Usikker fremtid....

[Fib-Spurven]

Jeg er 55 år, har altid været arbejdsom og flittig, ikke villet lige nogen til byrde, men har sat en ære i at klare mig selv. Har været tiltagende syg igennem adskillige år (træthed, smerter, tinnitus m.m.), men har klaret at passe mit arbejde indtil sygemelding pga af stress i 2010.

Får diagnosen fibromyalgi i 2011.

Jeg beder kommunen om afklaring mhp fleksjob, men får blankt nej. Jeg skal tilbage i ordinært arbejde.

Er i perioder delvist raskmeldt og forsøger at passe job på nedsat tid, men opgiver endeligt i begyndelsen af 2012, da jeg ikke kan komme op på 8-9 timer ugentlig. Afskediges og er nu i opsigelsesperiode. Er tjenestemand og helbredsnævnet vurderer mig uarbejdsdygtig med en erhvervsevne på 1/3 eller derunder i ethvert erhverv. Jeg tilkendes kvalificeret svagelighedspension.

Kommunen derimod har en helt anden opfattelse. De mener stadig, at jeg skal tilbage i ordinært arbejde. Jeg sendes i afklaring mhp revalidering. Jeg får blankt nej til mine egne ønsker om uddannelse, som kan give en ny start og bedre fremtidige arbejdsforhold for en stress- og smerteramt. Det fortælles mig, at jeg skal forsøge i 4 uger i en virksomhed, som også har ansatte med min uddannelse, og i løbet af de 4 uger skal det afklares, om man bedømmer, at jeg kan klare en revalidering. Da jeg så modtager kopi af skrivelse til virksomheden, læser jeg til min undren, at jeg er tilkendt 12 måneders revalidering, at de 4 uger er en slags prøveperiode for at se, om virksomhen og jeg kan sammen, at jeg skal presses op på 30 timer om ugen, så jeg efter endt revalidering kan søge job på lige fod med andre, at jeg i de 12 måneders revalidering ikke skal lære nyt men arbejde med det samme, som de ansatte med samme uddannelse som mig - jeg troede jo, at en revalidering var en uddannelses- eller omskolingstid, og ikke bare udsendelse af gratis arbejdskraft til en virksomhed.

Dette tager helt pippet fra mig. Jeg er i forvejen belastet af at skulle tilrettelægge en afsked fra mit nuværende job, af at skulle flytte til et hus, som min mand slider hårdt for at istandsætte inden flytningen, og jeg hjælper til den smule, jeg kan, men er frustreret over ikke at kunne så meget, som jeg gerne vil.

Jeg har det skidt og taler med min læge, som straks sygemelder mig. Jeg er allerede sygemeldt (sdp forlænget 2 x 52 uger i sommeren 2011, da kommunen forventer, at jeg bliver fuldkommen rask af et smertekursus, som jeg er på venteliste til. Da jeg ikke bliver rask efter forløbet, ændres forlængelsen i jan. 2012 til 39 uger til afklaring), men for at kommunen åbenbart kan forstå, at syge stressramte borgere ikke tåler det pres, kommunen udsætter os for, skal man åbenbart sygemeldes oven i den allerede eksisterende sygemelding.

Jeg havde et håb om, at jeg som syg kunne få et fleksjob, som jeg kunne klare - og hvis jeg ikke kunne klare et fleksjob, ja, så måtte det vel blive til en ftp. Men nu begynder jeg at tvivle på, at jeg overhovedet kan klare mere af kommunens tåbeligheder. I de sidste 6 måneder er det klart gået ned ad bakke med helbredet - det kan oven i købet ses af de tests, som er taget i perioden (jeg er med i et studieprojekt og testes derfor regelmæssigt). Skal man virkelig sætte helbredet på spil, bare fordi kommunen ikke vil tage imod fornuft?

Triste knus fra Fib-Spurven.