K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 13-03-2008, 16:14   #1
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Systemet dur ikke !

Meget rigtigt og godt skrevet læserbrev i JP...værd at læse og lad os endelig bombardere Hjort og hans regering med dyb kritik som alle andre er I gang med nu...for det de laver er under al kritik efter min mening !


Systemet dur ikke

http://jp.dk/meninger/breve/article1290923.ece

Af Henrik Knuth-Winterfeldt, København Ø

Offentliggjort 09.03.08 JP

Ledige rammes af bevidstløs og aldeles uproduktiv kontrol fra en visionsløs minister og en kontrolbesat regering.

MIN KONE har nu været arbejdsløs i snart et år, og det har været en konstant deprimerende og ydmygende oplevelse. Hun var en dygtig og meget afholdt universitetslærer, men blev afskediget på grund af besparelser.

Hun skriver ansøgninger uafbrudt. Det kræver en betydelig indsats hver gang, hvis det ikke skal blive en tom rutine. Hun får udelukkende svar, der meddeler, at stillingen er besat til anden side.

Hendes hverdag er i øvrigt besat af stadig kontrol fra jobcenteret, indkaldelse til møder med et par dages varsel, deltagelse i fuldstændigt nyttesløse samtaler. Fra jobcentret får hun tilsendt stillingsopslag om ansættelse som rengøringsdame, tjener, leder af et byggemarked o.lign.

Uanset at alle erfaringer viser, at det er de uopfordrede ansøgninger og opsøgning af arbejdspladser, der kan give gevinst, tæller den type jobsøgningsaktiviteter ikke med, når man skal præstere det krævede antal ansøgninger hver måned for at fortsætte med at få dagpenge.

De er søde og forstående på jobcentret, men reglerne skal følges. Hendes sagsbehandler erkender, at de i realiteten intet kan gøre for hende. Min kone har alle de mindre deltidsjob, hun har kunnet skrabe sammen med undervisning, foredragsvirksomhed o. lign., men den slags har systemet ingen respekt for. Hun skal komme til indkaldte møder i jobcentret, uanset at hun på samme tidspunkt f.eks. skal undervise et større antal studerende på universitetet.

Som det har været omtalt i flere aviser, er kontrollen nu baseret på et edb-system, som ikke fungerer. Resultat: Min kone har netop fået meddelelse om, at hendes ret til dagpenge er ophørt. Nye telefonopringninger og nye breve.

Må selv finde aktivering
Min kone er en meget aktiv og initiativrig person, der har mod på at bestride alle mulige job, der har blot den mindste relevans for hendes kvalifikationer.

Hun hører fra alle sider - herunder ikke mindst beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen - at enhver person, der ønsker at få et arbejde, kan få det.

Oven i at hun er ulykkelig over at være afskediget og arbejdsløs, skal hun altså også beskyldes for ikke at ønske at få et arbejde. Senest har hun bedt om at komme i aktivering, men har fået det svar, at hun selv må finde jobbet.

Der er et eller andet fuldstændig forkert ved det system, der er opbygget - ikke mindst når det gælder om at få arbejdsløse akademikere i arbejde. Nu har beskæftigelsesministeren oven i købet bebudet, at man i fremtiden skal skrive fire ansøgninger om ugen for at få dagpenge - en fuldstændig absurd idé. Resultatet bliver blot langt flere afslag og mindre tid til at bestride deltidsjob og lave opsøgende arbejde for at få en heltidsansættelse.

Der er desværre ikke noget, der tyder på, at de ansvarlige politikere lytter til alle de nogenlunde enslydende argumenter, beklagelser og protester, som efterhånden er fremkommet. Hvornår begynder politikerne at beskæftige sig med realiteter? Der savnes den nytænkning, som jobcentre og a-kasser gør opmærksom på, og ikke den bevidstløse og aldeles uproduktive kontrol fra en visionsløs minister og en kontrolbesat regering.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-03-2008, 16:44   #2
Maj-Britt
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 09-12 2006
Lokation: Tåstrup
Alder: 66
Indlæg: 1.040
Styrke: 19
Maj-Britt er ny på vejen
Han har da et liv, han har hund??
Maj-Britt er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Ud af systemet Simmer Spørgsmål ang fleksjob 8 10-05-2012 10:49
STRESS i systemet, systemet giver STRESS Ricky M. Politik og Samfund 5 31-12-2011 00:36
fatter stadig ikke systemet er sådan.. Guldfax Alt det andet 9 14-04-2011 15:42
Videre i systemet Donna Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 14 30-11-2010 06:15




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 06:12.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension