Nyt blog-indlæg på min hjemmeside

[Jan Jakobsen]

Det nytter ikke, at teknologien giver stadig flere og gode muligheder, når de reelt ikke bliver fulgt op af initiativer, der kan understøtte udviklingen af rummeligheden på arbejdsmarkedet.

http://jan-jakobsen.dk/?p=3267

[TimeGuest]

Dit blog-indlæg giver inspiration til eftertanke.


Med afsæt i teknologiske muligheder som kompenserende element ift. funktionsnedsættelser bevæger blog-indlægets egentlige omdrejningspunkt sig i retning af en refleksion over emnet: det rummelige samfund, herunder arbejdsmarked.

Og begrebet: rummelighed er det givet interessant at se nærmere på.


Man kan fx spørge: Hvor udspringer begrebet? Hvad indeholder begrebet? Hvilken afledt betydning har begrebet? Hvordan måler man størrelsen af rummelighed? osv.

Man kan også (fx forskningsmæssig) forsøge at undersøge om graden af rummelighed er koblet sammen med en evolutionshistorisk udvikling af mennesket.

Er det fx sådan at lille eller stor rummelighed, har en betydning for hvordan mennesket har kunnet overleve som art?

Man kan også se på fx politisk og/eller religiøs rummelighed og forsøge at afdække betydningen af det man finder frem til.


Men når alt kommer til alt, så er det min tanke, at rummelighed dybest set udspringer af det enkelte individ - hvor rummelige er vi som enkeltindivid?

Og vi kommer nok ikke uden om, at rummelighed på én eller anden led er koblet sammen med det virkelighedsbegreb vi har iboende, herunder internaliseret igennem livet.


Aktuelt bygges i Europæisk regi: The European Extremely Large Telescope (E-ELT), der i kapacitet skal overgå både Hubble-rumteleskopet og det eksisterende ESO Very Large Telescope (VLT) i Chile.

En ikke uvæsentlig del af disse teknologiske vidundere, den handler om den store opgave, der beskrives som: Search for Earth Like exoplanets.

Og til dato, med den kapacitet man allerede har, har man været rimelig heldige (selv om der har været enkelte "smuttere" imellem).


Man kan så spørge: Hvad har det så med rummelighed at gøre? Ud over at det er et kik ind i mere eller mindre uendelig rummelighed i betydningen: rum / space.

Ja ... hvis vi som samfund, store eller små grupperinger eller enkeltindivider har svært ved at rumme, det er er "anderledes", end det vi selv står for - det kunne være handicappede med diverse funktionsnedsættelser, det kunne være religiøs eller politiske overbevisninger, hårfarve, hudfarve, forskellig IQ-score eller noget helt andet ... ja så får vi først en kamp til stregen, når vi fremadrettet skal til at forsøge at rumme det, der ligger uden for vores egen næsetip.

Projektet: Search for Earth Like exoplanets, har nemlig en iboende dybere og mere fundamental substans: er vi alene i universet?

Og hvis man ikke kan rumme de forskelligheder, der findes her på jorden, ja så er mit gæt, at så bliver det en udfordring af dimensioner, at forsøge at rumme, det man evt. måtte støde på, når man kikker længere ud.


Og jeg er ikke helt overbevist om, at man vil kunne lide alt det man måtte finde på hele skalaen fra det mørkeste mørke til det lyseste lyse ... for slet ikke at tale om, at det kan blive menneskehedens endelige ... fordi menneskeheden måske ikke selv kan rummes .., fx ud fra den adfærd der historisk mest har præget menneskeheden ... og en tangent vi aktuelt synes at fortsætte ud af.


Clifford D. Simak's: Way Station (udkom 1963 og har den danske tittel: Mellemstation) er en SciFi-roman, der kommer ind på nogle af de udfordringer og pudsigheder, der i princippet kunne ligge begravet i det, at kunne rumme en dybere indsigt i andet end sig selv.

Og har man et problem med fx: hårdfarve, mennesker der gør ting på en anden måde, "ikke ligner" osv. ... så vil man først få problemer, når man går igang med ud en opgradering af virkelighedsforståelsen i en universel sammenhæng ...