Gratis sunde glæder til fattigrøve

Oprindeligt indsendt af Gadefejer

Du er måske slemmest for dig selv og minder umiddelbart lidt om tidligere nævnte studiekammerat

Anyway, som musiker og protestsanger på konstant overarbejde kunne du måske kæmpe med at producere en ørehænger til utube?

Måske en satirisk udgave af ”Det samfundets skyld” med nogle ministre som backing. Omkvædet kunne eventuelt være ”Det er kommunernes skyld” – måske variere det lidt med finanskrisen, skatten, oppositionen, pressen, islam, Nyrup, Jelved osv.

Tjaa... nogen kæmper lidt, og andre kæmper meget... jeg har kæmpet meget, ikke blot for mig selv, men også andre... og ja, jeg har fået på hatten for det mange gange, både ude på nettet og her inde... hver gang fordi nogle ikke kan kapere at høre sig modsagt, men så må det jo være sådan. Jeg føler mig nu ikke som en fare for mig selv af den grund

Jeg forsøger at kæmpe så det ikke bliver en belastning for mig... det hænder at jeg ikke kan undgå det ja, og guderne skal vide at det har givet hovedpine nogen gange... men jeg overlever nok aligevel, og kan så føle tilfredsstillelse i at jeg har GJORT noget, jeg følte var rigtigt... også selv om jeg ikke har vendt problemerne ryggen og taget på skovtur, eller mediteret mig ud af det hele... sådan er vi så forskellige, og der skal vel være plads til begge slags.

Hvad angår din idé om protestsanger... Nu liger det sådan, at jeg har sangfobi, så protestsanger bliver jeg vidst aldrig ... men joo... tanken har været der om politisk inspireret valgpropagandamusik, det skal ingen hemmelighed være, og tankerne er der skam endnu.... og HEY!? det er en gratis glæde!

Jeg er dog efterhånden blevet så sikker på, at jeg ikke behøver hjælpe med VKO's fald i form af kreativ politisk propaganda... det skal de nok klare helt af sig selv efterhånden ... og politik er ikke min interesse af lyst, men af nøvendighed, så jeg bruger helst min energi på andet slags musik... det er MIN meditation

[Gadefejer]

Jeg tror ikke det er muligt for mig at forklare yderligere (tid, sted, begrænsende formuleringsevner mv), hvordan jeg opfatter flere af de involverede forhold. Men evige kampe går ofte hen og bliver en del af ulykken uden man egentlig aner det, når man selv står i det, ligesom f.eks. kronisk vrede og øje for alle urimelighederne eller selvmedlidenhed og mange negative følelser, naturligt forekommende i kølvandet på uhyrlige bureaukratiske processer, og så oveni alvorlige personlige problemer, fysiske eller psykiske.

Overlevelseshjælpen kunne snildt være større, ligesom systemet og politikken være meget anderledes udformet og alt sammen til samfundets bedste. Det er ikke det, men næsten alle tråde handler af gode grunde om uhensigtsmæssigheder i indviklede processer, jura, satser osv, alt sammen noget der dræner folk.
Derfor er det også lidt ironisk, at det kan virke oprørende at høre påstande om, at det er muligt at blive lykkelig selv på ultralave ydelser – ja endda lykkeligere end velbjærgede, og så derigennem få mere overskud til bedre at hjælpe andre. Så foretrækker man dog alligevel vreden imod forhold, som man ingen reel indflydelse har på.

Jeg ved ikke hvorfor du bliver ved med at snakke om skovmeditationer – der sidder måske noget fra en tidligere inkarnation
For resten har jeg selv været musiker. At jeg ikke er født smørtenor skulle dog ikke afholde mig fra at skrive en tekst. Humor er dog nok det bedste våben, hvis man ikke kun vil ud til dem, som i forvejen er enige!

Oprindeligt indsendt af Gadefejer

Jeg tror ikke det er muligt for mig at forklare yderligere (tid, sted, begrænsende formuleringsevner mv), hvordan jeg opfatter flere af de involverede forhold. Men evige kampe går ofte hen og bliver en del af ulykken uden man egentlig aner det, når man selv står i det, ligesom f.eks. kronisk vrede og øje for alle urimelighederne eller selvmedlidenhed og mange negative følelser, naturligt forekommende i kølvandet på uhyrlige bureaukratiske processer, og så oveni alvorlige personlige problemer, fysiske eller psykiske.

Overlevelseshjælpen kunne snildt være større, ligesom systemet og politikken være meget anderledes udformet og alt sammen til samfundets bedste. Det er ikke det, men næsten alle tråde handler af gode grunde om uhensigtsmæssigheder i indviklede processer, jura, satser osv, alt sammen noget der dræner folk.
Derfor er det også lidt ironisk, at det kan virke oprørende at høre påstande om, at det er muligt at blive lykkelig selv på ultralave ydelser – ja endda lykkeligere end velbjærgede, og så derigennem få mere overskud til bedre at hjælpe andre. Så foretrækker man dog alligevel vreden imod forhold, som man ingen reel indflydelse har på.

Jeg ved ikke hvorfor du bliver ved med at snakke om skovmeditationer – der sidder måske noget fra en tidligere inkartion
For resten har jeg selv været musiker. At jeg ikke er født smørtenor skulle dog ikke afholde mig fra at skrive en tekst. Humor er dog nok det bedste våben, hvis man ikke kun vil ud til dem, som i forvejen er enige!

He he... "meditationen" var symbolsk... der blev talt lidt om sten og den slags tidligere i tråden... derfor...

Tro mig, jeg forstår udmærket hvad det er du mener med dit oplæg, og jeg er 100% enig i, at der ikke er meget man kan gøre for at ændre på tingene, og at det med tiden kan blive så sort, at man kører ned psykisk... nogle af os kalder det også for systeminvaliditet. Men jeg tror på, at det nytter at kæmpe også... hvor meget mon egentligt vi her på K10 påvirker oppositionens politikere, til at holde regeringen i ave, så de i det mindste ikke laver så mange nye umenneskelige regler de eller KUNNE have gjort? ... Hvor mange fra oppositionen ville overhovedet VIDE noget om vores skæbner, hvis vi ikke havde direkte kontakt til mange af dem? ... det er DISSE mennesker der IKKE har valgt at vende det hele ryggen, som kæmper den kamp... for os allesammen, og de skal ikke ses som naive selvdestruerende brokkehoveder, der blot er til skade for sig selv Gadefejer, det synes JEG ikke er fair.

Og jo, jeg har også selv ind imellem haft tanken, at det er blevet en "obsession" for mig, at kæmpe imod systemet og regeringen, og politikerne osv... og at det mange gange har kostet en masse positivitet der er gået fløjten ud af vinduet.

Flere gange har jeg tænkt, at når jeg fik min FP, så ville det hele være meget nemmere, hvis jeg bare glemte det hele, og var glad for det jeg har og kan få, og ikke blive sortseer, for så har jeg jo ingen grund til at fortsætte kampen? ... eller har jeg?

Første logiske tanke i den situation (nu har jeg jo lige fået min FP) er, at jeg nogen gange egentligt har mest lyst til at lukke døren til K10, og lade alle andre sejle deres egen sø... hvad skulle jeg dog kæmpe videre for, og udsætte mig selv for alle de negative nyheder og sørgelige skæbner for!? Det er nogen gange et utaknemmeligt onde at kæmpe på denne måde, da ens iver ikke altid bliver set som kærkomment... så hvorfor egentligt blive her?

Svaret er min SAMVITTIGHED... det er bestemt ikke lysten der driver værket mere, men snarere skrækken for, hvad VKO næste gang finder på, for at holde sig ajour, og ren nysgerrighed over om alle jer andre kommer helskindet ud på den anden side... husk på at FP lige er blevet mejet ind under beskæftigelsesministeriet! ... jeg tror nemlig at det kan betale sig at kæmpe videre i det omfang man føler man kan, uden at det ødelægger ens sind totalt, for der ER brug for mennesker der kæmper videre... hvis vi alle bare vender ryggen til fattigdomsproblemerne, velfærdsproblemerne osv. så forsvinder de altså før eller siden... SPECIELT dem som de normale raske mennesker ikke er i direkte berøring med... og det ER altså også førtidspensionsområdet.

Hermed mener jeg ikke, at dem der som dig, har valgt at vende det hele ryggen for at få fred, bør have dårlig samvittighed eller noget... tvært imod, skal man gøre det man finder er bedst for sig selv, så man ikke kører ned på det... det er logik.

Den måde jeg læste oplæget på gjorde bare, at jeg personligt følte mig set på som naiv, fordi jeg er en af dem der konstant råber op, og er den direkte modsætning til det du beskriver som værene løsningen på problemet... jeg fik bare en ustyrlig lyst til at række fingeren op, og komme med MIN vinkel på at være modsat.

Jeg synes det ville være skrækkeligt, hvis vi ALLE valgte at lukke os inde i denne "bobble", og bare opgav at kæmpe for et bedre velfærdssamfund i danmark... jeg er som før nævnt ikke et sekund i tvivl om, at "boblen" er en god løsning for nogen, og for andre er det ikke...

Måske skal det også bare nuanceres noget mere... man kan jo også befinde sig midt imelem "boble" og "slagmark"... der er vel brug for os alle på det ene eller andet plan

[Gadefejer]

Til spørgsmålet om hvor meget K10 påvirker politikerne, så tror jeg det hastigt nærmer sig det matematiske nul. Men mange hjælper hinanden på forskellig vis, og så er der mange personer med stor viden om system, jura og muligheder, som borgerne ikke bliver præsenteret for gennem myndighederne, hvor de ansatte i øvrigt også er presset af nogle rammer.

Selve den politiske beslutningstagen foregår nok i langt højere grad via spin med tilsætning af indflydelse fra interesseorganisationer, økonomiske bidragsydere, lobbyister, meningsmålinger og længere nede på listen partimedlemmerne (dog minimalt). De politiske og langt fra uafhængige medier har en del indflydelse, men selv kroniker og artikler i større dagblade bliver hurtigt glemt blandt de almindelige vælgere. Over for dem kører strategien efter, at jo mere simpelt et budskab du kan levere, des større og hurtigere er gennemslagskraften. Lidt ligesom med vaskepulverreklamer.

Omkring dette med udlægninger om ”naive brokkehoveder” osv, så må det stå for egen regning.
At hjælpe sig selv til mere livskvalitet er for mig at se ikke ensbetydende med at lade alle andre sejle i deres egen sø eller vende ryggen til fattigdomsproblemer. Hvor ser du jeg gør det? Er det i øvrigt ikke også lidt paradoksalt, at du siger jeg vender ryggen til og lukker mig inde i en boble for at få fred, men alligevel oplever, at jeg diskuterer nogle problemer med dig? Jeg har også flere gange omtalt det som værende en balancegang.

For resten. At lade sig styre af skræk for fremtiden er ikke bedre end at være besat af vrede. Det er lige forstyrrende. Jeg tror heller ikke et bedre (velfærds)samfund vokser parallelt ved at hæve ydelserne (priserne stiger bl.a. efterfølgende), men mit eget bud på et smartere indrettet samfund har jeg tidligere kort skitseret. Jeg har dog ikke høje tanker om det såkaldte demokrati, tv-teatret og hele det politiske system, og vil ikke bruge resten af tilværelsen på at argumentere eller rase, når der findes bedre veje til større livskvalitet.

Oprindeligt indsendt af Gadefejer

Til spørgsmålet om hvor meget K10 påvirker politikerne, så tror jeg det hastigt nærmer sig det matematiske nul. Men mange hjælper hinanden på forskellig vis, og så er der mange personer med stor viden om system, jura og muligheder, som borgerne ikke bliver præsenteret for gennem myndighederne, hvor de ansatte i øvrigt også er presset af nogle rammer.

Selve den politiske beslutningstagen foregår nok i langt højere grad via spin med tilsætning af indflydelse fra interesseorganisationer, økonomiske bidragsydere, lobbyister, meningsmålinger og længere nede på listen partimedlemmerne (dog minimalt). De politiske og langt fra uafhængige medier har en del indflydelse, men selv kroniker og artikler i større dagblade bliver hurtigt glemt blandt de almindelige vælgere. Over for dem kører strategien efter, at jo mere simpelt et budskab du kan levere, des større og hurtigere er gennemslagskraften. Lidt ligesom med vaskepulverreklamer.

Omkring dette med udlægninger om ”naive brokkehoveder” osv, så må det stå for egen regning.
At hjælpe sig selv til mere livskvalitet er for mig at se ikke ensbetydende med at lade alle andre sejle i deres egen sø eller vende ryggen til fattigdomsproblemer. Hvor ser du jeg gør det? Er det i øvrigt ikke også lidt paradoksalt, at du siger jeg vender ryggen til og lukker mig inde i en boble for at få fred, men alligevel oplever, at jeg diskuterer nogle problemer med dig? Jeg har også flere gange omtalt det som værende en balancegang.

For resten. At lade sig styre af skræk for fremtiden er ikke bedre end at være besat af vrede. Det er lige forstyrrende. Jeg tror heller ikke et bedre (velfærds)samfund vokser parallelt ved at hæve ydelserne (priserne stiger bl.a. efterfølgende), men mit eget bud på et smartere indrettet samfund har jeg tidligere kort skitseret. Jeg har dog ikke høje tanker om det såkaldte demokrati, tv-teatret og hele det politiske system, og vil ikke bruge resten af tilværelsen på at argumentere eller rase, når der findes bedre veje til større livskvalitet.

Jeg er uenig med dig i det første... flere her inde skriver til ministrene, og flere af dem tager rent faktisk spørgsmålene og personer her inde fra med ind i debatterne derinde, så når du skriver at det nærmer sig nul, så er jeg ikke enig. Jeg er overbevist om, at vores skriveri'er til oppositionens politikere er med til at gøre dem opmærksomme på mange af de problemer, som de ellers aldrig ville ane eksisterede uden os "brokkehoveder", "kæmpere" eller hvad vi nu skal kalde os

Tror du da det bliver bedre, eller i det hele taget bare det samme som hidtil, ved at vi ikke blander os i debatten og gør os opmærksomme på os selv både på borgen, i kommuner og i pressen?

Jeg vil så være strid at vende den næste om, og sige "hvor ser du at jeg siger du vender ryggen til problemerne?" ... jeg gør meget ud af at skrive generelt her inde, og når jeg skriver sådan, skal det altså ses i overordnet forstand, og under alle omstændigheder er det vel at vende ryggen til problemerne, hvis man bare accepterer de urimelige vilkår politikerne laver for os alle sammen? ... bemærk, at jeg ikke noget sted skriver at det er FORKERT at vende ryggen til... det er ens eget valg, og som jeg før skrev, er mine indlæg ikke et forsøg på at skyde dit mål med oplæget ned, men at tilføje nogle ting, for at gøre billedet komplet.

Og jeg er stadig enig med dig i, at vi hver især skal kæmpe det vi har lyst til, og det vi magter, ingen tvivl om det... mit mål var som sagt at gøre opmærksom på, at vi ikke KAN leve af gratisglæder alene (ikke allesammen i hvert fald... JEG kan ikke) af mange årsager.

Tror lidt, at der opstår gnidninger her, fordi du har opfattet det som om jeg prøver at skyde uansvarlighed i skoene på dem der har behov for at dyrke deres livsværdi via gratis glæser... DET ER IKKE TILFÆLDET.

Jeg bliver bare nervøs hver gang jeg ser at nogen maler det at være FP'er op til at kunne være en økonomisk dans på roser, eller at satserne ikke betyder noget... specielt i en tid med krise, og hvor det er BEVISELIGT, at mange lever i fattigdom, selv på en FP. Det skader billedet, når man læser nogle "pive" over økonomien, og samtidigt så ser andre skrive "det er da ikke noget!! bare gør det og det, så bliver livet godt igen!"... samtidigt sider jounalister, politikere, sagsbehandlere osv. og kigger med over skulderen... hvad skal de tro på? ... ER vi fattige, eller skal de tro på dem der siger vi har det godt nok hvis bare vi vil? ... jeg ved godt hvad de borgerlige vælger at pege på... det ser vi hver eneste gang de skal tale for at deres rådne nye regler er gode... de finder et par stykker der synes det er godt, og maler det hele lyserødt op... resten høres aldrig, og er tit ca. 90% eller mere.

Og jeg vil ikke males op som at jeg synes det er OK at nogle lever under fattigdomsgrænsen, blot fordi "et par stykker" godt kan... det er derfor jeg gav mit besyv med i denne tråd faktisk. Jeg synes vi fortjener at blive behandlet bedre end at være nødt til at side og granske det danske samfunds gratisglæder hele tiden.

[Gadefejer]

Jeg har ingen intentioner om at ville angribe din tro på det politiske system, men dette med uafbrudt at skulle kæmpe imod systemet grundet en frygt for, hvordan samfundet ellers vil udarte sig, det lyder ærlig talt som noget i retning af posttraumatisk systemstress eller krigshjerne.

Stadigvæk tror jeg også den reelle indflydelsen er minimal, og at man skal passe på med ikke at overvurdere sin betydning med samfundsmæssige ”redningsindsatser”, også uanset at der en dag måske dukker en enkeltsag op i pressen, som man har kommenteret eller skubbet bagpå i en blog. At den så håndteres efter spindoktor bogen og måske giver regeringen flere point over for deres potentielle vælgere med et menneskeligt ansigt eller andre udlægninger omkring retfærdighed, det er en anden sag. Enkeltsager er ofte tidligere dukket op i tv er på flygtningeområdet uden at det har ført til de generelle muligvis ønskede ændringer, måske endda tværtimod. Men alt har da betydning i det små, også uanset hvor folk giver udtryk for deres situation – her eller privat, på arbejdspladser, i partier, hos bageren osv. Men selv en sommerfugl i Brasilien…

Nå, Razmo. Jeg vil sige tak for debatten og nyde søndagen uanset verdenssituationen. Vi mødes sikkert snart på en anden blog

Oprindeligt indsendt af Gadefejer

Jeg har ingen intentioner om at ville angribe din tro på det politiske system, men dette med uafbrudt at skulle kæmpe imod systemet grundet en frygt for, hvordan samfundet ellers vil udarte sig, det lyder ærlig talt som noget i retning af posttraumatisk systemstress eller krigshjerne.

Stadigvæk tror jeg også den reelle indflydelsen er minimal, og at man skal passe på med ikke at overvurdere sin betydning med samfundsmæssige ”redningsindsatser”, også uanset at der en dag måske dukker en enkeltsag op i pressen, som man har kommenteret eller skubbet bagpå i en blog. At den så håndteres efter spindoktor bogen og måske giver regeringen flere point over for deres potentielle vælgere med et menneskeligt ansigt eller andre udlægninger omkring retfærdighed, det er en anden sag. Enkeltsager er ofte tidligere dukket op i tv er på flygtningeområdet uden at det har ført til de generelle muligvis ønskede ændringer, måske endda tværtimod. Men alt har da betydning i det små, også uanset hvor folk giver udtryk for deres situation – her eller privat, på arbejdspladser, i partier, hos bageren osv. Men selv en sommerfugl i Brasilien…

Nå, Razmo. Jeg vil sige tak for debatten og nyde søndagen uanset verdenssituationen. Vi mødes sikkert snart på en anden blog

Så borgere der kæmper for egen og andres ret og bedring er altså Post Traumatiske eller en krigshjerner? ... Så er det jeg tænker "tak for tilliden", og overvejer om det overhovedet kan svare sig at bruge sparsom energi på at kæmpe for andre end sig selv.

Det er OK at trække sig fra kampen, hvis man ikke orker det, og kan få et bedre liv af det, men man kunne vel godt have respekt for dem der så kæmper videre på sidelinien for andre... OG dem der vælger at trække sig.

Og nej, vi ses IKKE på anden blog, for jeg har begrænset mig til dette forum... jeg passer nemlig på mig selv, selv om jeg stadig kæmper for det jeg tror på kan blive bedre.

[Gadefejer]

”Så borgere der kæmper for egen og andres ret og bedring er altså Post Traumatiske eller en krigshjerner”

Du generaliserer, lægger mig sort/hvide opfattelser, og debatten forekommer mig at trække i retning af en nyttesløs kamp.

Der er mange måder at forbedre tilværelsen for sig selv og andre - også uanset at det af politiske stridende grupper kan udlægges som at disse trækker sig fra deres uendelige krig med mange forskellige interesser. Det ses også i andre sammenhænge.

Det er muligt vi ikke ses igen på en blog her eller i andre fora, men min respekt for dig er nu ikke anderledes end for andre mennesker. Godt at du passer på dig selv, og tror på fremskridtet.

Oprindeligt indsendt af Gadefejer

”Så borgere der kæmper for egen og andres ret og bedring er altså Post Traumatiske eller en krigshjerner”

Du generaliserer, lægger mig sort/hvide opfattelser, og debatten forekommer mig at trække i retning af en nyttesløs kamp.

Der er mange måder at forbedre tilværelsen for sig selv og andre - også uanset at det af politiske stridende grupper kan udlægges som at disse trækker sig fra deres uendelige krig med mange forskellige interesser. Det ses også i andre sammenhænge.

Det er muligt vi ikke ses igen på en blog her eller i andre fora, men min respekt for dig er nu ikke anderledes end for andre mennesker. Godt at du passer på dig selv, og tror på fremskridtet.

Du generaliserede altså ikke selv? Det var måske kun mig der var en post traumatisk krigshjerne? Hvad baserer du det på? At jeg er efter regeringen og de borgerlige liberalister så meget som jeg er? ... noget må du jo synes, når du mener jeg er til fare for mig selv?

Det er ikke alle der har lyst at side i en rundkreds af orange lagner og leve "the right way" for at opnå sjælefred på en FP... jeg kan godt kæmpe de negative kampe, uden at blive til fare for mig selv psykisk... de fleste stopper nok når de kan mærke at det bliver for meget, eller tager en pause.

Men ja... denne debat er vidst nytteløs

[Gadefejer]

Jeg udtrykte mig specifikt i forbindelse med din egen omtale af evige kampe og ord omkring den forbundne frygt, og mente at det ”lød som noget i retning af”...

Hvad jeg derudover baserer mig på har jeg beskrevet i flere kommentarer.

Jeg kender dig ikke bortset fra, hvad du selv skriver her på denne tråd, og aner intet om du er efter nogen, som du selv udtrykker det. Vil blot tilføje at jeg selv har brugt meget tid på at deltage i såkaldt demokratiske processer gennem medlemskab af partier og organisationer, på blogs, ved indlæg, analyser og med konkrete løsningsforslag osv., og oplevet mange fælder.

Din omtale af the right way, sjælefred og rundkredse på røde lagner var sikkert noget generelt, men ude i samfundet har jeg da også oplevet rundkreds pædagogik, rigtige meninger samt vi alene have samvittighed og samfundssyn.
Hvad jeg stemte ved sidste valg i mangel af bedre, ville nok overraske dig en del.