K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 05-06-2017, 13:41   #1
Subo66
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 16-05 2016
Indlæg: 105
Styrke: 8
Subo66 er ny på vejen
Skjult dagsorden

Jeg læser interesseret med her på K10 og suger til mig af gode råd. Bl.a. har jeg nu lært (på den hårde måde), at alt skal foregå skriftligt.

Men hvordan sikrer man sig, at kommunen også overholder sin notatpligt ?

Jeg har i hvert fald mindst to gange oplevet (og der har sikkert været flere, som jeg ikke har opdaget), at en medarbejder i den ene forvaltning har drøftet min sag med en medarbejder i den anden forvaltning mundtligt og jeg derfor kom til et møde, hvor der var en skjult dagsorden i forhold til det oprindelige møde og der blev truffet en afgørelse og selvfølgelig uden partshøring m.m.

Hvad kan man gøre udover at gøre opmærksom på det ?
Subo66 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-06-2017, 13:49   #2
KageØre
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-12 2015
Indlæg: 1.322
Styrke: 10
KageØre er ny på vejen
Holde borgerrådgiveren orienteret "samtidig orientering" ved alle henvendelser til kommunen... og da alle henvendelser jo foregår på skrift, er det jo let at skrive borgerrådgiveren CC og tydeligt i teksten også gøre opmærksom på at borgerrådgiveren læser med.
KageØre er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-06-2017, 16:46   #3
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Du kan / bør i hvert fald sørge for jævnligt at søge aktindsigt og at huske samtidigt at bede om at få journaliseringslisten eller aktlisten med, den kaldes vist forskelligt i de forskellige kommuner.
Hvis du samtidigt har sager kørende i flere forvaltninger skal du sørge for at søge aktindsigt alle stederne.

Når du møder noget i din sag / dine sager som du er uenig i så skal du skriftligt indsende en beskrivelse af hvad du er uenig i og bede om at få lagt det i din sag.

Samt, som du allerede har konstateret, at sørge for at have skriftlig kontakt med kommunen så langt som det er muligt.

Men jeg kan ikke se at du kan gøre noget for at forhindre at de forskellige forvaltninger diskuterer dig / din sag bag ryggen på dig uden at skrive de lovpligtige notater.
For øvrigt er der vist nogle arbejdsnotater som de ikke er forpligtet til at sende til dig i forbindelse med aktindsigt.

Men hvis du ved modtagelse af aktindsigt i flere forvaltninger oplever at den ene forvaltning har noteret mødet men den anden ikke kan du jo klage til afdelingschefen i den anden afdeling over det manglende notat.

Når de er begyndt at lave halløj med dig, så er det måske en god ide at prøve inden mødet at få en skriftlig dagsorden om hvad der skal diskuteres.

Til selve mødet bør du have bisidder med og eventuelt optage samtalen.

Hvis du derefter oplever at mødet kommer til at omhandle noget andet end annonceret inden du mødte ind bør du efterfølgende klage til afdelingschefen.

Med hensyn til afgørelser, så skal afgørelser altid afleveres sammen med klagevejledning og derfor bør du i den situation straks anmode om at få afgørelsen skriftligt og for en sikkerheds skyld skriftligt anmode om den skriftlige afgørelse via e-boks når du kommer hjem.

Hvis du ikke modtager den så bliver du nødt til at klage over afgørelsen uden at modtage den på skrift, og i dette tilfælde skal du huske at have klaget inden 28 dage.

Bagefter bør du klage til afdelingschefen / alternativt hele byrådet (hvis det ikke hjælper at klage til chefen) over sagsbehandlingen.
Hvis du eksempelvis ikke får partshøringer og / eller hvis afgørelser gives dig mundligt og uden klagevejledning, især hvis du har anmodet om at få afgørelsen på skrift og du ikke får den alligevel.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-06-2017, 18:11   #4
Subo66
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 16-05 2016
Indlæg: 105
Styrke: 8
Subo66 er ny på vejen
Tusind tak for svar. Der er desværre ingen borgerrådgiver i min kommune. Jeg prøver at holde dem i kort snor, men det er ind imellem svært

Sidst redigeret af Subo66; 05-06-2017 kl. 18:22.
Subo66 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-06-2017, 18:31   #5
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Det lyder som om du bare gør dem opmærksom på tingene når de ikke følger reglerne, du skal nok klage i stedet for at gøre dem opmærksomme på tingene.

Her skal der skelnes mellem at klage over en afgørelse (som kan gå videre til ankestyrelsen) og klage over at sagsbehandlings reglerne ikke overholdes, her klages altid til afdelingschefen, klagen skal naturligvis være skriftlig og med bevis for indlevering. Husk at hvis det ikke fremgår i overskriften at det er en klage til eksempelvis jobcenterchefen så lander den på sagsbehandlerens eget bord.

Man kan håbe at sagsbehandleren begynder at overholde reglerne når du har klaget nogle gange til chefen.

Hvis chefen åbenlyst ikke gør noget ved problemet, så er næste step at klage til byrådet.
Det er bedst at klage til samtlige byrødder da borgmesteren bare kan smide din klage ud eller sende den tilbage til behandling i samme afdeling som du klager over, men hvis du klager til dem alle sammen er der muligvis en eller flere politikere som tager problemet op i byrådet.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-06-2017, 01:07   #6
gunvor
Har ikke tid til andet end K10
 
gunvors avatar
 
Tilmeldingsdato: 13-07 2010
Indlæg: 2.092
Styrke: 17
gunvor er ved at flytte ind på K10gunvor er ved at flytte ind på K10
Hej Subo66

Man skelner mel. 2 slags klager:

den materielle: dvs. indholdet af afgørelserne som skal være i overenstemmelse med lovgivning

(kan altid indbringes for Ankestyrelsen)

den processuelle: dvs. selve sagsbehandlingen, herunder notatpligten.

(sagsbehandingsfejl kan i nogle tilfælde indbringes for Ankestyrelsen, hvis det den manglende/fejlagtige sagsbehandling kan have påvirket afgørelsen, og denne ville have fået et andet udfald, hvis man havde overholdt dette)

Hvis du vil klage over manglende notatpligt el. lign. vil det være en god ide, at du som overskrift skriver:

Processuel klage over .....

Så er der ingen tvivl om, hvad der klages over.

Hvis du ikke før et tilfredsstillende svar på en processuel klage i selve forvaltningsenheden kan du efter at have klaget helt op til borgmesteren forsøge med Ombudsmanden.

Citat:
Du kan klage til ombudsmanden, indtil et år efter den afgørelse eller begivenhed du vil klage over.

Husk, at du skal have udnyttet alle dine andre klagemuligheder, inden du klager til ombudsmanden.
http://www.ombudsmanden.dk/klag/


Denne har bl.a. gået i rette med en del sager omkr. notatpligten.

Mange hilsner

Gunvor
__________________
It's not where you're going or where you've been
it's not your glory and it's not your sin
It's the difference that you make
When there's more than your pride at stake
gunvor er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-06-2017, 10:54   #7
Subo66
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 16-05 2016
Indlæg: 105
Styrke: 8
Subo66 er ny på vejen
Tak for svar.
Subo66 er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 18:09.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension