Har du oplevet noget ligende

[FacingTrouble]

Oprindeligt indsendt af Zara

.........kan lægge hele forløbet fra migjeg tænker på det hele tiden og analyserer det snakker og tænker på det hele tiden, det giver mig hjerte banken jeg bliver helt angst hele mit krop ryster og sveder jeg tør ikke at gå uden for en dør, kryber i seng igen.

Når tlf ringet, ringer alt inde i mig også, jeg kollapser fuldstændig føler mig som et lille bange barn som er fanget i et voksen krop.
Er det mig og mit system som overreagere .......

puha - den reaktion kender jeg rigtig godt - ja det er en reaktion på overbelastning. Og det er rædselsfuldt....

Jeg er desværre bare kommet så langt ud, at jeg ikke behøver systemets pressen for at opleve denne "fantastiske" (ironisk ment) reaktion, den kommer bare helt af sig selv i små situationer, hvor den slet ikke hører hjemme.....

Følg de gode råd herinde som du allerede har fået - sørg for at få prof. hjælp til din tilstand.

Mange tanker til dig

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af Hobbitten

Kender det alt for godt. Det er så grelt at når jeg får tilsendt min resourceprofil til partshøring, så udskyder jeg indtil sidste øjeblik med at åbne kuverten og læse den for jeg får det simpelthen så dårligt.....tænk at man nu er blevet så angst at man ikke kan tåle at læse sin egen resourceprofil!

fra Hobbitten

Ja, det er vanvittigt at voksne mennesker kan have det sådan. Fuldstændig vanvittigt. Tænk, at der ikke er nogen et eller andet sted, der råber op om, at dette er fuldstændig galt!

[Pedro]

Føler bare så meget med dig! Tror de fleste af os herinde, har prøvet noget lignende.
Hold ud hold ud! Tror der er flere her der kan hjælpe dig, med at holde humøret og håbet oppe.

Knuz til dig og held og lykke

[Zara]

Mange 10000 tak for jeres svar, det hjælp virkelig at læse at, jeg ikke er alene om at reagere sådan.

hvor er det altså trist og sørgeligt at man skal blive endnu mer syg af systemet, det burde være anderledes, hvor er jeg altså ked af det på jeres vegne. sender jer alle et pc kram KRAAAMMM

[Pedro]

Oprindeligt indsendt af Hanna

Jeg startede ud med at ville søge fleksjob. Så blev jeg omgående og fejlagtigt sendt i helt ordinær aktivering i noget, der hedder Vækshuset. Så var det tre virksomheder a tre måneder.

Jeg magtede intet af det. Magtede ikke arbejdsprøvning.

Jeg har ikke lukket op, når det ringer på døren i et helt år. Jeg har ikke fået undersøgt mine vinduer m.m.

Det tryggeste sted er under min dyne. Hvis jeg ikke kan overskue noget suser jeg op under dynen. Der tilbringer jeg meget af min tid. Jeg er ødelagt af stress, så jeg dårligt kan overkomme to ting på en helt uge.

Min søn kom i går. I dag spurgte han om hans ven måtte komme og overnatte. Jeg sagde ja. Og begyndte så at græde foran drengen. Nu er han hos sin far og jeg ligger under dynen.

Men jeg har stadig troen på, at når jeg får pension falder roen over mig stille og roligt og min søn kan få en mor, der ikke bryder grædende sammen bare fordi han skal have en ven til at overnatte.

Ind imellem, kan man sgu blive helt bange for sig selv, og de reaktioner man får. For cirka 14 dage siden kom min søn og svigerdatter uventet forbi. De ville bare lige forære mig en ny mobiltelefon, hvilket jo var en smuk tanke (den gamle var gået i stykker).

Jeg blev da osse vældigt glad for den, men kunne slet slet ikke overskue, at skulle sætte mig ind i dens funktioner.
Da de var gået, satte jeg mig ned og græd i flere timer. Kunne slet ikke magte den, fik angstanfald bare ved tanken om, at skulle igang med installationen.

Min yngste søn, har klaret problemet for mig, og nu går det meget bedre med, at bruge funktionerne.

Men der skal efterhånden ikke meget til at vippe mig af pinden. Angsten og ventetiden på svar, om ansøgning om førtidspension, er ved at tage livet af mig. (os)

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Zara

Jeg havde et møde med kommunen sygedagpenge kontoret, det var så ubehageligt at sidde der og han ikke troede på mig min sygdom og lægepapirerne.
Men sagen er den at jeg efterfølgende bre ikke kan lægge hele forløbet fra migjeg tænker på det hele tiden og analyserer det snakker og tænker på det hele tiden, det giver mig hjerte banken jeg bliver helt angst hele mit krop ryster og sveder jeg tør ikke at gå uden for en dør, kryber i seng igen.

Når tlf ringet, ringer alt inde i mig også, jeg kollapser fuldstændig føler mig som et lille bange barn som er fanget i et voksen krop.
Er det mig og mit system som overreagere eller har i andre også oplevet noget ligende efter mødet med systemet?

Det burde fa..... være strafbart.

Utroligt nok har jeg aldrig oplevet at have angst, til trods for 15 års kamp mod systemet.

Du skal ihvertfald have en masse 'ere.

[Græshoppa]

Kære Zara

At blive mødt med mistro, når vi er sårbare, åbne og ærlige, er noget af det værste, vi kan blive udsat for. Du har ikke mere at give, og du har heller ingen beskyttelse. Alligevel bliver du ikke mødt, og det ryster dig - din grænse bliver overskredet.

Du skal vide, at mistro fra et andet menneske ikke er en naturlig menneskelig reaktion i den situation, I befandt Jer i. Der er ikke noget galt med dig. Mistroen er en side af den person, du sad overfor. Han kender ikke tillid eller bruger mistroen som et våben.

Overbeviser du dig selv om det og hygger lidt om dig, tror jeg, du vil få det bedre efter nogen tid. Håber også, du måske kunne få en sagsbehandler, der mødte dig med empati.

Knus

[c.l.e.o.]

Angst kan jo komme af andet end systemet,jeg har selv oplevet at blive angst,og i en lang periode fik jeg lige frem nogle anfal af angst.

det var nu ikke systemet der satte det i sving,men flere samtidig hendelser,jeg har efter følgende,haft psykolog samtaler8-9 gange over 2 måndre og er stoppet,jeg har så haft en tid hvor jeg trode jeg nu havde "styr" på mig selv,men må erkende at det så alligevel pluslig komme i andre situiationer med indre uro,og jeg kan ikke styre det.

Nogle siger pjat og andre så det afgang til lægen og kom i behandling,jeg tror at hvis det kommer til at styre ens liv,så er det abselut tid,til at søge behandling for det.

Du kredser om tanker om hvad der blev sagt og ment-kunne det måske hjælpe dig at be om en samtale igen for at få afklaret,hvad der er konkklusionen er på jeres samtale.Evt.pr brev.
Bare for a få hvished,så ved du hvad du har at "arbejde" med.

Pas på dig,men kom ud af dynen.Bed evt. om at få på skrift hvad i snakkede om.

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af Pedro

Jeg blev da osse vældigt glad for den, men kunne slet slet ikke overskue, at skulle sætte mig ind i dens funktioner.
Da de var gået, satte jeg mig ned og græd i flere timer. Kunne slet ikke magte den, fik angstanfald bare ved tanken om, at skulle igang med installationen.

Min yngste søn, har klaret problemet for mig, og nu går det meget bedre med, at bruge funktionerne.

Men der skal efterhånden ikke meget til at vippe mig af pinden. Angsten og ventetiden på svar, om ansøgning om førtidspension, er ved at tage livet af mig. (os)

Det er også min virkelighed. Skønt at høre, at man ikke er alene om det