Sagsbehandlere indoktrineret?

[Morgause]

Jeg tror, det er et samspil mellem mange uheldige faktorer, flere allerede nævnt:

1. Lav-prestige fag. Ved lav-prestige fag plejer der genereltat være 2 grupper af personer, der vælger det fag: a) dem, der virkelig brænder for det, og b) dem, der ikke har gode nok karakterer til at komme ind på mere prestigefyldte uddannelser. De sidste har måske ikke altid det store overskud til selv at gennemskue paragrafferne og navigere rundt mellem øk. / soc. / pol. krav og pres fra alle sider. Dels kan det være for svært, dels kræver det overskud, og det har man jo ikke nødvendigvis, hvis man ikke har valgt faget med hjertet.
   
   
2. Ikke-uddannede / pers. med kortvarig efteruddannelse + praktikanter får lov til at sidde med tunge sager.
   
   
3. Økonomisk pres fra kommunens folk - det går helt op til borgmesterniveau efter min mening. Borgmestrene og byrådsfolkene er udmærket klar over det, når kassen fattes penge, og de syge sjofles, men de syge og handicappede går ikke ud og spærrer indfaldsvejene som f.eks. forældrene til børn i daginstitutionerne gør det, og de er ikke nok til at være udslagsgivende på valgdagene, med mindre der lige er en kampagne i EB. Derfor er det her, der bliver sparet, og ikke på alt muligt andet.
   
   
4. 4) Der findes lede svin overalt i samfundet fra bund til top, og nogle af dem er altså også - desværre for os - sagsbehandlere. Jeg glemmer aldrig den sagsbehandler, der lagde ud med at fortælle mig, at han var principielt imod pension, fordi alle i virkeligheden har meget, meget bedre af at arbejde. Den samme, som også kommenterede min medicinering (har i øvrigt haft 4-5 sagsbehandlere i alt, som også har ment sig kvalificerede til at omstøde min diagnose, givet af Rigshospitalets specialister, til 'det er jo 'bare' en depression...").
   
   
5. 5) Med mindre den enkelte sagsbehandler er decideret dum eller ingen uddannelse / efteruddannelse har fået overhovedet (og er blind og døv på arbejdspladsen), så ved vedkommende godt, at loven bliver brudt, og at de er med til det. Men sagsbehandlere er også mennesker, der skal betale mad og husleje, og efter noget tid, tror jeg, at mange distancerer sig - jeg tror, de holder op med at se menneskeskæbner - de bliver til journalnumre i stedet. Ikke fordi de er onde, men de har brug for deres løn, og hvis de siger op, og alternativet er samme slags job med samme slags pres bare med længere afstand eller omskoling (år med lav indkomst, der måske knækker familiens økonomi), ja, så tror jeg, man kan vænne sig til meget.

[MTVRV1]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Hmmm, jeg tror mere de er sat under sådan et pres, at de menneskeligt ikke kan følge med. Og når man er det, så tager man vel ned i smuthullerne og henter tid, også selvom det betyder at de sagsbehandler forkert eller på kant med loven....
Det hele kommer jo fra oven, og jeg tror sagsbehandlere lever mere med pisk end med gulerod, og derfor pisker os andre videre.....

Det eneste de skal koncentrere sig om er penge, penge, penge. Hver klient har et cprnr og en pris i nakken der følger dem rundt i systemet. Vi er ikke længere mennesker, men levende kassetænkning.

Er du syg - så tag straks til jobcentret! (Det er sgu da helt forkert skruet sammen!)

du har helt ret, en sagsbehandler er ikke ond med vilje. De er hele tiden under pres og det mærker de syge desværre

[tuxon]

Og hermed er der frit slag til at søge job som bøddel ????????????
Man har sg. da lov selv at sige fra - der er vel noget der hedder moral ?

[Mella]

Oprindeligt indsendt af superhoax

Sagsbehandlerne har daglig kontakt til derees arbejdsgiver; men ikke daglig kontakt med Den enkelte klient. Dertil kommer at der ikke er sanktionsmuligheder for hver gang kommunerne bryder loven eller taber en sag. Tilgengæld er der masser af sanktionsmuligheder over for borgeren.

Var sanktionerne ligeligt fordelt således at der var tilsværende sanktioner for såvel kommune som boger, så skulle sagsbehandlerne nok arte sig - for så ville den sagsbehandler der var bedst til at navigere korrekt på det sociale område opnå anerkendelse og respekt. Desværre er det ikke sådan - istedet belønnes dem der ikke er så fine i kanten.

Flot og stærkt sagt!'
Det vil jeg prøve at huske nu, hvor kommunen sylter min hjemsendelsesag fra Det Sociale Nævn, selvom jeg har en privat socialrådgiver på

[Tanja]

Jeg tror sagsbehandlerne sparer mere tid, ved at hjælpe folk med
en førtidspension, end at skulle gennemføre alle de samtaler og alt det skriveri, forudsat at personen er berretiget dertil naturligvis.

og hvad med alle de jobsøgningskurser, det koster jo, og ofte bliver
folk smidt rundt i den ene arbejdsprøvning efter den anden, selvom
personen aldrig ville kunne varetage et fleksjob.

For noget siden var der en kvinde i TV, som blev fastholdt på kontanthjælp,
hun havde været i arbejdsprøvning og kunne klare 5 timer om ugen,
Hun sad i kørestol og kommunen ville afprøve hende igen, hun skulle så
køres i taxi til afprøvningsstedet.

Kommunen ville have hende ud af den medicin, som hun var på, men på
den smerteklinik hun gik, blev det på det kraftigste frarådet, og kommunen
blev efter sagens omtale bedt om at give kvinden førtidspension, jeg synes
godtnok det var umenneskelige vilkår hun skulle igennem.

[MTVRV1]

Oprindeligt indsendt af tuxon

Og hermed er der frit slag til at søge job som bøddel ????????????
Man har sg. da lov selv at sige fra - der er vel noget der hedder moral ?

Man skal passe på med og sige alle.

jeg har ikke haft meget og klage over i min FTP plus arbejdesprøvning af ekstern aktør.
om så svaret går min vej om 2 måneder er en anden sag.

[Ninja]

Moral eller ej, jeg tror ikke det er så nemt at sige nej.

Selv klienter har svært ved at sige nej selvom de bliver trukket rundt ved næsen!

Flere fleksjobbere kører sig selv fuldstændig ned til sokkeholderne, fordi de punkler derud af - de siger heller ikke nej, selvom det er med helbredet som insats og ignorerede skånebehov.

Vi ved da alle sammen at et NEJ kan få konsekvenser - sagsbehandler eller alm arbejder, klient eller patient.

Det er svært at sige nej, hvis det betyder at en indtægt forsvinder fra familiens økonomi. Der kan være børn der kommer i klemme, bolig der skal udskiftes, ferier der ikke kan realiseres, mad der ikke når hjem til dugen osv...

Så desværre tror jeg moral er noget man kan sidde og dømme de andre til at mangle, fordi man ikke selv står i situationen.

Moral er godt og dobbeltmoral er dobbelt så godt....

[Cillenolle]

Kender i det, når man står med et ben i hver lejr. Dårlig, hård, barsk, nedgørende osv opførsel, synes jeg bestemt ikke er acceptabelt.

Jeg er nu selv i systemet og er i gang at kæmpe og synes det er svært, når jeg ikke kender til alle love, paragraffer og bekendtgørelser. Men jeg har en veninde, som har arbejdet i et jobcenter og nu er i borgerservice og er nu mere backoffice. Hun har været på den kommune i mange år, men forlod jobcenteret efter trusler på livet. Hun elsker sit job og brænder for det hun gør, men jeg ved hun ofte synes det er nemmere med virksomheder, da de ikke på samme måde er i klemme.

Håber det går an at stille dette spørgsmål. Da jeg læste tråden, kom jeg nemlig til at tænke på, om det vil gavne mig eller om jeg graver min egen grav, hvis jeg nu eks. hver 2. uge, sender en mail til min sagbehandler om hvordan det går? Nogen ide eller erfaring?

Cillenolle jeg kender godt det med et ben i hver lejer jeg har også en søster der arbejde på kommune i jobcenter og ved også at hendes dage kan være mere end hårde .. og at hun indimellem længes tilbage til det private jobmarked ...

Og ja jeg mener bestemt godt at du kan være bekendt at skrive til din sagsbehandler hver anden uge hvis og så frem du mener at de ikke følger godt nok med .. meeen kommer jo nok an på hvad det er man vil skrive om