp kun er en midlertidig foranstaltning, - men den paragraf er nedlagt, hørte jeg, - og jeg kan heller ikke få øje på den mere.
Jeg håber, at det er en and, for det lyder unægteligt ubehageligt.